[Danmarks IT-Politik] IT-Dannelse

IT-Dannelse
Som samfund bliver vi nødt til erkende, at IT er kommet for at blive. Det er en fundamental del af vores hverdag - nu og i fremtiden. Derfor skal vi sørge for at uddanne de nye generationer til at have en forståelse for IT’ens muligheder og udfordringer.

Vi foreslår, at der fremadrettet skal være øget fokus på en række kundskaber indenfor IT i skolerne:

  • Generel dannelse indenfor IT. Ikke bare hvordan man skal opføre sig, når man er anonym på nettet, men også hvad det vil sige at lægge noget offentligt op på internettet og implikationerne ved at gøre det. Alle elever skal også undervises i kundskaber indenfor IT-sikkerhed - for bl.a. at sikre mod fremtidige snapchat-skandaler, samt værne mod identitetstyveri på nettet og lignende.
  • Hardware - for at afmystificere computeren og udvikle en forståelse, for hvordan en computer virker.
  • Software - programmering skal være det nye sløjd og eleverne skal blandt andet lære open source værktøjer at kende.

Vi skal derudover sørge for at løsningerne bliver implementeret forsvarligt og ikke tvinges ned over hovedet på institutionerne.

Brugervenlighed
For den del af befolkningen, der ikke er opvokset med IT, skal vi sørge for at de, der gerne vil lære IT bedre at kende, har mulighed for dette. Men vi skal også have et øget fokus på brugervenlighed, specielt i udviklingen af offentlige systemer. Vi skal samtidig tilbyde assistance til dem, der har meget svært ved at sætte sig ind i IT. Det kan tilbydes i fx. bibliotekerne eller i mobile busser, som vi kender det fra bogbussen, for at nå ud til de mindre befolkede områder. Når vi kræver alle skal benytte sig af IT, skal vi også sørge for at alle har mulighed for dette, både ved at give dem de fysiske rammer, men også sørge for at de reelt kan gøre det.

Et konkret tiltag man kan undersøge videre for at øge brugervenligheden i offentlige IT-systemer markant, er at automatisere en masse af de formularer som i dag skal udfyldes for at søge varmetilskud, boligsikring, osv. Hvis folks adresse i forvejen er opbevaret på borger.dk, og deres alder og tilknytning til arbejdsmarkedet lige så, bør vi arbejde på at udnytte denne data bedst muligt, så vi kan automatisere alle de processer, hvor de felter borgeren skal udfylde, allerede er oplyst under deres CPR­-nummer.

Indholdsfiltre
Internettet er på nuværende tidspunkt meget åbent, og flere forældre kan være nervøse for, hvad deres børn finder på nettet. I praksis er det dog umuligt at blackliste samtlige sider med stødende indhold, da nye sider bliver oprettet hvert minut.

En måde at løse de udfordringer og samtidigt kunne sikre borgernes - specielt børns - færden på internettet kunne være at lave en ‘børnebrowser’, ved at tage udgangspunkt i en eksisterende browser (fx. Chromium eller Firefox) og tilføje et whitelisting-filter, der vedligeholdes af et råd, der arbejder med færdsel på internettet. Det skal være muligt for borgere at anmode om at sider bliver whitelistet, som bliver taget til overvejelse af rådet. Det skal være muligt at fravælge disse filtre.

Indholdsfortegnelse:

1 Like

Hvis man indfører IT eller endog programmering i folkeskolen, så er det lige så væsentligt, at overordnet design også bliver en del af undervisningen. Især privacy by design er helt essentielt at få med - for at undgå brølere som dem, vi har været vidne til i diverse IT projekter.

Om man som bruger opgiver at holde på sin privatlivsret skal være et valg - det skal ikke påtvinges på grund af et design, som ikke tillader privatliv.

Et eksempel på dette er Rejsekortet. Trafikselskaberne har (næsten) 100% styr på hvor, du rejser, hvis du er i besiddelse af et personligt Rejsekort (kun næsten, da jeg har en rejse, hvor jeg har tjekket ud på “Ukendt sted”). Beregningen af rejsens pris foretages ved check ud ud fra det check ind, som er registreret på kortet. Men den centrale registrering af rejsen er ikke nødvendig - prisen kan regnes ud alene ud fra de informationer, der ligger på kortet.

Tilsvarende problemstilling vil findes i et eventuelt fremtidigt system for Roadpricing. Vælger man at gå den vej, så er det vigtigt, at privacy by design kommer ind som et grundlæggende element i designet.

2 Likes

jeg er som sådan enig med alt det andet der er skrevet
Men det her mener jeg er at ned gradere vigtigheden af forståelsen for udvikling af software.

jeg mener at vi er nød til at oprette Programmering og design som et fag fra måske 5-7 klasse. på lige fod med matematik og dansk.

dette gør jeg ud fra disse tanker:

  1. vi lære matematik som almendannelse for at sikre at vi har en forståelse for den verden der er omkring os og for at reducere risiko’en for at blive snydt i pengesager.
  2. vi lære Dansk som almendannelse for at sikre at vi har en forståelse for den verden der er omkring os og for at reducere risiko’en for at blive snydt i de mange kontrakter vi skal skrive under.

vi bør lære programmering og design som almendannelse for at sikre at vi har en forståelse for den verden der er omkring os. og for at reducere risiko’en for at blive snydt.

Fremtiden vil alt tænkeligt og utænkeligt blive en del af IT verden. vi er nød til at sikre at vores børn kan begå sig i den verden. lige som man tidligere har skulle sikre at børn kunne regne og læse så er vi nød til at sikre at børn kan regne læse og forstå IT lige fra software programmering og design til basal hardware.

Hej Noah,

her er nogle ting i bør tilføje.

  • Alt arbejdet af eleverne skal laves på ‘universelle computere’ som respekterer brugernes rettigheder.
  • Så hvidt muligt skal eleverne selv lave softwaren de bruger til løsning af simple opgaver.
  • Evt undervise i hvordan software kan fratage brugenes rettigheder i forhold til fri software

Angående censur / Indholdsfiltre er jeg ikke helt overbevist om der er er en god ide.

Når vi tænker på, hvor vigtigt IT er blevet i vores samfund, vil det være naturligt at indføre det som et fag i folkeskolen fra 3-4. klasse. Et sådant fag bør både indeholde almindelig IT-dannelse (hvordan man opfører sig på nettet generelt), kildekritik (man skal ikke stole på alt man hører/læser, men bruge det med andre kilder til at skabe sig sin egen mening), samt programmering (enhver kan programmere, bare man lærer hvordan).

Men det vil blive en stor udfordring for mange folkeskolelærere, som i langt højere grad bliver nødt til at læne sig op af de elever der ved mere om emnet end dem selv.

Brugervenligheden i offentlig IT mangler meget. Her kunne de nævnte forslag gavne meget. Men vi må ikke glemme dem der ikke kan eller vil bruge den nye offentlige IT. Ingen bør tvinges, og alle med behov bør hjælpes.

Hvad indholdsfiltre angår, tvivler jeg meget på værdien. Folk er generelt mere interesserede i det de ikke kan få fat i, og derfor kan de let virke omvendt. Og erfaringerne viser, at indholdsfiltre er lette at omgå, og at de ofte misbruges til at filtrere indhold der ikke ifølge filterets formål burde filtreres. Indholdsfiltre bør ikke være noget der skal kunne fravælges, men noget der bør kunnes tilvælges. Og det bør efter min mening ikke være noget staten bør involveres i.

1 Like

Jeg er helt enig i at IT skal fylde meget mere i folkeskolen, men før vi taler om programmering så synes vi skal tale brugerflade analyse. Fuldstændig som vi lærer børn tekstanalyse, billedanalyse og analyse af reklamer i dansk så skal børnene lære hvad en brugerflade er, hvordan den er opbygget, lære at genkende/finde aktive elementer, at gennemskue sammenhæng mellem elementer, at forstå forløbet i brugerfladen osv. Jeg har slet ikke set nogen tale om den overordnede forståelse. Noget som rigtig mange i vores samfund kæmper med allerede i dag.

Min datter bruger sin ipad hver dag og hun er rigtig god til en meget lille del af ipaden. Alt det der kan hjælpe hende har hun ikke lært i skolen, men ved egen drift. Der er mange ting som hun stadig slet ikke forstår som “den kan løbe tør for plads”, “noget kræver internet, bla YouTube”, “internet kan også komme fra fars telefon” og “nogen gange fryser ipaden og det hjælper ikke slå på skærmen”. Det eneste hun indtil videre virkeligt har lært af nogen værdi er - man skal bare prøve sig frem. Det holder desværre ikke i alle tilfælde, men det er en bedre holdning end slet ikke at prøve :smile:

Man kunne godt lære små klasser “tiny finger prototyping” i skolen. Det kræver ikke de får en computer hver. Det kunne så være de ældre elevers opgaver at programmere de prototyper som de små klasser har lavet. Så kunne nogen andre klasser teste om de kan forstå og bruge prototyperne. På den måde kunne de komme alle led rundt i det at bruge, forstå, analysere, sætte sig ind i andres situation OG forstå de valg man træffer eller ikke træffer har konsekvenser på mange niveauer.

1 Like