Hvis ikke du synes at aktiv dødshjælp er relevant og rigtigt, så er det nok fordi du aldrig har været vidne til en unødvendig smertefuld død. Min bedstefar lå i en måned og kunne intet. Lægerne kunne ikke gøre mere for at fjerne kræften. Han var i smertehelvede. Hvorfor synes du, at det er okay? Hvor har du scoret rettigheden til at bestemme over andres krop og om folk skal dø smertefuldt? En læges job er at hjælpe folk, og jeg vil mene, at det er at hjælpe, at man stopper smerter. At tage folk retten til at bestemme over egen krop, er inhumant!
Nu skal du ikke lægge mig ord i munden.
At jeg ikke mener det samme som dig, kunne også værdi fordi, vi bare er uenige. Har du tænkt over det?
Hvor har jeg skrevet, at det er helt fint, at folk er i smertehelvede? Jeg synes, det er ret dårlig stil at tillægge mig synspunkter, jeg ikke har givet udtryk for.
“Hvor har du scoret rettigheden til at bestemme over andres krop og om folk skal dø smertefuldt?”. Hvor har jeg skrevet det? Undskyld mig, men dit indlæg er mere følelsesladet end sagtlig.
En læges opgave er - som jeg netop har skrevet - at lindre smerter. MEN aldrig at slå et andet menneske ihjel.
OG jeg mener, som allerede nævnt, at Alternativet nok slet ikke bør have en politik på området, da argumenterne i sidste ende bliver enten principielle eller følelsesladede.
Jeg mener, at hvis man er imod aktiv dødshjælp, så må man jo kunne retfærdiggøre, at folk skal dø i smerter, skønt vi har midlerne til at give folk en værdig død. Og som jeg også har skrevet før, så er det ikke lægen der slår nogen ihjel, det er patienten selv, som “trykker på knappen”. Det er selvmord og det er en ret.
Nogen skal give patienten muligheden, og dét er medvirken til (selv)mord.
“Jeg mener, at hvis man er imod aktiv dødshjælp, så må man jo kunne retfærdiggøre, at folk skal dø i smerter”
Det var dog et uhyre postulat. Man kan da ikke lovgive sig væk fra smerter. Det er en del af livet.
Jeg ser det modsat dig. Hvis man er for aktiv dødshjælp, så skal man også kunne retfærdiggøre risikoen for, at nogle patienter føler sig pressede til at bruge det, fordi de føler sig besværlige.
Det er ikke det samfund, jeg ønsker.
Du har ret i, at nogle patienter nok ville vælge denne udvej, fordi de nødigt vil være til besvær, men de patienter der får tilbuddet, skal have en sygdom, som er nået et uhelbredeligt stadie. Der skal selvfølgelig være samtaler med både familie, psykolog og læger. Det skal ikke bare være en ting der sker ligeså snart man beder om det.
Politiken har en god kronik om dilemmaerne i sagen. Kroniken Dødens dilemmaer vil altid overleve - politiken.dk
Dette er blevet diskuteret på facebook:
Jeg synes, at det er problematisk, at vi som mennesker vil tage os retten til at bestemme over vores død. Jeg har fuld forståelse!, men som tidl. sygeplejerske har det været min oplevelse, at døden som uafvendeligt og som noget vi alene kan lindre har skabt ro i en tid, som kan være så fortvivlende & sorgfuld, at hvis man også skulle forholde sig til om man ville eller ikke ville, så tror jeg man mister noget dyrebart & betydningsfuldt & noget som er med til at bære præcis der, hvor så meget brister.
Det skal selvfølgelig understreges, at hvis vi som sundhedssystem ikke gør vores arbejde godt, så kan tiden som dødelig syg desværre også være urimelig smerte- & angstfuld - men det skal for mig at se løses gennem palliativ behandling. Og jeg er klar over, at det for os alle er meget angstfyldt at miste selvbestemmelsen på de store linier - men det er min erfaring, at dødens uafvendelighed netop på tidspunktet, hvor vi er dødsyge er den kendsgerning som gør dette tab af selvbestemmelse håndterbart og dermed giver plads til, at noget andet kan træde frem.
Jeg vil gerne udfordre den implicitte præmis, som er almindelig accepteret, at et liv med smerte ikke er humant.
Smerte opleves i mange former og afskygninger og man kan også have den præmis, at forholdet til smerten er en central del af den menneskelige eksistens.
Den holdning inviterer så til den opdagelse, at der er mange måder man kan forholde sig til smerten på, og derigennem opdage en udvidelse af humaniteten.
citat fra netdoktor.dk: Med den nuværende smertebehandling kan næsten alle med kræftsmerter opnå en acceptabel smertelindring med ingen smerter eller et tolerabelt smerteniveau. Dem, der har kræftsmerter, som er særligt svære at behandle, kan få eksperthjælp på smerteklinikker og smertecentre.
Forslag: Ændring af “Mærkesag 9 - Lovliggørelse af aktiv dødshjælp på hospieces” til “Mærkesag 9 - Et værdigt liv med en værdig død”
Dette fordi:
- Det synliggør, at livet er både kronisk og terminalt - uden bedring, da vi hver dag vi lever, kommer et skridt tættere på døden - men at meningen kan findes i værdigheden, og at Alternativet vil, at både liv og død skal være værdige.
- Det giver ringe mening at arbejde for en værdig død, hvis man ikke samtidig arbejder for et værdigt liv.
- En værdig død kan være meget mere end en hurtig død.
- Det ville være uværdigt for nogle at få indikeret, at deres liv var uværdigt alene, fordi de ikke ville benytte sig af eutanasi.
- Det ville være uværdigt at sætte et i forvejen presset menneske i en situation, hvor de kunne føle sig presset til at benytte sig af muligheden for eutanasi
- Det ville være uværdigt for dele af sundhedspersonalet og nogle pårørende at medvirke til eutanasien på den ene eller anden måde
- Det ville kunne skabe ulighed i forhold til, hvor folk vælger at dø. Man kunne tvinge nogle til at dø på hospieces frem for eget hjem, hvis de ønskede at tage imod tilbudet og omvendt
Forslag til ændring af indledningsteksten: “Alternativet foreslår en konstant debat om, hvorvidt borgere skal kunne afgå ved døden, på egne vilkår.”
Dette fordi:
- Eutanasi er en irreversibel beslutning - vi kan ikke puste liv i nogen, der er døde for vores hånd, heller ikke hvis det viser sig, at der er sket en frygtelig misforståelse eller en menneskelig fejl.
- Der opnås hele tiden nye landvindinger inden for hele det medicinske, herunder også det palliative, område, der potentielt kan ændre vilkårene for, hvad der er livstruende sygdomme og holdningen til eutanasi.
- Debatten er vigtig og kan være med til at fjerne tabuer.
Hvad denne mærkesag ellers kunne indeholde af foreslag,skal jeg ikke forsøge at redegøre for på dette sene tidspunkt af dagen
Jeg har lagt et særskilt forslag ind til en mærkesag omkring døden:
Forslag til Mærkesag: En værdig død, hospice-udvidelser og bedre palliation. Meget i tråd med forrige indlæg af Gahl.
Forlsget ligger her:
“Borgere skal kunne afgå ved døden, på egne vilkår.”
Måske behøver vi ikke forholde os til hvad vi mener er bedst for andre men bare give det enkelte menneske ret til at selv at vælge - livet til eller fra.
Jeg var med på årsmødet. Desværre blev muligheden for at fjerne Alternativet forslag om aktiv dødshjælp udskudt. Jeg ønsker det fjernet men vil gerne støtte op om Forslag til mærkesag: En værdig død, hospice-udvidelser og bedre palliation.
Som praktiserende læge kan jeg bekræfte at det ofte er de pårørende som forståeligt ønsker en ende på et udsigtsløs sygeforløb. Derfor vil aktiv dødshjælp uvægerligt føre til at man siger ja til tilbuddet, fordi man nødigt vil være til besvær. Vi har rigtig gode muligheder for en god smertebehandling idet lægen kan skrue op for denne også selv om det kan medføre en hurtigere død idet fokus i lovgivningen i denne situation er smerterne og ikke at slå ihjel, en handling der strider mod alt i tilgangen og opfattelsen af at være læge.
Jeg kan aldrig nogensinde acceptere aktiv dødshjælp. At aktivt tage et menneskes liv, fordi det ikke er funktionsdygtigt er medlidenhedsdrab i mine øjne og kan så let blive en bekvem glidebane.
Men aktiv dødshjælp kan ikke accepteres, da der findes masse af muligheder for smertelindring.
Netop Juma. Her er jeg fuldstændig enig.
Jeg mener, at aktiv dødshjælp er det mest humane i mange tilfælde. Hvis man fysisk er i stand til det, samt har remedierne til det, kan de fleste mennesker tage deres eget liv, men der er mennesker, som ikke er fysisk i stand til det eller har remedierne til det, som virkelig ønsker at komme herfra, fordi de er så syge, måske med mange smerter, og de ikke har et liv, som de selv syntes er værdigt at leve længere. Hvorfor skal disse mennesker ikke have lov til at sige “nu er er det nok, jeg vil herfra med værdighed?” Det mener jeg, de skal have lov til, og med vores nuværende lovgivning, er det ikke muligt. Derfor er vi nødt til at lovgive - det betyder jo ikke, at alle syge bare skal tages af dage - men muligheden for at vælge skal være der, og kan kun ske gennem lovgivning. Det kunne måske være praksis, at lægerne talte med patienterne før de når så langt, så patienterne har givet udtryk for, hvor de står, så det ikke er pga. ikke at ville være en belastning for pårørende eller de pårørendes pres, selvom man nok aldrig helt vil kunne undgå det lidt, men vigtigt patienterne er oplyst og har mulighed for at gennemtænke, samt tage deres egen beslutning. Det er det mest værdige for dem, der bare gerne vil stoppe livet, fordi det ikke længere er et værdigt liv.
Det er så ikke alle, der kan smertelindres af forskellige årsager.
Hvorfor arbejder Alternativet ikke for “aktiv livshjælp” frem for “aktiv dødshjælp”?