Et Nyt Vi - 2.2 Indsats mod vold og tvang overfor kvinder

2.2 Indsats mod vold og tvang overfor kvinder
Det danske samfund skal aktivt sikre kvinders demokratiske ret til ligestilling og personlig frihed. Vi vil hindre, at misforstået tolerance af kultur, religioneller tradition bruges som begrundelse for at lade stå til. Det gælder bl.a. kvinders frihed til at bestemme over egen krop, seksualitet og valg af ægtefælle.I overensstemmelse med CEDAW-konventionen vil vi gennemføre en konsekvent indsats for at forhindre vold og tvang overfor unge piger og voksne kvinder i de mere traditionsbundne grupper blandt etniske minoriteter, ligesom vi vil ændre lovgivningen, så voldsramte kvinder beskyttes bedre.

FAKTABOXCEDAW er FN’s kvinde-konvention (Convention on theElimination of all Forms ofDiscrimination AgainstWomen, 1979).Dens formål er at bekæmpekønsdiskrimination og fremmekvinders ligestilling på alleniveauer af samfundslivet.CEDAW komiteen har i marts2015 leveret et antalanbefalinger til Danmark.

Forslag 10: Målrettet indsats over for voldsramte kvinder
Den nationale, opsøgende indsats for at gøre kvinder bevidste om deres rettigheder og handlemuligheder skal styrkes (Se f.eks. Viden Til Alle, 2013). Der skal iværksættes målrettede kampagner, som har til formål at forhindre vold og tvang overfor kvinder med minoritetsbaggrund, særligt familiesammenførte kvinder.

Forslag 11: Revision af tilknytningskravet
Mange familiesammenførte kvinder der har været udsat for vold, fastholdes i dag i voldelige ægteskaber, fordi de risikerer at miste opholdstilladelsen, hvis de har boet i Danmark i mindre end to år.

Tilknytningskravet er i dag sådan indrettet, at det er en forudsætning for opholdet, at kvinderne allerede har udvist evne og vilje til at lade sig integrere i det danske samfund. Men mange af ofrene kan have svært ved at leve op til kravet om integrationsvilje, fordi man som voldsramt kvinde ofte lever isoleret fra omverdenen.

Dermed står valget for undertrykte kvinder i mange tilfælde mellem vold ogudvisning. Alternativet ønsker en revision af tilknytningskravet i Udlændingeloven, fordi loven i sin nuværende form kun yder begrænset beskyttelse af voldsramte, etniske minoritetskvinders retssikkerhed.


Forslag til ændringer
1)Hele 2.2 udgår med undtagelse af forslag 11, der flyttes til ‘2. Bedre retssikkerhed for etniske minoriteter’
BEGRUNDELSE: Vold mod kvinder bør indgå i et evt. særskilt politisk udspil omkring kønnenes ligestilling generelt. Det hører ikke hjemme i et integrationsudspil, da det ikke er et særligt etnisk fænomen. Og derfor ikke må fremstå som om det er det. Forslag 11 er dog et særskildt integrationsproblem og er derfor bibeholdt.

AFSTEMNING - Et Nyt Vi - 2.2 Indsats mod vold og tvang overfor kvinder


Læs hele integrationsudspillet her:
Alternativets Integrationsudspil.pdf
Indledning

Eller læs de enkelte del-forslag herunder:
Et Nyt Vi - 1.Styrkelse af det demokratiske medborgerskab
Et Nyt Vi - 1.1 Demokratisk medborgerskab nøglen til “et nyt vi”
Et Nyt Vi - 1.2 Fremme af demokratisk medborgerskab
Et Nyt Vi - 1.3 Styrk den lokale og frivillige integrationsindsats
Et Nyt Vi - 2. Bedre retssikkerhed for etniske minoriteter
Et Nyt Vi - 2.1 Racisme, hadforbrydelser og diskrimination
Et Nyt Vi - 2.2 Indsats mod vold og tvang overfor kvinder
Et Nyt Vi - 3. Ligestilling er en forudsætning for social bæredygtighed
Et Nyt Vi - 3.1 Loven skal justeres
Et Nyt Vi - 3.2 Øget ligestilling i samfundet
Et Nyt Vi - 4. Inviter indvandrere ind på arbejdsmarkedet
Et Nyt Vi - 4.1 Bekæmpelse af diskrimination på arbejdsmarkedet

Denne del bør indgå i et evt. særskilt politisk udspil omkring kønnenes ligestilling generelt. Det hører ikke hjemme i et integrationsudspil, da det ikke er et særligt etnisk fænomen. Og derfor ikke må fremstå som om det er det. Revision af tilknytningskravet bør blive stående alene

1 Like

Rådet for Etniske Minoriteter har foreslået i et høringssvar angående tilknytningskravet, at man i stedet for at se på integrationsvilje og -evne, udelukkende stillede som betingelse, at man ikke har begået kriminalitet, og at man, hvis man havde holdt sig på den rigtige side af loven, således kunne få lov til at beholde sin opholdstilladelse. Tilknytningskravet lægger ellers op til, at man i stedet skal ind og foretage et skøn over den pågældendes integrationsvilje og -evne. I lovforslaget opregnes hvilke kriterier, der kan lægges vægt på ved denne vurdering. Det drejer sig om fast arbejde, påbegyndt eller gennemført uddannelse, om man er aktivt jobsøgende, deltager i danskuddannelse, tager aktivt del i foreningsliv eller lokalsamfundet mv. eller deltager aktivti eventuelle børns institution, skole og fritidsaktivitete Det er ikke kun voldsramte kvinder der hér rammes hårdt. Rådet for Etniske Minoriteter nævner traumatiserede, analfabeter, folk med kort skolebaggrundeller ordblinde.
Ønsker vi i virkeligheden et generelt opgør med tilknytningskravet? Eller vil vi en særindsats for kvinder?
Denne “Vilje” til at indgå som medborger. Accepterer vi overhovedet dén? Kan vi gå skridtet videre og helt fjerne præmissen om at nogen ikke har Vilje - simpelthen ved at stille som betingelse at der ikke begås kriminalitet?

2 Likes

Helt enig med dig Anne

Det lyder meget fornuftigt, at lave et forslag for at det skal handle om man overholder loven eller ikke gør. Vi skal væk fra mærkelige og problematiske skøn i integrationsindsatsen (og andre steder såsom arbejdsmarkedslovgivningen). Og ja til et generelt opgør - og at det ikke kun handler om en særindsats for kvinder. Så jeg støtter at vi laver et generelt forslag om opgør med tilknytningskravet.

AFSTEMNING - Et Nyt Vi - 2.2 Indsats mod vold og tvang overfor kvinder

  • Ja (Forslaget godkendes som det oprindeligt var)
  • Betinget Ja (Godkendes kun med foreslåede ændringer)
  • Udskyd (Behandlingen bør udskydes til næste Politiske Forum)
  • Nej (Jeg er imod forslaget)
  • Bloker (Jeg vil ikke kunne acceptere at forslaget bliver en del af Alternativets politik)

0 vælgere