Et Nyt Vi - 0. Indledning/Vision

Det samlede forslag i pdf her:
Alternativets Integrationsudspil.pdf (364.2 KB)

Revideret samlet forslag til integrationsudspil:
Redigeret Forslag til Integrationsudspil.pdf (71.0 KB)

ALTERNATIVETS INTEGRATIONSUDSPIL - ET NYT VI
Invitation til det fælles demokratiske medborgerskab

I Danmark har vi i mange år forsøgt at integrere etniske minoriteter i samfundet ud fra vekslende forståelser af ordet tolerance. Alt efter det politiske klima har vi skruet op og ned for graden af tolerance – ikke mindst i forhold til religion, kultur og etnicitet, ligesom vi har givet etniske minoriteter point ud fra deres evne til at efterligne det, vi opfatter som dansk. Integrationsindsatsen har dermed først og fremmest været koncentreret omkring minoriteternes evne til at tilpasse sig, mens vi kun i begrænset omfang har reflekteret over, hvorvidt strukturerne i vores samfund fremmer god integration.

I praksis har dette fokus resulteret i, at etniske minoriteter og den øvrige befolkning er blevet fremmede over for hinanden. Selvom det ikke har været intentionen, er der vokset et ”os” og et ”dem” ud af integrationsindsatsen. På den ene side har vi søgt forklaringer i den traditionelle klassesamfundstænkning og undskyldt problemer med fx kriminalitet og radikalisering med manglende integration i stedet for at handle på, at vi står over for nogle afgørende sociale problematikker. På den anden side har vi undladt at se på, hvordan diskrimination, had og mobning påvirker integrationen af det tavse flertal af brune mennesker i Danmark, der tæller indvandrere, flygtninge, familiesammenførte og adopterede.

Bæredygtig integration
Det overordnede formål med Alternativets integrationspolitik er, at styrke den sociale bæredygtighed gennem en integrationspolitik, der skaber grundlaget for et nyt vi.

Vores integrationspolitik genopliver af samme grund princippet om, at integration er en tovejsproces. Dette betyder, at det ikke kun er nye borgere, der skal tage ansvar for integrationsprocessen. Majoritetsbefolkningen skal også spille en rolle og proaktivt indgå i en inddragende forandringsproces, der indbyder etniske minoriteter til ligeværdig deltagelse på alle niveauer af samfundslivet. Alle inviteres til at tage del i fællesskabet som ligeværdige medlemmer.

Foruden Alternativets værdier mod, generøsitet, gennemsigtighed og empati, tager vores integrationspolitik afsæt i begrebet demokratisk medborgerskab. Med demokratisk medborgerskab forstår vi de pligter, rettigheder og grundværdier, som kommer til udtryk i kanoniske tekster som f.eks. Grundloven, Menneskerettigheds-konventionen, EU’s Charter for Grundlæggende Rettigheder samt diverse FN-konventioner og tilsvarende dokumenter.

Vi betragter disse dokumenter som centrale grundprincipper bag udviklingen af det moderne europæiske samfund og ikke som et udtryk for en unik dansk kultur. Af samme grund mener vi også, at vi med fordel kan hente inspiration fra andre landes vellykkede integrationspolitiske indsatser.

Ny definition af integration
I Danmark har vi gennem årtier lavet integrationspolitik uden først at have afklaret, hvordan vi helt præcist definerer integration. For at imødekomme eventuelle misforståelser kommer her en klar og præcis definition på, hvad vi forstår ved bæredygtig integration:
BÆREDYGTIG INTEGRATION betyder:
At man har VILJEN til, EVNERNE til og MULIGHEDERNE for at trives og udfolde sig som en LIGEVÆRDIG MEDBORGER i den demokratiske danske velfærdsstat.

Vores definition markerer en anderledes tilgang til, hvordan vi løser problemer med integration, herunder problemer såsom kriminalitet, radikalisering og negativ social arv blandt etniske minoriteter. Først og fremmest betragter vi størstedelen af disse som sociale problemer, dvs. som problemer, der er opstået pga. fattigdom, fremmedgørelse, ulighed, marginalisering, stigmatisering eller begrænsede muligheder for social mobilitet.

Generelt tror vi på, at mange af integrationsproblemerne kan løses gennem indsatser og initiativer, der ikke kun involverer den enkelte, men også civilsamfundet, arbejdsmarkedet og lokalbefolkningen. Samtidig skal nye, progressive juridiske tiltag styrke etniske minoriteters rettigheder og give dem bedre forudsætninger for at indgå i samfundet.


Forslag til ændringer
Afsnittet ‘bæredygtig integration betyder:’ foreslåes erstattet af følgende:
“…
BÆREDYGTIG INTEGRATION betyder:
At man har EVNERNE til og MULIGHEDERNE for at trives og udfolde sig som en LIGEVÆRDIG MEDBORGER i den demokratiske danske velfærdsstat.
…”

AFSTEMNING - Et Nyt Vi - 0. Indledning/Vision


Læs det oprindelige integrationsudspil her:
Alternativets Integrationsudspil.pdf
Indledning

Revideret samlet forslag til integrationsudspil:
Redigeret Forslag til Integrationsudspil.pdf (71.0 KB)

Eller læs de enkelte del-forslag herunder:
Et Nyt Vi - 1.Styrkelse af det demokratiske medborgerskab
Et Nyt Vi - 1.1 Demokratisk medborgerskab nøglen til “et nyt vi”
Et Nyt Vi - 1.2 Fremme af demokratisk medborgerskab
Et Nyt Vi - 1.3 Styrk den lokale og frivillige integrationsindsats
Et Nyt Vi - 2. Bedre retssikkerhed for etniske minoriteter
Et Nyt Vi - 2.1 Racisme, hadforbrydelser og diskrimination
Et Nyt Vi - 2.2 Indsats mod vold og tvang overfor kvinder
Et Nyt Vi - 3. Ligestilling er en forudsætning for social bæredygtighed
Et Nyt Vi - 3.1 Loven skal justeres
Et Nyt Vi - 3.2 Øget ligestilling i samfundet
Et Nyt Vi - 4. Inviter indvandrere ind på arbejdsmarkedet
Et Nyt Vi - 4.1 Bekæmpelse af diskrimination på arbejdsmarkedet

Jeg synes der mangler fokus på, at flygtninge kan komme fra forhold, som betyder, at de er blevet skadet psykisk.
Ville det ikke være i Alternativets ånd at tilbyde alle flygtninge terapi-forløb?

1 Synes om

Jeg synes langt hen ad vejen af indledningen/visionen er rigtig god :smile:

Dog er jeg ikke enig i definitionen af bæredygtig integration og det ender med at volde en problemer for mig igennem dele af hele udspillet.

I forslaget defineres bæredygtig integration som:

At man har VILJEN til, EVNERNE til og MULIGHEDERNE for at trives og udfolde sig som en LIGEVÆRDIG MEDBORGER i den demokratiske danske velfærdsstat.

Jeg synes det er problematisk at tale om VILJEN i denne sammenhæng, da vi aldrig kommer til objektivt at kunne dømme om nogen har viljen. (Det er det der er hele prolemet med arbejdsløshedsindsatsen - hvornår har nogen VILJEN til at komme i job)

Synes mere ovenstående er et bud på nogle forudsætninger der skal være tilstede for at integration kan lykkes end det er en egentlig definition af integration.

Et bud på en definition kunne være:

Bæredygtig integration er når et mindretal i samfundet, hvadenten det er borgere med arabiske aner eller svenske indvandrere, oplever at være LIGEVÆRDIGE MEDBORGERE i den demokratiske danske velfærdsstat. Med de samme rettigheder, pligter, muligheder og status som flertallet.

6 Synes om

Jeg er meget enig Mads, men jeg tænker ikke at din definition rammer helt. Jeg tænker det handler om reelle muligheder for deltagelse - deltagelse på arbejdsmarkedet, i fællesskaber osv. På den måde kan man gå ind og slå ned på steder hvor man f.eks. i statistikken kan se at nogle grupper er overrepræsenteret såsom den markant lavere beskæftigelsesgrad for indvandrere - og tale om det på et strukturelt - snarere end individuelt - niveau.

Et andet bud kunne være noget lignende (og mere hippie-klingende):

Bæredygtig integration er når et mindretal i samfundet reelt har lige muligheder for deltagelse i det demokratiske danske velfærdssamfund som flertallet.

2 Synes om

Enig med Mads og maj. Kan man simpelthen slette ordet VILJE? Vil det så give mening. Altså at integration betyder at man har evnerne OG mulighederne for at trives og udfolde sig…bla bla

1 Synes om

Jeg har stadig problemer med at skelne mellem hvad der er en definition på integration og en forudsætning for integration. Jeg er nok mest enig med Anne om at vi beholder Uzmas definition men udelader “viljen” og måske ændrer “muligheden” til “reel mulighed” Forudsætning for integrationen er vel netop at man har viljen til det? Og er det ikke ret vigtigt at få med? Kan man begynde med at skrive at forudsætningen for en vellykket integration er viljen til at integrere sig - og så komme med definitionen?

1 Synes om

Mine tanker omkring emnet:
Bæredygtig integration er et samfundsanliggende, som kræver deltagelse af os alle. Et “nyt vi” som skal samle og inkludere, fremfor at gruppere og adskille.
I min optik giver det ikke tilstrækkelig mening at tale om hverken vilje, evner eller muligheder, når vi skal definere. - Det giver derimod god mening, når vi taler om forudsætningen for “et nyt vi” - Det kræver både vilje, lyst, evner og muligheder. - så bliver de til kvaliteter som vi må forsøge at sikre er til stede i samfundet, hvis vi skal lykkes med “bæredygtig integration”.

Så jeg synes også vi må blive skarpere på hvad der er definition og hvad der er forudsætningen for…“bæredygtig integration” -

2 Synes om

AFSTEMNING - Et Nyt Vi - 0. Indledning/Vision

  • Ja (Forslaget godkendes som det oprindeligt var)
  • Betinget Ja (Godkendes kun med foreslåede ændringer)
  • Udskyd (Behandlingen bør udskydes til næste Politiske Forum)
  • Nej (Jeg er imod forslaget)
  • Bloker (Jeg vil ikke kunne acceptere at forslaget bliver en del af Alternativets politik)

0 vælgere