Vision for ligestilling og mangfoldighed - indsendt til PoFo

Politisk Forum
1

Ligestilling og mangfoldighed

Forslaget vil blive behandlet på PoFo den 17. april

Med denne vision sætter Alternativet kursen mod et mere mangfoldigt og ligestillet samfund. Mod et
stærkere demokrati, der repræsenterer befolkningen, og hvor alle talenter kan bringes i spil. Metoden
til et mangfoldigt og ligestillet samfund går gennem tre værktøjer: lovgivning, viden og aktivisme.
Disse værktøjer kan understøtte udviklingen af et samfund med større rum til et væld af forskellige
udtryk og måder at leve sit liv på.

Ligestilling er ikke at forveksle med ens­hed. At være ligestillet handler om lige rettigheder og mindre
diskrimination af alle. Farvede som hvide, kvinder og mænd, homo­ som hetereoseksuelle, gammelsom
nydanskere, syge og raske, familier og singler. Det er vigtigt at lave en skelnen mellem formel
ligestilling (det lovgivningen kan sikre) og uformel ligestilling (det vi tilstræber kulturelt og i
hverdagen). Særlig mangel på uformel ligestilling – fx diskrimination og sexisme – begrænser
mennesker og forringer deres livskvalitet.
Mangfoldighed ​som begreb betegner de vidt forskellige mennesker – deres drømme, evner og
erfaringer – som findes i Danmark. Flere ved mere, især når ’flere’ bidrager med vidt forskellige
perspektiver. Mangfoldighed er en af to overskrifter for denne vision for at pege på et perspektiv, der
giver taletid til dem, som i dag ikke høres, samt handlerum til dem, der i dag begrænses.
Normer: ​Samfundet vil stå stærkere, jo mere bevidste vi bliver om, hvordan normer begrænser os. ​Vi
tror på, at vi som individer har og skal tage ansvar for os selv og eget liv – men vi er også af den
overbevisning, at alt ikke kan eller skal løses kun på det individuelle plan. Om vi vil det eller ej, er vi en
del af flere fællesskaber; små som store, uformelle som formelle. De fællesskaber har rødder i
normer, som både giver muligheder og tryghed. Men normer kan blive stereotype og så
begrænsende, at vi som individer ikke kan gøre op med dem på egen hånd. På den baggrund tror vi
både på friheden i det individuelle, oplyste valg, men også på magten i de kollektive normer og
strukturer.
Mangfoldigheds­sikring: ​Denne vision introducerer en række nye ord, der skal fungere som værktøjer
til det fremtidige politiske arbejde på området. Ét af dem er ’mangfoldigheds­sikring’, og det dækker
over de måder, hvorpå vi definerer et problem og formulerer politiske løsninger herpå. Vi bør altid
spørge:
”Hvem har vi ikke tænkt på i denne sammenhæng?” Alternativets politik og egen organisation må og
skal mangfoldigheds­sikres, hvis demokratiet skal forny sig og samfundet være økonomisk, socialt og
miljømæssigt bæredygtigt.
**Empati­kapacitet:**​På det individuelle plan ønsker vi at fremme nysgerrigheden over for andres
perspektiver på ulighed og undertrykkelse – især dem, vi er allermest uenige med. Vi skal styrke vores
blik for de privilegier, vi hver især har; dem, vi har kæmpet for, og dem vi har fået tildelt. Denne
ligestillings­ og mangfoldighedspolitik skal understøtte de sider i vores kultur, der giver os større
empati for det ukendte, samt en styrket evne til at anskue en situation, et problem og en løsning fra
flere sider på samme tid. Det kræver mod til at rumme egen og andres sårbarhed og utilstrækkelighed
i processen. Og det forudsætter nysgerrighed og vilje til at søge ny viden og undgå den nemme løsning
– nemlig at kun at konkludere på baggrund af stereotype forestillinger, personlige præferencer og
sejlivede fordomme.
‘Handlekraft i nuet’ og ‘De lange, seje træk’: ​Politik er altid en balance mellem ideologi, utopi og
praktisk formåen, hvilket er vigtigt at holde sig for øje ­ ellers kommer vi ingen vegne. Vi vil nysgerrigt
afprøve redskaber og initiativer, der baner vejen for et samfund med større fleksibilitet og bedre
rammer for individuel udfoldelse, frihed og integritet. Vi vil derfor have mod til at sætte ting i gang ­
også selvom vi ikke har svarene på forhånd. Vi være ambitiøse i dette arbejde ­ både internt i partiet
og i vores politiske virke. Ligestilling og mangfoldighed skal derfor i centrum for al politikudvikling i
Alternativet. Vi tror på, at et ligestillet samfund kræver et vedvarende fokus. Ligestilling er ikke en
konstant størrelse, men udfordres på tværs af tid og rum og er hele tiden i forandring. Vi kridter
derfor banen op til de lange, seje træk.
Hvorfor er dette et vigtigt politisk fokus for Alternativet? ​Fordi en ambitiøs ligestillings­ og
mangfoldighedspolitik ligger i direkte forlængelse af samtlige af Alternativets værdier. Hvis mod,
empati, humor, ydmyghed, gennemsigtighed og generøsitet skal danne grundlaget for et mere
demokratisk samfund, skal værdierne afspejles i en vision – der har det formål at rodfæste netop
disse ­ i konkret politisk handling samt i selve partiet og bevægelses dna.

Læs mere i den udfyldte skabelon:

SKABELONFORINDSENDELSEAF (1).pdf (345.5 KB)

Nedenfor findes desuden en læsevejledning, forslag til idékataloget samt evalueringer de afholdte politiske laboratorier. Dette vil ikke blive behandlet på pofo, men kan tjene som baggrund.

Introduktion og læsevejledning (1).pdf (37.2 KB)
Idékatalog med mærkesager og forslag.pdf (486.8 KB)
Evaluering af søndagssalonerne.pdf (291.6 KB)
Evaluering af PoLa 13. marts.pdf (264.7 KB)
Evaluering af PoLa 27.feb.pdf (248.2 KB)
Evaluering af Digital PoLa.pdf (282.1 KB)
Evaluering af PoLa 6 .feb. 2016.pdf (346.0 KB)

2 Synes om
2

For dem, som læste mit første indlæg, så slettede jeg det, fordi jeg lod mig rive med af, at vi som parti har store problemer med at leve op til den gode vision for empati, som står for oven. Vi har nemlig for ofte bare automatisk sympati med udsatte grupper - og evner ikke at leve os ind i vore eventuelle modparters holdninger. En upartisk indlevelse i begge (alle parters) holdninger ville give andre beslutninger, når vi laver politik. På den måde kan jeg lide “undgå den nemme løsning” og “især dem, som vi er allermest uenig med”
Til “Empatikapacitet”
Selvom visionen er god, så mener jeg, at formuleringen under “Empatikapacitet” bør have et bredere fokus - også i en emnemæssig snæver vision. Empati er en universel handling. Den bør være en slags indstilling, som vi er villig til at møde alt levende med - mennesker, dem vi kan lide, og dem vi ikke kan lide og selvfølgelig naturen i alle dens udtryksformer.
På den måde er det, at empatien i visionen kun rettes mod mennesker og konkret “ulighed og undertrykkelse”, en begrænsning, som jeg tænker, at vi ikke er tjent med. Et sådant fokus skaber blinde pletter.

En formulering kunne være:
Empati som holdning
_I Alternativet ønsker vi at fremme evnen til empati med alt levende, mennesker og natur. Evnen til at leve sig ind i, at alle har en grund til at gøre, som de gør betyder, at vi kan træffe bedre beslutninger. Beslutninger, som går udenom sort/hvid tænkning og som, ved at anerkende og gå ind på alle parters standpunkter, har mindre konfliktpotentiale og ingen fjendebilleder. Denne holdning ønsker vi at bringe i anvendelse, så den glidende og roligt bidrager til, at vi som samfund udvikler en større accept af hinandens forskellighed. _
Vi ønsker også at praktisere en empati, der ser frem i tiden - empati med de kommende generationer og den fremtidige jord. Derfor vil vi også på dette område se på, hvad vore beslutninger fører med sig om 20, 30 eller 40 år - vil de kommende generationer se vores beslutning som en god beslutning?

Jeg synes, at overskriften er problematisk og jeg ville foretrække, at vi ikke blandede et universelt begreb som “Empati”, med et kvantitativt begreb som “kapacitet”. Kapacitet er noget målbart - jeg mener ikke, at empati kan måles/skal måles.

“Ulighed” er i sig selv et problematisk begreb - vi er ikke lige - vi er forskellige pba. opvækst, gener og ressourcer. Og, skal vi være lige? Er det vores mål? Så er vi i hvert fald op imod moder natur. Ligeværd vil være et bedre begreb her, da det tillader forskelle.

Til “Normer”
I min optik er det en meget skråsikker udmelding: “Samfundet vil stå stærkere, jo mere bevidste vi bliver om, hvordan normer begrænser os.” Hvorfor melde så bastant ud, når der senere alligevel understreges, at en del normer er nødvendige, for at vi kan leve i fællesskaber.

4 Synes om
3

Armin_Vauk - Skriver du en kommentar til Vision for ligestilling og mangfoldighed… ?

5

Hej Ulla. Der var noget, som løb af med mig - læs nu, så bliver mit ærinde mere tydelig. Mange hilsener, Armin

6

Tak, Armin !

Jeg læser det med stor interesse og synes din feedback er meget brugbar og har gode pointer.
Tak for at uddybe og bruge tid på vores visionsdel omkring ligestilling og mangfoldighed.

Bedste hilsner, Ulla.

7

Vision for ligestilling og mangfoldighed.

Det er en interesant titel.

Jeg kommer til at tænke på at der er mange der ikke har nogen rettigheder, hvis vi anlægger et mere værdibaseret synspunkt.
I Danmark er al jord udstyret med matrikkel nr. Men den har ingen rettigheder.
Alle er afhængige af jorden og drikkevandet.
Men ingen tager den alvorligt.
Hunde, grise, kvinder og børn, selv jeg har rettigheder, men ikke den jord vi næres af.

Hvornår får jorden rettigheder?

Ville jorden stemme på venstre? Alternativet?

Ville drikkevandet stemme på politiske partier, der kun måler på økonomisk udbytning?
Hvem ville tage jorden i forsvar?
Hvilken domstol vil tage sagen? Menneskerettighedsdomstolen?

Vi lever i et mindset der er styret af fortiden og kulturen, arv og miljø. Men vi er ikke særlig bevidste om hvad det gør ved vort billede af den verden vi er en del af.
Vi burde måske se mere indad og overveje/diskutere mere hvilken bevidsthed vi ønsker at debattere ud fra.
Måske tale om hvad vi kan gøre for at understøtte en større og mere aktiv indsats for at udvikle bevidstheden om det store billede fremfor at diskutere løsninger der løser problemer der kun eksisterer på grund af det mindset, der har skabt og fortsat skaber dem.
Men det globale mindset er stadig svært for mange at forholde sig til. Forståeligt nok!
Men meget ville være anderledes hvis vi skulle lytte til jordens hvilkår. Hvem vil tale jordens sag?
Føre den for domstolen.
Sæt jorden fri og giv den friheden tilbage. Vil vi kunne tænke os et samfund hvor også de umælende, sagesløse har ligerettigheder?
Ville sprøjtegifte så overhovedet komme på tale?

God weekend!

1 Synes om
8

Storkreds Sjælland.

Vedr pkt 6 på Politisk forums dagsorden 17/4 2016
Forslag til vision for ligestilling og mangfoldighed.
Beslutning: Vi stemmer ikke for forslaget.
Begrundelse: Der har været mange mennesker involveret, forarbejdet har været grundigt og alligevel finder vi desværre den foreliggende tekst mangelfuld både sprogligt og indholdsmæssigt.

Vedrørende sproget kan vi give eksempler:
Ligestilling: Vi er ikke lige, vi er forskellige. Ordet ligeværd er mere passende
Et ligestillet samfund. Hvad betyder det?
Ligestillet ikke at forveksle med enhed, hvorfor så bruge ordet, hvis det kan forveksles?
Mindre diskrimination – mindre? Altså lidt må der gerne være?
Alle nævnes som udsatte grupper, det giver ikke mening.
Farvede er i sig selv et diskriminerende ord.
Normer samfundet vil stå stærkere jo mere bevidste vi bliver om, hvordan normer begrænser os! En meget bastant sætning
Reptilhjerner , genopdragelse er ikke ord som bør stå i et papir der handler om mangfoldighed. Vi skal fortælle, hvad vi vil og ikke ”diskriminere” andre???
Indhold:
Visionen skal være vores gode forestilling om, hvordan vi som stat skal håndtere, at mennesker bliver udsat for diskrimination. Oplægget kunne vi omdøbe til at hedde Anti-diskrimination og mangfoldighed?
Det kræver nytænkning og Alternative træk. Den foreliggende tekst byder ikke ind med noget egentlig nyt og adskiller sig ikke væsentligt fra andre partiers tænkning. Nye tanker og nye ord efterlyses.
Forslag
Det er et svært og stort område som kræver megen viden. Det er nemt at kritisere og kedeligt at høre på formentlig, for de, som har lavet det store arbejde. Vi synes ikke, det bare skal afvises og sendes tilbage. En skriveseance mere vil næppe ændre væsentlig på det, da det kræver stor faglig og forskningsmæssig viden og erfaring med menneskerettigheder, samfundsansvar, racisme, diskrimination osv.
FN har via det, der kaldes Global Contact opstillet 10 generelle principper for virksomheders arbejde med samfundsansvar, de bygger på internationalt anerkendte konventioner om menneskerettigheder. Det vil være et godt afsæt for vores vision og passe fint med ideen om social bæredygtighed.
Vi vil foreslå, at der bliver tilknyttet en ekspert til at udarbejde et grundoplæg med udgangspunkt. FNs principper, Alternativets værdier og manifest. Dette for at sikre optimal faglig viden. Derefter kan der i partiet arbejdes videre ud fra grundoplægget. Vi skal vise, at vi tilbyder et vidende og nytænkende træk mod højreradikale holdninger. Det er jo især på denne bane slaget skal slås. Hvis det kan lykkes os, er det bedst for verden.
Eksperter i arbejdet med at rådgive virksomheder i at leve op til FNs 10 principper kan man finde i firmaet Global Csr. Det er en advokat, rådgivnings- og undervisningsvirksomhed, der er rådgiver for EU Kommission og FN Global Compact om implementering af værdierne i menneskerettighederne i små og mellemstore virksomheder. Her udover rådgiver de regeringer og større virksomheder på globalt plan. Direktøren for Global Csr. er medlem at Alternativet og har været medlem af bestyrelsen i Odsherred. Hvis der er interesse for det, vil de gerne påtage sig opgaven med at formulere et grundoplæg.

Mvh Niels Poul Dreyer, Ruth Johnsen

9

Hej Niels og Ruth,
Allerførst - mega fedt med lang og detaljeret feedback. På vegne af tovholdergruppen, der står bag dette forslag, vil jeg forsøge at knytte en række kommentarer til jeres feedback. Der findes en fantastisk funktion på dialogsiden her, hvor man kan markere præcist det tekststykke man referer til, så det vil jeg gøre. Beklager på forhånd, hvis der kommer mange kommentarer, men det giver et bedre overblik at dele dem op :slight_smile:

10

Det er interessant, at I nævner dette. Netop valget mellem de to ord har været på tale og til diskussion gennem hele processen. Det problemtiske i ordet ligestilling - som I også påpeger - er netop, at mange forveksler det med: “enshed”, dvs. at denne vision har til sigte, “at vi alle skal være ens” - det er ikke lige det, der intenderes her :slight_smile: . En anden typisk konnotation er, at det (kun) handler om en kamp mellem mænd og kvinder.

Vi har vejet for og i mod og er endt med ordet ligestilling, fordi vi er af den holdning, at når man tænker nye tanker er man nødt til et sted at finde en balance mellem det kendte/det allerede eksisterende. Dels handler det simpelthen om genkendelse, dels handler det om, en lang historie og tradition, som vi gerne vil respektere og skrive os ind i. Samtidig introducerer vi en ny tilgang til og brug af begrebet ved at opdele i formel/uformel ligestilling. Det er i denne opdeling, at vi agerer Alternativt. Brugen af denne opdeling er specificeret i MÆRKESAG 1 (et af de vedhæftede dokumenter).

Når dette så er sagt, er diskussionen vigtig: skal vi tale om ligestilling eller ligeværd i Alternativet - det er ikke besluttet endnu, og vi glæder os til at følge de forskellige argumenter her.

11

Det er netop det, vi har forsøgt at danne et Alternativt udgangspunkt for at kunne svare på… Man kan således tale om, at vi har lavet en vision, der er mere optaget af, hvordan vi går efter bolden (dvs. hvordan vi laver politik på dette område), end hvilke (politiske) bolde (konkrete forslag) vi fremover skal sætte i søen fra Alternativets side på dette område, hvis det giver mening at bruge denne metafor?

Visionen skal ses som et værktøj til på et overordnet plan at starte denne debat (der i manges øjne er irrelevant, spild af tid, frustrerende, polariseret, kørt fast osv.) på en ny måde. Især MÆRKESAG 1 (der så ikke behandles i PoFo i denne omgang) skal ses som en værktøjskasse til fremtidige Politiske laboratorier om specifikke emner, fx Barsel, Diskrimination, Mænds rettigheder osv. Men også en værktøjskasse til ordføreren på området, til vores kommunikationsafdeling, til storkredse, hovedbestyrelse osv.

12

Kan godt se, at det kan læses sådan… Hm… det er en svær en, men det er godt set, og det er nok også kernen i meget af det arbejde, vi har lavet. Det kommer nok ud lidt pludret, men…

Det der menes (og det skal sikkert omformuleres) er, at vi ikke ønsker at skrive: “vi vil ha et samfund fri for diskrimination”, fordi det tror vi simpelthen ikke er muligt.

Mennesket har til alle tider kategoriseret, haft fordomme og bekæmpet hinanden. Talt om “os og dem”, det ligger implicit i sproget, at vi er nødt til at kategorisere verden omkring os, ellers ville vi blive sindssyge. Derudover er det også noget vores hjerne gør automatisk for at spare tid.

Det betyder dog ikke, at vi så bare skal overgive os til biologien og sproget og finde os i diskrimination og had, men visionen må være en tilstand, hvor vi kontinuerligt bliver bedre til at få blik for/forstå, hvad diskrimination/kategorisering er, at vi har brug for det som mennesker, at det er okay, men at vi også har et ansvar for på individuelt og kollektivt plan at udfordre denne menneskeligt/sproglige tendens. Altså et form for samfund, hvor vi for at fortsætte vores civiliserede udvikling går til kamp mod biologien og sprogets grænser i stedet for hinanden.

Og hvordan gør vi det? Hvilke værktøjer skal der til? Det er vores vision og mærkesager blandt andet et forslag på.

13

Dette handler vidst om, hvem du spørger. Diskriminationen ligger ikke brugen af ordet farvede, men i, hvornår og i hvilken sammenhæng hudfarven på en person/en gruppe bliver nævnt. Hvornår er det vigtigt at vide, at han eller hun var brun? Hvilke konnotationer får vi ellers i sætningen osv.? Det er i brugen af ordet og dets sammenhæng, at racismen ofte skjuler sig.

En tendens i Danmark er også, at vi kan være farveblinde; “vi er jo alle mennesker”, hvilket kan resultere i en sovepude, hvor problemet med racisme ikke bliver italesat og dermed forbliver usynligt.

Når det så er sagt, er der mange forskellige tilgange til dette, og som hvid kan jeg ikke udtale mig om, hvornår noget er diskriminerende for en ikke-hvid. Derfor vil jeg rådføre mig endnu en gang. Derfor kræver tekster som disse gennemlæsninger af flere øjne.

14

Jeg mindes ikke, at vi har skrevet reptilhjerner og genopdragelse i teksten? Hvor står det henne, eller er det, sådan I læser den. I så fald skal vi have omformuleret den del af teksten, da det bestemt ikke er intentionen :slight_smile:

15

Nu taler jeg lige for mig selv her :slight_smile: Hvis jeg skal være ærlig, så boblede mine følelser lidt lidt op, da jeg læste denne sætning, vrede og irritation meldte sig, men senere hen en ærgerelse over, at I kunne læse vores tekst og konkludere netop dette.

Vi mener jo netop, at vi har arbejdet meget bevidst, men også strategisk i forhold til andre partiers holdninger på dette område og vi har i høj grad forsøgt at lave en vision, der har til formål at starte et andet sted. Samtidig har vi - som nævnt tidligere - også skulle finde en balance for genkendelighed og det at tale ind i et eksisterende og traditionsrigt politikområde.

“Der efterlyses nye ord”…,hm… vi kommer med flere nye begreber og tilgange til feltet (fokus på en opdeling ml. uformel/formel ligestilling og at ligestilling handler om “mere end køn”, derudover introducerer vi mangfoldighedssikring og empatikapacitet) Om det skal være disse ord eller ej, det er til diskussion, men vi har arbejdet med nye begreber og tilgang. Men måske det ikke går klart nok igennem? Måske vi ikke er klare på, hvad det er vi mener… Dette er selvfølgelig en vigtig pointe, der skal rettes. Vi skal dog lige sikre os, at I har læst mærkesagerne? De kan måske give et bedre indblik i, hvor omfangsrigt det hele er tænkt, og hvilket udgangspunkt visionen hviler på?

1 Synes om
16

Her bliver vi lidt mundlamme… Det er nu kedeligt at høre, at en skriveseance mere “næppe vil ændre væsentligt på noget, da det kræver stor faglig og forskningsmæssig viden og erfaring”…

Vores ethos som eksperter på dette felt er måske ikke gået så godt igennem, og det er vel kun at beklage. Vi har tre i gruppen, der har læst kønsstudier på universitetet, to med samfundsfaglig baggrund, vi har viden inden for minoritetsteori, postkolonial teori, kritisk raceteori og dialogisk kommunikation. Derudover har vi alle erfaring med området fra praktisk arbejde, har lavet aktivisme på området i flere år og nøje fulgt den politiske debat på et personligt, fagligt og professionelt plan.

Derudover har vi gennem hele processen (9 måneder) jævnligt rådført os med eksperter (forskere, praktikere, aktivister) på forskellige områder, hvoraf nogle af disse har deltaget i Søndagssaloner, andre har kommenteret og kvalificeret visionen, andre igen har vi brugt som personlige sparringspartnere. Vi har et bredt netværk inden for feltet og det optager os meget - ikke kun fagligt, men også personligt.

FNs principper har ligeledes været på bordet og de er blot én af mange vurderinger, hvordan man skal gå til dette brede politiske felt, der i sin kompleksitet krydser ind over både private og offentlige sfærer. Alt efter hvem, du spørger, hvilken ekspert, hvilket aktivist, hvilken forsker eller virksomhedsleder vil du få forskellige svar. Forskellige mål og forskellige midler. Vi åbnede op for denne kompleksitet ved at invitere bredt, lytte bredt, åbne op i stedet for at lukke. Da vi så skulle samle trådene til det politiske laboratorier blev vi klar over, hvor vigtigt dette område er for vores demokratiske udvikling, at der er magt på flere niveauer, at det er umuligt at trække en streg og tilfredsstille alle, og vi derfor vurderede, at der var behov for at tage en tur i helikopteren og starte et helt andet sted.

Med visionen og værktøjskassen (mærkesag 1, 2, og 3) er kimen derfor lagt for fremtidige polaer på området. Man kunne fx forestille sig, at vi trak ovenstående eksperter ind til et politisk laboratorie, hvor alle var velkomne, hvor vi i dybden kunne få diskuteret, kvalificeret og udfordret FN’s principper, hvad fungerer for Alternativet? Hvad fungerer ikke? Få andre perspektiver, får hands-on erfaringer på bordet. osv. Og ud af dette kunne et mere kvalificeret bud på en Alternativ politik på området så tage form og se dagens lys.

17

Nu har vi vidst været det meste igennem (men der er altid meget mere, og en dialog i den fysiske verden har bedre vilkår - selv når der er tale om et digitalt site- der hedder dialog :wink:

Tilsidst vil vi lige knytte en kommentar til ovenstående sætning: Vi ville i tovholdergruppen være meget kede af denne situation. Et forslag om et helt nyt grundoplæg føles lidt som at feje vores arbejde af bordet. Men en dialog og tæt samarbejde med andre og nye eksperter (end dem vi allerede har rådført os med). Det er vi altid åbne overfor.

De bedste hilsner, og god lørdag :slight_smile:
På vegne af Tovholdergruppen,
Karen-Maria

18

Tak for et meget spændende visionsoplæg og ikke mindst for alle de uddybende forklaringer som der helt tydeligt er lagt meget tid og personlig integritet i. Det er til stor inspiration! Det er et område det er udfordrende at navigere i og jeg synes at oplægget kommer med nogle rigtig gode bud på opmærksomhedspunkter og også på en ny sproglighed.

Måske er nogle af begreberne lidt “teknokratiske” og det samlede sproglige udtryk lige vel akademisk. Det er den vej vi tit kommer til at gå. Jeg tænker at en omskrivning hvor det lander i et mere hverdagsagtigt sprog hvor også ligestillingen og mangfoldigheden skal udfolde sig, i hverdagen, ville være en ekstra kvalitet. Men det er en udfordring også fordi vi har behov for at forny sproget, det er en helt nødvendig følge af at tænke nyt og skifte ens grundlæggende blik. Det er en del af skiftet i bevidsthed. Og det her oplæg knytter i den grad an til personlig udvikling, at skabe indre forandring som grundlag for ydre forandring. Det kunne måske komme tydeligere frem. Hvad er det for en filosofi/livsforståelse vi står på ryggen af her.

Samtlige de mange gode tanker i visionsoplægget står ikke helt tydeligt for mig, måske også fordi det rummer ganske meget og ikke er helt afklaret på alt i visionen. Men det kan lige så godt handle om at jeg ikke har været med til nogen af møderne og derfor ikke har hørt argumentationen bag det hele, det hjælper at se på mærkesagerne. Jeg tænker fx. om mangfoldighed altid er godt i enhver sammenhæng. Der bliver talt en del om en ny gymnasiereform i denne tid bl.a. fordi der i dag er så mange tilbud at nogen mener det kan være vanskeligt at tilbyde tilstrækkelig kvalitet og overblik, så skal vi komme alle behov i møde til enhver tid…

Glæder mig til at høre mere om det på POFO, Min foreløbige holdning er at visionen skal tydeliggøres, ligesom den grund vi står på skal træde klarere frem og der skal arbejdes med at forny sproget. Men meget inspirerende, tak for det! kh Jesper/Københavns omegns storkreds.

5 Synes om
19

Det er Ruth Johnsen der har lavet vores oplæg til POFO og jeg har godkendt vores svar. Jeg har haft travlt med Skolepolitikken og andre ting. Jeg har bedt Ruth om at svare dig. Jeg håber vi når det inden i morgen. Jeg har overført alle disse kommentarer her på dialog over i et word dokument, skriver det ud og tager det med til forum i morgen. Det er hvad jeg kan gøre nu, da tiden til debat har været alt for kort.

1 Synes om
20

Tak for gode tilbage meldinger. Jeg har desværre først set dem nu på dette sene tidspunkt. Derfor vil jeg ikke besvare dine enkelte indlæg. Blot sige at det er fint hvis vi kan drøfte det i morgen. Vi syntes vi skyldte jer en begrundelse for, hvorfor vi ikke stemmer for jeres oplæg som det foreligger . er der Noget vi har misforstået, er det jo vigtigt, det bliver afklaret.
Vi ses
Ruth

1 Synes om
21

Hej Ruth,

Vi uddyber gerne i morgen, når vi fremlægger vores politiske forslag.

Ulla/ Arbejdsgruppen.

1 Synes om