Mærkesag 3 - slip sygehusene fri

Tidligere var fysisk nedslidning hovedårsagen til sygemeldinger. I dag er hovedårsagen stress,
som især forårsages af løbende ændringer og omstruktureringer samt en stigende
underbemanding. Mennesker trives godt med en vis grad af rutine. Konstant
omstillingsparathed, ændring af procedurer og arbejdsgange, multitasking og et overmål af
bureaukrati (dokumentation, kvalitetssikring, kontrol etc.)stjæler tid fra kerneopgaven,stresser
og medfører en følelse af mangel på tilfredsstillelse hos medarbejderne. Dette er på længere
sigt med til at udvikle et usundt samfund baseret på mistillid.
I samme tråd bør incitamentsstrukturen i sundhedsvæsenet - særligt på sygehusene - ændres
fra et produktionsorienteret fokus, hvor økonomisk målbar ‘vækst’ og ‘effektivisering’ alt
overskygger patienttilfredsheden og medfører fokusskift fra behandlingskvalitet til
fabriksmentalitet.
For at sikre et ordentligt behandlingsfokus, og en konstruktiv brug af ressourcer, i almen praksis
bør fokus flyttes fra eksempelvis de standardiserede, kroniske opfølgningsprogrammer tilbage
til kerneydelsen - den syge, lægesøgende patient.

FORSLAG 1: Afskaf overflødige dokumentations-, kvalitetssikrings- og kontrolkrav.
Alternativet mener, at der i primærsektoren ligesom i sygehusvæsenet bør være markant
mindre statslig kontrol af arbejdsgange. Dette gælder både for økonomisk styring, attestation,
akkreditering og kvalitetssikringsmodellers bureaukrati. Tilliden skal tilbage til fagfolket, og der
skal frigives tid til kerneydelserne.

FORSLAG 2 - Patientjournaler på landsplan skal standardiseres
Det er et voldsomt spild af ressourcer - samt farligt for patienterne, at de forskellige regioner
rundt om i landet har forskellige EPJ-systemer. Alternativet mener, at samtlige regioner skal
overgå til ét fælles system for patientjournaler, paraklinik, medicinstatus m.v. for at undgå spild
af såvel økonomiske ressourcer samt information.

FORSLAG 3: Kunsten at kommunikere
Det er vores ambition at skabe et styrket samarbejde internt isundhedssektoren, og særligt vil
vi sigte efter at skabe et bedre samarbejde og kommunikation mellem borger og
sundhedsvæsen. Vi mener, at der skal et øget fokus på kunsten at samtale og relationen
mellem fx læge og borger. Det er vigtigt, at læger, sygeplejersker m.fl. har tid til en ordentlig
kontakt med nærvær, og at borgerne føler en tryg kontakt med deres sundhedsfaglige
personale. International forskning peger på, at en bedre kontakt og patientinddragelse
forkorter behandlingsforløb, og derfor er det en oplagt vej til at skabe mere livskvalitet for
mennesker i Danmark at styrke relationen mellem behandler og borger. Alternativet ønsker, at
læger, sygeplejersker mv. tilbydes efteruddannelse på hospitalerne i den etiske og empatiske
kommunikation mellem patient og behandler.

FORSLAG 4 - Den økonomiske incitament i almen praksis skal revideres
For at sikre et godt læge-patientforhold, hvor fokus for behandler ikke glider i økonomisk
frugtbare diagnosekasser samt produktionseffektivisering og dermed resulterer i fejl- eller
overdiagnostik, bør basishonoraret for alment praktiserende læger ift. provisionslønnen/
ydelsestillægget udgøre en større procentdel af aflønningen. Der bør derudover ikke være en
diagnosekorreleret forskel på konsultationsaflønningen.
Desuden kan man med fordel revidere aflønningen af sundhedssektorens enheder, og ændre
incitamentsstrukturen til i højere grad at omfatte patienttilfredshed samt fast finansiering.

FORSLAG 5 - Den private sygehussektor skal tage mere ansvar
Den private hospitalssektor skal tage et større samfundsansvar ved at tage imod alle opgaver
inden for behandlingsgarantien, så der ikke kun er fokus på økonomisk gunstige opgaver.
Endvidere skal samfundsansvaret skærpes ved at krav til den private sygehussektor om i
stigende grad at tage økonomisk ansvar for komplikationer efterbehandlinger. Det offentlige skal ikke stå til ansvar for komplikationer efter eksempelvis meniskskadekirurgi eller
brystforstørrende kirurgi. Der bør også stilles krav om, at de private hospitaler og klinikker
løfter deres del af opgaven i forhold til uddannelse af sygeplejersker og læger i form af
praktikker mv.

Se de andre mærkesager:
MÆRKESAG 1 - ØGET LIGHED I SUNDHED
MÆRKESAG 2 - BEKÆMP SYGELIGGØRELSEN AF BEFOLKNINGEN
MÆRKESAG 4 - PATIENTDATA FRA DET OFFENTLIGE SKAL SIKRES
MÆRKESAG 5 - KRITISK GRUNDFORSKNING OG ARMSLÆNGDE TIL INTERESSENTER
MÆRKESAG 6 - ÅBENHED FOR KOMPLEMENTÆRE BEHANDLINGER
MÆRKESAG 7 - BÆREDYGTIG MENTAL SUNDHED OG BEKÆMPELSE AF STRESS
MÆRKESAG 8 - FRIGØRELSE AF KROP, SEKSUALITET OG KØN
MÆRKESAG 9 - LOVLIGGØRELSE AF AKTIV DØDSHJÆLP PÅ HOSPICES
MÆRKESAG 10 - ET FORSKNINGSAKTIVT DANMARK TIL GAVN FOR HELE VERDEN

2 Synes om

Generelt

Overskriften passer ikke med indholdet og er derfor misvisende. Forslagene omhandler både sygehuse og almen praksis, hvilket er to forskellige ting. Det kunne i stedet være “Slip fagpersonalet fri”

Forslag 1:
I 2. linje “i primærsektoren ligesom i sygehusvæsenet” bør være “i primærsektoren såvel som i sygehusvæsnet”. Med mindre I mener at sygehusvæsnet ikke har for meget kontrol og primærsektoren skal ligne sygehusvæsnet mere. Det håber jeg dog ikke er tilfældet.

Forslag 2:
Enig, er dog ikke sikker på hvor nemt det er at gennemføre i praksis.

Forslag 3:
Jeg er ikke imod efteruddannelse som sådan, men jeg er personligt overbevist om at problemet i langt højere grad er tid ned evner.

Forslag 4:
Jeg vidste ikke at det hang sådan sammen, som der her påstås. Hvis det passer, er jeg enig i at det bør ændres. Men en anden ting der bør ændres er, at den praktiserende læge skal have mulighed for at booke en dobbelt tid til en patient, der har samlet 7 problemer sammen, før de kommer til lægen. Det er et meget almindeligt problem, og som det er nu, skal lægen betale af egen lomme, hvis patienten skal have dobbelt tid. Åbenbart fordi man er bange for at lægerne udnytter muligheden og booker alle patienter dobbelt for at tjene penge mens de drikker kaffe. Det er bare ikke virkeligheden. Resultatet af reglen er, at lægen altid er tidspresset og ikke har mulighed for at komme ordentligt rundt om patienten.

Forslag 5:
Jeg mener det er fair at de private klinikker drages økonomisk til ansvar. Til gengæld er det ikke rimeligt, hvis de først har fucked up og det så er samme klinik, der skal genoperere. Jeg mener godt man kan nøjes med at sende dem en regning.
Jeg er ikke sikker på, om det er hensigtsmæssigt, at sende studerende i kliniske ophold på private klinikker, da der er en tendens til at de har et meget ensidigt arbejde, som langt fra er så bredt som på et offentligt sygehus.

Motivation: min far arbejder allerede med et system i sundhedsvæsenet (region syddanmark) som hedder Cosmic fra Cambio. Købt fra Sverige, hvor det blev udviklet til fælles kommunikation mellem hospitalerne. Det blev købt omkring år 2005. Er først ved at være implementeret nu her.
(http://www.cambio.dk/Kunder/Kunder/Region-Syd-Danmark---Europaledande-pa-eHalsa/)

Han oplever at han og sine kolleger bruger for meget tid med IT, og manglende brugervenlighed. Det er f.eks. for nemt at lave fejl i systemet. Altså uden at dette opdages før den har betydning senere hen.

Systemet er de fleste gået fra i Sverige (ok, det bruges stadig en del steder).

Forslag 2:

Et system, som er udviklet ud fra ideen om at det handler om at kunne kommunikere mellem hinanden, så man kan gøre det man helst vil: hjælpe folk med at få det bedre.

Kunne det tænkes at processer kendt fra programudvikling kunne benyttes til at lave fremtidens kommunikationsredskab, heriblandt tænker jeg:

  • Open-source, der gør det muligt at lægge koden ud til programmører, som kunne have ideer til at forbedre et system.
  • Patching, der gør at løsninger på IT-problemer kan ordnes med en enkelt opdatering af systemet.
  • En ingeniør-tilgang til systemet. Med dette menes at systemet “idiot-sikres”, sådan at fejlregistreringer er der taget højde for. Kort sagt er der tænkt på at mennesker laver fejl, og jo flere valg de skal lave jo højere er risikoen for dette.

Har taget forslag 2 op, fordi at jeg tænker at løsningerne bør være derude. Spørgsmålet er bare om viljen er til det.