IT-Monopoler
Facebook, Twitter, Google, Apple, etc, sidder meget tungt på markedet. Dette kan minde om monopol-lignende tilstande, hvilket giver dem meget brede muligheder for selv at bestemme deres rammer, da der ikke er nogen alternativer. Fra politisk side kunne man undersøge, hvordan man gør cost-of-entry lavere, for at sikre fri konkurrence på markedet, men uden at foretage overgreb på de etablerede virksomheder.
Vi er idag selv med til at skabe et Apple monopol. Min datters skole har udleveret IPADS til et par klassetrin. Jeg synes det er meget problematisk at der er valg en platform hvor der kun er en producent. Når børnene selv bliver gamle nok til at købe deres egen tablet, hvad vælger de mon så? Min mave fornemmelse siger sig mig at vi er ved at skabe en Apple-ipad-generation. Det er da for dumt at vi præger børnene så tidligt med noget som kun har en valg mulighed - hvad betyder det så for konkurrencen i fremtiden?
Måske et IT ministerium kunne være med til at præge udviklingen så skolen ikke følte de var nød til at vælg apple ipad.
Det er fristende for offentlige myndigheder at indføre monopoler, da de forskellige leverandører gerne hjælper til at indføre netop deres system. Men hvor det er systemer der ikke baserer sig på åbne standarder med flere leverandører, får leverandøren reelt et monopol.
Her bør vi efter min mening se på B103 som kræver, at det offentliges brug af informationsteknologi er baseret på åbne standarder.
Desværre binder denne folketingsbeslutning kun staten, og derfor kan en kommune kræve at børnene i skolen skal bruge et lukket monopol som Apple.
Efter min mening bør B103 - eller ånden i den - ophøjes til lov, så den også binder regioner og kommuner. Så undgår vi at regioner og kommuner kræver brug af lukkede proprietære systemer, som reelt er monopoler.