Takket være Torsten Gejl (tak, Torsten!) foreligger der nu en oversigt over frafaldet blandt studerende på førtidspension set i forhold til studerende, der modtager anden økonomisk støtte under uddannelsen, jf. nedenstående link.
Link: http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/sou/spm/136/index.htm
Meget tyder på, at den handicapkompenserende tilpasning til akademisk egnede studerende på førtidspension, dvs. til studerende med de allersværeste funktionsnedsættelser, slet ikke er tilstrækkelig.
Der er således god grund til at få ændret universitetslovgivningen som anført i mit forslag (Se https://alleos.alternativet.dk/catalog/proposal/view/238 samt
Forbud mod diskrimination pga. handicap, sygdom og funktionsnedsættelser i universitetslovgivningen - #21 af LisbethRaun).
Jeg savner ikke mindst specialekontrakter på handicapkompenserende vilkår, dvs. specialekontrakter, hvor der ved kontraktens indgåelse obligatorisk er indskrevet den nødvendige handicapkompenserende tilpasning.
Standardspecialekontrakter, der er blevet påtvunget studerende med svære funktionsnedsættelser, dvs. specialekontrakter uden den nødvendige handicapkompenserende tilpasning indskrevet i kontrakten fra kontraktens begyndelse, skal kunne annulleres.
Jf. Links til Lov nr. 570 af 06/06/2007 (lov om Vejledning af studerende og afleveringsfrist for speciale):
De ønskede ændringer i universitetslovgivningen skal ske med tilbagevirkende kraft, dvs. til 2009, da Danmark ratificerede FN’s Handicapkonvention.
Tilføjelse pr. 14.2.2018:
Hvad der er sket efter høring
Professor Kirsten Ketscher har i et svar den 13.2.2018 beklaget, at FN’s Handicapkonvention endnu ikke er blevet inkorporeret i dansk lovgivning og herunder i det danske uddannelsessystem og i universitetslovgivningen.
Universitetsstuderende kan i ganske få tilfælde klage over diskrimination pga. handicap til Ligebehandlingsnævnet, men det er en langsommelig affære, der kræver yderligere kræfter af de studerende, som i forvejen har de færreste kræfter og ressourcer, og det er langt fra givet, at Ligebehandlingsnævnet med de gældende regler kan give den studerende medhold. Et medhold vil i øvrigt kun betyde, at den studerende får en økonomisk kompensation, ikke at den studerende får sin uddannelse tilbage - og på handicapkompenserende vilkår.
Ligebehandlingsnævnet kan først behandle en klage fra en studerende, når klagen er blevet sendt til rektor (i praksis universitetets rektorsekretariat) og derefter til ministeriet.
Min egen erfaring er, at ministeriet (i praksis embedsmænd) ikke behandler klager over dispensationsansøgninger/ ansøgninger om handicapkompenserende tilpasning, der aldrig er blevet behandlet af universitetet.
Med de nuværende regler kan et universitet således helt ustraffet slippe af sted med at undlade at behandle vigtige dispensationsansøgninger og dermed undlade, dvs. nægte, handicapkompenserende tilpasning, hvilket er i strid med konventionen.
Professor Kirsten Ketscher beklager også, at der i praksis ikke er lighed for loven, da det for de svageste og fattigste grupper er nærmest umuligt at at anlægge og vinde en retssag, der er meget dyr.