Rummelige universitetsuddannelser - Forbud mod diskrimination pga. handicap:
Den handicapkompenserende tilpasning i universitetslovgivningen er utilstrækkelig.
Uddannelses- og Forskningsministeren har (jf. bl.a. ministerens svar på UFU-spørgsmål 132, 133 og 187) givet udtryk for at være af den opfattelse, at der inden for de gældende rammer er mulighed for, at studerende med handicap kan få særlige studie- og prøvevilkår, der er nødvendige for, at de kan gennemføre en videregående uddannelse.
Ministeren henviser i sine svar til, at universiteterne har mulighed for at tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser efter indgivelse af en ansøgning til universitetet fra den studerende.
Der findes ganske vist enkelte bestemmelser i universitetslovgivningen, der reelt kunne understøtte
studerende med funktionsnedsættelser, men disse bestemmelser har bl.a. Københavns Universitet i
flere tilfælde valgt at se bort fra:
• Uddannelsesbekendtgørelsen, § 7, stk. 4
• Eksamensbekendtgørelsen, § 7.
Disse og andre handicapkompenserende tiltag i universitetslovgivningen er utilstrækkelige og ekskluderende, ikke mindst fordi de mangler retsvirkning med tilbagevirkende kraft, dvs. til 2009, da Danmark ratificerede FN’s Handicapkonvention, men også fordi den funktionsnedsatte studerende for at opnå ikke-diskrimination og en reel mulighed for at gennemføre uddannelsen skal indgive dispensationsansøgninger og konstant dokumentere sin funktionsnedsættelse.
Det er også problematisk, at der i Uddannelses- og Eksamensbekendtgørelsen blot er tale om “kan”-bestemmelser og ikke om “skal”-bestemmelser, hvilket ansporer universiteterne til ikke at yde den fornødne hjælp - og dette med styrelsens velsignelse.
Den manglende retsvirkning med tilbagevirkende kraft for de handicapkompenserende tiltag i universitetslovgivningen betyder bl.a., at uddannelsesbekendtgørelsens § 7, stk. 4, først fik virkning fra 1. september 2015 og ikke har nogen virkning for sager før denne dato. Dette er problematisk i sager, hvor studerende med funktionsnedsættelser inden denne dato er blevet tvunget til - under trusler om udsmidning - at indgå en standardspecialekontrakt, dvs. en specialekontrakt uden forudgående dispensation og uden handicapkompenserende tilpasning fra specialeskrivningens start.
Funktionsnedsatte studerende, der således har været påtvunget en specialestandardkontrakt, lider stadig under konsekvenserne heraf, bl.a. utilstrækkelig specialevejledning, automatisk og tvungen tilmelding til efterfølgende specialeforsøg, gentagne trusler og chikane fra universitetets ansatte, udsmidning pga. funktionsnedsættelsen og nægtelse af genindskrivning, ligeledes pga. funktionsnedsættelsen.
Den manglende retsvirkning med tilbagevirkende kraft betyder således reelt en eksklusion af den funktionsnedsatte studerende fra uddannelsen.
Derudover er det et betydeligt problem, at den funktionsnedsatte studerende for at opnå retfærdighed og ikke-diskrimination for at kunne gennemføre sin uddannelse skal indgive en dispensationsansøgning.
Problemet opstår, dels fordi studienævn skal tage stilling til en funktionsnedsættelse uden specifik viden om den givne funktionsnedsættelse, dels fordi dispensationsbevilling ikke på forhånd er givet (jf. Kirsten Ketschers indlæg i Uniavisen∗), og endelig fordi det voldsomt voksende bureaukrati ikke behandler alle dispensationsansøgninger.
For at afhjælpe manglerne i universitetslovgivningen i forhold til studerende med funktionsnedsættelser foreslår jeg, at Alternativet i sin uddannelses- og forskningspolitik arbejder på at få følgende ændringer indført i universitetslovgivningen:
- krav om handicapkompenserende tilpasning med tilbagevirkende kraft (dvs. til 2009, da Danmark ratificerede FN’s Handicapkonvention)
- krav om personlig og fleksibel tidsplan (herunder individuel specialeskrivningsplan og individuel specialevejledningsplan), der tager hensyn til funktionsnedsættelsen
- krav om behandling - også af styrelsen - af ikke-behandlede dispensationsansøgninger
- annullering af påtvungne specialeforsøg, navnlig hvis disse skyldes manglende dispensationsbehandling og nægtelse og undladelse af handicapkompenserende tilpasning ved specialeskrivningens start
- mulighed for afmelding af speciale ved sygdom og forværring af funktionsnedsættelser
- mulighed for sygeorlov under specialeskrivning
- krav om tilstrækkelig og fagligt højt kvalificeret specialevejledning, også til studerende med
funktionsnedsættelser - krav om, at dokumentation for bevilget førtidspension, revalideringsydelse eller SU-handicaptillæg i sig selv fremover skal være rigelig dokumentation for funktionsnedsættelsen.
Jeg gør opmærksom på, at FN har kritiseret Danmark ikke blot for det manglende forbud mod diskrimination pga. handicap, men også for manglende inkorporering af FN’s Handicapkonvention i dansk lov og ret for samt det manglende krav om handicapkompenserende tilpasning.
Ifølge FN’s Handicapkonvention skal nægtelse eller undladelse af handicapkompenserende tilpasning opfattes som diskrimination pga. handicap, og enhver form for diskrimination pga. handicap skal ifølge konventionen være forbudt.