Forbud mod diskrimination pga. handicap, sygdom og funktionsnedsættelser i universitetslovgivningen


(Alternativet) #1

Forslagets tekst

Der skal i universitetsloven indføres lovpligtig handicapkompenserende tilpasning, herunder fritagelse fra studietidsmodellen, UDEN AT universiteterne straffes økonomisk for dette. Tilpasningen skal - for at hjælpe studerende, der er kommet i klemme pga. funktionsnedsættelser - have tilbagevirkende retsvirkning, dvs. til 2009, da Danmark ratificerede FN’s Handicapkonvention.

De nuværende »kan«-bestemmelser om handicapkompenserende tilpasning i Uddannelses- og Eksamensbekendtgørelsen skal ændres til »skal«-bestemmelser, således at universiteterne ikke længere kan nægte eller undlade den fornødne handicapkompenserende tilpasning til studerende med funktionsnedsættelser.

Fremover skal funktionsnedsatte studerende ikke indgive dispensationsansøgninger og konstant dokumentere funktionsnedsættelsen for at opnå en reel mulighed for studiegennemførelse. Dokumentation navnlig for førtidspension bevilget under uddannelsen (og for SU-handicaptillæg, specialpædagogisk støtte og revalidering) skal være nok til at dokumentere den studerendes funktionsnedsættelse.

Reglerne for (gen-)indskrivning er i strid med konventionen, da reglerne muliggør tvangsudmeldelse pga. funktionsnedsættelser samt nægtelse af genindskrivning pga. funktionsnedsættelser.

Reglerne for Vejledning af studerende og afleveringsfrist for speciale er i strid med konventionen, da reglerne (Lov nr. 570) ikke indeholder krav om specialekontrakter på handicapkompenserende vilkår.

Uddannelses-, Eksamens- og Kandidatadgangsbekendtgørelsen samt Lov nr. 570 af 06/06/2007 ændres i overensstemmelse hermed.

Udfordring forslaget skal løse

Sikring af tilstrækkelig handicapkompenserende tilpasning i universitetslovgivningen (også ved specialeskrivning og -vejledning) og dermed afhjælpning af manglerne i universitetslovgivningen i forhold til studerende med funktionsnedsættelser.

Potentielle ulemper ved forslaget

Lov nr. 570 af 06/06/2007 om Vejledning af studerende og afleveringsfrist for speciale skal ændres - også med tilbagevirkende kraft, så det bliver obligatorisk for universiteterne at tilbyde og udarbejde specialekontrakter på de nødvendige handicapkompenserende vilkår. Specialekontrakter uden den nødvendige handicapkompenserende tilpasning indskrevet i specialekontrakten ved datoen for kontraktens indgåelse skal kunne annulleres og erklæres ugyldige, og den studerende skal have sine specialeforsøg tilbage og tilbydes en specialekontrakt på handicapkompenserende vilkår.

Den øgede administration i forbindelse hermed vil af nogle kunne ses som en ulempe, men udgifterne til varig forsørgelse af de funktionsnedsatte studerende, der ikke gennemfører uddannelsen pga. undladelse (nægtelse) af den nødvendige handicapkompenserende tilpasning, vil langt overstige udgifterne til denne administration, der vil være kortvarig og begrænset.

Samlet set vil forslaget - ud over at styrke de mest funktionsnedsatte studerendes retssikkerhed og sikre reelle muligheder for studiegennemførelse - mindske bureaukratiet og spare universiteterne for meget administrationsarbejde.

Dokumentation for den menneskelige og samfundsøkonomiske gevinst ved forslaget:
http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/fiv/bilag/187/index.htm

Jeg vil gerne understrege, at Danske Universiteter, Danske Rektorer og Danske Handicaporganisationer har anbefalet, at studerende med svære funktionsnedsættelser skal fritages for studietidsmodellen, uden at universiteterne straffes økonomisk for dette.

Hvordan forslaget er udarbejdet

Egne og andres erfaringer med systemet.

Jeg har skrevet flere indlæg om dette emne til Uddannelses- og Forskningsudvalget (UFU) i Folketinget. Se især mit indlæg om specialekontrakter på handicapkompenserende vilkår (http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/ufu/bilag/51/index.htm) og mit indlæg om nødvendigheden af mere rummelige universitetsudddannelser (http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/fiv/bilag/187/index.htm).

Links til Lov nr. 570 af 06/06/2007 (lov om Vejledning af studerende og afleveringsfrist for speciale):
http://www.ft.dk/samling/20061/lovforslag/l179/index.htm
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=100119
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=10047

Torsten Gejl har sørget for, at der fra den 18.1.2018 nu foreligger dokumentation for frafaldet blandt studerende på førtidspension set i forhold til studerende, der modtager anden økonomisk støtte under uddannelsen. Dokumentationen tyder på alt for utilstrækkelig handicapkompenserende tilpasning til akademisk egnede studerende på førtidspension, der har de allersværeste funktionsnedsættelser, og som har allermest brug for hjælp.
Se http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/SOU/spm/136/index.htm

Forbud mod diskrimination pga. handicap, sygdom og funktionsnedsættelser i universitetslovgivningen er der en samling af flere relevante links og indlæg.

Se også https://alleos.alternativet.dk/catalog/proposal/view/237 samt Fuld inkorporering af FN's Handicapkonvention i dansk lov og ret

Hvem har været inddraget

Egne erfaringer med systemet, Danske Handicaporganisationer, Institut for Menneskerettigheder og professor Kirsten Ketscher. Se også mit forslag om fuld inkorporering af FN’s Handicapkonvention i dansk lov og ret (https://alleos.alternativet.dk/catalog/proposal/view/237).

Se dokumentation (på nedenstående link) for helt utilstrækkelig handicapkompenserende tilpasning til akademisk egnede studerende på førtidspension, dvs. til de studerende, der har de allersværeste funktionsnedsættelser, og som har allermest brug for handicapkompenserende tilpasning: http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/SOU/spm/136/index.htm

Dokumentation for den menneskelige og samfundsøkonomiske gevinst ved forslaget:
http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/fiv/bilag/187/index.htm

I aftalen om et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser tages der ikke hensyn til studerende på førtidspension (eller revalidering), dvs. til de studerende, der har de allersværeste funktionsnedsættelser, og som har allermest brug for hjælp, støtte, skånehensyn og handicapkompenserende tilpasning.
Se http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/ufu/bilag/50/index.htm

Forslaget vil - ud over at styrke de mest funktionsnedsatte studerendes retssikkerhed og sikre reelle muligheder for studiegennemførelse - også mindske bureaukratiet og spare universiteterne for meget administrationsarbejde, som universiteterne i forvejen er voldsomt tynget af, og som bl.a. har betydet, at ikke alle dispensationsansøgninger er blevet eller bliver behandlet, til stor skade for de funktionsnedsatte studerende.

Hvad der er sket efter høring

Professor Kirsten Ketscher har i et svar den 13.2.2018 beklaget, at FN’s Handicapkonvention endnu ikke er blevet inkorporeret i dansk lovgivning og herunder i det danske uddannelsessystem og i universitetslovgivningen.

Universitetsstuderende kan i ganske få tilfælde klage over diskrimination pga. handicap til Ligebehandlingsnævnet, men det er en langsommelig affære, der kræver yderligere kræfter af de studerende, som i forvejen har de færreste kræfter og ressourcer, og det er langt fra givet, at Ligebehandlingsnævnet med de gældende regler kan give den studerende medhold. Et medhold vil i øvrigt kun betyde, at den studerende får en økonomisk kompensation, ikke at den studerende får sin uddannelse tilbage - og på handicapkompenserende vilkår.

Ligebehandlingsnævnet kan først behandle en klage fra en studerende, når klagen er blevet sendt til rektor (i praksis universitetets rektorsekretariat) og derefter til ministeriet.

Min egen erfaring er, at ministeriet (i praksis embedsmænd) ikke behandler klager over dispensationsansøgninger/ ansøgninger om handicapkompenserende tilpasning, der aldrig er blevet behandlet af universitetet.

Med de nuværende regler kan et universitet således helt ustraffet slippe af sted med at undlade at behandle vigtige dispensationsansøgninger og dermed undlade, dvs. nægte, handicapkompenserende tilpasning, hvilket er i strid med konventionen.

Professor Kirsten Ketscher beklager også, at der i praksis ikke er lighed for loven, da det for de svageste og fattigste grupper er nærmest umuligt at at anlægge og vinde en retssag, der er meget dyr.

Forslagsstillere

  1. Lisbeth Søndergaard Raun
  2. Birgitte Kehler Holst
  3. Christine Madsen
  4. Inge Connie Wilhelm
  5. Juma Nellemann Kruse
  6. Niels Christiansen
  7. Nina Svane-Mikkelsen
  8. Poul Brandrup
  9. Ruth Johnsen
  10. Thomas Huulbæk Titanium

Status på forslaget

Status: Politisk Katalog

Dette forslag er i det politiske katalog og under løbende validering. Alle medlemmer kan angive deres holdning til forslaget.

Du kan vurdere forslaget på AlleOs


Sprogstrategi - Opprioritering af fremmedsprog & afskaffelse af dimensionering
Fuld inkorporering af FN's Handicapkonvention i dansk lov og ret
Prioriteringer i sundhed og uddannelse
Vision for videregående uddannelsespolitik - Overordnet
(Lisbeth Søndergaard Raun) #2

Alle er velkomne til at bidrage med input.


(Lisbeth Søndergaard Raun) #3

Ad 1) Retsvirkning med tilbagevirkende kraft: Se min medlemsprofil på https://alleos.alternativet.dk/user/13822 samt følgende indlæg til Folketinget:
http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/ufu/bilag/9/index.htm
http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/ufu/bilag/115/index.htm
http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/ufu/bilag/140/index.htm
http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/ufu/bilag/107/index.htm
http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/ufu/bilag/85/index.htm
http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/ufu/bilag/121/index.htm
http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/fiv/bilag/187/index.htm


(Lisbeth Søndergaard Raun) #4

Ad 2) Dokumentation for funktionsnedsættelse:
Se
https://m.facebook.com/story/graphql_permalink/?graphql_id=UzpfSTI0NDg3MTA5MjMxMjE3MToxMTUwNjUxMTg1MDY3NDg2


(Lisbeth Søndergaard Raun) #5

De anførte links skulle meget gerne forklare, hvorfor det er en god idé, også samfundsøkonomisk.
Mange studerende med funktionsnedsættelser er kommet i klemme og har måttet opgive studierne (jf. undersøgelse fra Danske Handicaporganisationer).

Navnlig for funktionsnedsatte studerende er dette et problem, da uddannelse i endnu højere grad end for ikke-funktionsnedsatte er altafgørende for, om man får mulighed for at få et arbejde, eller om man ender på langvarig (evt. permanent) forsøgelse.


(Lisbeth Søndergaard Raun) #6

Danske Universiteters Rektorkollegium og Danske Handicaporganisationer argumenterer i Politiken (http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6152265/Universiteterne-straffes-med-dummebøder-når-de-optager-studerende-med-handikap) for, at studerende, der modtager SU-handicaptillæg eller specialpædagogisk støtte, ikke skal omfattes af studietidsmodellen.

På Facebook (https://m.facebook.com/story/graphql_permalink/?graphql_id=UzpfSTI0NDg3MTA5MjMxMjE3MToxMTUwNjUxMTg1MDY3NDg2)
kan læses forskellige kommentarer hertil.

Nogle anfører i deres kommentarer, at SU — også handicaptillæg — kræver studiegennemførelse på normeret studietid.

Andre anfører, at handicaptillæg og specialpædagogisk støtte ikke altid bevilges, selv om der er tale om en væsentlig funktionsnedsættelse.

Også revalideringsydelse kræver studiegennemførelse på normeret studietid, hvorfor en del studerende på denne ordning er endt på førtidspension (se mere herom på min medlemsprofil).

Personligt synes jeg, at ordningen navnlig —
og som minimum — skal gælde studerende, der er så funktionsnedsatte, at de allerede under studierne er blevet bevilget førtidspension, for de kan under ingen omstændigheder gennemføre på normeret studietid og har brug for helt særlig støtte (handicapkompenserende tilpasning), hvis de overhovedet skal have nogen som helst chance for at gennemføre uddannelsen og trods deres betydelige funktionsnedsættelser blive tilknyttet arbejdsmarkedet. Dette ville være af stor positiv betydning både for den pågældende studerende og for Danmark som helhed.


(Lisbeth Søndergaard Raun) #7

Mere om behovet for mere rummelige universitetsuddannelser

Det er et stort, men overset problem, at der på de danske universiteter pga. de senere års universitetsreformer ikke tages de nødvendige hensyn til studerende med svære funktionsnedsættelser, således at de får den nødvendige ekstra tid til at gennemføre uddannelsen.

Studerende med svære funktionsnedsættelser har helt særlige behov for at gennemføre studierne i eget tempo, men alligevel ses det fx på Københavns Universitet, at hverken FN’s Handicapkonvention, Forskelsbehandlingsloven, Forvaltningsloven, EU’s direktiv 2000/78 om ligebehandling, Uddannelsesbekendtgørelsen, § 7, stk. 4, eller Eksamensbekendtgørelsen § 7 efterleves.

Handicappede og funktionsnedsatte studerendes rettigheder kan kun sikres, hvis deres rettigheder synliggøres. Denne gruppe studerende har krav på handicaprettigheder, der ikke dækkes af studienævnenes almindelige dispensationsadgang om ‘usædvanlige forhold’.

Den manglende hensyntagen til funktionsnedsatte studerende er ikke blot i strid med dansk lovgivning og FN’s Handicapkonvention, men også direkte kontraproduktiv. Danmark har slet ikke råd til at spilde talenter på gulvet.

En rapport udarbejdet af Cowi i 2014 viser, at det danske samfund vil blive 10 mia. kr. rigere, hvis blot 1 pct. af danskere med handicap kommer i arbejde i stedet for at modtage førtidspension. Der er således god økonomisk fornuft i at sørge for, at handicappede og funktionsnedsatte studerendes rettigheder sikres ved at synliggøre deres rettigheder og ved at give dem særlige skånevilkår i deres uddannelse, således at de får den nødvendige ekstra tid til studiegennemførelse.

Hvis de nødvendige handicaprettigheder ikke synliggøres og sikres for gruppen af handicappede og funktionsnedsatte studerende i form af særlige skånevilkår indskrevet i den danske universitetslovgivning, bl.a. ved at indføre en passus i universitetslovgivningen om, at specialestuderende med svære funktionsnedsættelser skal have særlig lempelige specialeskrivningsvilkår, der tager udtalt hensyn til funktionsnedsættelsen og sikrer den nødvendige tid til studiegennemførelse, vil regningen blive meget dyr for det danske samfund, ikke mindst hvis alternativet er førtidspension.

Kilder:


http://universitetsavisen.dk/debat/handicappede-studerende-har-retskrav-pa-ligebehandling
http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=12924
http://handicapkonventionen.dk/konventionen-i-sin-helhed
http://politiken.dk/indland/samfund/ECE2415762/fn-kritiserer-danmarks-handicap-indsats/
http://danskhandicapforbund.dk/index.php/download_file/-/view/4725/
http://www.dch.dk/publ/handicapogligebehandling/doc3.html
http://universitetsavisen.dk/uddannelse/fremdriftsreformen-kan-presse-studerende-med-handicap-ud
http://universitetsavisen.dk/uddannelse/karakterraes-og-studiefremdrift-presser-studerende-flere-far-psykiske-problemer
http://www.information.dk/521807
http://universitetsavisen.dk/politik/juraprofessor-ku-og-minister-er-pa-kant-med-handicapkonvention
http://dch.dk/Nyheder/handicapkomités-anbefalinger-nu-på-dansk
http://www.handicap.dk/nyheder/nyhedsarkiv/handicaporganisationerne-spoerger-hvorfor-nej-til-diskriminationsforbud/
http://europa.eu/rapid/press-release_IP-11-4_da.htm
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2010:0636:FIN:DA:PDF



(Lisbeth Søndergaard Raun) #8

Ny formulering:

Der skal i universitetslovgivningen indføres lovpligtig handicapkompenserende tilpasning, herunder fritagelse fra studietidsmodellen, i overensstemmelse med FN’s Handicapkonvention, og denne tilpasning skal — for at hjælpe de mange funktionsnedsatte studerende, der er kommet i klemme pga. deres funktionsnedsættelser— have retsvirkning med tilbagevirkende kraft, dvs. til 2009, da Danmark ratificerede FN’s Handicapkonvention.

De nuværende »kan«-bestemmelser om handicapkompenserende tilpasning i
Uddannelses- og Eksamensbekendtgørelsen skal ændres til “skal”-bestemmelser, således at universiteterne ikke længere kan nægte eller undlade den fornødne handicapkompenserende tilpasning til studerende med funktionsnedsættelser.

Det er urimeligt, at den funktionsnedsatte studerende for at opnå ikke-diskrimination og en reel mulighed for at gennemføre uddannelsen skal indgive dispensationsansøgninger og konstant dokumentere sin funktionsnedsættelse.

Fremover skal dokumentation for bevilget førtidspension, revalideringsydelse, SU-handicaptillæg eller specialpædagogisk støtte derfor være nok til at dokumentere den funktionsnedsatte studerendes funktionsnedsættelse.


Rummelige universitetsuddannelser - Forbud mod diskrimination pga. handicap
(Lisbeth Søndergaard Raun) #9

Se også dette indlæg:


(Gunner Juul Nyholm) #10

Piskesmæld giver oftest væsentlige nedsættelse af arbejdsevne (>30% i adskillige år), hvad der selvsagt forlænger studietiden. Derfor bør diagnosticerede piskesmæld være omfattede.

Vh Gunner


(Lisbeth Søndergaard Raun) #11

Udfordring forslaget skal løse (Forbud mod diskrimination pga. handicap, sygdom og funktionsnedsættelser i universitetslovgivningen):

»Sikring af tilstrækkelig handicapkompenserende tilpasning i universitetslovgivningen og dermed afhjælpning af manglerne i universitetslovgivningen i forhold til studerende med funktionsnedsættelser.«

=> ændres til:

Sikring af tilstrækkelig handicapkompenserende tilpasning i universitetslovgivningen, jf. Danmarks forpligtelser i henhold til FN’s Handicapkonvention, og dermed afhjælpning af manglerne i universitetslovgivningen i forhold til studerende med funktionsnedsættelser.


(Lisbeth Søndergaard Raun) #12

Ændring til forslagets tekst:
=>
»Der skal i universitetslovgivningen indføres lovpligtig handicapkompenserende tilpasning, herunder fritagelse fra studietidsmodellen, og denne tilpasning skal — for at hjælpe de mange funktionsnedsatte studerende, der er kommet i klemme pga. deres funktionsnedsættelser— have retsvirkning med tilbagevirkende kraft, dvs. til 2009, da Danmark ratificerede FN’s Handicapkonvention.

De nuværende »kan«-bestemmelser om handicapkompenserende tilpasning i
Uddannelses- og Eksamensbekendtgørelsen skal ændres til “skal”-bestemmelser, således at universiteterne ikke længere kan nægte eller undlade den fornødne handicapkompenserende tilpasning til studerende med funktionsnedsættelser.

Fremover skal funktionsnedsatte studerende ikke pålægges at indgive dispensationsansøgninger og konstant dokumentere funktionsnedsættelsen for at opnå ikke-diskrimination og en reel mulighed for studiegennemførelse. Dokumentation for bevilget førtidspension, revalideringsydelse, SU-handicaptillæg eller specialpædagogisk støtte skal være nok til at dokumentere den funktionsnedsatte studerendes funktionsnedsættelse.
Dette gælder navnlig for studerende, der har så væsentlige funktionsnedsættelser, at de allerede under uddannelsen er blevet bevilget førtidspension.

Reglerne for indskrivning og genindskrivning er i strid med Handicapkonventionen, da reglerne muliggør tvangsudmeldelse pga. funktionsnedsættelser samt nægtelse af genindskrivning pga. funktionsnedsættelser.

Uddannelsesbekendtgørelsen, Eksamensbekendtgørelsen og Kandidatadgangsbekendtgørelsen skal ændres i overensstemmelse hermed.«


(Lisbeth Søndergaard Raun) #13

Ny titel:

»Rummelige universitetsuddannelser — Forbud mod diskrimination pga. sygdom, handicap og funktionsnedsættelser i universitetslovgivningen«


(Lisbeth Søndergaard Raun) #14

Ny ordlyd:

https://alleos.alternativet.dk/catalog/proposal/view/238

Jeg vil gerne understrege, at Danske Universiteter, Danske Rektorer og Danske Handicaporganisationer har anbefalet, at studerende med svære funktionsnedsættelser skal fritages for studietidsmodellen, uden at universiteterne straffes økonomisk for dette.


(Lisbeth Søndergaard Raun) #15

Andre forslag til ændringer i universitetslovgivningen:
Jeg synes, at Alternativet skal afskaffe de mange besparelser på universitetsuddannelserne.
Især er det helt ude i hampen, at der afsættes kortere og kortere tid til specialeskrivning, specialevejledning og specialebedømmelse. Hvor er den faglige kvalitet blevet af?

Burde specialet ikke være den allervigtigste del af uddannelsen og den del, der bør ofres flest penge og mest tid og energi på?
Fremdriftsreformen har betydet, at universiteterne bruger de fleste penge på 1. år af B.A.-uddannnelserne. Fokus er ikke længere på faglig kvalitet, men på kvantitet.

Hvordan får vi ændret systemet, så specialet igen bliver en selvstændig videnskabelig afhandling, hvor der er afsat tid og penge til ordentlig og rigelig specialevejledning af høj faglig kvalitet, en konstruktiv og opbyggelig specialeskrivningsproces og en genindførelse af den skriftlige specialebedømmelse, der sikrer den studerendes retsstilling og en retfærdig og velargumenteret bedømmelse?

Jeg vil også gerne vide, hvad I mener om et forslag om at genindføre muligheden for ekstern specialevejledning, specialeafmelding, sygeorlov i specialeskrivningsperioden og anden form for handicapkompenserende tilpasning for specialestuderende med svære funktionsnedsættelser, herunder indførelse af specialekontrakter med obligatorisk handicapkompenserende tilpasning samt fordeling af specialevejledningssessionerne over den tid, som den funktionsnedsatte studerende har brug for.

På forhånd tak for jeres input!

Se fx

https://uniavisen.dk/mit-speciale-sparet-vaek/,
https://uniavisen.dk/ku-maa-aendre-specialeregler-for-at-faa-studerende-igennem-paa-normeret-tid/,
http://politiken.dk/indland/uddannelse/art5572631/Universitet-vil-forlænge-tiden-til-at-skrive-speciale,
http://medie.cbs.dk/fremdriftsreformen-aeder-af-din-specialetid,
https://uniavisen.dk/mit-speciale-sparet-vaek/


(Alternativet) #16

Forslaget søger medstillere. Der skal være i alt 10 forslagsstillere for at forslaget kan komme videre.

Forslaget er endnu ikke sat i sten, så kom gerne med forslag til forbedringer.


(Lisbeth Søndergaard Raun) #17

Forslaget har fået ny ordlyd og søger medstillere!
»Forbud mod diskrimination pga. handicap, sygdom og funktionsnedsættelser i universitetslovgivningen«


(Lisbeth Søndergaard Raun) #18

Definition: Hvad er handicap og funktionsnedsættelser?

FN’s Handicapkonvention bygger på det såkaldte samfundsrelaterede handicapbegreb, hvor fokus flyttes fra individet til samfundets indretning. Handicap opstår i mødet mellem en funktionsnedsættelse og forskellige barrierer.

Funktionsnedsættelsen er det objektivt konstaterbare hos personen, f.eks. et nedsat syn eller en psykisk lidelse. Funktionsnedsættelsen kan være fysisk, psykisk, intellektuel (kognitiv) eller sensorisk. Alle former for funktionsnedsættelser er således omfattet af konventionen.

Eksempler på funktionsnedsættelser/handicap:

  • fysiske funktionsnedsættelser,
    fx spastisk lammelse eller lammelse pga. ulykke, gangbesvær, diabetes, forskellige kræftlidelser, hypofyseinsufficiens, hjertelidelser, udtalte smerter i bevægeapparatet, m.fl.

  • psykiske funktionsnedsættelser, fx voldsom angst, depression. skizofreni, psykoser, neuroser, anorexia nervosa, m.fl.

  • kognitive funktionsnedsættelser, fx epilepsi, autisme, ADHD, m.fl.

  • sensoriske funktionsnedsættelser, fx stærkt nedsat syn eller blindhed og stærkt nedsat hørelse eller døvhed.

Dette er kun eksempler, der findes mange forskellige funktionsnedsættelser, og en borger kan have flere funktionsnedsættelser samtidig.


(Lisbeth Søndergaard Raun) #19

Der er tale om handicapkompenserende tilpasning, jf. krav i henhold til FN’s Handicapkonvention, som skal gives til funktionsnedsatte studerende, der ellers risikerer at komme på førtidspension. Der ville være en langt større samfundsmæssig gevinst i at hjælpe disse studerende til at blive selvforsørgende end ved at lade dem sejle deres egen sø.

Dette er fx især gavnligt i forhold til studerende, der kun mangler specialet (Hvorfor bruge en masse penge på den øvrige uddannelse for derefter at forhindre den studerende i at komme i mål?). Både menneskeligt og samfundsøkonomisk ville det være hul i hovedet ikke at hjælpe dem færdige med uddannelsen.

Se fx https://www.information.dk/indland/2017/07/studerende-handicap-maa-opgive-studierne :

“Formand for DH, Thorkild Olesen, mener, at undersøgelsen peger på, at man med det øgede aktivitetskrav »ikke presser de handicappede hurtigere igennem studierne, men helt ud af uddannelsessystemet«. Og det er ikke kun urimeligt, det er også en dårlig forretning for samfundet, vurderer han. For få uger siden udgav SFI en rapport, der konkluderer, at uddannelse er endnu vigtigere for handicappedes tilknytning til arbejdsmarkedet, end det er tilfældet for den øvrige befolkning. »Vi ved, at for mange handicappede er alternativet til at få en uddannelse langvarig offentlig forsørgelse. Det kan simpelthen ikke svare sig for samfundet. Hverken menneskeligt eller økonomisk,« siger Thorkild Olesen.”


(Lisbeth Søndergaard Raun) #20

Se også
https://menneskeret.dk/hoeringssvar/forbud-forskelsbehandling-paa-grund-handicap