Mærkesag 2 - bekæmp sygeliggørelsen af befolkningen

Politikområder Sundhed, Livskvalitet og Familieliv
1

Der sker en sygeliggørelse af danskerne med fare for risikabel overbehandling. Der opfindes nye
lidelser, og grænser for sygdom/risikofaktorer sænkes løbende, så der i dagens Danmark er
forsvindende få - ellers raske - der ville kunne klare sig igennem de omsiggribende
screeningsprogrammer og sundhedstjek, hvis alle guidelinesskulle overholdes. Denne udvikling
holdes i gang af lægemiddelindustrien, nogle specialistersamt patientorganisationer, dersøger
opmærksomhed, medlemmer og bevillinger. Pressen spiller også en rolle. Der er således
mange, som har interesse i at øge antallet af syge, igangsætte screeninger m.m. Det er
imidlertid kostbart, medfører nervøsitet og angst og kan føre til behandling, der kun har ringe
effekt og giver risiko for bivirkninger. De stadigt mere optimistiske behandlingsmål, lægen skal
tilstræbe, medfører ofte også, at der skal gives mange slags medicin, hvilket ikke er uden risiko.

FORSLAG 1: Opret et nationalt prioriteringsinstitut bestående af uvildige fagpersoner
I tråd med ovenstående skal grænserne for behandlingsindsats undersøges nøje. Der skal
nedsættes et politisk besluttet prioriteringsinstitut bestående af uvildige fagpersoner, der ud
fra nøje granskning af sundhedsfaglige indsatsers effekt og omkostninger udstikker retningslinjer for behandlingstiltag i Danmark. Det være sig inden for: Medikamina (til
behandling af eksempelvis sukkersyge, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol etc.), kirurgiske
indgreb (eksempelvis meniskskader), screeningsprogrammer (eksempelvis for brystkræft),
vacciner (eksempelvis mod HPV) m.m. På denne måde kan vi reducere overdiagnosticeringen
og overbehandlingen, der medfører en sygeliggjort befolkning, og samtidig kan viskære ned på
de sparsomme, økonomiske ressourcer til en i stigende grad fordyret sektor.

FORSLAG 2: Lægerne skal uddannes i KRAM 2.0
Hvis vi virkelig vil flytte noget på folkesundheden, bliver vi nødt til atse på sundhed i et bredere
perspektiv, hvor menneskers mulighed for selv at vælge og tage kontrol over eget liv styrkes.
Den medicinske tænkemåde lægger op til et mere snævert sundhedsbegreb, hvor sundhed er
et spørgsmål om sunde levevaner og ideelle laboratorietal.
KRAM 2 (kilde) vil prioritere de menneskelige værdier, der betinger et godt liv, fysisk, psykisk og
socialt. KRAM 2 bygger videre på KRAM 1 (kost, rygning, alkohol og motion), men handler om at
udvikle og bevare kompetencer, ressourcer, anerkendelse og mestringsevne.
Disse fire begreber kan i sig selv være medvirkende til, at patienten bliver rask eller bevarersin
sundhed. I KRAM 2 er der ikke forbud, men et stort behov for atstøtte mennesker i vanskelige
situationer. Støtte gennem den almindelige folkeoplysning og i patientens møde med lægen,
give bredere svar på, hvad mennesker kan gøre i vanskelige situationer. Hvad kan vi gøre, når vi
føler stress? Bliver syge? Føler træthed? Hvad kan jeg selv gøre for at få det bedre?

Se de andre mærkesager:
MÆRKESAG 1 - ØGET LIGHED I SUNDHED
MÆRKESAG 3 - SLIP SYGEHUSENE FRI
MÆRKESAG 4 - PATIENTDATA FRA DET OFFENTLIGE SKAL SIKRES
MÆRKESAG 5 - KRITISK GRUNDFORSKNING OG ARMSLÆNGDE TIL INTERESSENTER
MÆRKESAG 6 - ÅBENHED FOR KOMPLEMENTÆRE BEHANDLINGER
MÆRKESAG 7 - BÆREDYGTIG MENTAL SUNDHED OG BEKÆMPELSE AF STRESS
MÆRKESAG 8 - FRIGØRELSE AF KROP, SEKSUALITET OG KØN
MÆRKESAG 9 - LOVLIGGØRELSE AF AKTIV DØDSHJÆLP PÅ HOSPICES
MÆRKESAG 10 - ET FORSKNINGSAKTIVT DANMARK TIL GAVN FOR HELE VERDEN

1 Synes om
2

Er der nogle kilder til påstandene i indledningen? Videnskabelige undersøgelser eller lignende?

2 Synes om
3

Forslag 1:
Hvordan adskiller dette sig fra Sundhedsstyrelsens funktion?

Forslag 2:
Hvornår skal lægerne uddannes i dette? Skal det være de nye læger på studiet? Og i så fald, hvordan har man tænkt sig at få plads til det? Tid er i forvejen en mangelfaktor i forhold til at lære alt den biologi, fysiologi, anatomi, biokemi og patologi, der er på studiet. Mængden af praktisk træning er lille og det er i forvejen en udfordring få prioriteret fag som kommunikation, sundhedspsykologi og etik, som allerede er en del af studiet. Vil man evt. forlænge uddannelsen med et år?
Eller er det videreuddannelse til de færdige læger man ønsker? Og er det så et tilbud eller et påbud, og hvornår i forløbet skal det ligge?
Hvis uddannelsen bliver integreret fornuftigt, hvordan skal lægerne så have tid til at udføre dette i praksis? Pt. er tid til den enkelte patient et meget større problem end lægernes uddannelse i at tale med patienterne efter min mening.

Der mangler et “s” i "satse i første linje. Jeg har generelt ikke tid til at korrekturlæse, og er heller ikke dygtig nok til det.- Men hele baduljen bør korrekturlæses af en stave- og grammatiknazist.

1 Synes om
4

Eksperimenter med diæt som har et lavt kulhydratindhold baseret på flere sunde fedtstoffer og proteiner. Patienter kan evt selv vælge om de vil være en del af ordningen. Patienter kan selv dyrke kosten i økologiske spiselige skovhaver tilknyttet afdelingerne eller bare lokalmiljøet. Man kan som arbejdsløs være frivillig i disse haver, så mange timer man har lyst om ugen/måneden. Til haverne kunne være tilknyttet amfiteater, så de patienter som er velfungerende nok kan få lov at formidle deres oplevelser for hinanden og nærmiljøet gennem teater, historiefortælling og opnå en følelse af værdi og identitet. Ja det vil koste penge at oprette, men det koster rigtig mange penge at have folk tilknyttet psykiatrien og pacificeret på medicin hele deres liv.

5

Lavere løn til psykologer ville gøre en kæmpe forskel. Er det virkelig fair at en psykolog skal have 600 kr i timen? Derudover bør man sætte ydernumre fri, dvs at psykologer kan få lov frit at åbne praksis, så der ikke er så lange ventelister hos psykologer.

1 Synes om
6

Til det første: så betalte jeg 800 kr. i timen sidst. Til det andet, så lyder det da fornuftigt, men er der arbejdsløse psykologer der kunne tænkes at åbne egen praksis? Derudover så jeg gerne flere psykologer i distrikspsykiatrien eller tilknyttet lægecentre, så der kan tilbydes gratis psykologhjælp til kronikkere og i forbindelse med tidlig indsats, ikke kun rettet mod unge, som der har været en del velvillighed overfor fra politisk hold

7

Jeg tog et kursus i en kognitiv klinik og der fortalte de at der var arbejdsløse psykologer, som ikke kunne få lov at få ydernummer, fordi der er et begrænset antal af dem, mens der er minimum tre måneders ventetid hos de gode psykologer. Derfor kan man ende hos en psykolog, som måske ikke er særlig dygtig for at få lavere ventetid, mens en rigtig dygtig måske sidder som arbejdsløs. Det lyder jo helt fjollet, men det holder til gengæld lønnen oppe, at der ikke er fri konkurrence. Det må laves om.

1 Synes om
8

Hej.
Jeg synes, det ville være godt med en undersøgelse af f.eks. mennesker med forskellige allergier, barnløshed og andre sygdomme, hvor stor en rolle forurening og tilsætningsstoffer reelt betyder, og viser det sig, at mennesker bliver syge, må der lovgives ud fra resultaterne.

Desuden er hospitalernes budgetter ved at vælte, så sygeplejersker skal fyres, for at der kan blive råd til medicinen. I forbindelse med en undersøgelse af overbehandling og sygeliggørelse vil det være reglement at se på, hvor det at give medicin er virkelig nødvendigt, og ikke hvor det er styret af medicinalvarefabrikkernes behov for at tjene penge.
Jeg har gennem mit arbejde som socialrådgiver stødt på flere psykiatere, som diagnosticerer efter, om medicinen virker frem for en lægefaglig vurdering.
Hilsen Bodil