Rummelige universitetsuddannelser - Forbud mod diskrimination pga. handicap


(Lisbeth Søndergaard Raun) #1

Rummelige universitetsuddannelser - Forbud mod diskrimination pga. handicap:
Den handicapkompenserende tilpasning i universitetslovgivningen er utilstrækkelig.

Uddannelses- og Forskningsministeren har (jf. bl.a. ministerens svar på UFU-spørgsmål 132, 133 og 187) givet udtryk for at være af den opfattelse, at der inden for de gældende rammer er mulighed for, at studerende med handicap kan få særlige studie- og prøvevilkår, der er nødvendige for, at de kan gennemføre en videregående uddannelse.

Ministeren henviser i sine svar til, at universiteterne har mulighed for at tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser efter indgivelse af en ansøgning til universitetet fra den studerende.

Der findes ganske vist enkelte bestemmelser i universitetslovgivningen, der reelt kunne understøtte
studerende med funktionsnedsættelser, men disse bestemmelser har bl.a. Københavns Universitet i
flere tilfælde valgt at se bort fra:
• Uddannelsesbekendtgørelsen, § 7, stk. 4
• Eksamensbekendtgørelsen, § 7.

Disse og andre handicapkompenserende tiltag i universitetslovgivningen er utilstrækkelige og ekskluderende, ikke mindst fordi de mangler retsvirkning med tilbagevirkende kraft, dvs. til 2009, da Danmark ratificerede FN’s Handicapkonvention, men også fordi den funktionsnedsatte studerende for at opnå ikke-diskrimination og en reel mulighed for at gennemføre uddannelsen skal indgive dispensationsansøgninger og konstant dokumentere sin funktionsnedsættelse.

Det er også problematisk, at der i Uddannelses- og Eksamensbekendtgørelsen blot er tale om “kan”-bestemmelser og ikke om “skal”-bestemmelser, hvilket ansporer universiteterne til ikke at yde den fornødne hjælp - og dette med styrelsens velsignelse.

Den manglende retsvirkning med tilbagevirkende kraft for de handicapkompenserende tiltag i universitetslovgivningen betyder bl.a., at uddannelsesbekendtgørelsens § 7, stk. 4, først fik virkning fra 1. september 2015 og ikke har nogen virkning for sager før denne dato. Dette er problematisk i sager, hvor studerende med funktionsnedsættelser inden denne dato er blevet tvunget til - under trusler om udsmidning - at indgå en standardspecialekontrakt, dvs. en specialekontrakt uden forudgående dispensation og uden handicapkompenserende tilpasning fra specialeskrivningens start.

Funktionsnedsatte studerende, der således har været påtvunget en specialestandardkontrakt, lider stadig under konsekvenserne heraf, bl.a. utilstrækkelig specialevejledning, automatisk og tvungen tilmelding til efterfølgende specialeforsøg, gentagne trusler og chikane fra universitetets ansatte, udsmidning pga. funktionsnedsættelsen og nægtelse af genindskrivning, ligeledes pga. funktionsnedsættelsen.

Den manglende retsvirkning med tilbagevirkende kraft betyder således reelt en eksklusion af den funktionsnedsatte studerende fra uddannelsen.

Derudover er det et betydeligt problem, at den funktionsnedsatte studerende for at opnå retfærdighed og ikke-diskrimination for at kunne gennemføre sin uddannelse skal indgive en dispensationsansøgning.
Problemet opstår, dels fordi studienævn skal tage stilling til en funktionsnedsættelse uden specifik viden om den givne funktionsnedsættelse, dels fordi dispensationsbevilling ikke på forhånd er givet (jf. Kirsten Ketschers indlæg i Uniavisen∗), og endelig fordi det voldsomt voksende bureaukrati ikke behandler alle dispensationsansøgninger.

For at afhjælpe manglerne i universitetslovgivningen i forhold til studerende med funktionsnedsættelser foreslår jeg, at Alternativet i sin uddannelses- og forskningspolitik arbejder på at få følgende ændringer indført i universitetslovgivningen:

  • krav om handicapkompenserende tilpasning med tilbagevirkende kraft (dvs. til 2009, da Danmark ratificerede FN’s Handicapkonvention)
  • krav om personlig og fleksibel tidsplan (herunder individuel specialeskrivningsplan og individuel specialevejledningsplan), der tager hensyn til funktionsnedsættelsen
  • krav om behandling - også af styrelsen - af ikke-behandlede dispensationsansøgninger
  • annullering af påtvungne specialeforsøg, navnlig hvis disse skyldes manglende dispensationsbehandling og nægtelse og undladelse af handicapkompenserende tilpasning ved specialeskrivningens start
  • mulighed for afmelding af speciale ved sygdom og forværring af funktionsnedsættelser
  • mulighed for sygeorlov under specialeskrivning
  • krav om tilstrækkelig og fagligt højt kvalificeret specialevejledning, også til studerende med
    funktionsnedsættelser
  • krav om, at dokumentation for bevilget førtidspension, revalideringsydelse eller SU-handicaptillæg i sig selv fremover skal være rigelig dokumentation for funktionsnedsættelsen.

Jeg gør opmærksom på, at FN har kritiseret Danmark ikke blot for det manglende forbud mod diskrimination pga. handicap, men også for manglende inkorporering af FN’s Handicapkonvention i dansk lov og ret for samt det manglende krav om handicapkompenserende tilpasning.

Ifølge FN’s Handicapkonvention skal nægtelse eller undladelse af handicapkompenserende tilpasning opfattes som diskrimination pga. handicap, og enhver form for diskrimination pga. handicap skal ifølge konventionen være forbudt.


Forbud mod diskrimination pga. handicap, sygdom og funktionsnedsættelser i universitetslovgivningen
(Lisbeth Søndergaard Raun) #2

Links til Kirsten Ketschers indlæg: https://uniavisen.dk/handicappede-studerende-har-retskrav-paa-ligebehandling/ og https://uniavisen.dk/juraprofessorku-handicapstrategi-naar-ikke-i-maal/


(Lisbeth Søndergaard Raun) #3

Alle er velkomne til at bidrage med input. På forhånd tak!


(Christian Melsen) #4

Åndet i forslaget er rigtigt godt

men der ting to jeg ikke er enige i.

  1. at lave noget med tilbage virkning er ikke holdbart

  2. ideen om at: “krav om, at dokumentation for bevilget førtidspension, revalideringsydelse eller SU-handicaptillæg i sig selv fremover skal være rigelig dokumentation for funktionsnedsættelsen.” giver for mig ikke nogen mening, når man få handicaptillæg sige det jo ingen noget om hvilken hjælp der behov for


(Lisbeth Søndergaard Raun) #5

Ad 1) Retsvirkning med tilbagevirkende kraft: Se min medlemsprofil på https://alleos.alternativet.dk/user/13822 samt følgende indlæg til Folketinget:
http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/ufu/bilag/9/index.htm
http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/ufu/bilag/115/index.htm
http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/ufu/bilag/140/index.htm
http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/ufu/bilag/107/index.htm
http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/ufu/bilag/85/index.htm
http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/ufu/bilag/121/index.htm
http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/fiv/bilag/187/index.htm


(Lisbeth Søndergaard Raun) #6

Ad 2) Dokumentation for funktionsnedsættelse:
Se
https://m.facebook.com/story/graphql_permalink/?graphql_id=UzpfSTI0NDg3MTA5MjMxMjE3MToxMTUwNjUxMTg1MDY3NDg2


(Christian Melsen) #7

Kære Lisbet jeg har svært ved at se argumentation via dine links? et er problemerne som er meget store, en anden er om tilbagevirkende kraft er god ide eller overhovedet en mulighed?


(Christian Melsen) #8

Hele pointen i handicap SU er jo at handicappede læser på sammen tid sammen med andre, hvis alle handicappede få (uberettiget) fordel underminer det hele systemet


(Lisbeth Søndergaard Raun) #9

De anførte links skulle meget gerne forklare, hvorfor det er en god idé, også samfundsøkonomisk. Mange studerende med funktionsnedsættelser er kommet i klemme og har måttet opgive studierne (jf. undersøgelse fra Danske Handicaporganisationer)
Navnlig for funktionsnedsatte studerende er dette et problem, da uddannelse i endnu højere grad end for ikke-funktionsnedsatte er altafgørende for, om man får mulighed for at få et arbejde, eller om man ender på langvarig (evt. permanent) forsørgelse.


(Lisbeth Søndergaard Raun) #10

Danske Universiteters Rektorkollegium og Danske Handicaporganisationer argumenterer i Politiken (http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6152265/Universiteterne-straffes-med-dummebøder-når-de-optager-studerende-med-handikap) for, at studerende, der modtager SU-handicaptillæg eller specialpædagogisk støtte, ikke skal omfattes af studietidsmodellen.

På Facebook (https://m.facebook.com/story/graphql_permalink/?graphql_id=UzpfSTI0NDg3MTA5MjMxMjE3MToxMTUwNjUxMTg1MDY3NDg2)
kan læses forskellige kommentarer hertil.

Nogle anfører i deres kommentarer, at SU — også handicaptillæg — kræver studiegennemførelse på normeret studietid.

Andre anfører, at handicaptillæg og specialpædagogisk støtte ikke altid bevilges, selv om der er tale om en væsentlig funktionsnedsættelse.

Også revalideringsydelse kræver studiegennemførelse på normeret studietid, hvorfor en del studerende på denne ordning er endt på førtidspension (se mere herom på min medlemsprofil).

Personligt synes jeg, at ordningen navnlig skal gælde studerende, der er så funktionsnedsatte, at de allerede under studierne er blevet bevilget førtidspension, for de kan under ingen omstændigheder gennemføre på normeret studietid og har brug for helt særlig støtte (handicapkompenserende tilpasning), hvis de overhovedet skal have nogen som helst chance for at gennemføre uddannelsen og trods deres betydelige funktionsnedsættelser blive tilknyttet arbejdsmarkedet. Dette ville være af stor positiv betydning både for den pågældende studerende og for Danmark som helhed.


(Lisbeth Søndergaard Raun) #11

Undtagelse fra studietidsmodellen (studiegennemførelse på normeret studietid) bør navnlig — og som minimum — gælde studerende, der er så funktionsnedsatte, at de allerede under studierne er blevet bevilget førtidspension, for de kan under ingen omstændigheder gennemføre på normeret studietid og har brug for helt særlig støtte (handicapkompenserende tilpasning), hvis de overhovedet skal have nogen som helst chance for at gennemføre uddannelsen og trods deres betydelige funktionsnedsættelser blive tilknyttet arbejdsmarkedet. Dette ville være af stor positiv betydning både for den pågældende studerende og for Danmark som helhed.


(RuthJohnsen) #12

Tak for dit konstruktive initiativ. Det glæder mig. Det er ikke længe siden Politisk Forum har godkendt en vision for de nævnte uddannelser.
Har du overvejet, at tage udgangspunkt i det, og lave et forslag til en politisk pakke sammen med diverse medstillere?
Det tror jeg vil være en brugbar vej at gå med et så vigtigt emne. Drøft det evt med Carolina Meyer som er ordfører for området.
Hilsen Ruth Johnsen
Medlem af Politisk Forum


(Lisbeth Søndergaard Raun) #13

Kære Ruth!
Jeg har oprettet et foreløbigt forslag hér:

Forslaget er under udvikling, og jeg vil derfor være glad for input fra alle interesserede — til videreudvikling af forslaget og til evt. ændringer i forslagets ordlyd.

Alle opfordres til at give deres besyv med!

Når forslaget er færdigudviklet, vil jeg søge medstillere.


(Lisbeth Søndergaard Raun) #14

Se også dette forslag:


=>


(Lisbeth Søndergaard Raun) #15

Ny formulering til politisk forslag (se https://alleos.alternativet.dk/catalog/proposal/view/238):

Der skal i universitetslovgivningen indføres lovpligtig handicapkompenserende tilpasning, herunder fritagelse fra studietidsmodellen, og denne tilpasning skal — for at hjælpe de mange funktionsnedsatte studerende, der er kommet i klemme pga. deres funktionsnedsættelser — have retsvirkning med tilbagevirkende kraft, dvs. til 2009, da Danmark ratificerede FN’s Handicapkonvention.

De nuværende »kan«-bestemmelser om handicapkompenserende tilpasning i
Uddannelses- og Eksamensbekendtgørelsen skal ændres til “skal”-bestemmelser, således at universiteterne ikke længere kan nægte eller undlade den fornødne handicapkompenserende tilpasning til studerende med funktionsnedsættelser.

Fremover skal funktionsnedsatte studerende ikke pålægges at indgive dispensationsansøgninger og konstant dokumentere funktionsnedsættelsen for at opnå ikke-diskrimination og en reel mulighed for studiegennemførelse. Dokumentation for bevilget førtidspension, revalideringsydelse, SU-handicaptillæg eller specialpædagogisk støtte skal være nok til at dokumentere den funktionsnedsatte studerendes funktionsnedsættelse.
Dette gælder navnlig for studerende, der har så væsentlige funktionsnedsættelser, at de allerede under uddannelsen er blevet bevilget førtidspension.

Reglerne for indskrivning og genindskrivning er i strid med Handicapkonventionen, da reglerne muliggør tvangsudmeldelse pga. funktionsnedsættelser samt nægtelse af genindskrivning pga. funktionsnedsættelser.

Uddannelsesbekendtgørelsen, Eksamensbekendtgørelsen og Kandidatadgangsbekendtgørelsen skal ændres i overensstemmelse hermed.


(Lisbeth Søndergaard Raun) #16

Forslag til ny ordlyd:

»Der skal i universitetslovgivningen indføres lovpligtig handicapkompenserende tilpasning, herunder fritagelse fra studietidsmodellen, UDEN AT universiteterne straffes økonomisk for dette. Tilpasningen skal — for at hjælpe de studerende, der er kommet i klemme pga. deres funktionsnedsættelser — have tilbagevirkende retsvirkning, dvs. til 2009, da Danmark ratificerede FN’s Handicapkonvention.

De nuværende »kan«-bestemmelser om handicapkompenserende tilpasning i
Uddannelses- og Eksamensbekendtgørelsen skal ændres til “skal”-bestemmelser, således at universiteterne ikke længere kan nægte eller undlade den fornødne handicapkompenserende tilpasning til studerende med funktionsnedsættelser.

Fremover skal funktionsnedsatte studerende ikke pålægges at indgive dispensationsansøgninger og konstant dokumentere funktionsnedsættelsen for at opnå en reel mulighed for studiegennemførelse. Dokumentation for bevilget førtidspension, revalideringsydelse, SU-handicaptillæg eller specialpædagogisk støtte skal være nok til at dokumentere den funktionsnedsatte studerendes funktionsnedsættelse.
Dette gælder navnlig for studerende, der har så væsentlige funktionsnedsættelser, at de allerede under uddannelsen er blevet bevilget førtidspension.

Reglerne for indskrivning og genindskrivning er i strid med Handicapkonventionen, da reglerne muliggør tvangsudmeldelse pga. funktionsnedsættelser samt nægtelse af genindskrivning pga. funktionsnedsættelser.

Uddannelsesbekendtgørelsen, Eksamensbekendtgørelsen og Kandidatadgangsbekendtgørelsen ændres i overensstemmelse hermed.«

NB!
Jeg vil gerne understrege, at Danske Universiteter, Danske Rektorer og Danske Handicaporganisationer har anbefalet, at studerende med svære funktionsnedsættelser skal fritages for studietidsmodellen, uden at universiteterne straffes økonomisk for dette.


(Lisbeth Søndergaard Raun) #17

Kære Ruth! Forslaget har skiftet status til “søger medstillere”. Har du lyst til at være medstiller? På forhånd tak! Mvh. Lisbeth.

Link: https://alleos.alternativet.dk/catalog/proposal/view/238


(RuthJohnsen) #18

Hej
Så har jeg meldt mig som forslagsstiller
Hilsen Ruth

----- Original meddelelse -----


(Lisbeth Søndergaard Raun) #19

Jeg ønsker, at Alternativet bl.a. pga. følgende årsager slår til lyd for flere investeringer i universiteternes kandidatuddannelser i ikke-engelske sprogfag og for indførelse af et effektivt forbud mod diskrimination pga. handicap m.v. i universitetetslovgivningen (se også mine politiske forslag på https://alleos.alternativet.dk):

  1. Forringet specialevejledning:
    Oprindeligt blev der på kandidatuddannelsen i fransk på KU tilbudt 30 timers specialevejledning. Disse 30 timer var eksklusiv administration og eksklusiv tid afsat til udarbejdelse af en skriftlig specialebedømmelse, der gav den specialestuderende en retsgaranti for fair bedømmelse og en reel mulighed for at gøre indsigelser over bedømmelsen, inden denne blev endeligt fastlagt.
    De 30 timer blev i forbindelse med besparelser skåret ned til 20 timer, hvilket er en klar forringelse, også fordi halvdelen af disse timer alene går til administration. Netto er der blot 10 timers vejledning tilbage, og de bliver typisk kun tilbudt til de første 6 måneder.
    For studerende med svære funktionsnedsættelser er ikke mindst det sidste et problem, hvis de inden en påtvungen specialekontrakt ikke har fået behandlet og bevilget en dispensation til handicapkompenserende tilpasning indskrevet i specialekontrakten, inden denne træder i kraft.
    Uden den handicapkompenserende tilpasning får disse studerende reelt ikke engang de 10 timers specialevejledning, hvilket selvsagt forringer deres muligheder for at komme i mål med specialet, uanset hvor solidt et adgangsgrundlag de måtte have.

  2. Afskaffelse af den skriftlige specialebedømmelse (se ovenfor), der er blevet sparet væk.

  3. Faglig kvalitet i frit fald pga. uheldigt fokus på hurtig studiegennemførelse i stedet for på reel faglig kvalitet - Besparelser på og forringelser af kandidatuddannelserne i øvrigt:

Jeg har selv oplevet, hvordan en professor, der havde givet mig tilsagn om specialevejledning, måtte springe fra pga. besparelser og fyringer på humaniora, og at adgangen til værdifuld ekstern specialevejledning blev sparet væk.
Jeg har oplevet, at de bedste og i mine øjne mest dedikerede vejledere pga. besparelser, fyringer og deraf følgende dårligt arbejdsmiljø er rendt skrigende væk.
Jeg har oplevet, hvordan neoliberalismen, konkurrencestaten og “nødvendighedens politik” har fortrængt fokus på reel faglig kvalitet til fordel for en uheldig sammenblanding af tempo (kvantitet) og faglig kvalitet.
Jeg har oplevet, hvordan indførelsen af 7-trinsskalaen og afskaffelsen af 13-skalaen er tæt knyttet sammen med neoliberalismens tankegang, der sætter et uheldigt lighedstegn mellem netop tempo (kvantitet) og faglig kvalitet, og som derfor snævert fokuserer på studiegennemførelse for færre og færre penge i et mere og mere hæsblæsende tempo (der ikke mindst er til skade for studerende med funktionsnedsættelser), med faglukninger, faldende fagligt niveau, middelmådighed, videnstab og eksklusion til følge.

Et ja til neoliberalismen og uddannelse kun baseret på kortsigtede (og ofte fejlagtige) markedsprincipper er et ja til eksklusion af fagligt dygtige, men funktionsnedsatte studerende, og samtidig også et ja til en udvikling, hvor vi vil se endnu flere faglukninger og et fagligt niveau i frit fald. Kandidatuddannelserne i ikke-engelske sprogfag kan ikke eksistere, overleve og trives på dette grundlag.

Lad os vende udviklingen og igen satse på et uddannelsessystem, hvor trivsel, læring, nysgerrighed og selvstændig tænkning er i centrum, og hvor fokus er på reel faglig kvalitet, videreudvikling af viden og ny faglig indsigt.

Danmark er nødt til at tænke langsigtet og satse på at få den faglige kvalitet tilbage i hele uddannelsessystemet, og Danmark er af samme årsag nødt til at afsætte de penge, som faglig kvalitet og tilegnelse af reel viden koster.

Mange venlige hilsener

Lisbeth Søndergaard Raun.


(Lisbeth Søndergaard Raun) #20

Akademisk egnede studerende med ekstra svære funktionsnedsættelser har ingen mulighed for at gennemføre uddannelsen på normeret studietid eller det, der ligner. Ser du hellere, at disse mennesker ekskluderes fra deres uddannelse og henvises til permanent offentlig forsørgelse?