Vision for videregående uddannelsespolitik - Overordnet

HVILKET POLITIKOMRÅDE HØRER FORSLAGET IND UNDER?

Skole, Uddannelse og Forskning


NOTE: Vi har valgt at supplere den overordnede vision, som er kogt ned til maksimum anslag med delvisioner under denne digitale høring Det har vi gjort, fordi vi gerne vil sikre, at den måde visionen fortolkes i delvisionerne også indgår i den demokratiske samtale og feedback fra medlemmerne. Vi håber at I vil gå ind og deltage i alle opslagene, da de skal ses i sammenhæng. Delvisionerne vil blive skrevet ind i en revideret udgave i et endeligt visionsforslag som vil møde de fastsatte kriterier, så jeres kommentarer kommer med videre på den måde. Vi ved med andre ord, at vi evt. udfordrer formatet lidt, dog med godkendelse fra POFO koordinationsudvalget.


VISION
Danmark er et af verdens bedste samfund. Det er det i høj grad, fordi vi har turde investere i uddannelse – Danmarks vigtigste råstof.
Derfor er uddannelse ikke noget, man spare på, men noget man investerer i. Vi skal for det første prioritere uddannelse langt højere økonomisk, end vi gør i dag, og så skal vi investere i mere tid til at undervise de studerende, så de kommer bedst muligt igennem og ikke hurtigst muligt ud.
Alt starter og slutter med den studerende. Derfor skal vi skabe de bedste vilkår for meningsfuld læring. Den meningsfulde læring er en proces, der foregår i meget forskellige hastigheder. Den handler om at fordybe sig, være undrende, stille spørgsmål og søge svar. Det er en dannelse, der skal sætte os i stand til at være deltagende, kritiske og empatiske medborgere i demokratiet. Uddannelse skal (ud)danne til både faglige professioner og livsduelighed.
Uddannelse er noget, der kan vare hele livet. Vi skal skabe rum for den livslange læring med mere fleksibilitet og bedre muligheder for efteruddannelse.
I dag har vi et uddannelsessystem, der er målrettet efter ét bestemt aspekt af vores samfund, nemlig den økonomiske gevinst på arbejdsmarkedet. Uddannelsessystemet og forskningen bliver strømline, hvor fokus overvejende er at sikre økonomisk vækst i Danmark. Men uddannelse er meget mere end økonomisk gevinst. Det skal skabe de bedste forudsætninger for det gode liv.
Det kræver bl.a. at vi skal have skabt et frirum, hvor der er plads til, at de enkelte uddannelsesinstitutioner kan skabe rammen om gode uddannelser. Vi skal sætte rammerne for en demokratisk og faglig styring på de enkelte institutioner. Det betyder at styringsdynamikken mellem staten og institutionerne skal nytænkes.
At blive klogere på sig selv og verden kræver trygge rammer, inspiration, og et personligt møde med de mennesker, der skal overlevere læring. Det opnår vi blandt ved at investere massivt i de personer, der udgør systemet, nemlig de ansatte. Det er dem, der inspirerer, udfordre og viser de studerende vej i de mange måder, man kan opnå læring på. En læring, der ikke kun skal sikre et fundament af viden, men også styrke de studerendes forandringskompetencer og mod til at være en igangsætter og medskaber af et bæredygtigt samfund.
Derfor skal de videregående uddannelser ikke blot klæde unge på til at kunne agere i vores nutid, men også i en fremtid, der endnu ikke er fastlagt med allerede eksisterende professioner.


EKSEMPLER PÅ KONKRETE FORSLAG TIL AT UNDERSTØTTE VISIONEN

Se delvisionerne 1, 2, 3, 4.


BAGGRUND FOR VISIONEN

Baggrunden for visionen er, at vi gerne vil videreudvikle Alternativets uddannelsespolitik, fordi vi synes at i praksis er den eksisterende vision ikke omfattende nok, til at agere progressivt i den parlamentariske arena.


HVORDAN ER VISIONEN UDVIKLET?

Udviklingsarbejdet med de videregående uddannelser er delvist initieret på Christiansborg, og delvist af, at Alternativet i Århus valgte at afholde en POLA på området. I alt er der afholdt 3 POLAer i Kbh, Århus & Aalborg. I alt har omkring 60 personer deltaget. Ud over de åbne politiske laboratorier, er der afholdt et fagligt laboratorie, hvor 10 personer, herunder repræsentanter for ansatte, forskere, studerende og erhversliv, deltaget i en ”trygtest”. Skrivearbejdet er initieret af Christiansborg, i dialog med Århus gruppen. Netop fordi processen langt hen ad vejen er initieret af folk på Christiansborg, har vi valgt at lægge et bredere spektrum af den skrevne tekst ud til digital diskussion.


MULIGE ULEMPER

Det vil vi gerne høre jeres bud på!


FORSLAGSSTILLER

Amalie Villesen, amalie.villesen@ft.dk


FORSLAGSSTØTTER

•	Amalie Villesen, amalievillesen@gmail.com 
•	Carolina Magdalena Maier, carolina.maier@ft.dk
•	Søren Frederik Hansen, sorenjoren@gmail.com 
•	Jakob Gorm Andreasen, jakobgorm@gmail.com 
•	Sidsel Toft Petersen, sidsel_toft@hotmail.com
•	Lene Kirkeby Brogaard, lene_brogaard@hotmail.com
•	Fanny Broholm, Fanny.Broholm@ft.dk
•	Rune Langhoff, Rune.Langhoff@ft.dk 
•	Rebecca Helena Berthelsen, r.berthelsen@hotmail.com
•	Tilde Schmidt, tilde.schmidt@gmail.com
1 Like

Jeg har nogle lidt forskelligrettede kommentarer.
Jeg synes, der ligger et principielt spørgsmål gemt i, om vi skal have uddannelsespolitik på forskellige niveauer (skole, ungdom og videregående), eller om vi, som nu, har en fælles uddannelsespolitik. Jeg synes, der er en fordel i at have en stærk samlet vision, men kan også se et behov for mere specifikke politikker. Hvad angår denne politik for de videregående uddannelser, synes jeg, at den har en tendens til at blive for bred og overordnet. Jeg synes også, vi har brug for drøfte, om vi skal reparere på det nuværende system eller om vi skal arbejde for et nyt system. Universiteterne er på mange måde forstenet i en uheldig sammenblanding af gamle og hævdvundne faglige traditioner og en new public management styring.
Den entreprenante uddannelsesdagsorden udpeger en åbning ved faktisk at pege tilbage på en selvstændig og emancipativ uddannelseskultur (som var gængs på universiteter før NPM), som kunne blive løftestang for udviklingen af et nyt innovativt projektbaseret og tværfagligt universitet med god plads til passioneret grundforskning. Jeg kunne godt tænke mig, at der i visionerne blev tænkt en mere visionær vision, fremfor praktiske reformer af det nuværende, men jeg støtter meget, at de studerende får mere tid til deres læreprocesser. Dog kunne den videnskabelige faglighed måske også godt fylde lidt mere i en vision for de videregående uddannelser :slight_smile:.

@hellemdavidsen - jeg har overset din kommentar her. hmmm, ja, det er er godt spørgsmål om det er bedst som én eller som flere. Årsagen til at vi gik i gang processen om at revidere uddannelsespolitikken var bl.a., at da Carolina i foråret var til gymnasieforhandlinger, da kunne vi sagtens agere ud fra hvad vi ikke ville have, og vi formulerede også en respons på forhandlingerne ud fra den eksisterende politik. Men vi manglede demokratisk forankrede visioner, der kunne fungere som fundament for et videre politisk arbejde, og det synes vi krævede en specifikation. Udfordringen er så det meget korte format. Men måske man kunne lave en mellemvej, hvor vi på den ene side har en overordnet uddannelsespolitisk vision, også specifikke politiske visioner inden for hvert område.
Mht de videregående uddannelser, så er jeg meget enig i din analyse. Vi har forsøgt, i delvision 1 at komme med bud på ny form for styrring. Er den for lidt visionær?

@Amalie. Ja, jeg synes måske ikke, at forslagene i delvision 1 er særlig progressive. Det er reformforslag, som ikke for alvor gør op med den teknokratiske kultur, der med NPM har spredt sig på universiteterne. Jeg ved dog ikke, hvad en mere visionær løsning er, da det gamle selvstyrer også var trægt, og da der er faglige kulturer på universiteterne, som udgør deres egne forstenede logikker, og som ikke er nemme at gøre op med lovgivningsmæssigt. Mit forslag vil være - som også angivet i forbindelse med ungdomsuddannelserne - at man eksperimenterer med et nyt format og laver et nyt universitet, et kaospilotuniversitet, ’det frie tværfaglige iværksætteruniversitet’ eller noget lignende og måske endda våger at eksperimentere med at lade private firmaer medfinansiere. Vi skal have sat lysten til og begejstringen ved at tænke, udvikle og erkende først og skabe udviklingsmuligheder og veje, fremfor standarter, der skal styres og kontrolleres. Måske er decentraliseringen i styring og administration væsentligt i den sammenhæng?

Vedr. en eller flere uddannelsespolitikker, så tror jeg, at det vil stå stærkt, hvis man kan have en fælles ramme (fx ’frihed til at lære det, man vil’, ’muligheder for at blive excellent dygtigt til alt’ el. lign.) og så konkretiserer det på forskellige niveauer.
Som også angivet andetsteds synes jeg dog også, der er meget godt at hente i den nuværende uddannelsespolitik.

Jeg ser desværre først dette her nu, og jeg når næppe at få noget modstand inden kl. 20 i aften. Ærgerligt ikke at blive modsagt .
Indledningsvis - Jeg kan ikke se, hvordan har I inddraget erfaringer fra andre landes højere uddannelser – et gæt kunne være Norge, Holland, Tyskland … Her må ligge mange erfaringer?
Der er desuden en bemærkning i delvision 4 om ”dynamisk samspil mellem forskning og læring”. Der må være et krav til universiteterne, at de beskriver, HVORDAN de gør netop det. Lige nu er det jo i vid udstrækning overladt til den enkelte ansatte at få forskning og undervisning til at hænge sammen. Måske kan man bruge ”krav om strategi…” formuleringen ligesom i teksten om omverdenen nedenfor?
Tre andre ting ligger mig på sinde –
• Den politiske styring
• universiteternes samarbejde med omverdenen
• ledelsesstrukturerne.
STYRING Det må være et kardinalpunkt at sikre universiteternes handlefrihed – gerne som selvejende institutioner. Den økonomiske detailstyring er en uskik! Desuden bør en vision omfatte en ny reform – OG en reformpause på ca. 5 år. Giv reformer tid til at virke, og giv universiteterne bare nogle års arbejdsro til at opnå resultater.
VERDEN Hvordan bibeholdes resultaterne af tidligere reformer, nemlig – som I skriver – at universiteterne nu er ”bedre forankret i det samfund, som de er en del af, og [der er] brudt med fastlåste og til tider alt for elitære strukturer.” Vi skal jo ikke bare tilbage til 80’erne, vel?
Det bedste bud, jeg kan se i jeres skriv, er ” Krav [til universiteterne, vel?]om ekstern netværksstrategi: på tværs af universiteter og mellemuniversiteter og det omkringliggende samfund (offentlige institutioner/erhvervslivet/civilsamfund).” Jeg mener, at det skal foldes mere ud. Jeg foreslår en tilføjelse ”De eksterne aftagerpaneler erstattes af interessentpaneler, der indgår i netværksstrategien. Den lineære tankegang om leverandør og aftager erstattes af fleksible og dynamiske opfattelser af samelede fagområder”. Men der skal mere til – denne del er vigtig, for
LEDELSE Vi bør eksplicit gå ind for at bevare den professionelle ledelse. Vi skal ikke tilbage til forne tiders amatørisme på området. Der er behov for en dobbelt faglighed hos lederne på alle niveauer – at kende til fagområdet OG være en god leder. Også her er en frisættelse på sin plads. Ledelsesrummet er for lille p.g.a. politisk detailstyring og uklarhed om medarbejderindflydelsen. Hvordan har jeg ikke noget konkret bud på – men feltet virker på mig lidt fraværende i dokumenterne lige nu.

Der er brug for et radikalt brud med den måde vi tænker de fysiske rammer for videregående uddannelse på. Den videregående uddannelse i Danmark foregår i de samme fysiske rammer, som den har gjort de sidste mange hundrede år: Undervisning foregår primært i undervisningslokaler, som kun er egnet til envejskommunikation. Disse undervisningslokaler befinder sig på store campus afsondret fra resten af samfundet. Undervisere mødes i lærerkollegier og sparrer med ligesindede, men støder her aldrig ind i andre relevante aktører inden for deres faglige felt. Forskere går ud og danner empiri, men haster hurtigt tilbage til skrivebordet og udlægger den endegyldige sandhed i enrum, i elfenbenstårnet.

Det der oftest sker når vi træder ind i videnshallerne er, at de fysiske rammer overtager styringen for hvordan vi skal arbejde med uddannelse. På godt og ondt kender vi alle vores plads og rolle. Der er aldrig en studerende som går ind i et forelæsningslokale og sætter sig ved pulten, hvor forelæseren forventes at tage opstilling. Man kan altid bedømme hvor godt en studerende er forberedt ved at registrere, hvor langt tilbage i lokalet han eller hun sætter sig. Undervisningen strukturers i blokke af 45 minutter uanset, hvad indholdet ellers fordrer. På denne måde bliver vores deltagelse på uddannelserne rituelle handlinger, som i begrænset omfang udfordrer, understøtter og aktiverer vidensdannelse, men blot reproducerer et flere hundrede år gammelt teaterstykke.

Forestil jer i stedet, at uddannelsesinstitutioner frasolgte deres afsondrede campusområder og i stedet investerede i mindre lokationer forskellige steder med specifikt fokus på at understøtte et givent aspekt af en læreproces. Her er plus- og minusstykket.

% stort afsondret campusområde

+Besøg og studiepladser på virksomheder
+Virtuelle rum, der skaber geografisk og tidsmæssig fleksibilitet og samtidig kan forlænge og fastholde læringsrummet for studerende, undervisere og forskere
+Nye mindre geografisk spredte rum til dialog og samarbejde, hvor viden kan diskuteres og udvikles i en understøttende kontekst (arrangere konferencer, videnscafeer, midlertidige arbejdsfællesskaber i mindre lejede/ejede lokaler, walk and talks, udnyttelse af eksisterende offentlige rum osv.)
+Fordybelsesarbejdspladser for medarbejdere og studerende lokaliseret hvor der netop er ro og mulighed for fordybelse (samarbejde med eksisterende rum er oplagt (biblioteker, laboratorier, refugier, spejderhytter osv.)

Nu skal man ikke skylle babyen ud med badevandet og de eksisterende rammer kan bestemt noget, men grænsen for hvad vi kan presse ud af det eksisterende setup er nået. Vil vi mere end det vi allerede kender, er vi nødt til at turde gøre noget helt og aldeles anderledes.

Jeg vil gerne slå til lyd for, at mennesker med funktionsnedsættelser skal have en reel mulighed for at gennemføre en uddannelse.

Se mine forslag Forbud mod diskrimination pga. handicap, sygdom og funktionsnedsættelser i universitetslovgivningen samt Fuld inkorporering af FN's Handicapkonvention i dansk lov og ret