Mærkesag 5 - kritisk grundforskning og armslængde til interessenter

Pengestrømme skal begrænses. Sundhedsfagpersoner, patientforeninger og politikere bør alle
begrænses i muligheden for at modtage finansiel støtte fra medicinalindustrien, så alle udsagn
fra alle parter bliver så uvildige som muligt.
Det skal kræves af medicinalindustriens aktører, at en vis procentdel af et præparats
omkostninger (fx 5%) for sundhedsvæsenet eller den enkelte patient skal gå til en uafhængig
forskningsfond i Danmark/EU, der kan stå for at stille midler til rådighed for større,
randomiserede forsøg forankret i uvildige, statsejede universiteter samt de statsejede
sundhedsinstitutioner. På denne måde kan man sænke industriens indflydelse på fokusområder, hvor værdiskabelse og profit er i centrum og i højere grad undersøge
sygdomssammenhænge, der kommer alle slags patienter med alskenslidelser til gode. Detskal
kræves, at alle forskningsresultater skal deles og i så høj grad som muligt publiceres. Vigtig
viden kan gå tabt, når ‘negative’ resultater for den forskende instansikke bliver dokumenteret,
da det parallelforskyder metaanalytiske resultater og skævvrider viden omkring årsag til
sygdom, sundhedsindgrebs reelle virkning og slutteligt kan inddrage flere mennesker under
sygdomsbegrebene og dermed resultere i overdiagnostik og overbehandling. Når et
forskningsforløb indledes bør det meldestil en statslig instans,så resultaterne forventesleveret
efter endt forløb. På denne måde sikrer man, at resultater ikke bliver ‘gemt i skuffen’.

FORSLAG 1: Pengestrømme skal begrænses
Pengestrømme skal begrænses. Sundhedsfagpersoner, patientforeninger og politikere bør alle
begrænses i muligheden for at modtage finansiel støtte fra medicinalindustrien, så alle udsagn
fra alle parter bliver så uvildige som muligt. Pengestrømme mellem medicinalindustrien og
deres interessenter samt aktører inden for det sundhedsfaglige felt skal skærpes ved lovgivning.

FORSLAG 2: Opret en central national/europæisk forskningsfond, der stiller midler til
rådighed for grundforskning i områder, der ikke kun er til industriens økonomiske fordel.

FORSLAG 3: Indfør et krav om registrering af forskningsprojekter hosstaten,så der kan stilles
krav til offentliggørelse af resultater.

Se de andre mærkesager:
MÆRKESAG 1 - ØGET LIGHED I SUNDHED
MÆRKESAG 2 - BEKÆMP SYGELIGGØRELSEN AF BEFOLKNINGEN
MÆRKESAG 3 - SLIP SYGEHUSENE FRI
MÆRKESAG 4 - PATIENTDATA FRA DET OFFENTLIGE SKAL SIKRES
MÆRKESAG 6 - ÅBENHED FOR KOMPLEMENTÆRE BEHANDLINGER
MÆRKESAG 7 - BÆREDYGTIG MENTAL SUNDHED OG BEKÆMPELSE AF STRESS
MÆRKESAG 8 - FRIGØRELSE AF KROP, SEKSUALITET OG KØN
MÆRKESAG 9 - LOVLIGGØRELSE AF AKTIV DØDSHJÆLP PÅ HOSPICES
MÆRKESAG 10 - ET FORSKNINGSAKTIVT DANMARK TIL GAVN FOR HELE VERDEN

2 Likes

Forslag 2:

Findes det ikke allerede flere steder? Mere af det er selvfølgelig kun godt.

Forslag 3:
Jeg har opfattelsen af at en sådan registrering findes, men dog ikke bliver brugt nok. Jeg er enig i at det skal gøres bedre, men der ligger potentielt nogle gode systemer at bygge videre på.

Selv om dette er et gammelt emne, er det vigtigt vi tænker os rigtigt godt om.
Jeg har deltaget i 2 forskningsprojekter financieret af medicinal industrien, hvor det ikke var industrien der bestemte, men EUs lægemiddelkomite. De ønskede relevante sprøgsmål besvaret om virkningen af disse 2 stoffer, og pålagde industrien at financiere undersøgelserne. Industrien kunne ikke formulere undersøgelsen, det skulle universiteter i EU gøre, det var universiteterne der rekruterede læger til projektet, og lægerne rekruterede patienterne. Industrien havde intet med projektet at gøre, ud over at betale, resten bestemte forskerne ved universiteterne. Industrien gik kun med til dette, fordi ellers havde de ikke fået fortsat markedsføringslincens !
IKKE destomindre blev jeg som læge registeret som havende samarbejde med firmaerne, som jeg aldrig så eller talte med i forbindelse med projektet ! Det burde retteligt havde været EUs lægemiddelkomite jeg var registeret havende et samarbejde med. Men det siger noget om, hvor tæt samarbejdet med industrien trods alt registreres.
Her bør man ikke begrænse midlerne, men udbrede denne model. Forskere stiller relevante spørgsmål, som kun kan afgøres ved undersøgelser, og industrien betaler, resultaterne offentliggøres af forskerne og industrien har ingen vetoret.