Først “TAK” for at tage hul på en debat der ikke har været let at få øje på i medierne.
Jeg deler bekymringen fra de forældre i har mødt. Ikke fordi der ikke er lavet undersøgelser eller forskning på området for det er der i høj grad. Der er meget stor forskel på udfaldet af de undersøgelser der er lavet, er de (delvist) finansieret af industrien ser det uproblematisk ud (ellers bliver de ikke offentliggjort) og studier fra uafhængige forskere kommer frem til det modsatte.
Der er indtil videre lavet over 6000 peer reviewede (forskningsmæssig kvalitet tjekket og godkendt af andre forskere) - der har fundet at trådløs teknologi påvirker vores helbred.
Først maj sendte 200 forskere en international appel til WHO, FN og FN’s medlemsstater for at gøre opmærksom på at der nu er rigelig evidens for at trådløs kommunikationsteknologi er kræftfremkaldende til at man bør tage omgående skidt mod at beskytte mennesker og miljø og RF EMF (radiofrekvente elektromagnetiske felter) bør flyttes fra nuværende kategori 2B (potentielt kræftfremkaldende på linje med div. pesticider og asbest) til kategori 2A eller 1.
I sig selv burde 2B være rigeligt til at tage nogle fornuftige forholdsregler. Der findes også en kategori 3 -eller 4, der rummer agenser der ikke anses for at udgøre et helbredsmæssigt problem.
Det undrer mig at man har valgt at installere trådløse netværk (med kraftige erhvervsroutere) på landets skoler og at man fra regeringens side har påbudt at alle skal have installeret en smart måler.
Jeg håber og ønsker at vi i alternativet vil føre en politik der hviler på uvildig forskning og reel viden, fremfor smarte påfund fra juleglade industrier.
Jeg har en stor interesse i emnet og har bunker af links til fornuftig (ikke industri) forskning jeg med glæde vil dele, hvis der skulle være interesse for mere viden.
Jeg har skrevet en lille artikel til friskolen der giver lidt basisviden om trådløs teknologi og hvorfor det er problematisk.
Før der skal lovgives om noget som helst, er det en god ide at have sat sig ind i et emne, så her mit børnevenlige bidrag -ingen ubehagelige sygdomme, problemer, sterilitet eller andet ufordøjeligt er nævnt…
Jeg bidrager som sagt med glæde med uddybende links og konkrete forslag -også til madpyramiden…
Her min lille artikel med lidt basisviden.
Børn, natur og trådløs teknologi
Børn er anderledes. Børns hjerner er smidige og de er bedre til at mestre en ny udfordring.
Rent fysisk er deres hoveder anderledes. Kraniet er tyndere og ikke så tørt, nervesystemet er ikke færdigt og myelinskederne -den beskyttende isolering om vores nerver, dannes barndommen igennem. Børn er mere sensitive overfor forskellige påvirkninger. Det er praktisk, det er sådan man tilpasser sig sit miljø.
Lyde, billeder og stemninger bliver taget ind og sat i orden, så nye spor dannes og de kan opnå en dybere forståelse af deres omverden.
Lyd, lys og sindstilstande kan måles i frekvens. Dyb søvn, koncentration og kreativitet har hver deres frekvens og bølgelængde. Svingningerne angiver man i Hertz (Hz).
Er det som jordens frekvens på 8 Hz, er der altså 8 svingninger på et sekund og kilometerstore bølger. Jordens elektromagnetiske felter er hvad mange dyr, trækfugle og bier bruger til at orientere sig efter og det er den rytme livet igennem millioner af år har tilpasset sig, det er den dynamik der styrer atomer og molekyler i vores celler og sørger for udveksling af info, næring og affald.
Om der er liv i os, afgøres ud fra om der kan aflæses frekvens.
Trådløs teknologi
I stikkontakten har vi 50 Hz, med en solid strømstyrke på omkring 230 volt. Strømmen er isoleret i kabler og ledninger, så vi ikke kommer til skade. Har man en gang fået stød, så ved man at et menneskes krop er elektrisk ledende. Man kalder det en halvleder, fordi der i modsætning til fx kobbertråd er noget modstand.
Trådløs teknologi fungerer stort set som et almindeligt elektrisk kredsløb, her sender man strøm igennem luften i stedet for via kabel, men med en højere frekvens og lavere strømstyrke.
De høje frekvenser der ligger imellem 300 MHz og 3 GHz, svarer til en bølgelængde fra 1 meter, ned til 10 cm. Telefoner og andet trådløst kommunikationsudstyr ligger som regel i det område og kaldes mikrobølger.
For at skabe en bedre gennemtrængning af mure og anden modstand, pulserer man bølgerne.
Natur
Når vi sender strøm -eller radiofrekvente elektromagnetiske felter ud i luften, så har det en indvirkning på vores miljø. Mikrobølger ligger i et frekvensområde vi ikke kan se eller høre, vi har ingen sanser der kan opfange dem og normalt optræder de kun i en billiontedel af det niveau vi har i omgivelserne i dag, som meget svag baggrundsstøj fra solen.
På mange af verdens store universiteter, har uafhængige forskere -(ikke finansieret af el og tele industri) -undersøgt hvordan mikrobølger påvirker levende celler og forskellige dyrearter.
Undersøgelser får et meget forskelligt udfald, alt efter om de er sponsoreret af industri eller mere uvildig forskningsstøtte. Den forskning der ikke har nogen bestemt interesse i udfaldet af et videnskabeligt studie, kommer stort set frem til at mikrobølger udgør et rigtig alvorligt problem, både for mennesker og for mange andre arters sundhed.
For bier kan man se, at de får svært ved at orientere sig og finde hjem til stadet, når de har været på tur efter pollen og nektar. Trækfugle er også meget påvirkelige for forstyrrelser i de naturlige elektromagnetiske felter, som de bruger til at navigere efter. Selv myrer vil ikke være hvor der er for meget elektrisk smog. I Spanien har man observeret, at storke ikke kan fungere og få levedygtige unger, når der bliver opsat mobilmaster tæt på deres rede. De voksne sidder apatiske i reden og der kommer ingen familieforøgelse ud af anstrengelserne. (Storkebillede?)
Børn
Vi absorberer en god del af den strøm der er i omgivelserne, meget bliver i huden, andet går dybere og påvirker vores nervesystem med følgevirkninger i vores hormon og immunsystemer.
Børn absorberer mere end voksne, dels i knoglemarven men også i hjernen kan man se at forandringerne der opstår når vi er tæt på trådløst udstyr, går langt dybere ind.
Fra EU har man opfordret til at følge et princip de kalder ALARA -As Low As Reasonable Achieveable, altså så begrænset omgang med trådløs teknologi som muligt.
Man har i blandt andet Frankrig og Belgien indført skærpede regler for børns omgang med trådløst udstyr og har indført forbud i institutioner og skoler mod brug af den type udstyr, forbudt reklamer rettet mod børn og opfordret til at børn kun bør benytte mobiltelefoner til nødopkald. Det har man ikke gjort for at fratage dem legetøj, men for at passe på dem.
Man kan i studier se, at det gør en stor forskel på risikoen for at udvikle skader, om man er startet tidligt med at bruge telefon og hvor meget den bliver brugt. Børn og unge er mere fysisk sårbare og hvor meget trådløs påvirkning de er udsat for, gør en forskel for om de har gode muligheder for at udvikle sig til sunde og stærke voksne.
Ansvar
For omkring ti år siden blev der sat advarsler på tobak og rygning blev forbudt i offentlige bygninger. Vi er holdt op med at fylde tænder med kviksølv og en del andet er med tiden blevet forbudt eller reguleret.
Man skulle tro at mobiltelefoner og trådløs teknologi i et eller andet rimeligt omfang var blevet testet og godkendt og fundet kompatibelt med livet her på planeten. Det er desværre ikke tilfældet, teleindustrien overbeviste myndighederne om, at det var helt unødvendigt når strømstyrken var lav, ville der ikke som i en mikrobølgeovn ske nogen videre opvarmning.
For at få godkendt en mobiltelefon eller andet udstyr, monterer man den ved siden af et plastikhoved med vand i. Hovedet er lavet som en model af en gennemsnitlig soldat på 100 kg og man kigger så på termometeret der er placeret midt i hovedet efter nogle minutter og sikrer at det ikke har rykket sig over 1 grad celsius. Man medtager dog ikke mast, router eller andet udstyr.
Videnskabeligt er det plat. Det siger noget om hvordan og hvor hurtigt vand opvarmes.
Et plastikhoved har hverken helbred, hjerte eller hjerne og skal ikke kunne sove om natten eller koncentrere sig og have energi om dagen.
I praksis opstår der elektromagnetisk induktion og vi absorberer højfrekvent elektricitet. Det vil sige at de svingninger der udsendes fra trådløst udstyr, forplanter sig i atomer og molekyler i os. Når et molekyle der er udviklet til at svinge 8 gange i sekundet, i stedet påvirkes til at forsøge at tage fx 2 milliarder svingninger i sekundet, så opstår der stress og skader på celleniveau og er da også i overensstemmelse med de resultater videnskabelig forskning leverer. Trådløs teknologi skader vores helbred, ødelægger dna molekyler og forringer chancerne for at kunne føre slægten videre.
Og…?
Vi har nu fået udbredt en teknologi der siden 2011 af WHO er kategoriseret som potentielt kræftfremkaldende. Mange uvildige forskere har påpeget at der ikke længere er skyggen af tvivl og først i maj sendte over 200 forskere en appel til WHO, FN og FN’s medlemsstater med en bøn om at de ville stramme op og gøre en indsats for at beskytte mennesker og miljø.
Børn er ekstra udsat, dels fordi deres kranier er tyndere, de har et ufærdigt nerve, hormon og immunsystem og de absorbere forholdsmæssigt mere stråling end voksne på grund af et højere væskeniveau i kroppen.
Vores natur er påvirket og man ved intet om langtidseffekterne. Man kan i undersøgelse se at bier og trækfugle har store problemer med at fungere når der er forstyrrelser i de naturlige elektromagnetiske felter fra trådløs teknologi. Man kan se at mus og rotter får adfærdsforstyrrelser, problemer med hukommelsen og efter få generationer ikke længere kan reproducere sig.
Vi absorberer alle stråling fra trådløs teknologi. Ganske som i en mikrobølgeovn, sætter mikrobølgerne fra trådløst udstyr molekyler i bevægelse i et forvildet tempo, der ikke bare resulterer i opvarmning, men også i cellestress og fysiske skader.
Myndighederne har indvilliet i at følge teleindustriens egne retningslinjer og accepteret påstanden om, at der ikke er nogen biologiske virkninger, men udelukkende en svag opvarmning som er helt uproblematisk.
Trådløs teknologi er historiens største biologiske eksperiment, men teleindustrien har med myndighederne i den ene hånd og medierne i den anden, sået tvivl om den uafhængige forskning med deres egne undersøgelser og gjort spørgsmålet kontroversielt.
Mange har en naiv tiltro til myndighederne der set i et historisk perspektiv er helt malplaceret og ude af trit med virkeligheden. Undersøg om det virker forsvarligt for dig, dine børn og omgivelser at simre i luftbårne mikrobølger. Det er hverken godt for mad, mennesker eller miljø.
Links:
http://ehsf.dk/dokumenter/5540-Europaraadet-advarer-resulotion-27052011.pdf
http://media.withtank.com/b4ee8cb8a2/balmori2009.pdf
http://www.ipublishing.co.in/jesvol1no12010/EIJES2044.pdf
Faktaboks:
2009: Europaparlamentets resolution med opfordring til bedre oplysning om sundhedsrisici ved stråling, bl.a. ved ikke at placere mobilmaster nær skoler. Nye grænseværdier bør revurderes.
2011: IARC opgraderer RF-EMF som muligt kræftfremkaldende (niveau 2B) på linje med pesticider og asbest.
2011: Europarådets Resolution omkring radiofrekvent stråling fra trådløs kommunikationsteknologi. Alle 47 medlemslande opfordres til at reducere den stråling befolkningen udsættes for -især gældende for børn og unge.
2015: 200 internationalt anerkendte forskere fremsender en appel til WHO, FN og FN’s medlemslande med en bøn om at mennesker og miljø beskyttes, set i lyset af den mængde forskning der viser at trådløs teknologi udgør en risiko.
Forslag til at begrænse eksponering:
Trådløs fastnettelefon (dect) og trådløs router udsender konstant stråling, også når de ikke er i brug, svarende til at opholde sig tæt på en sendemast. Brug en kablet forbindelse og sluk det trådløse signal på routeren.
Sluk mobilen når du sover og under transport.
Sluk når der er børn i nærheden, er den nødvendig så hold god afstand.
Børn og unge bør kun bruge en mobil i tilfælde af nødopkald.
Overvej om og hvornår der er behov for en tændt mobil.
Sæt et kabel til evt Ipad og sluk de trådløse funktioner.
Storkebillede taget af: “Anastomus oscitans4” by Alois Staudacher - Own work. Licensed under CC BY-SA 3.0 via Wikimedia Commons - File:Anastomus oscitans4.JPG - Wikimedia Commons