Alternativet foreslår en debat om borgere skal kunne afgå ved døden, på egne vilkår, når
kronisk og terminal sygdom umuliggør bedring af tilstanden, mens udsigten til bedre livskvalitet
i de resterende levemåneder også er forsvundet (fx hos terminale ALS-patienter).
FORSLAG 1: Lovliggør muligheden for valg af aktiv dødshjælp på fx de danske hospices
På det punkt, kan man vel næsten ikke forlange partidisciplin, hvis det bliver en del af politikken. Jeg vil i hvert fald aldrig være med til at acceptere aktiv dødshjælp.
At slå et andet menneske ihjel kan jeg aldrig acceptere.
Jeg synes det er uheldigt at forslaget er ophøjet til en mærkesag. Hvis forslaget skal blive stående, vil jeg foreslå, at mærkesagen får en positiv formulering omkring døden og den døende, hvor forslaget om aktiv dødshjælp så kan skrives ind. Eller at mærkesagen udgår og henvises til en arbejdsgruppe (som jeg gerne deltager i).
Der kan skrives noget positivt om forholdet til døden, om respekten for livet og for dødsprocessen, også at aktiv dødshjælp er at skride ind i forhold til en naturlig livsproces (!) som vi kun undtagelesesvist ser som en mulighed, vi kan støtte.
Jeg er ikke direkte modstander af aktiv dødshjælp. Jeg er heller ikke fortaler. Jeg mener at det er et meget kompliceret koncept at lovgive om, og forslaget virker slet ikke gennemarbejdet nok.
Det er langt hen ad vejen muligt at have et rigt og givtigt liv, også med sene stadier af ALS.
Aktiv dødshjælp kan gå hen og lægge et pres på syge mennesker, der ikke vil være til besvær. Det kan få folk til at tage “den nemme udvej” ved en svær diagnose, og derved forhindre dem i at opdage at livet kan være værd at leve alligevel.
Jeg siger ikke, at der ikke findes situationer, hvor aktiv dødshjælp er både relevant og rigtigt. Men det er svært at lovgive om. Og jeg vil til enhver tid mene, at den enkelte læge skal have mulighed for at sige fra overfor at skulle udføre den slags.
Det er aldrig okay at slå et andet menneske ihjel, men skal vi ikke have den frihed, selv at bestemme om man vil have en lang og smertefuld død kontra en hurtig og værdig? Skal vores kæledyr virkelig være de eneste, der kan dø humant? En metode, når det kommer til aktiv dødshjælp, foregår ved, at patienten selv drikker det medicin, som gør arbejdet. Det er ikke at slå et andet menneske ihjel. Det er at bestemme over sin egen krop. Det er en ret, som alle mennesker bør have.
Der skal selvfølgelig være stramme regler, som skal overholdes, når det kommer til aktiv dødshjælp. F.eks. man skal have en sygdom, som er uhelbredelig.
Jeg synes aldrig at aktiv dødshjælp er relevant og rigtigt, og så helst, at der slet ikke stod noget om det i partiprogrammet.
Og i min optik, er det ren galimatias, at læger skal sættes til at gå direkte mod deres arbejde, hvilket er at gøre syge mennesker raske, eller at lindre smerten. Det er bare min holdning.
Hvis ikke du synes at aktiv dødshjælp er relevant og rigtigt, så er det nok fordi du aldrig har været vidne til en unødvendig smertefuld død. Min bedstefar lå i en måned og kunne intet. Lægerne kunne ikke gøre mere for at fjerne kræften. Han var i smertehelvede. Hvorfor synes du, at det er okay? Hvor har du scoret rettigheden til at bestemme over andres krop og om folk skal dø smertefuldt? En læges job er at hjælpe folk, og jeg vil mene, at det er at hjælpe, at man stopper smerter. At tage folk retten til at bestemme over egen krop, er inhumant!
At jeg ikke mener det samme som dig, kunne også værdi fordi, vi bare er uenige. Har du tænkt over det?
Hvor har jeg skrevet, at det er helt fint, at folk er i smertehelvede? Jeg synes, det er ret dårlig stil at tillægge mig synspunkter, jeg ikke har givet udtryk for.
“Hvor har du scoret rettigheden til at bestemme over andres krop og om folk skal dø smertefuldt?”. Hvor har jeg skrevet det? Undskyld mig, men dit indlæg er mere følelsesladet end sagtlig.
En læges opgave er - som jeg netop har skrevet - at lindre smerter. MEN aldrig at slå et andet menneske ihjel.
OG jeg mener, som allerede nævnt, at Alternativet nok slet ikke bør have en politik på området, da argumenterne i sidste ende bliver enten principielle eller følelsesladede.
Jeg mener, at hvis man er imod aktiv dødshjælp, så må man jo kunne retfærdiggøre, at folk skal dø i smerter, skønt vi har midlerne til at give folk en værdig død. Og som jeg også har skrevet før, så er det ikke lægen der slår nogen ihjel, det er patienten selv, som “trykker på knappen”. Det er selvmord og det er en ret.
Nogen skal give patienten muligheden, og dét er medvirken til (selv)mord.
“Jeg mener, at hvis man er imod aktiv dødshjælp, så må man jo kunne retfærdiggøre, at folk skal dø i smerter”
Det var dog et uhyre postulat. Man kan da ikke lovgive sig væk fra smerter. Det er en del af livet.
Jeg ser det modsat dig. Hvis man er for aktiv dødshjælp, så skal man også kunne retfærdiggøre risikoen for, at nogle patienter føler sig pressede til at bruge det, fordi de føler sig besværlige.
Du har ret i, at nogle patienter nok ville vælge denne udvej, fordi de nødigt vil være til besvær, men de patienter der får tilbuddet, skal have en sygdom, som er nået et uhelbredeligt stadie. Der skal selvfølgelig være samtaler med både familie, psykolog og læger. Det skal ikke bare være en ting der sker ligeså snart man beder om det.
Jeg synes, at det er problematisk, at vi som mennesker vil tage os retten til at bestemme over vores død. Jeg har fuld forståelse!, men som tidl. sygeplejerske har det været min oplevelse, at døden som uafvendeligt og som noget vi alene kan lindre har skabt ro i en tid, som kan være så fortvivlende & sorgfuld, at hvis man også skulle forholde sig til om man ville eller ikke ville, så tror jeg man mister noget dyrebart & betydningsfuldt & noget som er med til at bære præcis der, hvor så meget brister.
Det skal selvfølgelig understreges, at hvis vi som sundhedssystem ikke gør vores arbejde godt, så kan tiden som dødelig syg desværre også være urimelig smerte- & angstfuld - men det skal for mig at se løses gennem palliativ behandling. Og jeg er klar over, at det for os alle er meget angstfyldt at miste selvbestemmelsen på de store linier - men det er min erfaring, at dødens uafvendelighed netop på tidspunktet, hvor vi er dødsyge er den kendsgerning som gør dette tab af selvbestemmelse håndterbart og dermed giver plads til, at noget andet kan træde frem.
Jeg vil gerne udfordre den implicitte præmis, som er almindelig accepteret, at et liv med smerte ikke er humant.
Smerte opleves i mange former og afskygninger og man kan også have den præmis, at forholdet til smerten er en central del af den menneskelige eksistens.
Den holdning inviterer så til den opdagelse, at der er mange måder man kan forholde sig til smerten på, og derigennem opdage en udvidelse af humaniteten.
citat fra netdoktor.dk: Med den nuværende smertebehandling kan næsten alle med kræftsmerter opnå en acceptabel smertelindring med ingen smerter eller et tolerabelt smerteniveau. Dem, der har kræftsmerter, som er særligt svære at behandle, kan få eksperthjælp på smerteklinikker og smertecentre.
Forslag: Ændring af “Mærkesag 9 - Lovliggørelse af aktiv dødshjælp på hospieces” til “Mærkesag 9 - Et værdigt liv med en værdig død”
Dette fordi:
Det synliggør, at livet er både kronisk og terminalt - uden bedring, da vi hver dag vi lever, kommer et skridt tættere på døden - men at meningen kan findes i værdigheden, og at Alternativet vil, at både liv og død skal være værdige.
Det giver ringe mening at arbejde for en værdig død, hvis man ikke samtidig arbejder for et værdigt liv.
En værdig død kan være meget mere end en hurtig død.
Det ville være uværdigt for nogle at få indikeret, at deres liv var uværdigt alene, fordi de ikke ville benytte sig af eutanasi.
Det ville være uværdigt at sætte et i forvejen presset menneske i en situation, hvor de kunne føle sig presset til at benytte sig af muligheden for eutanasi
Det ville være uværdigt for dele af sundhedspersonalet og nogle pårørende at medvirke til eutanasien på den ene eller anden måde
Det ville kunne skabe ulighed i forhold til, hvor folk vælger at dø. Man kunne tvinge nogle til at dø på hospieces frem for eget hjem, hvis de ønskede at tage imod tilbudet og omvendt
Forslag til ændring af indledningsteksten: “Alternativet foreslår en konstant debat om, hvorvidt borgere skal kunne afgå ved døden, på egne vilkår.”
Dette fordi:
Eutanasi er en irreversibel beslutning - vi kan ikke puste liv i nogen, der er døde for vores hånd, heller ikke hvis det viser sig, at der er sket en frygtelig misforståelse eller en menneskelig fejl.
Der opnås hele tiden nye landvindinger inden for hele det medicinske, herunder også det palliative, område, der potentielt kan ændre vilkårene for, hvad der er livstruende sygdomme og holdningen til eutanasi.
Debatten er vigtig og kan være med til at fjerne tabuer.
Hvad denne mærkesag ellers kunne indeholde af foreslag,skal jeg ikke forsøge at redegøre for på dette sene tidspunkt af dagen
Jeg har lagt et særskilt forslag ind til en mærkesag omkring døden:
Forslag til Mærkesag: En værdig død, hospice-udvidelser og bedre palliation. Meget i tråd med forrige indlæg af Gahl.
Forlsget ligger her: