Forslaget søger medstillere. Der skal være i alt 10 forslagsstillere for at forslaget kan komme videre.
Forslaget er endnu ikke sat i sten, så kom gerne med forslag til forbedringer.
Forslaget har fået ny ordlyd og søger medstillere!
»Forbud mod diskrimination pga. handicap, sygdom og funktionsnedsættelser i universitetslovgivningen«
Definition: Hvad er handicap og funktionsnedsættelser?
FN’s Handicapkonvention bygger på det såkaldte samfundsrelaterede handicapbegreb, hvor fokus flyttes fra individet til samfundets indretning. Handicap opstår i mødet mellem en funktionsnedsættelse og forskellige barrierer.
Funktionsnedsættelsen er det objektivt konstaterbare hos personen, f.eks. et nedsat syn eller en psykisk lidelse. Funktionsnedsættelsen kan være fysisk, psykisk, intellektuel (kognitiv) eller sensorisk. Alle former for funktionsnedsættelser er således omfattet af konventionen.
Eksempler på funktionsnedsættelser/handicap:
-
fysiske funktionsnedsættelser,
fx spastisk lammelse eller lammelse pga. ulykke, gangbesvær, diabetes, forskellige kræftlidelser, hypofyseinsufficiens, hjertelidelser, udtalte smerter i bevægeapparatet, m.fl. -
psykiske funktionsnedsættelser, fx voldsom angst, depression. skizofreni, psykoser, neuroser, anorexia nervosa, m.fl.
-
kognitive funktionsnedsættelser, fx epilepsi, autisme, ADHD, m.fl.
-
sensoriske funktionsnedsættelser, fx stærkt nedsat syn eller blindhed og stærkt nedsat hørelse eller døvhed.
Dette er kun eksempler, der findes mange forskellige funktionsnedsættelser, og en borger kan have flere funktionsnedsættelser samtidig.
Der er tale om handicapkompenserende tilpasning, jf. krav i henhold til FN’s Handicapkonvention, som skal gives til funktionsnedsatte studerende, der ellers risikerer at komme på førtidspension. Der ville være en langt større samfundsmæssig gevinst i at hjælpe disse studerende til at blive selvforsørgende end ved at lade dem sejle deres egen sø.
Dette er fx især gavnligt i forhold til studerende, der kun mangler specialet (Hvorfor bruge en masse penge på den øvrige uddannelse for derefter at forhindre den studerende i at komme i mål?). Både menneskeligt og samfundsøkonomisk ville det være hul i hovedet ikke at hjælpe dem færdige med uddannelsen.
Se fx Studerende med handicap må opgive studierne | Information :
“Formand for DH, Thorkild Olesen, mener, at undersøgelsen peger på, at man med det øgede aktivitetskrav »ikke presser de handicappede hurtigere igennem studierne, men helt ud af uddannelsessystemet«. Og det er ikke kun urimeligt, det er også en dårlig forretning for samfundet, vurderer han. For få uger siden udgav SFI en rapport, der konkluderer, at uddannelse er endnu vigtigere for handicappedes tilknytning til arbejdsmarkedet, end det er tilfældet for den øvrige befolkning. »Vi ved, at for mange handicappede er alternativet til at få en uddannelse langvarig offentlig forsørgelse. Det kan simpelthen ikke svare sig for samfundet. Hverken menneskeligt eller økonomisk,« siger Thorkild Olesen.”
Se også
NB! Vær opmærksom på, at det IKKE er nok at afskaffe fremdriftsreformen, da også ændrede specialeregler indført i 2007 har medført store forhindringer for studerende med funktionsnedsættelser.
Eksempler på de i 2007 ændrede specialeregler, der spænder ben for studerende med funktionsnedsættelser, og som derfor forhindrer denne gruppe studerende i at færdiggøre uddannelsen:
- regler om standardspecialekontrakter uden mulighed for fleksible studieordninger og uden mulighed for dispensation pga. varige handicap, sygdom og funktionsnedsættelser
- tvangstilmelding til specialet, herunder max. 6 mdr. til 1. forsøg, uanset sygdom, handicap og dødsfald i familien, og herefter automatisk tvangstilmelding til 2., henholdsvis 3. forsøg, hvortil der kun er afsat max. 3 mdr. (uden garanti for vejledning, der på mange fag er blevet sparet væk)
- manglende mulighed for specialeafmelding
- manglende mulighed for sygeorlov under specialeskrivning samt
- fravær af specialekontrakter på handicapkompenserende vilkår.
Vær opmærksom på, at det IKKE er nok at afskaffe fremdriftsreformen, da også ændrede specialeregler indført i 2007 har medført store forhindringer for studerende med funktionsnedsættelser.
Eksempler på de i 2007 ændrede specialeregler, der spænder ben for studerende med funktionsnedsættelser, og som derfor forhindrer denne gruppe studerende i at færdiggøre uddannelsen:
- regler om standardspecialekontrakter uden mulighed for fleksible studieordninger og uden mulighed for dispensation pga. varige handicap, sygdom og funktionsnedsættelser
- tvangstilmelding til specialet, herunder max. 6 mdr. til 1. forsøg, uanset sygdom, handicap og dødsfald i familien, og herefter automatisk tvangstilmelding til 2., henholdsvis 3. forsøg, hvortil der kun er afsat max. 3 mdr. (uden garanti for vejledning, der på mange fag er blevet sparet væk)
- manglende mulighed for specialeafmelding
- manglende mulighed for sygeorlov under specialeskrivning samt
- fravær af specialekontrakter på handicapkompenserende vilkår.
Se også høringssvar fra Institut for Menneskerettigheder:
Tilføjelse til forslagsteksten:
»Også reglerne for specialeskrivning indført i 2007 er i strid med FN’s Handicapkonvention, da de har medført ulige store forhindringer for studerende med funktionsnedsættelser. Universiteterne forpligtes derfor til at udarbejde specialekontrakter på handicapkompenserende vilkår (de handicapkompenserende vilkår skal være indskrevet i specialekontrakten inden kontraktens igangsættelse, ellers er kontrakten ugyldig). Ligeledes forpligtes universiteterne til at annullere specialeforsøg påtvunget målgruppen, hvis specialeforsøgene er blevet igangsat uden handicapkompenserende tilpasning indskrevet i kontrakten.«
Hej. Jeg kan godt lide grundessensen i forslaget og er specielt enig i, at øvrige sprog burde opprioriteres i både europæisk og global henseende. Vil dog som tidligere sproglærer nævne, at især læring af de romanske sprog (fransk, italiensk, spansk, portugisisk og rumænsk) vil kunne gøres lettere med en genoplivning af deres fælles udgangspunkt, latin. Generelt vil latinundervisning højne den almene forståelse for grammatik og tilhørende begreber.
Udover de europæiske sprogstammer, burde forslaget indeholde udvalgte verdenssprog fra dominerende asiatiske, slaviske og arabiske sprogstammer, der alle - som fx. i de nordiske lande - har delvist sammenfaldende vokabularium, grammatik eller skriftssprog.
Til handikapdelen vil jeg som tidligere konsulent i kommunikationsudstyr på området anbefale, at brugergrænsefladen skal have meget stor opmærksomhed, og at der skal opstilles klare kriteria for, hvilke fysiske handikap, man har tilbud til.
Mvh
Walther Kjøng
Se mere hér:
samt
Definition: Hvad er handicap og funktionsnedsættelser?
FN’s Handicapkonvention bygger på det såkaldte samfundsrelaterede handicapbegreb, hvor fokus flyttes fra individet til samfundets indretning. Handicap opstår i mødet mellem en funktionsnedsættelse og forskellige barrierer.
Funktionsnedsættelsen er det objektivt konstaterbare hos personen, f.eks. et nedsat syn eller en psykisk lidelse. Funktionsnedsættelsen kan være fysisk, psykisk, intellektuel (kognitiv) eller sensorisk. Alle former for funktionsnedsættelser er således omfattet af konventionen.
Eksempler på funktionsnedsættelser/handicap:
-
fysiske funktionsnedsættelser,
fx spastisk lammelse eller lammelse pga. ulykke, gangbesvær, diabetes, forskellige kræftlidelser, hypofyseinsufficiens, hjertelidelser, udtalte smerter i bevægeapparatet, m.fl. -
psykiske funktionsnedsættelser, fx voldsom angst, depression. skizofreni, psykoser, neuroser, anorexia nervosa, m.fl.
-
kognitive funktionsnedsættelser, fx epilepsi, autisme, ADHD, m.fl.
-
sensoriske funktionsnedsættelser, fx stærkt nedsat syn eller blindhed og stærkt nedsat hørelse eller døvhed.
Dette er kun eksempler, der findes mange forskellige funktionsnedsættelser, og en borger kan have flere funktionsnedsættelser samtidig. Se evt. mere herom på Danske Handicaporganisationers hjemmeside.
Der er som udgangspunkt ikke nogen begrænsninger for, hvilke fysiske handicap man skal have tilbud til.
P.S.: Jeg er selv nysproglig student og var bestemt glad for latin og er enig i dine betragtninger vedr. latin som springbræt til at lære fremmedsprog (ikke mindst de romanske sprog). Men hvis latin skal genindføres som fag i grundskolen/ folkeskolen og i gymnasiet, skal der en skolereform og en gymnasiereform til.
Om opprioritering af sprog:
AlleOs // Alternativet og Sprogstrategi - Opprioritering af fremmedsprog & afskaffelse af dimensionering
Da jeg selv har et fysisk handicap, kan jeg kun tilslutte mig dette forslag 100%
Jerry Jensen.
2 Synes om
Tak! Vil du være medstiller af forslaget?
Klik hér: https://alleos.alternativet.dk/catalog/proposal/view/238
For at blive medstiller, skal du gå til forslaget på AlleOs her: https://alleos.alternativet.dk/catalog/proposal/view/238
Klik på knappen “Bliv medstiller”.
Mindre ændring sidst i forslaget:
"Reglerne for Vejledning af studerende og afleveringsfrist for speciale er i strid med konventionen, da reglerne (Lov nr. 570) ikke indeholder krav om specialekontrakter på handicapkompenserende vilkår.
Uddannelses-, Eksamens- og Kandidatadgangsbekendtgørelsen samt Lov nr. 570 af 06/06/2007 ændres i overensstemmelse hermed. "
Bliv medstiller af forslaget, hvis du - som jeg - mener, at studerende, der har så svære funktionsnedsættelser, at de under uddannelsen er blevet bevilget førtidspension, skal have en reel chance for at gennemføre uddannelsen og - blot i et vist omfang - blive tilknyttet arbejdsmarkedet.
Uddannelse skal vel ikke afhænge af fravær af funktionsnedsættelser og sygdomme, men udelukkende af evner?
Se også underskriftsindsamling på
Bliv medstiller, hvis du synes, at studerende på fx førtidspension skal have en reel chance for at gennemføre deres uddannelse og få en tilknytning til arbejdsmarkedet på handicapkompenserende vilkår.
NB! Mercados forslag indeholder intet krav om handicapkompenserende tilpasning.
Se mere hér:
Institut for Menneskerettigheder skriver bl.a. i sit høringssvar:
“Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, at regeringen vil indføre et forbud mod handicapdiskrimination uden for arbejdsmarkedet. Forbuddet udgør et vigtigt skridt i retningen af at sikre personer med handicaps ret til ligebehandling.
Samtidig finder instituttet det kritisabelt, at udkastet til lovforslag undtager særdeles væsentlige elementer af diskriminationsforbuddet, herunder særligt pligten til rimelig tilpasning. Hvis udkastet gennemføres uændret, er der efter instituttets opfattelse en væsentlig risiko for, at forbuddet ikke vil være et effektivt middel i forhold til at sikre ligebehandling af personer med handicap.
handicap.
Danmark er i medfør af FN’s Handicapkonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) retligt forpligtet til at forhindre, at der sker diskrimination af personer med handicap, herunder den diskrimination som består i nægtelse af rimelig tilpasning. Forpligtelsen til at yde tilpasning i rimeligt omfang udgør en del af kernen af beskyttelsen mod diskrimination på grund af handicap, fordi det ofte er i form af manglende rimelig tilpasning, at personer med handicap bliver forskelsbehandlet.
Efter instituttets opfattelse bør pligten til rimelig tilpasning som minimum indføres på skole-og uddannelsesområdet, fordi dette område er særligt vigtigt for personer med handicaps deltagelse i samfundslivet og mulighed for at opnå beskæftigelse. Endvidere finder instituttet, at den pligt, som offentlige myndigheder i kraft af forpligtelsen til at efterleve handicapkonventionen og EMRK er underlagt til at foretage rimelig tilpasning, bør sikres effektiv håndhævelse ved at lade pligten til rimelig tilpasning indgå i diskriminationsforbuddet.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor:
*At den kommende lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap kommer til at omfatte en forpligtelse til at yde tilpasning i rimeligt omfang, som minimum gældende for offentlige myndigheder og generelt på skole- og uddannelsesområdet.”
Se evt. mere her: