Forslag til mærkesag: En værdig død, hospice-udvidelser og bedre palliation

Dette er et forslag til ændring af mærkesagen om lovliggørelse af aktiv dødshjælp så Alternativet får en bredere politik i forhold til at håndtere døden og dødsprocessen som en naturlig del af livet.
Hvis der er stemning for det, kan forslaget bearbejdes og fremsendes til Politisk Forum.

der er 5 forslag under mærkesagen:

  1. Flere hospicepladser i Danmark
  2. Dagtilbud for mennesker med kronisk eller livstruende sygdom
  3. Børnehospice i hver landsdel
  4. Styrkelse af palliationen I Danmark
  5. Debat om aktiv og passiv dødshjælp

Mærkesag: En værdige død, hospice-udvidelser og bedre palliation
I Alternativet ønsker vi, at alle skal have en mulighed for værdig død.

Alternativets holdning til den sidste fase i livet er præget af ydmyghed over for, hvad livet er og over for mysteriet omkring døden. Vi anser døden som en naturlig del af livet - en vanskelig livsfase, hvor mange emotionelle forhold kan vanskeliggøre processen, og hvor et åndeligt aspekt ofte dukker op, uanset det enkelte menneskes religiøsitet. (se faktaboks, WHO).

Behovet for nærvær, empati og åndelig støtte er en naturlig del af palliation, som er det faglige arbejde omkring døende i hjemmet, på plejehjem og sygehus, og på hospice.
Denne kendsgerning søger vi imødekommet og fremmet gennem støtte til oprettelse af yderligere hospice-pladser, herunder hospice-afdelinger for børn, gennem støtte til muligheden for bedre adgang til palliativ støtte, hvor der er behov for det, og gennem øget uddannelse af sundhedspersonale i palliation.

Alternativet vil arbejde for mere åbenhed omkring døden og dødsprocessen, så forholdet til døden kan blive befriet for beslutninger, der præges af angst. Vi vil arbejde for, at viden om dødsprocessen og mulighederne for at håndtere den fagligt bliver mere kendt. Og for drøftelser omkring såvel aktiv som passiv dødshjælp.

Alternativets overordnede værdier er mod, generøsitet, gennemsigtighed, ydmyghed, humor og empati.
Omkring døden vil det sige

  • Mod til at møde livet i den sidste fase og til som pårørende at følge den døende på vej
  • Generøsitet er vores vilje til at vise verden, at døden kan håndteres med empati
  • Gennemsigtighed er at tale åbent om forholdene omkring døden og støtte til døende
  • Ydmygheden over for mysteriet, over hvad livet er, og hvem vi egentlig er
  • Humoren, når den er knyttet sammen med den sidste og vigtigste værdi:
  • Empatien og medfølelsen med dem, der går det sidste svære stykke vej.

http://www.etik.dk/aktiv-doedshjaelp#1-introduktion

Forslag 1. Flere hospicepladser i Danmark
Ekspertisen omkring døden og den døende findes især på landets 18 hospice og i de 27 palliative teams. 20 procent af de patienter, der visiteres til en hospiceplads får den aldrig – enten fordi de blev visiteret for sent, eller fordi der ikke var plads nogen steder. I Region Midt er det ifølge en helt ny rapport næsten halvdelen, der ikke når at komme på hospice.

Også andre patientgrupper som KOL patienter kan have gavn af komme ind i et par uger på såkaldt symptomlindrende ophold. Skal der også være plads til patienter med hjertesygdomme og lungesygdommen KOL, skal vi ifølge den europæiske organisation for palliativ indsats EAPC op på 450-500 pladser mod de nuværende 250. Alternativet støtter den udvikling.

Alternativet vil arbejde for en fortsat udbygning af hospice-kapaciteten i Danmark.
http://www.hospiceforum.dk/page457.aspx?recordid457=1254

Forslag 2. Dagtilbud for mennesker med kronisk eller livstruende sygdom
Mange med kronisk eller livstruende sygdom helt tæt inde på livet oplever, at sygdom og behandling har store omkostninger, både socialt og psykologisk. Et daghospice/dagtilbud kan være med til at afhjælpe dette. Det kan være med til at den enkelte igen bliver herre over sit eget liv.

Dagtilbuddet skal som en kombination af værested og åben rådgivning tilgodese brugernes behov.
Idéen er, at det skal være et hus, der summer af liv hele dagen. Her er mennesker i gang med alt - og der er også et stille hjørne, hvor man kan være sig selv.

Husets mange muligheder for kreativ og fysisk udfoldelse og socialt samvær kan være: Åbent maleværksted, meditation, afspænding, fysisk træning, fælles madlavning i køkkenet eller hyggesnak foran pejsen.
Et sådant dagtilbud kan etableres i tilknytning til hospice (daghospice) eller som selvstændige dagtilbud. Det sidste kendes fra Hejmdahl i Århus, der med skotsk forbillede har vist en vej, men begrænset til kræftpatienter.

Alternativet vil arbejde for, at der bliver et dagtilbud for alle kroniske og terminalt syge mennesker i hver region (eller landsdel).

Forslag 3. Børnehospice i hver landsdel
Når et døende barn skal tage afsked med livet, er det henvist til afdelingerne på et af landets sygehuse, når forældrene ikke magter situationen i hjemmet. Og der er mangler steder, hvor forældre kan tage hen med deres terminalt syge barn som afslapning og ferie.

Et børnehospice kan tage hånd om børn med længerevarende diagnoser. Her er der fokus på stabilisering, døgnobservation og aflastning i forbindelse med den løbende lindring af symptomer,
Og på at øge den syges livskvalitet gennem forskellige aktiviteter, de kan deltage i.

Børnehospice er ikke udelukkende et sted, hvor man indlægges for at dø, sådan som det er med almindelige hospice, hvor de fleste indlagte dør, og hvor kun ganske få får det så godt, at de kan sendes hjem.

Rammerne på børnehospice er indrettet, så de giver mulighed for at kunne leve et så normalt familieliv som muligt. Tal fra Tyskland viser, at 12 sengepladser på et børnehospice typisk giver et samlet antal beboere på omkring 45.

Alternativet ønsker at etablere et børnehospice efter tysk og engelsk forbillede, hvor børn med livstruende sygdom og deres nærmeste tilbydes et pusterum i en belastet hverdag. Et sted hvor de trygt kan opholde sig og være i svære perioder. Et sted hvor familien vil modtage al den omsorg, pleje, støtte og aflastning de har brug for i denne svære periode.

Alternativet vil arbejde for børnehospice i hver landsdel, med hovedvægten på at være et aflastningssted. Det kan ske i tilknytning til eksisterende hospice eller som selvstændigt refugium.
Sankt Lukas Hospice etablerer landets første børnehospice i 2015.

Alternativet ønsker at trække relevant viden til Danmark indenfor pædiatrisk palliation. I andre europæiske lande forskes der intenst på dette område. F. eks har Tyskland indrettet et forskningscenter for pædiatrisk palliation.

Note 1:
Sankt Lukas Hospice skriver:
Børnehospice findes i vores nabolande, Sverige, Tyskland og England. Her indlægges børn med kræft, hjertesygdom, neurologisk sygdom, muskelsygdom, lungesygdom og fødselsskader. Fagligt bygger indsatsen i børnehospice på WHOs definition af palliativ (lindrende) indsats for børn. Den handler om bred tværfaglig tilgang til barnet og familien. Målet er at fremme livskvaliteten og lindre de fysiske, psykiske, sociale og åndelige lidelser, som opstår i forbindelse med livstruende sygdom. Faggrupperne på børnehospice kan være læger, sygeplejersker, psykolog, fysioterapeut, diætist/kok, præst, musikterapeut frivillige mv.

Note 2.
Der er syv børnehospicer i Tyskland. Børnehospicet Sternenbrücke i Hamborg har 18 sengepladser, men kun én hospiceseng er reserveret til det barn, der er ved at dø.
17 hospicesenge er til aflastning og rekreation for det syge barn og de nærmeste pårørende.
Børnehospicet bliver brugt af familier, hvor der er behov for symptomlindring til de syge børn og som ikke kan holde ferie andre steder.

http://www.sanktlukas.dk/Om_Børnehospice-40039.htm
http://www.hospiceforum.dk/page457.aspx?recordid457=1202


http://boernehospice.dk/

Forslag 4. Styrkelse af palliationen I Danmark
Der er stor frygt i befolkningen forbundet med tanken om smerter, ikke mindst i forbindelse med døden. Dette til trods for, at smertebehandlingen har udviklet sig kolossalt gennem de sidste 30 år,
Hvor smertebehandling er udviklet som del af hele den palliative indsats omkring døende.

Næsten alle kan smertedækkes, hvis man møder den samme ekspertise som findes på hospice, i palliative afsnit på sygehuse og i de palliative teams. Netdoktor skriver således om kræftpatienter:
Med den nuværende smertebehandling kan næsten alle med kræftsmerter opnå en acceptabel smertelindring med ingen smerter eller et tolerabelt smerteniveau. Dem, der har kræftsmerter, som er særligt svære at behandle, kan få eksperthjælp på smerteklinikker og smertecentre.

Alternativet mener derfor, at palliationen generelt – og smertebehandling i særdeleshed skal styrkes.

Alternativet mener

  • der skal etableres flere tværfaglige palliative teams til at tage sig af døende i hjemmene,
  • de enkelte palliative teams skal styrkes,
  • uddannelsen af personalet i den brede palliative indsats skal styrkes

Tal og fakta om palliation: http://www.pavi.dk/OmPalliation/fakta.aspx

Sundhedsstyrelsen om behovet for palliation, iær kvalitativt,
https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2011/SYB/Palliation/PalliativeIndsats_anbef.pdf
”Det må konkluderes, at vi mangler samlet viden om, hvor mange patienter der har behov for palliativ indsats, i hvilket omfang de har behov, og hvor længe de har behov.”

Dette forslag er et ændringsforslag til den nuværende mærkesag 9:
AKTIV DØDSHJÆLP OG VÆRDIG DØDSPROCES

Forslag 5. Debat om aktiv og passiv dødshjælp – ændringsforslag til mærkesag 9.
Alternativet respekterer den enkeltes ret til at bestemme over eget liv og død.
Vi respekterer den enkeltes ret til at tage sit eget liv.
Og vi respekterer den afklarethed, mange er nået til i den situation.
I Alternativet ønsker vi, at alle skal have en mulighed for værdig død.

Alternativet respekterer også den enkeltes ret til at ønske hjælp til at tage sit liv,
Og vi ønsker mere viden om mulighederne for at møde et sådant ønske.

Alternativet vil derfor fremme en debat om døden, om støtte til døende og hjælp til døende, herunder om aktiv dødshjælp (kun i Benelux-landene), assisteret selvmord (som i Schweitz og 4 stater i USA) og passiv dødshjælp (tilladt i DK).

Vi vil pege på en række etiske dilemmaer, der fremhæves af etisk råd. Dilemmaer, der er forbundet med at lovgive om aktiv dødshjælp, ikke mindst i lyset af den glidning, der sker i Holland og Belgien. Og vi erkender omvendt, at der findes situationer, hvor aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord umiddelbart synes som en udvej, der skal være lovlig.

Erfaringer fra udlandet – aktiv dødshjælp og assisteret selvmord

Belgien
”Der er mange gode og væsentlige argumenter imod aktiv dødshjælp. Et af dem er, at når man først har legaliseret eutanasi, er man kommet ud på den berømte etiske glidebane.
Hvis man skulle være i tvivl om validiteten af det argument, kan man kaste et blik på Belgien, hvor et flertal af politikerne ønsker at udvide loven om aktiv dødshjælp til også at omfatte børn og demente, godt 10 år efter at landet fik sin første lov om eutanasi.”
http://www.etik.dk/aktiv-dødshjælp/dødshjælp-belgien-er-langt-ude-på-glidebanen

Holland:
Glidebanen er meget kort.
Hver tredje læge i Holland er villig til at give aktiv dødshjælp til mennesker, som ikke har en livstruende sygdom, men lider af tidlig demens, psykiske sygdomme eller blot er trætte af at leve.
http://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/glidebanen-er-meget-glat-i-holland

Holland har haft aktiv dødshjælp længst. Her var 2,8 procent af alle dødsfald i 2010 et resultat af aktiv dødshjælp. http://www.etik.dk/aktiv-dødshjælp/skal-det-være-lovligt-yde-aktiv-dødshjælp

Schweitz
Mange udlændinge tager til schweitz for at få hjælp til at begå selvmord på Dignitas klinikken.
I 2014 valgte 205 mennesker, heraf 197 udlændinge, hvilket er det højeste antal nogensinde, at få hjælp af Dignitas til at begå selvmord, viser en ny opgørelse fra klinikken.


FAKTABOKSE: kilde: http://politiken.dk/udland/int_europa/ECE2207598/her-er-reglerne-for-aktiv-doedshjaelp-i-eu/
Gældende lov, Danmark: I Danmark er det kun lovligt at yde såkaldt passiv dødshjælp, hvilket vil sige, at lægerne for at lindre smerter giver medicin, selv om det kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet. Samtidig er det også muligt at undlade behandling, når det blot udskyder patientens død.

Gældende lov, Schweiz: Aktiv dødshjælp er ulovligt i Schweiz, men til gengæld er assisteret selvmord lovligt. En person kan altså hjælpe en anden til at tage livet af sig selv ved f.eks. at fremskaffe de midler, der anvendes til selvmordet.

Gældende lov, Belgien: I Belgien er aktiv dødshjælp uanset patientens alder lovlig. Er der tale om aktiv dødshjælp, der ydes til børn, skal barnet være uhelbredelig og lide af »ubærlig« fysisk sygdom. Er patienten over 18 år kan aktiv dødshjælp også ydes, hvis patienten er uhelbredelig eller har en livstruende sygdom, der påfører dem »ubærlige« fysiske eller psykiske lidelser.
Kilde: http://politiken.dk/udland/ECE2208331/belgien-tillader-aktiv-doedshjaelp-til-boern/

4 Likes

Virkelig imponerende og stort stykke arbejde!

Jeg tænker det nok som en del af en samlet mærkesag “En god død”, idet der heldigvis også er mennesker, der dør uden for sundhedssystemet, og som kunne tænkes ind i en sådan mærkesag. Denne kunne også formulere en politisk holdning til de mere almene emner i forbindelse med døden .

Hænger mig lige i det, der ikke er med, men som jeg umiddelbart tænker på:

  • Organdonation
  • “Naturlig død”, altså når et menneske dør; mæt af dage
  • “Død før tid”, når et menneske dør uventet
  • Vågekoner
  • Alt det der hidrører jura og jordsætning i forbindelse med dødsfald
  • At det er folkekirken, der tager sig af dødsanmeldelsen

Jeg har ingen ide om der er problemfelter i det ovenstående i dag, men jeg ville voldsomt gerne vide det, så disse kunne diskuteres og medtages i et muligt forslag?

1 Like

Meget meget flot! - grundigt, detaljeret og med brede vinkler. Jeg er ubetinget enig.

2 Likes

Jeg er ganske enig i dit ændringsforslag, og syntes det er meget fint formuleret!

2 Likes

Tusinde tak for et flot, gennemarbejdet og yderst seriøst indlæg - jeg er SÅ enig.

4 Likes

Meget flot og gennembearbejdet ændringsforslag, som jeg støtter fuldt ud. Jeg er imidlertid ny både i Alternativet og her på siden, så ved ikke hvordan det kommer fra ændringsforslag her til en aktuel ændring af mærkesagen. Nogen der kan fortælle mig det? Jeg ser nemlig meget gerne, at det sker.

Kære Ellen

Måske følgende svar, jeg fik om beslutningsprocessen i Alternativet, også er svar på det, du søger.

Som Uffe skriver har vi en nytænkende og stram proces for udvikling af politikområder. Først tages et område/tema i debat igennem politiske laboratorrier. Både eksperter, brugere og politikere deltager i disse laboratorier. Initiativtagerne til de politiske laboratorier sammenfatter resultaterne af laboratorierne og formulerer et udspil. Der skal være 10 stillere (medlemmer af Alternativet) til, at et udspil bliver behandlet i Politisk Forum. Politisk forum består af den parlamentariske ledelse (ordførerne), hovedbestyrelsen og 2 repræsentanter for hver af landets 10 storkredsbestyrelser. Politisk Forum debattere de stillede udspil, og godkender, forkaster eller sender udspillet tilbage til revidering med kommentarer. Når Politisk Forum har godkendt og vedtaget et udspil, er det officiel Alternativet-politik og bliver skrevet ind i partiprogrammet.

Vh Inger

2 Likes

Kære Ellen. Tak for din opbakning til forslagene. De er sat på stand bye til efter sommerferien, hvorefter debatten tages op igen. Processen er som Inger beskriver det, men det er nogenlunde enkelt i praksis - der er skemaer, der skal udfyldes osv. Jeg tager tager initiativ herinde når tid er :slight_smile:

3 Likes

Tak for jeres svar. Ja, der er så mange problemstillinger og alle kan ikke behandles på en gang. Hellere grundigt end hastværk.

Sundhedsordfører Niko Grünfeld har skrevet en artikel om at indføre aktiv dødshjælp i Danmark.
Artiklen ligger her:

Og Niko har lagt det på facebook:
https://www.facebook.com/nikogrunfeld.dk/posts/394680350729070?comment_id=394724637391308&offset=0&total_comments=25&notif_t=share_reply .

Jeg har kommenteret tråden ca således:
Jeg er lodret mod forslaget – og artiklen er værdiladet, dæmagogisk og usaglig.

  • Jeg tror alle lande har indset, at døden ikke indtræder ens for alle. Og England gik forrest, da de i
    1967 etablerede det første hospice (St. Christopher’s hospice).

Hospice er et sted med sin egen filosofi og sin særlige ekspertise på området.
Hospice er udogmatisk, men med en forståelse af livets afslutning som en åndelig proces,
der kan støttes og håndteres.
Der er faktisk en bevidsthed til stede, derinde bagved, i den døende krop.

Hvor mange mennesker har ikke oplevet den særlige atmosfære, der er omkring et døende
menneske. Enten angst eller en ophøjet ro, hvor det er som at mærke åndens nærvær.

  • Og om ”Den personlige frihed og retten til selvbestemmelse over eget liv”:

Den personlige frihed er et fritflyvende missil når den ikke er koblet til ansvar.
Her taler vi om friheden til at bede et andet menneske om at tage ens liv.
Er det en personlig ret at kunne kræve det?
Ønsket er naturligt, men det håndteres allerede på hospice og andre steder.

- Vi skal hellere udbygge hospice og forbedre mulighederne for palliation.
Forslagene kommer, de er udarbejdet. Forslag til mærkesag: En værdig død, hospice-udvidelser og bedre palliation (det er dem ovenfor)

  • De relevante faglige sammenslutninger er mod forslaget (lægeforeneningen, Dansk
    sygeplejeråd, hospice og etisk råd).

  • Passiv dødshjælp er ikke noget, man behøver at være nødsaget til.
    Passiv dødshjælp kan være noget man ønsker. Sådan havde min afdøde kone det.

Retten til at sige nej til livsforlængende foranstaltninger og ja til smertebehandling er
en naturlig udgang på det jordiske liv. Det er passiv dødshjælp.

Og Nikos kobling mellem passiv dødshjælp og at forlade livet på smertefuld og uværdig
vis er i mine øjne uværdig og dæmagogisk.

1 Like

Endnu engang meget fin opsamling - ligesom dit forslag også er meget gennearbejdet. Jeg kan se i FB tråden idag, at der er flere som har fine nuancer med, og dette skriv for endnu engang at understrege, at jeg gerne vil være en af de 50 som skriver under, når forslaget senere på året er klar til at blive stillet.

Også jeg vil gerne være med til at støtte op.

1 Like

Niko har et foreslag, som understøtter ja til aktiv dødshjælp,
Man forestiller sig en selvstændig, voksen person, der kan træffe beslutninger om alle aspekter i sit liv. Et sådan et billede af mennesker er nærmest en fiktion.Hvad med de mennesker, hvis selvstændighed er faktisk begrænset? Fx på grund af en fysisk sygdom, handicap eller demens. Hvad med børn, der er uhelbredeligt syge? Eller med en psykisk syg person, der anmoder om eutanasi? Alvorligt syge menneskers situation er for raske mennesker ofte meget vanskeligt at forstå og vurdere. De alvorligt syge særlige problemer og behov i den aktuelle dødshjælp debat får alt for lidt opmærksomhed.De er meget sårbare og kan føle sig til overs. Og pga sygdommen er den syge i en asymmetrisk situation overfor de raske. Derfor kan de i en given situation, hvor de pårørende presser på med aktiv dødshjælp acceptere det. Motiver til at forslå den syge dødshjælp kan være flossede, fx arve, pengemæssige og ejendoms forventninger.
Eller de er alt for ‘besværlige’ at mestre i en travl hverdag. Betragter vi sygdom, modgang og tab som undtagelser i et ellers perfekt liv? og den dimension med at solidarisk ledsage hinanden under svære livssituationer i tilværelsen udraderes? Hvad med de, som skal udføre dødshjælpen- Mon alle læger eller sygeplejesker er indstillet på det? Vel også et etisk dilemma for sundhedspersonalet?
Palliativ behandling på Hospice har gode resultater med lindrende smertemedicin/omsorg for syge den sidste tid. Her er tale om en værdig død.

1 Like

Hvor er jeg glad for at du gør dette her Jørgen. Jeg har været meget ked af forslaget om aktiv dødshjælp som det forelå. Og erfaringerne fra Holland og Belgien taler jo deres tydelige sprog.
Men en åben debat om døden er meget påkrævet, og dit oplæg vil være et godt kvalificeret udgangspunkt.

Min holdning er den, at medlidenhedsdrab fortsat skal være strafbart. Ikke sådan at forstå, at det i alle tilfælde er forkasteligt, og skal føre til straf, men fordi jeg mener det er umuligt at lave en lovgivning, som tager højde for alle situationer.

Vi skal holde fast i, at vi lever i en retsstat, og det er netop op til domstolene at vurdere, om der i en given sag er fakta, som taler for en frifindelse. Vi har domstolene for at tage individuelle hensyn i straffesager, og det er en kendsgerning, at medlidenhedsdrab i mange tilfælde kan retfærdiggøres. Men jeg mener det vil være en farlig glidebane at staten åbner for medlidenhedsdrab – eller passiv dødshjælp – over en kam. Begår man et medlidenhedsdrab, vil det samtidig løfte en samvittighedsbyrde fra den skyldiges skuldre, hvis en domstol erklærer sig enig i, at handlingen var berettiget og uegennyttig.

2 Likes

Jeg har stor respekt for det store arbejde, der er lagt for dagen.

Men lad mig bemærke, at når det gælder ændringer i det, der allerede er vedtaget, så kan et flertal på årsmødet ændre det, da årsmødet stadig er øverste myndighed (kan ske at ændre sig på årsmødet).

Jeg planlægger derfor at forslå årsmødet at slette afsnittet om aktiv dødshjælp fra partiprogrammet. Derfor kan ovenstående research jo stadig danne grundlag for en (ny) politik på området - selvom jeg egentlig slet ikke mener partiet bør have en officiel holdning til aktiv dødshjælp. Der er ingen grund til, at det splitter partiet.

Skriv endelig til mig, hvis du i givet fald vil være medstiller til forslaget.

Meget flot forslag til mærkesag, og den kan jeg kun bakke op.

Har selv været meget syg, og oplevet flere døende end jeg kunne ønske mig, efterhånden, alle gennemgik de svære lidelser.
Jeg har oplevet passiv dødshjælp, i sin værste form, da min gamle farfar skulle dø. Ham tog de væsken fra, som den eneste form for passiv dødshjælp, og han var en uge om at dø, bange og forvirret som han var. Det var hjerteskærende og det ønsker jeg ikke selv at opleve.

Har netop meldt mig ind i Alternativet for at gøre opmærksom på, hvor vigtigt det er at have “En værdig død” som en mærkesag. Hvad er vi så bange for? Jeg deltager i debatter rundt omkring.Men man mærker hurtigt at folkk kigger den anden vej og eller lader som ingenting, når emnet kommer op. Ikke mange, der har lyst til at tage stilling.
Men ganske som man skriver testamente, kan man jo også skrive sine dødsønsker, hvordan ønsker man at dø, når tiden kommer.

Kunne desværre ikke deltage i landsmødet forleden, så jeg ved ikke, hvordan debatten om aktiv dødshjælp den forløb, øv. Men håber bestemt ikke emnet blev taget af programmet.

Hvis jeg skulle have noget at udsætte på dit forslag så er det det afsnit, hvor du skriver
"Alternativet respekterer den enkeltes ret til at bestemme over eget liv og død.
Vi respekterer den enkeltes ret til at tage sit eget liv.
Og vi respekterer den afklarethed, mange er nået til i den situation.
I Alternativet ønsker vi, at alle skal have en mulighed for værdig død.

Alternativet respekterer også den enkeltes ret til at ønske hjælp til at tage sit liv,"

Den del vil modstanderne kaste sig frådende over. Det skal man jo også tænke på, hvis meningen med at forslag er, at det skal stilles engang. Det enste der viser hvad du mener er sætningen som jeg har sat stjerner om.
Ordene “Den situation” viser, at du formentlig tænker på når man er i nærheden af livets afslutning. Du må uddybe, hvornår du støtter folks ret og ønske til selv at bestemme over sin liv og sin død.

Jeg for min part støtter mest et forslag om at dø en værdig død, når man er ubærligt lidende og/ eller uafvendeligt døende.

Mange hilsner fra Doris Rasmussen