Ny titel:
»Rummelige universitetsuddannelser — Forbud mod diskrimination pga. sygdom, handicap og funktionsnedsættelser i universitetslovgivningen«
Ny ordlyd:
Jeg vil gerne understrege, at Danske Universiteter, Danske Rektorer og Danske Handicaporganisationer har anbefalet, at studerende med svære funktionsnedsættelser skal fritages for studietidsmodellen, uden at universiteterne straffes økonomisk for dette.
1 Synes om
Andre forslag til ændringer i universitetslovgivningen:
Jeg synes, at Alternativet skal afskaffe de mange besparelser på universitetsuddannelserne.
Især er det helt ude i hampen, at der afsættes kortere og kortere tid til specialeskrivning, specialevejledning og specialebedømmelse. Hvor er den faglige kvalitet blevet af?
Burde specialet ikke være den allervigtigste del af uddannelsen og den del, der bør ofres flest penge og mest tid og energi på?
Fremdriftsreformen har betydet, at universiteterne bruger de fleste penge på 1. år af B.A.-uddannnelserne. Fokus er ikke længere på faglig kvalitet, men på kvantitet.
Hvordan får vi ændret systemet, så specialet igen bliver en selvstændig videnskabelig afhandling, hvor der er afsat tid og penge til ordentlig og rigelig specialevejledning af høj faglig kvalitet, en konstruktiv og opbyggelig specialeskrivningsproces og en genindførelse af den skriftlige specialebedømmelse, der sikrer den studerendes retsstilling og en retfærdig og velargumenteret bedømmelse?
Jeg vil også gerne vide, hvad I mener om et forslag om at genindføre muligheden for ekstern specialevejledning, specialeafmelding, sygeorlov i specialeskrivningsperioden og anden form for handicapkompenserende tilpasning for specialestuderende med svære funktionsnedsættelser, herunder indførelse af specialekontrakter med obligatorisk handicapkompenserende tilpasning samt fordeling af specialevejledningssessionerne over den tid, som den funktionsnedsatte studerende har brug for.
På forhånd tak for jeres input!
Se fx
Bliver mit speciale sparet væk?,
KU må ændre specialeregler for at få studerende igennem på normeret tid,
Universitet vil forlænge tiden til at skrive speciale - politiken.dk,
http://medie.cbs.dk/fremdriftsreformen-aeder-af-din-specialetid,
Bliver mit speciale sparet væk?
Forslaget søger medstillere. Der skal være i alt 10 forslagsstillere for at forslaget kan komme videre.
Forslaget er endnu ikke sat i sten, så kom gerne med forslag til forbedringer.
Forslaget har fået ny ordlyd og søger medstillere!
»Forbud mod diskrimination pga. handicap, sygdom og funktionsnedsættelser i universitetslovgivningen«
Definition: Hvad er handicap og funktionsnedsættelser?
FN’s Handicapkonvention bygger på det såkaldte samfundsrelaterede handicapbegreb, hvor fokus flyttes fra individet til samfundets indretning. Handicap opstår i mødet mellem en funktionsnedsættelse og forskellige barrierer.
Funktionsnedsættelsen er det objektivt konstaterbare hos personen, f.eks. et nedsat syn eller en psykisk lidelse. Funktionsnedsættelsen kan være fysisk, psykisk, intellektuel (kognitiv) eller sensorisk. Alle former for funktionsnedsættelser er således omfattet af konventionen.
Eksempler på funktionsnedsættelser/handicap:
-
fysiske funktionsnedsættelser,
fx spastisk lammelse eller lammelse pga. ulykke, gangbesvær, diabetes, forskellige kræftlidelser, hypofyseinsufficiens, hjertelidelser, udtalte smerter i bevægeapparatet, m.fl. -
psykiske funktionsnedsættelser, fx voldsom angst, depression. skizofreni, psykoser, neuroser, anorexia nervosa, m.fl.
-
kognitive funktionsnedsættelser, fx epilepsi, autisme, ADHD, m.fl.
-
sensoriske funktionsnedsættelser, fx stærkt nedsat syn eller blindhed og stærkt nedsat hørelse eller døvhed.
Dette er kun eksempler, der findes mange forskellige funktionsnedsættelser, og en borger kan have flere funktionsnedsættelser samtidig.
Der er tale om handicapkompenserende tilpasning, jf. krav i henhold til FN’s Handicapkonvention, som skal gives til funktionsnedsatte studerende, der ellers risikerer at komme på førtidspension. Der ville være en langt større samfundsmæssig gevinst i at hjælpe disse studerende til at blive selvforsørgende end ved at lade dem sejle deres egen sø.
Dette er fx især gavnligt i forhold til studerende, der kun mangler specialet (Hvorfor bruge en masse penge på den øvrige uddannelse for derefter at forhindre den studerende i at komme i mål?). Både menneskeligt og samfundsøkonomisk ville det være hul i hovedet ikke at hjælpe dem færdige med uddannelsen.
Se fx Studerende med handicap må opgive studierne | Information :
“Formand for DH, Thorkild Olesen, mener, at undersøgelsen peger på, at man med det øgede aktivitetskrav »ikke presser de handicappede hurtigere igennem studierne, men helt ud af uddannelsessystemet«. Og det er ikke kun urimeligt, det er også en dårlig forretning for samfundet, vurderer han. For få uger siden udgav SFI en rapport, der konkluderer, at uddannelse er endnu vigtigere for handicappedes tilknytning til arbejdsmarkedet, end det er tilfældet for den øvrige befolkning. »Vi ved, at for mange handicappede er alternativet til at få en uddannelse langvarig offentlig forsørgelse. Det kan simpelthen ikke svare sig for samfundet. Hverken menneskeligt eller økonomisk,« siger Thorkild Olesen.”
Se også
NB! Vær opmærksom på, at det IKKE er nok at afskaffe fremdriftsreformen, da også ændrede specialeregler indført i 2007 har medført store forhindringer for studerende med funktionsnedsættelser.
Eksempler på de i 2007 ændrede specialeregler, der spænder ben for studerende med funktionsnedsættelser, og som derfor forhindrer denne gruppe studerende i at færdiggøre uddannelsen:
- regler om standardspecialekontrakter uden mulighed for fleksible studieordninger og uden mulighed for dispensation pga. varige handicap, sygdom og funktionsnedsættelser
- tvangstilmelding til specialet, herunder max. 6 mdr. til 1. forsøg, uanset sygdom, handicap og dødsfald i familien, og herefter automatisk tvangstilmelding til 2., henholdsvis 3. forsøg, hvortil der kun er afsat max. 3 mdr. (uden garanti for vejledning, der på mange fag er blevet sparet væk)
- manglende mulighed for specialeafmelding
- manglende mulighed for sygeorlov under specialeskrivning samt
- fravær af specialekontrakter på handicapkompenserende vilkår.
Vær opmærksom på, at det IKKE er nok at afskaffe fremdriftsreformen, da også ændrede specialeregler indført i 2007 har medført store forhindringer for studerende med funktionsnedsættelser.
Eksempler på de i 2007 ændrede specialeregler, der spænder ben for studerende med funktionsnedsættelser, og som derfor forhindrer denne gruppe studerende i at færdiggøre uddannelsen:
- regler om standardspecialekontrakter uden mulighed for fleksible studieordninger og uden mulighed for dispensation pga. varige handicap, sygdom og funktionsnedsættelser
- tvangstilmelding til specialet, herunder max. 6 mdr. til 1. forsøg, uanset sygdom, handicap og dødsfald i familien, og herefter automatisk tvangstilmelding til 2., henholdsvis 3. forsøg, hvortil der kun er afsat max. 3 mdr. (uden garanti for vejledning, der på mange fag er blevet sparet væk)
- manglende mulighed for specialeafmelding
- manglende mulighed for sygeorlov under specialeskrivning samt
- fravær af specialekontrakter på handicapkompenserende vilkår.
Se også høringssvar fra Institut for Menneskerettigheder:
Tilføjelse til forslagsteksten:
»Også reglerne for specialeskrivning indført i 2007 er i strid med FN’s Handicapkonvention, da de har medført ulige store forhindringer for studerende med funktionsnedsættelser. Universiteterne forpligtes derfor til at udarbejde specialekontrakter på handicapkompenserende vilkår (de handicapkompenserende vilkår skal være indskrevet i specialekontrakten inden kontraktens igangsættelse, ellers er kontrakten ugyldig). Ligeledes forpligtes universiteterne til at annullere specialeforsøg påtvunget målgruppen, hvis specialeforsøgene er blevet igangsat uden handicapkompenserende tilpasning indskrevet i kontrakten.«
Hej. Jeg kan godt lide grundessensen i forslaget og er specielt enig i, at øvrige sprog burde opprioriteres i både europæisk og global henseende. Vil dog som tidligere sproglærer nævne, at især læring af de romanske sprog (fransk, italiensk, spansk, portugisisk og rumænsk) vil kunne gøres lettere med en genoplivning af deres fælles udgangspunkt, latin. Generelt vil latinundervisning højne den almene forståelse for grammatik og tilhørende begreber.
Udover de europæiske sprogstammer, burde forslaget indeholde udvalgte verdenssprog fra dominerende asiatiske, slaviske og arabiske sprogstammer, der alle - som fx. i de nordiske lande - har delvist sammenfaldende vokabularium, grammatik eller skriftssprog.
Til handikapdelen vil jeg som tidligere konsulent i kommunikationsudstyr på området anbefale, at brugergrænsefladen skal have meget stor opmærksomhed, og at der skal opstilles klare kriteria for, hvilke fysiske handikap, man har tilbud til.
Mvh
Walther Kjøng
Se mere hér:
samt
Definition: Hvad er handicap og funktionsnedsættelser?
FN’s Handicapkonvention bygger på det såkaldte samfundsrelaterede handicapbegreb, hvor fokus flyttes fra individet til samfundets indretning. Handicap opstår i mødet mellem en funktionsnedsættelse og forskellige barrierer.
Funktionsnedsættelsen er det objektivt konstaterbare hos personen, f.eks. et nedsat syn eller en psykisk lidelse. Funktionsnedsættelsen kan være fysisk, psykisk, intellektuel (kognitiv) eller sensorisk. Alle former for funktionsnedsættelser er således omfattet af konventionen.
Eksempler på funktionsnedsættelser/handicap:
-
fysiske funktionsnedsættelser,
fx spastisk lammelse eller lammelse pga. ulykke, gangbesvær, diabetes, forskellige kræftlidelser, hypofyseinsufficiens, hjertelidelser, udtalte smerter i bevægeapparatet, m.fl. -
psykiske funktionsnedsættelser, fx voldsom angst, depression. skizofreni, psykoser, neuroser, anorexia nervosa, m.fl.
-
kognitive funktionsnedsættelser, fx epilepsi, autisme, ADHD, m.fl.
-
sensoriske funktionsnedsættelser, fx stærkt nedsat syn eller blindhed og stærkt nedsat hørelse eller døvhed.
Dette er kun eksempler, der findes mange forskellige funktionsnedsættelser, og en borger kan have flere funktionsnedsættelser samtidig. Se evt. mere herom på Danske Handicaporganisationers hjemmeside.
Der er som udgangspunkt ikke nogen begrænsninger for, hvilke fysiske handicap man skal have tilbud til.
P.S.: Jeg er selv nysproglig student og var bestemt glad for latin og er enig i dine betragtninger vedr. latin som springbræt til at lære fremmedsprog (ikke mindst de romanske sprog). Men hvis latin skal genindføres som fag i grundskolen/ folkeskolen og i gymnasiet, skal der en skolereform og en gymnasiereform til.
Om opprioritering af sprog:
AlleOs // Alternativet og Sprogstrategi - Opprioritering af fremmedsprog & afskaffelse af dimensionering
Da jeg selv har et fysisk handicap, kan jeg kun tilslutte mig dette forslag 100%
Jerry Jensen.
2 Synes om
Tak! Vil du være medstiller af forslaget?
Klik hér: https://alleos.alternativet.dk/catalog/proposal/view/238
For at blive medstiller, skal du gå til forslaget på AlleOs her: https://alleos.alternativet.dk/catalog/proposal/view/238
Klik på knappen “Bliv medstiller”.
Mindre ændring sidst i forslaget:
"Reglerne for Vejledning af studerende og afleveringsfrist for speciale er i strid med konventionen, da reglerne (Lov nr. 570) ikke indeholder krav om specialekontrakter på handicapkompenserende vilkår.
Uddannelses-, Eksamens- og Kandidatadgangsbekendtgørelsen samt Lov nr. 570 af 06/06/2007 ændres i overensstemmelse hermed. "
Bliv medstiller af forslaget, hvis du - som jeg - mener, at studerende, der har så svære funktionsnedsættelser, at de under uddannelsen er blevet bevilget førtidspension, skal have en reel chance for at gennemføre uddannelsen og - blot i et vist omfang - blive tilknyttet arbejdsmarkedet.
Uddannelse skal vel ikke afhænge af fravær af funktionsnedsættelser og sygdomme, men udelukkende af evner?
Se også underskriftsindsamling på