MÆRKESAG 4
4. Inviter indvandrere ind på arbejdsmarkedet
Store dele af den politiske debat er baseret på en antagelse om, at immigration må være en belastning for vores nationaløkonomi. Det er muligvis rigtigt på kort sigt,
muligvis ikke. Til gengæld er der næppe tvivl om, at Danmarks økonomiske overlevelse på langt sigt er afhængig af en løbende tilstrømning af arbejdskraft fra
udlandet.
Ikke desto mindre er dele af majoritetsbefolkningen i dag ikke bevidste om denne kendsgerning og er derfor ikke indstillet på se integration som en tovejsproces. Sådan
et udgangspunkt begrænser mulighederne for vellykket integration. Faktisk er ensidige krav om tilpasning formentlig en større hindring for integrationen på
arbejdsmarkedet end manglende motivation eller kompetencer fra de etniske minoriteter. Fx insisterer medarbejdere og arbejdsgivere ofte på, at man skal kunne
tale godt dansk for at komme i betragtning til et arbejde, men alligevel lader vi den sproglige udvikling være op til de etniske minoriteter selv på trods af, at det at snakke
dansk og interagere med dansktalende er den bedste metode til at udvikle sproget. Overordnet mener vi, at der er behov for en ny form for forandringsvillighed fra dele
af majoritetsbefolkningens side, hvis de etniske minoriteters arbejdskraft hurtigt skal kunne bidrage til samfundsøkonomien og være i stand til at forsørge sig selv.
Forslag til ændringer
1)Teksten foreslås tilrettet til følgende:
Overordnet mener vi, at hele det samlede samfund har en interesse og en rolle i at de etniske minoriteters arbejdskraft hurtigt skal kunne bidrage til samfundsøkonomien og være i stand til at forsørge sig selv.
Der eksisterer allerede flere glimrende initiativer, der har til hensigt at få etniske minoriteter ind på arbejdsmarkedet. Alternativet støtter disse initiativer og ser gerne, at de fortsættes. Ikke desto mindre er der især ét område, hvor vi gerne ser, at integrationsindsatsen på arbejdspladserne kan optrappes: Etnisk ligestilling og bekæmpelse af diskrimination på arbejdsmarkedet.
Ifølge Enheden for antidiskrimination forekommer diskrimination i et problematisk omfang på det danske arbejdsmarked. Dette gælder også i forbindelse med praktikpladser, hvor unge med etnisk minoritetsbaggrund oplever, at de fravælges til fordel for etniske danskere, hvilket forhindrer dem i at gennemføre en ungdomsuddannelse.
På sigt forårsager diskrimination på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet nogle betydelige tab, som er uhensigtsmæssige for samfundets økonomiske og sociale bæredygtighed. Derfor skal der rettes op på problemet hurtigst muligt.
BEGRUNDELSE: Teksten stod ikke helt skarp, underbygget faktuelt.
2)‘4.1 Bekæmpelse af diskrimination på arbejdsmarkedet’ integreres i mærkesag 4
BEGRUNDELSE: styrkelse af tekst
3)‘Forslag 13: Modermålsundervisning’ flyttes fra 3.1 til Mærkesag 4.
BEGRUNDELSE: hører bedre under arbejdsmarked end under generel integration/etnisk ligestilling
4) Følgende nye forslag indføres (nøjagtig kopi af vores forslag om en styrkelse af det uformelle uddannelsesmarked):
Forslag 15 Styrkelse af det uformelle uddannelsesmarked
Når danske unge forlader uddannelsessystemet efter folkeskolen, ender de ofte på det uformelle uddannelsesmarked. Det kan være på produktionsskoler, daghøjskoler, hos private aktører, i kommunal jobtræning eller hos ungdomsskolens heltidsundervisning. I alt op mod 300 uformelle læringsorganisationer danner i Danmark ramme for over 20.000 unges hverdag. Fælles for disse læringsorganisationer er, at de skal kvalificere de unge til at komme tilbage i uddannelse og arbejde. Også unge fra en etnisk minoritet
Alternativet vil arbejde for en opkvalificering af det uformelle uddannelsesmarked, hvor de kommer i tættere kontakt med lokale uddannelser og virksomheder, der skal varetage de unges videre forløb. De lokale uddannelser og virksomheder skal være med til at formulere, hvad de unge skal lære for at fastholde uddannelse og arbejde. De uformelle læringsorganisationer skal på den måde blive eksperter i at fremelske netop de kvalifikationer hos de unge. De relevante færdigheder skal trænes gennem praktikker, projektsamarbejder og andre initiativer, hvor unge kan møde de faglige og personlige krav, der er på ungdomsuddannelserne og arbejdspladserne.
BEGRUNDELSE: karlmagnusbidstrups kommentar om "Det som jeg har hørt fra socialarbejdere er, at det som der er brug for, er mindre skoletunge erhvervsuddannelser for at skabe tilknytning til arbejdsmarkedet.”
AFSTEMNING - Et Nyt Vi - 4. Inviter indvandrere ind på arbejdsmarkedet
Læs hele integrationsudspillet her:
Alternativets Integrationsudspil.pdf
Indledning
Eller læs de enkelte del-forslag herunder:
Et Nyt Vi - 1.Styrkelse af det demokratiske medborgerskab
Et Nyt Vi - 1.1 Demokratisk medborgerskab nøglen til “et nyt vi”
Et Nyt Vi - 1.2 Fremme af demokratisk medborgerskab
Et Nyt Vi - 1.3 Styrk den lokale og frivillige integrationsindsats
Et Nyt Vi - 2. Bedre retssikkerhed for etniske minoriteter
Et Nyt Vi - 2.1 Racisme, hadforbrydelser og diskrimination
Et Nyt Vi - 2.2 Indsats mod vold og tvang overfor kvinder
Et Nyt Vi - 3. Ligestilling er en forudsætning for social bæredygtighed
Et Nyt Vi - 3.1 Loven skal justeres
Et Nyt Vi - 3.2 Øget ligestilling i samfundet
Et Nyt Vi - 4. Inviter indvandrere ind på arbejdsmarkedet
Et Nyt Vi - 4.1 Bekæmpelse af diskrimination på arbejdsmarkedet