Mærkesag 1 - Øget lighed i sundhed

Politikområder Sundhed, Livskvalitet og Familieliv
,
1

Uligheden i sundhed er stigende. De rigeste lever ca. fem år længere end de fattigste. Personer
med en kort uddannelse er mere syge end personer med en lang uddannelse. Alternativet har
en ambition om, at denne ulighed minimeres. Det må nødvendigvis komme af, at danskerne
skal drikke og ryge mindre, spise sundere samt motionere oftere. Desuden arbejder vi for en
bedre sundheds- og forebyggelsesindsats over for de unge og de kortuddannede. Udsatte
grupper såsom misbrugere, sindslidende og dem med de laveste indtægter har markant
dårligere sundhed, og derfor er det vigtigt for os at ruste sundhedsvæsenet til også at behandle
disse grupper bedre.

I Alternativet mener vi, at vejen til et mere lige sundhedssystem er forebyggelse,som begynder
allerede i vuggestuen, børnehaver og folkeskoler. Herspillersundhedsplejersker en central rolle
i at identificere familier, der er i risikogruppen for at udvikle dårlig sundhedsadfærd, og tilbyde
sundhedsfremmende indsatser. Tillige bør der tilrettelægges sundhedsfremmende tilbud til
borgere, der allerede er i risikogrupper. Disse tilbud bør være fleksible og motiverende for den
enkelte borger og kunne tilrettelægges i overensstemmelse med borgerens egne ønsker og
forventninger til forandring.

FORSLAG 1: Et sundhedsvæsen for alle, hvor alle tager ansvar
Alternativet mener, at det offentlige sundhedsvæsen skal være gratis; derfor må der ikke finde
pengetransaktioner sted, for at man kan modtage behandling. Dog har vi alle et fælles ansvar,
og man kan med fordel indføre mindre økonomisk sanktionering ved manglende afbud til dyre
undersøgelser, konsultationer eller lignende.

FORSLAG 2: Forbedre og styrke svangre- og barselsomsorgen
Forbedre og styrke svanger- og barselsomsorgen med særligt fokus på de sårbare familier.
Nybagte familier udskrives i dag tidligere til eget hjem, end de gjorde for få år siden. 9% af
nyfødte børn af forældre med grundskole som højeste uddannelsesniveau genindlæggesinden for 28 dage efter fødslen. Kun 6% nyfødte børn af forældre med en lang uddannelse
genindlægges inden for 28 dage efter fødslen; en national indsats skal prioriteres.

FORSLAG 3: Afgifter med sund fornuft
Sænk momsen på sunde varer som fx nødder og økologi generelt, og sæt afgifterne op på
usunde varer som tobak, sodavand, alkohol, tobak m.m. Tobaksprisen er en vigtig faktor til at
regulere vores rygeadfærd, og markant øgede tobakspriser vil være et væsentligt bidrag til at
mindske uligheden i samfundet.

FORSLAG 4: Sund mad og ny måltidskultur
Sund økologisk mad og inspirerende måltidskultur skal prioriteres højt i den offentlige sektor.

Se de andre mærkesager:
MÆRKESAG 2 - BEKÆMP SYGELIGGØRELSEN AF BEFOLKNINGEN
MÆRKESAG 3 - SLIP SYGEHUSENE FRI
MÆRKESAG 4 - PATIENTDATA FRA DET OFFENTLIGE SKAL SIKRES
MÆRKESAG 5 - KRITISK GRUNDFORSKNING OG ARMSLÆNGDE TIL INTERESSENTER
MÆRKESAG 6 - ÅBENHED FOR KOMPLEMENTÆRE BEHANDLINGER
MÆRKESAG 7 - BÆREDYGTIG MENTAL SUNDHED OG BEKÆMPELSE AF STRESS
MÆRKESAG 8 - FRIGØRELSE AF KROP, SEKSUALITET OG KØN
MÆRKESAG 9 - LOVLIGGØRELSE AF AKTIV DØDSHJÆLP PÅ HOSPICES
MÆRKESAG 10 - ET FORSKNINGSAKTIVT DANMARK TIL GAVN FOR HELE VERDEN

1 Synes om
2

Jeg studser over denne sætning

"Det [minimering af ulighed] må nødvendigvis komme af, at danskerne skal drikke og ryge mindre, spise sundere samt motionere oftere. "

Jeg er enig i målet om mindsket ulighed (også i sundhed), og i et mål om sundere livsstil generelt. Jeg er ikke glad for sammenkædningen, for at den er det første der bliver fokuseret på . og særlig ikke for ordet “nødvendigvis”. Man kunne også mene at det “nødvendigvis” må komme gennem øget økonomisk lighed, bedre arbejdsvilkår for kortuddannede/lavtlønnede etc

Jeg ville fjerne ordet “offentlige” fra Forslag 1, og derudover inddrage tandplejen, og fx starte med formuleringen “Alternativet mener, at sundhedsvæsenet, herunder tandpleje, skal være gratis.” Jeg mener ikke at det er nødvendigt at pointere, at “gratis” betyder at der ikke må finde pengetransaktioner sted.

Jeg synes at forslag 2 er for ukonkret. Der lægges op til at barslende skal udskrives senere (hvis de ønsker det).

I forslag 3 vil jeg foreslå:

  • At man starter med at fjerne særafgiften på nødder, uafhængigt af momsen
  • At man overvejer et alternativt forslag om at fjerne momsen på frisk frugt og grønt, snarere end på økologiske varer. Det vil formodentlig have en større effekt på både sundhedslighed og miljø - samtidig med at det er mindre kontroversielt.
  • At man kun nævner tobak een gang i listen over skadelige fødevarer :slight_smile:
  • At man medtænker den ØKONOMISKE ulighed der følger af stigende priser på tobak.
3 Synes om
3

Jeg er enig med Nis Jørgensen.

Derudover synes jeg at det er uklart hvad der ligger i Forslag 4. Snakker vi om et venligt forslag, eller snakker vi om at regeringen skal ind og blande sig i hvad der serveres i hver enkelt vuggestue? Snakker vi måske om at udfærdige en manual til institutionerne om hvordan de med fordel kan gøre tingene både sundt og økonomisk eller vil vi frem med pisken?

4

Der er altså grænser for, hvor dyrt du kan gøre øl, sodavand og smøger. På et tidspunkt opstår der er et sort marked for de varer, hvor de parallelindføres fra Tyskland.

Desuden, vil det måske mindske ulighed på sundhedsområdet, men en enlig på kontanthjælp, skal ryge hjemmekrøl, kan aldrig købe øl, og kan heller ikke købe sodavand til børnefødselsdagen. Bliver afgifterne for høje, er det kun de vellønnede der har lov til at ryge og drikke sig selv ihjel.

5

Syntes formuleringerne om kortuddannede udtrykker en elitær arrogance.

Lige sådan i forslag 2, vedrørende barsel,

En forskel på 9% og 6%? Hvad er det i konkrete tal?, og kan der være andre årsager end uddannelse?

6

Til forslag 1 vil jeg også nævne, at det bør stå eksplicit, at tandplejen også bør være gratis.

7

Dette svar berører egentlig både mærkesag 1 og 2.
Det er meget nemt at slynge ud, at forebyggelse er vejen frem, men jeg synes, at man skal være meget opmærksom på ikke at komme til at stirre sig blind på letkøbte let kvantificérbare mål, som f.eks. levealder eller KRAM-faktorer som den ultimative løsning.

Min første pointe er, at vi skal passe meget på med, i vores jagt på at øge levealderen, at “forebygge” i en grad, som faktisk gør mennesker syge og dermed komme til at lade mærkesag 1 stå i vejen for mærkesag 2.
Jeg er selv læge, og jeg er klar over, at vi og politikerne meget godt kan lide at reducere komplekse problemer til noget, som vi kan måle på. Og vi får hjertens gerne hjælp til gode forklaringer af medicinalindustrien, hvis den ting, vi kan måle på, er f.eks. et kolesteroltal, som kan nedbringes med medicin.
Men jeg har siddet med utallige patienter i lægepraksissen, som var sunde og raske (“socialklasse 1” som regel), men vildt stressede, fordi de skulle leve op til alle kravene om dit og dat, og stadig var dybt angste for, om de nu fejlede alverdens ting. Det er dybt forfejlet, dels fordi det faktisk ikke er den gruppe, som vi prøver at ramme, fordi det ikke er dem, der bliver syge, og dels selvfølgelig fordi vi i væsentlig grad forringer disse menneskers livskvalitet.

For det andet synes jeg, at man er nødt til at holde menneskets selvbestemmelsesret, frie valg og forskelligartede ideer om “det gode liv” for øje. Når man alene ser på antal leveår, så glemmer man “kvaliteten”, som altså er individuelt bestemt. Jeg synes ikke, at en borger skal tvinges til at gå til lægetjek, fordi han tilhører en gruppe, hvor vi har et politisk mål om at højne levealderen. Han skal også have lov til at ryge, hvis han gerne vil det - også selv om han dør 5 år tidligere af den grund.
Han skal have alle forudsætningerne for at tage et informeret valg, han skal have adgang til hjælp, hvis han gerne vil forbedre sin sundhed, han skal have adgang til behandling, hvis han bliver syg af sin livsstil. Men at se det som et politisk erklæret mål at øge hans levealder på trods af, at han har taget en informeret beslutning om at løbe en risiko – det synes jeg er forkert. Og hvis vi begynder at påstå, at det jo er fordi han er lavt uddannet, og nok ikke forstår det rigtigt (som jeg hører mange sundhedspersoner sige), så synes jeg, at vi bliver farligt arrogante.
Så i stedet for at måle på hans levealder, synes jeg hellere, at vi spørge ham, når han sidder dér og HAR fået lungecancer af sin rygning: “Er der noget, vi/samfundet kunne have gjort bedre eller anderledes, for at have hjulpet dig til at stå i en bedre situation?” Og så lade os guide at det, han siger i den situation. Helt ærligt tror jeg, at rigtig mange vil sige, at der ikke er meget mere, vi kunne have gjort uden at det ville have føltes som et overgreb på deres selvbestemmelsesret. Derefter må han dø af de valg, han selv har truffet. Det synes jeg, bliver nødt til at være OK. Og det tror jeg faktisk også, at han synes.

Det leder mig til min sidste pointe som er, at mens de “øvre” klasser med den i forvejen ret så gode sundhedstilstand responderer rigtig godt på diverse kampagner etc., så udebliver effekten meget langt hen ad vejen hos dem, hvor det står værst til, nemlig de “lavere” klasser. Man har f.eks. vist, at forebyggende sundhedstjek hos en af de værste stillede grupper, når det gælder sundhed, nemlig midaldrende enlige mænd, bare ikke fungerer. Og spørgsmålet er, om vi så skal tvinge dem (jf. ovenstående).
Jeg tror, at hvis vi for alvor skal gøre en forskel for sundheden i denne gruppe, så er vi ovre i meget tidligere og mere grundlæggende forebyggelse, som ligger i socialpolitiken. For de fleste i denne gruppe står med så meget mere presserende problemer end at de måske barberer 5 år af deres samlede levetid en gang om 20 år.

Så jeg synes at vi går lige lukt i fælden med udsagnet om at “det må nødvendigvis komme af, at danskerne skal drikke og ryge mindre, spise sundere samt motionere oftere”.
Ved at lægge op til at fortsætte den meget snævertsynede detaljefokuserede strategi, som bliver kørt at SST i øjeblikket, risikerer vi:

  1. At sygeliggøre en meget stor del af befolkningen
  2. At målrette vores tiltag til den sundeste del af befolkningen alene, som så bliver sygeliggjort
  3. Ikke at respektere, og endog være arrogante, overfor folks frie informerede valg
  4. At overse de problemer, som i virkeligheden skal løses og misse muligheden for at høre, hvordan vi rent faktisk kunne gøre en forskel - simpelthen fordi vi fejlagtigt antager, at de mennesker, som vi angiver at prøve at hjælpe, deler samme mål, som det vi har besluttet os for at måle på.
5 Synes om
8

@JesperNK,
Resultatet af behandlingen af forslagene i Politisk Forum kan ses i dette dokument:

http://wiki.alternativet.dk/index.php/Fil:Listeoverforslagtilpolitiskforumd.22marts.pdf

Er det en idé at lægge linket ind under forslagsteksten i alle mærkesagerne?

1 Synes om
9

Ja, @slmeyer, det lyder som en god idé. Og måske lukke emnerne derefter?!

10

Ja enten det eller opdatere tags, se kommentar her:

1 Synes om
11

Jeg er helt ny bruger, og har meldt mig til lige netop for at følge med i, hvad der bliver diskuteret og hvad der bliver vedtaget som officiel politik. Allerede her i min anden tråd, er jeg overordentlig i tvivl om det øverste indlæg er officiel politik eller foreslag til sådan. Ja tak til link, der synliggør denne forskel.

12

Ovenstående er det forslag, der blev sendt til vedtagelse - og blev vedtaget (ligesom alle mærkesagerne og de fleste forslag). Men Sundhedspolitikken er fortsat ikke offentliggjort i sin helhed og forslagene bør derfor blive liggende her. mange kan ikke se dem andre steder.

1 Synes om