Forbud mod diskrimination pga. handicap, sygdom og funktionsnedsættelser i universitetslovgivningen

NB! Vær opmærksom på, at det IKKE er nok at afskaffe fremdriftsreformen, da også ændrede specialeregler indført i 2007 har medført store forhindringer for studerende med funktionsnedsættelser.

Eksempler på de i 2007 ændrede specialeregler, der spænder ben for studerende med funktionsnedsættelser, og som derfor forhindrer denne gruppe studerende i at færdiggøre uddannelsen:

  • regler om standardspecialekontrakter uden mulighed for fleksible studieordninger og uden mulighed for dispensation pga. varige handicap, sygdom og funktionsnedsættelser
  • tvangstilmelding til specialet, herunder max. 6 mdr. til 1. forsøg, uanset sygdom, handicap og dødsfald i familien, og herefter automatisk tvangstilmelding til 2., henholdsvis 3. forsøg, hvortil der kun er afsat max. 3 mdr. (uden garanti for vejledning, der på mange fag er blevet sparet væk)
  • manglende mulighed for specialeafmelding
  • manglende mulighed for sygeorlov under specialeskrivning samt
  • fravær af specialekontrakter på handicapkompenserende vilkår.

Vær opmærksom på, at det IKKE er nok at afskaffe fremdriftsreformen, da også ændrede specialeregler indført i 2007 har medført store forhindringer for studerende med funktionsnedsættelser.

Eksempler på de i 2007 ændrede specialeregler, der spænder ben for studerende med funktionsnedsættelser, og som derfor forhindrer denne gruppe studerende i at færdiggøre uddannelsen:

  • regler om standardspecialekontrakter uden mulighed for fleksible studieordninger og uden mulighed for dispensation pga. varige handicap, sygdom og funktionsnedsættelser
  • tvangstilmelding til specialet, herunder max. 6 mdr. til 1. forsøg, uanset sygdom, handicap og dødsfald i familien, og herefter automatisk tvangstilmelding til 2., henholdsvis 3. forsøg, hvortil der kun er afsat max. 3 mdr. (uden garanti for vejledning, der på mange fag er blevet sparet væk)
  • manglende mulighed for specialeafmelding
  • manglende mulighed for sygeorlov under specialeskrivning samt
  • fravær af specialekontrakter på handicapkompenserende vilkår.

Se også høringssvar fra Institut for Menneskerettigheder:

Tilføjelse til forslagsteksten:
»Også reglerne for specialeskrivning indført i 2007 er i strid med FN’s Handicapkonvention, da de har medført ulige store forhindringer for studerende med funktionsnedsættelser. Universiteterne forpligtes derfor til at udarbejde specialekontrakter på handicapkompenserende vilkår (de handicapkompenserende vilkår skal være indskrevet i specialekontrakten inden kontraktens igangsættelse, ellers er kontrakten ugyldig). Ligeledes forpligtes universiteterne til at annullere specialeforsøg påtvunget målgruppen, hvis specialeforsøgene er blevet igangsat uden handicapkompenserende tilpasning indskrevet i kontrakten.«

Se ny dansk oversættelse af FN’s Handicapkonvention på
https://www.lovtidende.dk/pdf.aspx?id=194338

Hej. Jeg kan godt lide grundessensen i forslaget og er specielt enig i, at øvrige sprog burde opprioriteres i både europæisk og global henseende. Vil dog som tidligere sproglærer nævne, at især læring af de romanske sprog (fransk, italiensk, spansk, portugisisk og rumænsk) vil kunne gøres lettere med en genoplivning af deres fælles udgangspunkt, latin. Generelt vil latinundervisning højne den almene forståelse for grammatik og tilhørende begreber.
Udover de europæiske sprogstammer, burde forslaget indeholde udvalgte verdenssprog fra dominerende asiatiske, slaviske og arabiske sprogstammer, der alle - som fx. i de nordiske lande - har delvist sammenfaldende vokabularium, grammatik eller skriftssprog.
Til handikapdelen vil jeg som tidligere konsulent i kommunikationsudstyr på området anbefale, at brugergrænsefladen skal have meget stor opmærksomhed, og at der skal opstilles klare kriteria for, hvilke fysiske handikap, man har tilbud til.
Mvh
Walther Kjøng

Se mere hér:

samt

Definition: Hvad er handicap og funktionsnedsættelser?

FN’s Handicapkonvention bygger på det såkaldte samfundsrelaterede handicapbegreb, hvor fokus flyttes fra individet til samfundets indretning. Handicap opstår i mødet mellem en funktionsnedsættelse og forskellige barrierer.

Funktionsnedsættelsen er det objektivt konstaterbare hos personen, f.eks. et nedsat syn eller en psykisk lidelse. Funktionsnedsættelsen kan være fysisk, psykisk, intellektuel (kognitiv) eller sensorisk. Alle former for funktionsnedsættelser er således omfattet af konventionen.

Eksempler på funktionsnedsættelser/handicap:

  • fysiske funktionsnedsættelser,
    fx spastisk lammelse eller lammelse pga. ulykke, gangbesvær, diabetes, forskellige kræftlidelser, hypofyseinsufficiens, hjertelidelser, udtalte smerter i bevægeapparatet, m.fl.

  • psykiske funktionsnedsættelser, fx voldsom angst, depression. skizofreni, psykoser, neuroser, anorexia nervosa, m.fl.

  • kognitive funktionsnedsættelser, fx epilepsi, autisme, ADHD, m.fl.

  • sensoriske funktionsnedsættelser, fx stærkt nedsat syn eller blindhed og stærkt nedsat hørelse eller døvhed.

Dette er kun eksempler, der findes mange forskellige funktionsnedsættelser, og en borger kan have flere funktionsnedsættelser samtidig. Se evt. mere herom på Danske Handicaporganisationers hjemmeside.

Der er som udgangspunkt ikke nogen begrænsninger for, hvilke fysiske handicap man skal have tilbud til.

P.S.: Jeg er selv nysproglig student og var bestemt glad for latin og er enig i dine betragtninger vedr. latin som springbræt til at lære fremmedsprog (ikke mindst de romanske sprog). Men hvis latin skal genindføres som fag i grundskolen/ folkeskolen og i gymnasiet, skal der en skolereform og en gymnasiereform til.

Om opprioritering af sprog:
AlleOs // Alternativet og Sprogstrategi - Opprioritering af fremmedsprog & afskaffelse af dimensionering

Da jeg selv har et fysisk handicap, kan jeg kun tilslutte mig dette forslag 100%
Jerry Jensen.

2 Synes om

Tak! Vil du være medstiller af forslaget?
Klik hér: https://alleos.alternativet.dk/catalog/proposal/view/238

For at blive medstiller, skal du gå til forslaget på AlleOs her: https://alleos.alternativet.dk/catalog/proposal/view/238
Klik på knappen “Bliv medstiller”.

Mindre ændring sidst i forslaget:
"Reglerne for Vejledning af studerende og afleveringsfrist for speciale er i strid med konventionen, da reglerne (Lov nr. 570) ikke indeholder krav om specialekontrakter på handicapkompenserende vilkår.

Uddannelses-, Eksamens- og Kandidatadgangsbekendtgørelsen samt Lov nr. 570 af 06/06/2007 ændres i overensstemmelse hermed. "

Bliv medstiller af forslaget, hvis du - som jeg - mener, at studerende, der har så svære funktionsnedsættelser, at de under uddannelsen er blevet bevilget førtidspension, skal have en reel chance for at gennemføre uddannelsen og - blot i et vist omfang - blive tilknyttet arbejdsmarkedet.

Uddannelse skal vel ikke afhænge af fravær af funktionsnedsættelser og sygdomme, men udelukkende af evner?

Se også underskriftsindsamling på

Bliv medstiller, hvis du synes, at studerende på fx førtidspension skal have en reel chance for at gennemføre deres uddannelse og få en tilknytning til arbejdsmarkedet på handicapkompenserende vilkår.

NB! Mercados forslag indeholder intet krav om handicapkompenserende tilpasning.
Se mere hér:

og hér: https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/09_september_17/hoeringssvar_vedr._forslag_til_lov_om_forbud_mod_forskelsbehandling_paa_grund_af_handicap.pdf

Institut for Menneskerettigheder skriver bl.a. i sit høringssvar:

“Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, at regeringen vil indføre et forbud mod handicapdiskrimination uden for arbejdsmarkedet. Forbuddet udgør et vigtigt skridt i retningen af at sikre personer med handicaps ret til ligebehandling.
Samtidig finder instituttet det kritisabelt, at udkastet til lovforslag undtager særdeles væsentlige elementer af diskriminationsforbuddet, herunder særligt pligten til rimelig tilpasning. Hvis udkastet gennemføres uændret, er der efter instituttets opfattelse en væsentlig risiko for, at forbuddet ikke vil være et effektivt middel i forhold til at sikre ligebehandling af personer med handicap.
handicap.
Danmark er i medfør af FN’s Handicapkonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) retligt forpligtet til at forhindre, at der sker diskrimination af personer med handicap, herunder den diskrimination som består i nægtelse af rimelig tilpasning. Forpligtelsen til at yde tilpasning i rimeligt omfang udgør en del af kernen af beskyttelsen mod diskrimination på grund af handicap, fordi det ofte er i form af manglende rimelig tilpasning, at personer med handicap bliver forskelsbehandlet.
Efter instituttets opfattelse bør pligten til rimelig tilpasning som minimum indføres på skole-og uddannelsesområdet, fordi dette område er særligt vigtigt for personer med handicaps deltagelse i samfundslivet og mulighed for at opnå beskæftigelse. Endvidere finder instituttet, at den pligt, som offentlige myndigheder i kraft af forpligtelsen til at efterleve handicapkonventionen og EMRK er underlagt til at foretage rimelig tilpasning, bør sikres effektiv håndhævelse ved at lade pligten til rimelig tilpasning indgå i diskriminationsforbuddet.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor:
*At den kommende lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap kommer til at omfatte en forpligtelse til at yde tilpasning i rimeligt omfang, som minimum gældende for offentlige myndigheder og generelt på skole- og uddannelsesområdet.”

Se evt. mere her:

Forslaget er lige nu i høring. Efter dette skal forslaget samle opbakning, for at komme i det Politiske Katalog. Forslaget er åbent for debat.

Forslaget er altså ikke sat i sten, så kom gerne med forslag til forbedringer.

Links til Lov nr. 570 af 06/06/2007( lov om Vejledning af studerende og afleveringsfrist for speciale):

http://www.ft.dk/samling/20061/lovforslag/l179/index.htm https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=100119 Retsinformation

Torsten Gejl har på min opfordring stillet følgende spørgsmål til uddannelses- og forskningsministeren:

(Tak, Torsten!)

1 Synes om

Takket være Torsten Gejl (tak, Torsten!) foreligger der nu en oversigt over frafaldet blandt studerende på førtidspension set i forhold til studerende, der modtager anden økonomisk støtte under uddannelsen, jf. nedenstående link.

Link: http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/sou/spm/136/index.htm

Meget tyder på, at den handicapkompenserende tilpasning til akademisk egnede studerende på førtidspension, dvs. til studerende med de allersværeste funktionsnedsættelser, slet ikke er tilstrækkelig.

Der er således god grund til at få ændret universitetslovgivningen som anført i mit forslag (Se https://alleos.alternativet.dk/catalog/proposal/view/238 samt
Forbud mod diskrimination pga. handicap, sygdom og funktionsnedsættelser i universitetslovgivningen - #21 af LisbethRaun).

Jeg savner ikke mindst specialekontrakter på handicapkompenserende vilkår, dvs. specialekontrakter, hvor der ved kontraktens indgåelse obligatorisk er indskrevet den nødvendige handicapkompenserende tilpasning.

Standardspecialekontrakter, der er blevet påtvunget studerende med svære funktionsnedsættelser, dvs. specialekontrakter uden den nødvendige handicapkompenserende tilpasning indskrevet i kontrakten fra kontraktens begyndelse, skal kunne annulleres.

Jf. Links til Lov nr. 570 af 06/06/2007 (lov om Vejledning af studerende og afleveringsfrist for speciale):

De ønskede ændringer i universitetslovgivningen skal ske med tilbagevirkende kraft, dvs. til 2009, da Danmark ratificerede FN’s Handicapkonvention.


Tilføjelse pr. 14.2.2018:

Hvad der er sket efter høring
Professor Kirsten Ketscher har i et svar den 13.2.2018 beklaget, at FN’s Handicapkonvention endnu ikke er blevet inkorporeret i dansk lovgivning og herunder i det danske uddannelsessystem og i universitetslovgivningen.

Universitetsstuderende kan i ganske få tilfælde klage over diskrimination pga. handicap til Ligebehandlingsnævnet, men det er en langsommelig affære, der kræver yderligere kræfter af de studerende, som i forvejen har de færreste kræfter og ressourcer, og det er langt fra givet, at Ligebehandlingsnævnet med de gældende regler kan give den studerende medhold. Et medhold vil i øvrigt kun betyde, at den studerende får en økonomisk kompensation, ikke at den studerende får sin uddannelse tilbage - og på handicapkompenserende vilkår.

Ligebehandlingsnævnet kan først behandle en klage fra en studerende, når klagen er blevet sendt til rektor (i praksis universitetets rektorsekretariat) og derefter til ministeriet.

Min egen erfaring er, at ministeriet (i praksis embedsmænd) ikke behandler klager over dispensationsansøgninger/ ansøgninger om handicapkompenserende tilpasning, der aldrig er blevet behandlet af universitetet.

Med de nuværende regler kan et universitet således helt ustraffet slippe af sted med at undlade at behandle vigtige dispensationsansøgninger og dermed undlade, dvs. nægte, handicapkompenserende tilpasning, hvilket er i strid med konventionen.

Professor Kirsten Ketscher beklager også, at der i praksis ikke er lighed for loven, da det for de svageste og fattigste grupper er nærmest umuligt at at anlægge og vinde en retssag, der er meget dyr.

2 Synes om

Forslaget er under udvikling efter høringsprocessen. Gruppen af forslagsstillere tager input fra høringsprocessen og beslutter sig derefter for, hvad der skal ske med forslaget.