Et Nyt Vi - 2. Bedre retssikkerhed for etniske minoriteter

MÆRKESAG 2
2. Bedre retssikkerhed for etniske minoriteter
Sammenlignet med andre samfundsgrupper føler borgere med etnisk
minoritetsbaggrund sig generelt mindre beskyttet af retssamfundet, domstolene og
politiet. Dette undergraver etniske minoriteters solidaritetsfølelse med det
omgivende samfund og er naturligvis problematisk, idet ethvert retssamfund har
pligt til at beskytte alle borgere ligeværdigt. Af samme grund ønsker vi, 1) at indsatsen for bekæmpelse af diskrimination, chikane, racisme og hadforbrdelser opprioriteres. 2)
at der igangsættes en undersøgelse af etniske minoriteters oplevelser med systemet,
herunder bl.a. politiet, sundhedsvæsenet og domstolene.


Forslag til ændringer

  1. overskrift ændret fra ‘Bedre retssikkerhed for etniske minoriteter’ til ‘Retssikkerhed styrker medborgerskabet’
    BEGRUNDELSE: så det ikke kommer til at lyde om om at vi er for en positiv særbehandling, eller som om at der for nuværende er en dårlige retssikkerhed for minoriteter. Det bør være en præmis for retsstaten at den er neutral. Begynder vi at postulere at den ikke er det, så kommer vi ud på et skråplan.(Se Karlmagnusbidstrups kommentar)
  2. Forslag 11 (med tilføjelse af det fremhævede) flyttes hertil fra ‘2.2 Indsats mod vold og tvang overfor kvinder’.

Forslag 11: Revision af tilknytningskravet
> Rådet for Etniske Minoriteter har foreslået i et høringssvar angående tilknytningskravet, at man i stedet for at se på integrationsvilje og -evne, udelukkende stillede som betingelse, at man ikke har begået kriminalitet, og at man, hvis man havde holdt sig på den rigtige side af loven, således kunne få lov til at beholde sin opholdstilladelse. Tilknytningskravet rammer skævt i forhold til traumatiserede, analfabeter, folk med kort skoleuddannelse eller ordblinde.
Ikke mindst fastholdes mange familiesammenførte kvinder der har været udsat for vold, i dag i voldelige ægteskaber, fordi de risikerer at miste opholdstilladelsen, hvis de har boet i Danmark i mindre end to år.
Tilknytningskravet er i dag sådan indrettet, at det er en forudsætning for opholdet, at kvinderne allerede har udvist evne og vilje til at lade sig integrere i det danske samfund. Men mange af ofrene kan have svært ved at leve op til kravet om integrationsvilje, fordi man som voldsramt kvinde ofte lever isoleret fra omverdenen.
Dermed står valget for undertrykte kvinder i mange tilfælde mellem vold og udvisning.
Alternativet ønsker en revision af tilknytningskravet i Udlændingeloven, fordi loven i sin nuværende form kun yder begrænset beskyttelse af retsikkerheden for voldsramte, etniske minoritetskvinder og andre svagt stillede grupper.

  1. Forslag 12 (med tilføjelse af det fremhævede) og flyttes hertil fra ‘3.1 loven skal justeres’.

Forslag 12: Afskaf 24-årsreglen
Alternativet deler intentionen om at forhindre tvangsægteskaber. Vi mener bare ikke, at 24-årsreglen er en god løsning på problemet.
I dag er kun 2% af alle opholdstilladelser familiesammenføringer af ægtefæller med muslimsk baggrund. En dedikeret indsats for integration i det danske samfund vil naturligt medføre den kulturelle forandring der vil gøre en ende på de sjældne tilfælde hvor tvangsægteskab er en familietradition. Derfor vil vi ikke fremover stå juridisk i vejen for kærligheden mellem mennesker.
Vi kan ikke opretholde 24-årsreglen for familiesammenføringer, hvis vi ønsker, at etniske minoriteter skal kunne identificere sig med vores demokratiske grundværdier. Reglen fungerer dybest set ved at indskrænke grundlæggende frihedsrettigheder og er udformet med den hensigt at ramme særligt unge muslimske danskere.
24-års reglen strider imod proportionalitetsprincippet. Men uanset om 24-årsreglen juridisk er i overensstemmelse med EU-reglerne eller ej, er den grundlæggende uforenelig med ånden i vores demokratiske værdier, ligesom det er uholdbart, at loven utilsigtet rammer forelskede mennesker, der ønsker at bo og leve sammen i Danmark og bidrage til samfundet.


AFSTEMNING - Et Nyt Vi - 2. Bedre retssikkerhed for etniske minoriteter


Læs hele integrationsudspillet her:
Alternativets Integrationsudspil.pdf
Indledning

Eller læs de enkelte del-forslag herunder:
Et Nyt Vi - 1.Styrkelse af det demokratiske medborgerskab
Et Nyt Vi - 1.1 Demokratisk medborgerskab nøglen til “et nyt vi”
Et Nyt Vi - 1.2 Fremme af demokratisk medborgerskab
Et Nyt Vi - 1.3 Styrk den lokale og frivillige integrationsindsats
Et Nyt Vi - 2. Bedre retssikkerhed for etniske minoriteter
Et Nyt Vi - 2.1 Racisme, hadforbrydelser og diskrimination
Et Nyt Vi - 2.2 Indsats mod vold og tvang overfor kvinder
Et Nyt Vi - 3. Ligestilling er en forudsætning for social bæredygtighed
Et Nyt Vi - 3.1 Loven skal justeres
Et Nyt Vi - 3.2 Øget ligestilling i samfundet
Et Nyt Vi - 4. Inviter indvandrere ind på arbejdsmarkedet
Et Nyt Vi - 4.1 Bekæmpelse af diskrimination på arbejdsmarkedet

God ide med en undersøgelse.
En undersøgelse synes at være en god ide til at sætte fokus på problemet, men burde man ikke involvere flere ved åbent at udbrede undersøgelsen til flere end minoriteterne? - Også for at understøtte “vi”.

1 Like

Jeg synes ordlyden i mærkesagen bør tilpasses, så det ikke kommer til at lyde om om at vi er for en positiv særbehandling, eller som om at der for nuværende er en dårlige retssikkerhed for minoriteter. Det bør være en præmis for retsstaten at den er neutral. Begynder vi at postulere at den ikke er det, så kommer vi ud på et skråplan.

I forlængelse af karlmagnus kommentar er det spørgsmålet om vi bør ændrer overskriften fra “bedre” retssikkerhed for etniske minoriteter til f.eks. “Fokus på” retssikkerhed…

FAKTABOKS kunne være:

  • Forskningen viser at etniske minoriteter i betydelig grad
    underrapporterer de overgreb, de har været udsat for, til politiet

  • Center for Samfundsanalyse fandt i 2007 at langt de fleste af
    drengene fra storbyen føler sig diskrimineret på baggrund af deres
    etnicitet, og de bringer det på bane i interview og samtaler uden at
    være blevet spurgt.

  • Professor Lars Holmbrg påpegede i 1999 ud fra sine feltstudier i
    Glostrup blandt politifolk at: ”De unge andengenerationsindvandrere
    har ret, når de mener, at politiet holder særlig øje med dem, også
    selv om de ikke er i færd med noget kriminelt… Og politiet har ret
    i, at de i mange tilfælde er henvist til at reagere alene på folks
    udseende og, at sådanne indsatser ikke nødvendigvis har racistisk
    baggrund.”

  • Københavns Politis tal viser, at de visiterede i visitationszoner er
    unge mænd, og de etniske minoriteter er i denne sammenhæng
    overrepræsenteret i forhold til deres andel af den samlede befolkning

“Fokus på retssikkerhed for etniske minoriteter” synes jeg er et godt bud. Derved undgår vi en tendens til en bestemt drejning eller opfattelse.

Jeg er FOR positiv forskelsbehandling og jeg mener ikke, at vi har belæg for at sige, at nuværende retssikkerhed IKKE er dårlig for minoriteter.

Positiv forskelsbehandling er en del af tiltag som skal give lige muligheder for alle, og blandt andet fastslået af USA’s højesteret som en nødvendighed for at udligne årtiers skævvridning (2003 Grutter v. Bollinger.)

Hvis overskriften skal ændres, forslår jeg derfor følgende:

Retssikkerheden styrker følelsen af medborgerskab ændres til Retssikkerheden styrker medborgerskabet.

Desuden foreslår jeg følgende ændringer af mærkesagens begrundelse fra nuværende:

Sammenlignet med andre samfundsgrupper føler borgere med etnisk minoritetsbaggrund sig generelt mindre beskyttet af retssamfundet, domstolene og politiet. Dette undergraver etniske minoriteters solidaritetsfølelse med det omgivende samfund og er naturligvis problematisk, idet ethvert retssamfund har pligt til at beskytte alle borgere ligeværdigt. Af samme grund ser vi gerne, at der igangsættes en undersøgelse af etniske minoriteters oplevelser med systemet,
herunder bl.a. politiet, sundhedsvæsenet og domstolene.

til:

Sammenlignet med andre samfundsgrupper føler borgere med etnisk minoritetsbaggrund sig generelt mindre beskyttet af retssamfundet, domstolene og politiet. Dette undergraver etniske minoriteters solidaritetsfølelse med det omgivende samfund og er naturligvis problematisk, idet ethvert retssamfund har pligt til at beskytte alle borgere ligeværdigt. Af samme grund ønsker vi, 1) at der igangsættes en undersøgelse af etniske minoriteters oplevelser med systemet,
herunder bl.a. politiet, sundhedsvæsenet og domstolene og 2) at indsatser for bekæmpelse af diskrimination, chikane, racisme og hadforbrydelser opprioriteres.

Begrundelse: Det er ikke formålstjenstligt, at vores forslag kan afvises på baggrund en følelsesladet argumentation. Det kan endvidere give anledning til misforståelse eller bagatelisering hvis man kun læser overskriften og/eller mærkesagens beskrivelse. Derfor har vi brug for at tydeliggøre beskrivelsen med ønsker om indsatser mod de reelle udfordringer Danmark har af strukturel karakter, som hele mærkesagen også så flot illustrerer fra Uzmas (og Anne) hånd.

3 Likes

Ok, jeg ved ikke om det her er forummet (og specielt nu hvor det er sendt til afstemning), men du taler om omvendt bevisbyrde hvor du pålægger et system at skulle bevise at der ikke er fundet en krænkelse sted, istedet for det modsatte som ellers gælder i en fornuftig retsstat. Og du taler for positiv særbehandling i RETSSYSTEMET… Så er systemet pludselig ikke lige for alle. Og så kan det godt være at det adresserer en række presserende problemer, men vi er jo netop ikke for “quick-fix” løsninger, men for bæredygtig politik som også virker i morgen.

Hej Karl Magnus.

Det er vist en overfortolkning af min kommentar. Jeg har hverken tale om omvendt bevisførelse eller får særbehandling i retssystemet.

Jeg skriver jeg er for positiv særbehandling. Det er jo en meget generel udtalelse, fordi jeg mener den strukturelle diskrimination i Danmark også er meget udtalt, generelt.

Hvordan en positiv særbehandling skal fremstilles fra alternative side, må blive en diskussion en anden gang.

Det specifikke du skal forholde dig til ift. mærkesagen, er min omformulering af overskriften samt tillægget i mærkesagensbeskrivelse.

Ok, jeg opfattede det bare ikke som en generel kommentar, men i relation til foreslaget om retssikkerhed.

For i juridiske termer er positiv særbehandling det samme som forskelsbehandling, med det mål at udligne en underliggende forskel. Og jeg mener det må være vores mål at adressere de underliggende forhold og ikke lave lappeløsninger for at imødegå det. Og angående omvendt bevisbyrde, så var det dit “…vi har ikke belæg for at nuværende retssikkerhed IKKE er dårlig…” med den logik, kan man heller ikke sige, at jeg ikke bliver diskrimineret, så længe man ikke kan bevise at jeg ikke bliver det. (Så hellere fjerne den dobbelte dobbelnegation… sagde logiknørden :wink: )

AFSTEMNING - Et Nyt Vi - 2. Bedre retssikkerhed for etniske minoriteter

  • Ja (Forslaget godkendes som det oprindeligt var)
  • Betinget Ja (Godkendes kun med foreslåede ændringer)
  • Udskyd (Behandlingen bør udskydes til næste Politiske Forum)
  • Nej (Jeg er imod forslaget)
  • Bloker (Jeg vil ikke kunne acceptere at forslaget bliver en del af Alternativets politik)

0 vælgere

Hmmm. Ved ikke hvad jeg skal stemme. Jeg vil gerne stemme for forslaget med ændringer BORTSET fra overskriften. Der kan jeg bedst lide orginalen. Den fortæller hvad det handler om (og hvad vi vil), men jeg synes de andre overskriftsforslag er ret intetsigende (i hvert fald i forhold til hvad det er vi ønsker at ændre).
Hjææælp, hvad gør jeg? (Tænker at vi skal have løst dette da der sagtens kan blive andre steder hvor man kan lide nogle ændringsforslag men ikke alle).
Jon

Tjaa det er jo lidt en tidsudfordring.
Optimalt ville vi vente med afstemningen til der har været endnu mere debat og evt. også debat af ændringsforslag, så vi kunne sikre at det vi som facilitatorer stiller til afstemninger er en nogenlunde kondensering af debatten.