Mærkesag 7 - Bæredygtig mental sundhed og bekæmpelse af stress

[JesperNK]

Stress er et stigende folkesundhedsproblem i konkurrencestaten Danmark og kan defineres
som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Tilstanden er ikke en sygdom i sig
selv, men en reaktion på en særlig belastning (ensomhed, meningsløshed, traume, travlhed,
tristhed mm), som personen kan have svært ved at håndtere.

Alternativet mener, at det både er en samfundsmæssig, kulturel og individuel opgave at få
reduceret stress og mental usundhed.

Udover at påvirke personens velbefindende og livskvalitet negativt, øger stress også risikoen for
hjertekarsygdom og depression - mange funktionelle lidelser er direkte udløst af stress. Stress
har stor betydning for brug af sundhedsvæsenets ydelser, førtidspension, efterløn, sygefravær,
produktivitet m.v. og i det hele en stor samfundsudfordring.

FORSLAG 1: Psykoterapi
Alternativet mener, at der i højere grad skal fokus på behandlinger i form af godkendt
psykoterapi inden for psykiatrien og i Sundhedsvæsenet generelt. De lange ventetider hos
psykiatere skal bruges til behandlinger og psykoterapi af godkendte terapeuter. Alt for længe
er psykisk sundhed blevet underprioriteret, og mange års efterslæb skal indhentes så hjælp og
behandling af psykiske problemer er tilgængeligt og af høj kvalitet.

FORSLAG 2: Haveterapi til stressramte
Haveterapi er spirende, og forskning i Danmark viser gode resultater. Vi vil gerne styrke
arbejdet med at bruge fællesskabet omkring haven og havearbejdet som et middel til at
reducere stress, angst m.m. og foreslår flere natur- og terapihaver i Danmark inspireret af
Terapihaven Nacadia.

FORSLAG 3: Helseskove og natur på recept
Kvaliteten af grønne områder har stor betydning for, om folk bruger områderne og dermed
potentielt får bedre mentalsundhed og livskvalitet. Ikke alle grønne områder bidrager dog uden
videre til folkesundheden - de skal svare til folks ønsker, forventninger og behov.
Helseskoven Octovia er et forsknings-, udviklings-, uddannelses- og demonstrationsprojekt, der
skal bidrage til denne forståelse. Alternativet ønsker at styrke området forskningsmæssigt og
udvide behandlingsmulighederne over hele landet.

Se de andre mærkesager:
MÆRKESAG 1 - ØGET LIGHED I SUNDHED
MÆRKESAG 2 - BEKÆMP SYGELIGGØRELSEN AF BEFOLKNINGEN
MÆRKESAG 3 - SLIP SYGEHUSENE FRI
MÆRKESAG 4 - PATIENTDATA FRA DET OFFENTLIGE SKAL SIKRES
MÆRKESAG 5 - KRITISK GRUNDFORSKNING OG ARMSLÆNGDE TIL INTERESSENTER
MÆRKESAG 6 - ÅBENHED FOR KOMPLEMENTÆRE BEHANDLINGER
MÆRKESAG 8 - FRIGØRELSE AF KROP, SEKSUALITET OG KØN
MÆRKESAG 9 - LOVLIGGØRELSE AF AKTIV DØDSHJÆLP PÅ HOSPICES
MÆRKESAG 10 - ET FORSKNINGSAKTIVT DANMARK TIL GAVN FOR HELE VERDEN

[HenrikN (Henrik Nordentoft)]

Forslår at ordet “konkurrencestaten” fjernes fra første linie.

Yderligere forslag:

Etablering af særlige stress- behandlingscentre i hele landet. I et stressbehandlingscenter kan der tilbydes forskellige forløb der tilpasses den enkelte. Fx psykologsamtaler, gruppeterapi, mindfulness, afspænding osv. koblet med muligheden for socialt samværd ifm. spisning mm. (Det kan kun være en god businesscase - da den udbredte stress et meget dyr for samfundet)

[HenrikN (Henrik Nordentoft)]

Flere forslag:

1. Etablering af flere tværfaglige udrednings- og behandlingscentre, der bedre kan hjælpe borgere med en eller flere fysiske og psykiske lidelser samtidigt.

2. Etablering af særlige rehabilitetscentre i naturskønne omgivelser, hvor borgere der ikke er syge nok til indlæggelse på psykiatrisk skadestue (i dag er det kun for akut selvmordstruede) men som dog har det for dårligt til at nøjes med ugentlig psykologsamtaler el. lign.

[Lise (Lise Høgfeldt)]

3 afsnit linie 2 “mange funktionelle lidelser er direkte udløst af stress”, synes jeg ikke er OK. Jeg er grundlæggende meget bekymret for den stigende psykiatrisering, og jeg er synes, at begrebet funktionelle lidelser vækker mindelser om forrige århundrede og diagnosen hypokondri. Forskningsenheden funktionelle lidelser har endog en underkategori under funktionelle lidelser som de benævner helbredsangst.
http://funktionellelidelser.dk

Så vidt som jeg ser de forskellige fysiske sygdomme, som man fra forskningsenheden funktionelle lidelser forsøger at samle under den af dem opfundne kategori funktionelle lidelser - så vidt jeg kan se er de forskellige fysiske sygdomme kendetegnet ved, at de ikke konsekvent kan måles & vejes med de metoder vi SÆDVANLIGVIS bruger i det danske sundhedsvæsnet ex. irritabel tyktarm og piskesmæld. Men for begge fysiske sygdomme er der helt konkrete fysiske forklaringer på, at de enkelte får det som de får det, og der er lykkeligvis også specifikke behandlingstiltag rettet mod præcis de vanskeligheder den konkret fysiske sygdom medfører. Det er derfor ikke rigtigt, når forskningsenheden forsøger at kategorisere den konkrete fysiske sygdom, som en psykisk lidelse med navnet funktionel lidelse - og jeg kunne sådan ønske mig at vi i Alternativet vover at dykke grundigt ned i hvad dette “funktionelle lidelser” er, fordi det for de mennesker som berøres er dybt krænkende og qua de berørte som oftest er syge og dermed på offentlig ydelse mister de med omgørelsen ejerskabet til dem selv & deres krop. De berørte må se sig overruled i det de mærker og det deres krop viser - og uden ejerskab til os selv & vores krop tror jeg ikke vi er i stand til at folde særlig meget at vores grundpotentiale ud, og det er meget sørgeligt for den enkelte og for de berørte familier og for vores samfund.

For mig at se, er rigtig mange fysiske & psykiske sygdomme udløst af stress - og vores samfund anno idag er på så mange planer en stessor/en belastning og derfor oplever vi alle en om sig gribende reageren det være sig i fysiske sygdomme, i psykiske sygdomme, i misbrug, i overtræning, i pres & vilje & kontrol, og jeg forstår dem samlet som kroppens sunde signal på noget som i vores samfundsstruktur er sygt.

Sidst vil jeg understrege, at jeg synes, at ex. samtale & gruppeforløb med mindfuldness som tilbydes af forskningsenheden for funktionelle lidelser - at såvel samtale som gruppeforløb med mindfulness er meget kærkomne tilbud, som alle fysisk & psykisk syge kan have glæde af, og det er rigtigt dejligt, at der kommer tilbud som ikke alene er medicinske og kirurgiske. Mindfulness blev udviklet af Hjertelæge Jon Kabat-Zinn til netop hjertesyge, og det gav stor & selvfølgelig målbar forskel for de som fik tilbuddet.

NB. Jeg er ny i at skrive med her, så lad mig endelig vide om jeg “må” beskrive som jeg her har gjort eller om strukturen er, at der primært skrives ordrette forslag/tilføjelser mm.

[HenrikN (Henrik Nordentoft)]

Jeg er også bekendt med nogle af de problemer der er omkring “diagnosen” Funktionelle lidelser og den måde det bruges på. Det er kompliceret og det indeholder mange forskellige problemstillinger. Fx:

Nogle kommer i klemme økonomisk pga. Kassetænkning. Økonomiske incitamenter i kommunerne synes i høj grad at skævvride kommunes forståelser, konklusioner og afgørelser ift. fx flexjobordning, revalidering mm. Kommunernes extremt pressede økonomi og fordelingen mellem hvad staten og kommunen betaler spiller væsentligt ind her.

Nogen oplever tilsyneladende at deres behandlingstilbud bliver indskrænket til psykiatrisk behandling.

Osv.

[Lise (Lise Høgfeldt)]

Ja - det er kompleks og rigtig bekymrende synes jeg.
Jeg vil se om jeg kan få samlet et mere overskueligt skriv og slå op herinde i håb om, at vi mere sammenhængende kan se på den øgede psykiatrisering, funktionelle lidelser, TERM modellen og som du skriver de sociale myndigheders økonomiske overvejelser samt forsikringsselskabernes ændrede dækning, når fysiske sygdomme søges omgjort til psykiatri.
Sidst men ikke mindst synes jeg vi skal være meget optaget af, hvad det gør ved de enkelte & ved vores samfund - det er ligesom strukturelle problematikker gøres til individuelle problemer, som handler det om personlige “fejl & mangler”.

[Gahl]

Jeg er heller ikke med på formen her, så tilgiv mig eventuelle udfald, og hjælp mig endelig til at blive klogere…

Forslag til ændringer af ordlyden i indledningen:
"Stress er et stigende folkesundhedsproblem i Danmark og kan defineres
som en tilstand karakteriseret ved en oplevelse af ikke at være og kunne nok. Tilstanden er ikke en sygdom i sig
selv, men en reaktion på en særlig belastning (udefra kommende krav, ensomhed, meningsløshed, traume, travlhed,
tristhed mm), som personen kan have svært ved at ændre på alene.

Alternativet mener, at det både er en kulturel og individuel, men især samfundsmæssig opgave at få
reduceret stress og mental usundhed.

Udover at påvirke personens velbefindende og livskvalitet negativt, øger stress også risikoen for
hjertekarsygdom og depression - mange funktionelle lidelser er direkte udløst af stress. Stress
har stor betydning for samfundet, for brug af sundhedsvæsenets ydelser, førtidspension, efterløn, sygefravær,
produktivitet m.v., men er især en udfordring for, og trussel mod, den stressramte, dennes netværk, dagligdag og liv."

Denne ændring, fordi vi med loven i hånden ikke direkte kan ændre på de tanker og følelser stressramte har, men “blot” ændre på stressfremmende faktorer og tilgangen til stressramte på arbejdsmarkedet, i det offentlige system, herunder sundhedsvæsenet og hos forsikringsselskaberne. En ændring på systemernes forebyggelse, tilgang og behandling vil muligvis samtidig kunne føre til en indirekte påvirkning af det stressramte menneskes tanker og følelser.

"Forslag 4: Behandlingen skal tage afsæt i den individuelle patient og dennes behov, og skal være baseret på den henvisende læge og de behandlende fagpersoners vurdering "

Dette af fire grunde:

• For at undgå at stresse den stressramte yderligere med udefra kommende krav om behandling før det er hensigtsmæssigt og forsvarligt.
• For at give den stressramte oplevelsen af at have indflydelse på sit eget liv tilbage. “Stress er oplevelsen af konstant at blive stillet over for krav, man ikke har en jordisk chance for at opfylde. Depressionen opstår, når man også mister troen på en mirakuløs chance for at opnå dem.”
  (Udtalt af en stressramt med følgesygdommen depression)
• Idet, at det næppe vil være aktuelt for alle med den samme behandling.
• For at sikre, at det er fagpersonale, der kender patienten og dennes sygdomshistorie, der afgør om en given behandlingsform er relevant.

“Forslag 5: At gøre forslag 4 til en del af Alternativets generelle sundhedspolitik.”

[Bodse (Bodil Sørensen)]

HEJ.
For at gå til yderligheder vil jeg gerne foreslå, at stress, sorg, depression, angst mv flyttes ud af psykiatrien og dermed væk fra lægerne og hen til psykoterapeutisk, psykologisk, spirituel eller anden form for medmenneskelig “behandling”.
Hilsen Bodil