Forbud mod diskrimination pga. handicap, sygdom og funktionsnedsættelser i universitetslovgivningen

Ad 1) Retsvirkning med tilbagevirkende kraft: Se min medlemsprofil på AlleOs // Alternativet samt følgende indlæg til Folketinget:
http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/ufu/bilag/9/index.htm
http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/ufu/bilag/115/index.htm
http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/ufu/bilag/140/index.htm
http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/ufu/bilag/107/index.htm
http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/ufu/bilag/85/index.htm
http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/ufu/bilag/121/index.htm
http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/fiv/bilag/187/index.htm

Ad 2) Dokumentation for funktionsnedsættelse:
Se
https://m.facebook.com/story/graphql_permalink/?graphql_id=UzpfSTI0NDg3MTA5MjMxMjE3MToxMTUwNjUxMTg1MDY3NDg2

De anførte links skulle meget gerne forklare, hvorfor det er en god idé, også samfundsøkonomisk.
Mange studerende med funktionsnedsættelser er kommet i klemme og har måttet opgive studierne (jf. undersøgelse fra Danske Handicaporganisationer).

Navnlig for funktionsnedsatte studerende er dette et problem, da uddannelse i endnu højere grad end for ikke-funktionsnedsatte er altafgørende for, om man får mulighed for at få et arbejde, eller om man ender på langvarig (evt. permanent) forsøgelse.

1 Synes om

Danske Universiteters Rektorkollegium og Danske Handicaporganisationer argumenterer i Politiken (Universiteterne straffes med dummebøder, når de optager studerende med handikap - politiken.dk) for, at studerende, der modtager SU-handicaptillæg eller specialpædagogisk støtte, ikke skal omfattes af studietidsmodellen.

På Facebook (Aanmelden bij Facebook | Facebook)
kan læses forskellige kommentarer hertil.

Nogle anfører i deres kommentarer, at SU — også handicaptillæg — kræver studiegennemførelse på normeret studietid.

Andre anfører, at handicaptillæg og specialpædagogisk støtte ikke altid bevilges, selv om der er tale om en væsentlig funktionsnedsættelse.

Også revalideringsydelse kræver studiegennemførelse på normeret studietid, hvorfor en del studerende på denne ordning er endt på førtidspension (se mere herom på min medlemsprofil).

Personligt synes jeg, at ordningen navnlig —
og som minimum — skal gælde studerende, der er så funktionsnedsatte, at de allerede under studierne er blevet bevilget førtidspension, for de kan under ingen omstændigheder gennemføre på normeret studietid og har brug for helt særlig støtte (handicapkompenserende tilpasning), hvis de overhovedet skal have nogen som helst chance for at gennemføre uddannelsen og trods deres betydelige funktionsnedsættelser blive tilknyttet arbejdsmarkedet. Dette ville være af stor positiv betydning både for den pågældende studerende og for Danmark som helhed.

1 Synes om

Mere om behovet for mere rummelige universitetsuddannelser

Det er et stort, men overset problem, at der på de danske universiteter pga. de senere års universitetsreformer ikke tages de nødvendige hensyn til studerende med svære funktionsnedsættelser, således at de får den nødvendige ekstra tid til at gennemføre uddannelsen.

Studerende med svære funktionsnedsættelser har helt særlige behov for at gennemføre studierne i eget tempo, men alligevel ses det fx på Københavns Universitet, at hverken FN’s Handicapkonvention, Forskelsbehandlingsloven, Forvaltningsloven, EU’s direktiv 2000/78 om ligebehandling, Uddannelsesbekendtgørelsen, § 7, stk. 4, eller Eksamensbekendtgørelsen § 7 efterleves.

Handicappede og funktionsnedsatte studerendes rettigheder kan kun sikres, hvis deres rettigheder synliggøres. Denne gruppe studerende har krav på handicaprettigheder, der ikke dækkes af studienævnenes almindelige dispensationsadgang om ‘usædvanlige forhold’.

Den manglende hensyntagen til funktionsnedsatte studerende er ikke blot i strid med dansk lovgivning og FN’s Handicapkonvention, men også direkte kontraproduktiv. Danmark har slet ikke råd til at spilde talenter på gulvet.

En rapport udarbejdet af Cowi i 2014 viser, at det danske samfund vil blive 10 mia. kr. rigere, hvis blot 1 pct. af danskere med handicap kommer i arbejde i stedet for at modtage førtidspension. Der er således god økonomisk fornuft i at sørge for, at handicappede og funktionsnedsatte studerendes rettigheder sikres ved at synliggøre deres rettigheder og ved at give dem særlige skånevilkår i deres uddannelse, således at de får den nødvendige ekstra tid til studiegennemførelse.

Hvis de nødvendige handicaprettigheder ikke synliggøres og sikres for gruppen af handicappede og funktionsnedsatte studerende i form af særlige skånevilkår indskrevet i den danske universitetslovgivning, bl.a. ved at indføre en passus i universitetslovgivningen om, at specialestuderende med svære funktionsnedsættelser skal have særlig lempelige specialeskrivningsvilkår, der tager udtalt hensyn til funktionsnedsættelsen og sikrer den nødvendige tid til studiegennemførelse, vil regningen blive meget dyr for det danske samfund, ikke mindst hvis alternativet er førtidspension.

Kilder:
http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE7582617/Vækst-kan-skabes-på-inklusion/

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - VIVE
http://handicapkonventionen.dk/konventionen-i-sin-helhed
FN kritiserer Danmarks handicap-indsats - politiken.dk
http://danskhandicapforbund.dk/index.php/download_file/-/view/4725/
http://www.dch.dk/publ/handicapogligebehandling/doc3.html
http://universitetsavisen.dk/uddannelse/fremdriftsreformen-kan-presse-studerende-med-handicap-ud
Karakterræs og studiefremdrift presser studerende – flere får psykiske problemer
http://www.information.dk/521807
Juraprofessor: KU og minister er på kant med handicapkonvention
http://dch.dk/Nyheder/handicapkomités-anbefalinger-nu-på-dansk
http://www.handicap.dk/nyheder/nyhedsarkiv/handicaporganisationerne-spoerger-hvorfor-nej-til-diskriminationsforbud/
Press corner | European Commission
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2010:0636:FIN:DA:PDF

Ny formulering:

Der skal i universitetslovgivningen indføres lovpligtig handicapkompenserende tilpasning, herunder fritagelse fra studietidsmodellen, i overensstemmelse med FN’s Handicapkonvention, og denne tilpasning skal — for at hjælpe de mange funktionsnedsatte studerende, der er kommet i klemme pga. deres funktionsnedsættelser— have retsvirkning med tilbagevirkende kraft, dvs. til 2009, da Danmark ratificerede FN’s Handicapkonvention.

De nuværende »kan«-bestemmelser om handicapkompenserende tilpasning i
Uddannelses- og Eksamensbekendtgørelsen skal ændres til “skal”-bestemmelser, således at universiteterne ikke længere kan nægte eller undlade den fornødne handicapkompenserende tilpasning til studerende med funktionsnedsættelser.

Det er urimeligt, at den funktionsnedsatte studerende for at opnå ikke-diskrimination og en reel mulighed for at gennemføre uddannelsen skal indgive dispensationsansøgninger og konstant dokumentere sin funktionsnedsættelse.

Fremover skal dokumentation for bevilget førtidspension, revalideringsydelse, SU-handicaptillæg eller specialpædagogisk støtte derfor være nok til at dokumentere den funktionsnedsatte studerendes funktionsnedsættelse.

1 Synes om

Se også dette indlæg:

Piskesmæld giver oftest væsentlige nedsættelse af arbejdsevne (>30% i adskillige år), hvad der selvsagt forlænger studietiden. Derfor bør diagnosticerede piskesmæld være omfattede.

Vh Gunner

1 Synes om

Udfordring forslaget skal løse (Forbud mod diskrimination pga. handicap, sygdom og funktionsnedsættelser i universitetslovgivningen):

»Sikring af tilstrækkelig handicapkompenserende tilpasning i universitetslovgivningen og dermed afhjælpning af manglerne i universitetslovgivningen i forhold til studerende med funktionsnedsættelser.«

=> ændres til:

Sikring af tilstrækkelig handicapkompenserende tilpasning i universitetslovgivningen, jf. Danmarks forpligtelser i henhold til FN’s Handicapkonvention, og dermed afhjælpning af manglerne i universitetslovgivningen i forhold til studerende med funktionsnedsættelser.

2 Synes om

Ændring til forslagets tekst:
=>
»Der skal i universitetslovgivningen indføres lovpligtig handicapkompenserende tilpasning, herunder fritagelse fra studietidsmodellen, og denne tilpasning skal — for at hjælpe de mange funktionsnedsatte studerende, der er kommet i klemme pga. deres funktionsnedsættelser— have retsvirkning med tilbagevirkende kraft, dvs. til 2009, da Danmark ratificerede FN’s Handicapkonvention.

De nuværende »kan«-bestemmelser om handicapkompenserende tilpasning i
Uddannelses- og Eksamensbekendtgørelsen skal ændres til “skal”-bestemmelser, således at universiteterne ikke længere kan nægte eller undlade den fornødne handicapkompenserende tilpasning til studerende med funktionsnedsættelser.

Fremover skal funktionsnedsatte studerende ikke pålægges at indgive dispensationsansøgninger og konstant dokumentere funktionsnedsættelsen for at opnå ikke-diskrimination og en reel mulighed for studiegennemførelse. Dokumentation for bevilget førtidspension, revalideringsydelse, SU-handicaptillæg eller specialpædagogisk støtte skal være nok til at dokumentere den funktionsnedsatte studerendes funktionsnedsættelse.
Dette gælder navnlig for studerende, der har så væsentlige funktionsnedsættelser, at de allerede under uddannelsen er blevet bevilget førtidspension.

Reglerne for indskrivning og genindskrivning er i strid med Handicapkonventionen, da reglerne muliggør tvangsudmeldelse pga. funktionsnedsættelser samt nægtelse af genindskrivning pga. funktionsnedsættelser.

Uddannelsesbekendtgørelsen, Eksamensbekendtgørelsen og Kandidatadgangsbekendtgørelsen skal ændres i overensstemmelse hermed.«

1 Synes om

Ny titel:

»Rummelige universitetsuddannelser — Forbud mod diskrimination pga. sygdom, handicap og funktionsnedsættelser i universitetslovgivningen«

Ny ordlyd:

Jeg vil gerne understrege, at Danske Universiteter, Danske Rektorer og Danske Handicaporganisationer har anbefalet, at studerende med svære funktionsnedsættelser skal fritages for studietidsmodellen, uden at universiteterne straffes økonomisk for dette.

1 Synes om

Andre forslag til ændringer i universitetslovgivningen:
Jeg synes, at Alternativet skal afskaffe de mange besparelser på universitetsuddannelserne.
Især er det helt ude i hampen, at der afsættes kortere og kortere tid til specialeskrivning, specialevejledning og specialebedømmelse. Hvor er den faglige kvalitet blevet af?

Burde specialet ikke være den allervigtigste del af uddannelsen og den del, der bør ofres flest penge og mest tid og energi på?
Fremdriftsreformen har betydet, at universiteterne bruger de fleste penge på 1. år af B.A.-uddannnelserne. Fokus er ikke længere på faglig kvalitet, men på kvantitet.

Hvordan får vi ændret systemet, så specialet igen bliver en selvstændig videnskabelig afhandling, hvor der er afsat tid og penge til ordentlig og rigelig specialevejledning af høj faglig kvalitet, en konstruktiv og opbyggelig specialeskrivningsproces og en genindførelse af den skriftlige specialebedømmelse, der sikrer den studerendes retsstilling og en retfærdig og velargumenteret bedømmelse?

Jeg vil også gerne vide, hvad I mener om et forslag om at genindføre muligheden for ekstern specialevejledning, specialeafmelding, sygeorlov i specialeskrivningsperioden og anden form for handicapkompenserende tilpasning for specialestuderende med svære funktionsnedsættelser, herunder indførelse af specialekontrakter med obligatorisk handicapkompenserende tilpasning samt fordeling af specialevejledningssessionerne over den tid, som den funktionsnedsatte studerende har brug for.

På forhånd tak for jeres input!

Se fx

Bliver mit speciale sparet væk?,
KU må ændre specialeregler for at få studerende igennem på normeret tid,
Universitet vil forlænge tiden til at skrive speciale - politiken.dk,
http://medie.cbs.dk/fremdriftsreformen-aeder-af-din-specialetid,
Bliver mit speciale sparet væk?

Forslaget søger medstillere. Der skal være i alt 10 forslagsstillere for at forslaget kan komme videre.

Forslaget er endnu ikke sat i sten, så kom gerne med forslag til forbedringer.

Forslaget har fået ny ordlyd og søger medstillere!
»Forbud mod diskrimination pga. handicap, sygdom og funktionsnedsættelser i universitetslovgivningen«

Definition: Hvad er handicap og funktionsnedsættelser?

FN’s Handicapkonvention bygger på det såkaldte samfundsrelaterede handicapbegreb, hvor fokus flyttes fra individet til samfundets indretning. Handicap opstår i mødet mellem en funktionsnedsættelse og forskellige barrierer.

Funktionsnedsættelsen er det objektivt konstaterbare hos personen, f.eks. et nedsat syn eller en psykisk lidelse. Funktionsnedsættelsen kan være fysisk, psykisk, intellektuel (kognitiv) eller sensorisk. Alle former for funktionsnedsættelser er således omfattet af konventionen.

Eksempler på funktionsnedsættelser/handicap:

  • fysiske funktionsnedsættelser,
    fx spastisk lammelse eller lammelse pga. ulykke, gangbesvær, diabetes, forskellige kræftlidelser, hypofyseinsufficiens, hjertelidelser, udtalte smerter i bevægeapparatet, m.fl.

  • psykiske funktionsnedsættelser, fx voldsom angst, depression. skizofreni, psykoser, neuroser, anorexia nervosa, m.fl.

  • kognitive funktionsnedsættelser, fx epilepsi, autisme, ADHD, m.fl.

  • sensoriske funktionsnedsættelser, fx stærkt nedsat syn eller blindhed og stærkt nedsat hørelse eller døvhed.

Dette er kun eksempler, der findes mange forskellige funktionsnedsættelser, og en borger kan have flere funktionsnedsættelser samtidig.

Der er tale om handicapkompenserende tilpasning, jf. krav i henhold til FN’s Handicapkonvention, som skal gives til funktionsnedsatte studerende, der ellers risikerer at komme på førtidspension. Der ville være en langt større samfundsmæssig gevinst i at hjælpe disse studerende til at blive selvforsørgende end ved at lade dem sejle deres egen sø.

Dette er fx især gavnligt i forhold til studerende, der kun mangler specialet (Hvorfor bruge en masse penge på den øvrige uddannelse for derefter at forhindre den studerende i at komme i mål?). Både menneskeligt og samfundsøkonomisk ville det være hul i hovedet ikke at hjælpe dem færdige med uddannelsen.

Se fx Studerende med handicap må opgive studierne | Information :

“Formand for DH, Thorkild Olesen, mener, at undersøgelsen peger på, at man med det øgede aktivitetskrav »ikke presser de handicappede hurtigere igennem studierne, men helt ud af uddannelsessystemet«. Og det er ikke kun urimeligt, det er også en dårlig forretning for samfundet, vurderer han. For få uger siden udgav SFI en rapport, der konkluderer, at uddannelse er endnu vigtigere for handicappedes tilknytning til arbejdsmarkedet, end det er tilfældet for den øvrige befolkning. »Vi ved, at for mange handicappede er alternativet til at få en uddannelse langvarig offentlig forsørgelse. Det kan simpelthen ikke svare sig for samfundet. Hverken menneskeligt eller økonomisk,« siger Thorkild Olesen.”

Se også

NB! Vær opmærksom på, at det IKKE er nok at afskaffe fremdriftsreformen, da også ændrede specialeregler indført i 2007 har medført store forhindringer for studerende med funktionsnedsættelser.

Eksempler på de i 2007 ændrede specialeregler, der spænder ben for studerende med funktionsnedsættelser, og som derfor forhindrer denne gruppe studerende i at færdiggøre uddannelsen:

  • regler om standardspecialekontrakter uden mulighed for fleksible studieordninger og uden mulighed for dispensation pga. varige handicap, sygdom og funktionsnedsættelser
  • tvangstilmelding til specialet, herunder max. 6 mdr. til 1. forsøg, uanset sygdom, handicap og dødsfald i familien, og herefter automatisk tvangstilmelding til 2., henholdsvis 3. forsøg, hvortil der kun er afsat max. 3 mdr. (uden garanti for vejledning, der på mange fag er blevet sparet væk)
  • manglende mulighed for specialeafmelding
  • manglende mulighed for sygeorlov under specialeskrivning samt
  • fravær af specialekontrakter på handicapkompenserende vilkår.

Vær opmærksom på, at det IKKE er nok at afskaffe fremdriftsreformen, da også ændrede specialeregler indført i 2007 har medført store forhindringer for studerende med funktionsnedsættelser.

Eksempler på de i 2007 ændrede specialeregler, der spænder ben for studerende med funktionsnedsættelser, og som derfor forhindrer denne gruppe studerende i at færdiggøre uddannelsen:

  • regler om standardspecialekontrakter uden mulighed for fleksible studieordninger og uden mulighed for dispensation pga. varige handicap, sygdom og funktionsnedsættelser
  • tvangstilmelding til specialet, herunder max. 6 mdr. til 1. forsøg, uanset sygdom, handicap og dødsfald i familien, og herefter automatisk tvangstilmelding til 2., henholdsvis 3. forsøg, hvortil der kun er afsat max. 3 mdr. (uden garanti for vejledning, der på mange fag er blevet sparet væk)
  • manglende mulighed for specialeafmelding
  • manglende mulighed for sygeorlov under specialeskrivning samt
  • fravær af specialekontrakter på handicapkompenserende vilkår.

Se også høringssvar fra Institut for Menneskerettigheder: