Forbud mod diskrimination pga. handicap, sygdom og funktionsnedsættelser i universitetslovgivningen


(Alternativet) #41

(Alternativet) #42

Forslaget søger lige nu opbakning fra medlemmerne. Hvis forslaget får positiv opbakning fra medlemmerne, så kommer det i det politiske katalog til løbende validering af alle medlemmer.


(Alternativet) #43

(Lisbeth Søndergaard Raun) #44

Forslaget om Forbud mod diskrimination pga. handicap, sygdom og funktionsnedsættelser i universitetslovgivningen har skiftet status og søger nu opbakning.

Du kan stemme om forslaget, hvis du er medlem af Å. Mindst 40 medlemmer skal have taget stilling inden fristen den 01.03.2018, men jeg ser gerne, at så mange medlemmer som overhovedet muligt tager stilling inden fristen den 01/03/2018.

Forslaget skal samlet set have opnået en positiv score for at komme med i det politiske katalog. Husk, at du skal være logget ind for at kunne stemme.

På forslagets side kan der stemmes ved at besvare spørgsmålet “Hvad er din holdning til forslaget?”

Der er 5 svarmuligheder, og der skal klikkes ved den svarmulighed, som bedst matcher ens egen holdning til forslaget. (Du er meget velkommen til at klikke ved svarmuligheden “Meget for”!).

Link: https://alleos.alternativet.dk/catalog/proposal/view/238

På forhånd tak!


(Lisbeth Søndergaard Raun) #45

Husk at stemme for forslaget inden fristen den 01/03/2018!


(Lisbeth Søndergaard Raun) #46

Husk, at der kan stemmes på forslaget til og med den 28.2.2018 - og spred gerne budskabet! (På Dialog kan du stille spørgsmål til forslaget, som jeg gerne besvarer. Husk, at du skal være logget ind som medlem for at kunne stemme).


(Lisbeth Søndergaard Raun) #47

Der kan stemmes om forslaget “Forbud mod diskrimination pga. handicap, sygdom og funktionsnedsættelser i universitetslovgivningen” frem til og med den 28.2.2018. Alle medlemmer opfordres til at stemme!
Du finder afstemningen hér (og du er velkommen til at klikke ved “meget for”!): https://alleos.alternativet.dk/catalog/proposal/view/238

Mindst 40 medlemmer skal have givet deres mening til kende inden fristen, men jeg ser gerne, at så mange medlemmer af Å som muligt giver deres mening til kende. Så hvis du ikke allerede har stemt, så skynd dig ind at stemme!
Husk, at du skal være logget ind som medlem af Å for at kunne deltage i afstemningen.

På forhånd tak!

P.S. Jeg svarer gerne på evt. spørgsmål. Skriv enten på Dialog (Forbud mod diskrimination pga. handicap, sygdom og funktionsnedsættelser i universitetslovgivningen), vha. chatfunktionen på AlleOs eller til min e-mail-adresse, som du finder under min medlemsprofil på AlleOs.


(Lisbeth Søndergaard Raun) #48

De senere års universitetsreformer går ikke blot ud over uddannelsernes faglige kvalitet, der er i frit fald, men diskriminerer også akademisk egnede studerende, der har så vidtgående funktionsnedsættelser, at de er blevet bevilget førtidspension, men som med en effektiv beskyttelse mod diskrimination pga. handicap i universitetslovgivningen ville kunne gennemføre deres uddannelse og komme ud på arbejdsmarkedet på handicapkompenserende vilkår - til gavn både for sig selv og for det danske samfund.

De kontraproduktive og diskriminerende universitetsreformer omfatter - ud over fremdriftsreformen - navnlig de specialeregler (Lov nr. 570 af 06/06/2007 om Vejledning af studerende og afleveringsfrist for speciale), der blev indført i 2007, og som lovgiverne endnu ikke har taget initiativ til at ændre trods lovens uheldige konsekvenser for funktionsnedsatte studerende (navnlig studerende med mere vidtgående funktionsnedsættelser).

Links:
*http://www.ft.dk/samling/20061/lovforslag/l179/index.htm
*https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=100119
*https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=10047

Loven om specialeregler levner ingen mulighed for fleksibilitet, ingen mulighed for dispensation pga. varige handicap og funktionsnedsættelser, ingen mulighed for specialeafmelding (uanset sygdom, handicap m.v.) og ingen mulighed for sygeorlov under specialeskrivning.
Loven indeholder stadig ikke specialekontrakter på handicapkompenserende vilkår, men udelukkende standardspecialekontrakter og tvangstilmelding til specialet (uden mulighed for afmelding og uden mulighed for orlov).
I sin nuværende form straffer den gældende lov om specialeregler de studerende, der har de sværeste funktionsnedsættelser.
I sin nuværende form er loven om specialeregler ekskluderende, kortsynet og i strid med FN’s Handicapkonvention.
Det samme kan siges om fremdriftsreformen.

Den handicapkompenserende tilpasning i universitetslovgivningen er i det hele taget utilstrækkelig, ikke mindst for studerende med de sværeste funktionsnedsættelser.
Som universitetslovgivningen i dag er skruet sammen, skal studerende med funktionsnedsættelser søge om dispensation, hvis de skal have bedre vilkår. Kravet om dispensationsansøgninger er ikke alene urimeligt og i strid med konventionen (jf. professor Kirsten Ketschers indlæg i Uniavisen, se fx https://uniavisen.dk/handicappede-studerende-har-retskrav-paa-ligebehandling/). Det er også uheldigt, fordi ikke alle dispensationsansøgninger behandles, hvilket skyldes den øgede administrative byrde i forbindelse med fremdriftsreformen. Det truer endvidere den funktionsnedsatte studerendes retssikkerhed, fordi der ikke kan klages over dispensationsansøgninger (ansøgninger om handicapkompenserende tilpasning), som universiteterne vælger at ignorere.
Studerende med de sværeste funktionsnedsættelser har reelt ingen rettigheder. Med de nuværende regler kan et universitet helt ustraffet slippe af sted med at undlade at behandle vigtige dispensationsansøgninger og dermed undlade, dvs. nægte, handicapkompenserende tilpasning, hvilket er i strid med konventionen og til stor skade for de forurettede.

Det er nødvendigt at ændre universitetslovgivningen, hvis universitetslovgivningen skal leve op til kravene i FN’s Handicapkonvention. Fremdriftsreformen skal naturligvis afskaffes.
Men et andet vigtigt skridt på vejen er at gøre det obligatorisk for universiteterne at tilbyde og udarbejde specialekontrakter på de nødvendige handicapkompenserende vilkår - også med tilbagevirkende kraft, jf. mit forslag https://alleos.alternativet.dk/catalog/proposal/view/238.
Standardspecialekontrakter uden den nødvendige handicapkompenserende tilpasning indskrevet i selve specialekontrakten senest på datoen for kontraktens igangsættelse skal kunne erklæres ugyldige og annulleres.

Den studerende skal i stedet have tilbudt en specialekontrakt med den nødvendige handicapkompenserende tilpasning indskrevet i selve specialekontrakten senest på datoen for kontraktens indgåelse (jf. den lovpligtige beskyttelse mod diskrimination pga. handicap inden for arbejdsmarkedet), herunder alle tre specialeforsøg og ikke mindst specialevejledning fordelt over den tid, som den funktionsnedsatte studerende har brug for.
Den studerende må ikke kunne fratages specialevejledning og feedback pga. sine funktionsnedsættelser.
Det skal også være muligt at afmelde specialekontrakter og specialeforsøg pga. sygdom og forværring af funktionsnedsættelser. Ideelt set bør retten til specialeafmelding udvides, så specialeafmelding også er mulig, når universitetet ikke kan eller ikke vil finde en egnet specialevejleder med de nødvendige faglige kvalifikationer (se mere herom på Opgør med neoliberalismen og med konkurrencestaten).

Andre kontraproduktive og kortsigtede universitetsreformer er bl.a. de voldsomme besparelser (udsultning) (også via finanslovene) og dimensioneringen på vigtige sprogfag som Fransk og Tysk, jf. mit forslag https://alleos.alternativet.dk/catalog/proposal/view/245

Universitetsreformerne og den nuværende universitetslovgivning tager ikke hensyn til de faglige resultater, som studerende med (svære) funktionsnedsættelser har opnået, og som de vil kunne opnå med den rette handicapkompenserende tilpasning (herunder specialeskrivning og færdiggørelse af uddannelsen).

Den nuværende universitetslovgivning fastlåser, straffer og ekskluderer studerende med mere vidtgående funktionsnedsættelser og medvirker til at forværre eksisterende funktionsnedsættelser og skabe nye funktionsnedsættelser.
Den nuværende universitetslovgivning har i sidste ende som konsekvens, at studerende med funktionsnedsættelser ikke blot mister uddannelsen, men også helt mister adgangen til arbejdsmarkedet, dels fordi de nægtes adgang til gennemførelse af deres uddannelse på de nødvendige handicapkompenserende vilkår, dels fordi deres funktionsnedsættelser forværres pga. de nuværende regler i universitetslovgivningen.
Det er et stort og helt unødvendigt ressourcespild, det er både kontraproduktivt og menneskeligt og økonomisk uforsvarligt, og det er ikke mindst i strid med konventionen.

NB! Vidste du, at der er langt bedre beskyttelse mod diskrimination pga. handicap og langt større sandsynlighed for at blive bevilget kvalificeret og tilstrækkelig specialevejledning (og anden vejledning) fra en vejleder tilknyttet universitetet, hvis specialet/specialeforløbet indgår som en integreret del af en ph.d.-uddannelse (4+4)? Det er dog langt fra alle studerende, der kan indskrives på denne ordning.

Hvis du endnu ikke er overbevist om nødvendigheden af tilstrækkelig og effektiv beskyttelse mod diskrimination pga. handicap i bl.a. universitetslovgivningen, kunne du stille dig selv spørgsmålet:
“Hvorfor skal der være effektiv beskyttelse mod diskrimination pga. handicap inden for arbejdsmarkedet, når der ikke er den samme effektive beskyttelse mod diskrimination pga. handicap i uddannelsessystemet og herunder ikke mindst i universitetslovgivningen?”


(Lisbeth Søndergaard Raun) #49

NB! Forslaget er selvfinansierende. Faktisk er der både en betydelig menneskelig og samfundsøkonomisk gevinst ved forslaget. (Husk at stemme senest den 28.2.2018!)


(Christine Madsen) #50

VIVE har undersøgt handicappedes beskæftigelse og uddannelse

VIVE er Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

VIVE’s seneste rapport om handicappedes beskæftigelse og uddannelse udkom i maj 2017.

VIVE’s rapport understøtter Lisbeths påstand om at forslaget er selvfinansierende og at der både er en betydelig menneskelig og samfundsøkonomisk gevinst ved forslaget.

VIVE konkluderer nemlig, at handicappede vil få endnu sværere ved at få job fremover på grund af manglende uddannelse.

Rapporten viste bl.a. at
Tæt på halvdelen af dem, der har en væsentlig funktionsnedsættelse, har ikke en uddannelse, der giver dem specifikke formelle kompetencer til at udføre et job på.

Problemet størst blandt unge handicappede:
Ser vi alene på de 20- til 35-årige, har 60 procent med et større handicap hverken fuldført en erhvervsuddannelse eller er i gang med at tage en uddannelse. I gruppen af personer uden handicap er det tilsvarende tal 25 procent.

VIVE skriver, at sammenhængen imellem uddannelse og jobmuligheder er stærkere for personer med handicap end for personer uden handicap:

Personer med handicap, der har en lang videregående uddannelse, har næsten samme sandsynlighed for at være i beskæftigelse som andre. Men personer med handicap, som ikke har en kompetencegivende uddannelse, har næsten 40 procent lavere sandsynlighed for at være i beskæftigelse.

LINK:
Handicappede får endnu sværere ved at få job fremover


(Alternativet) #51

Dette forslag er i det politiske katalog og under løbende validering. Alle medlemmer kan angive deres holdning til forslaget.


(Lisbeth Søndergaard Raun) #52

Er der virkelig stadig medlemmer af Alternativet, der ikke kan se, at det er tvingende nødvendigt at få inkorporeret FN’s Handicapkonvention i dansk lovgivning NU?


(Lisbeth Søndergaard Raun) #53

Jeg ville sådan ønske, at Alternativet ville bruge dette forslag som et reelt lovgivningsforslag, også under valgkampen til det forestående folketingsvalg i 2019.

Dansk Folkeparti har allerede et forslag om nødvendig hensyntagen til funktionsnedsatte studerende*. Hvorfor skal Å stå tilbage for DF?

På forhånd tak!

Lisbeth.

*Se mere hér: https://danskfolkeparti.dk/wp-content/uploads/2018/09/Handicaps_i_Uddannelsessystemet.pdf


(Christine Madsen) #54

Lisbeth har fuldstændig ret!

Hvorfor bliver medlemmernes forslag ikke en del af den officielle politik?

Og hvorfor traf POFO afgørelse om fælles politik til valgkamp uden forudgående inddragelse af medlemmerne, som det er forudsat i vores vedtægter?


(Christine Madsen) #55

Kære alle

OPFORDRING: Sæt jer ind i Lisbeths forslag og overvej, om det bør indgå i vores valgkamp og evt. fremsættes som lovforslag

Det er et fuldt gennenmarbejdet og velbegrundet forslag.

Det burde være oplagt Alternativ politik:

Inkorporer FN’s Handicapkonventionen i dansk lovgivning!

Forslaget her handler om at indkorporere Handicapkonventionen i universitetslovgivningen.

Men hvis man skulle fortsætte: Også alle andre steder i skole- og uddannelseslovgivning.

Det vedrører på samme tid

  • ligestillingspolitik

  • skole-, ungdoms og videreuddannelses-politik

  • socialpolitik og økonomi

  • boligpolitik og ghettopakken

Lisbeth linker desuden til DFs meget flotte oplæg - som jeg gentager her, fordi det er godt at lære af:

Sammenfatter man grundlaget for Lisbeths og DF´s forslag:

  • Handicapkonventionen er ikke inkorporeret i skole- og uddannelsessystemet.

  • Bl.a.derfor fejler inklusion i folkeskolen - til skade for både handicappede og normaltfungerende.

  • Derfor forhindres unge handicappede ofte i at tage en uddannelse, som kan gøre det muligt for dem at få et job.

  • Derfor er der en uforholdsmæssigt stor del handicappede - og flere end nødvendigt - der lander på livslang offentlig forsørgelse.

  • Derfor lander en uforholdsmæssigt stor del af handicappede og sygdomsramte økonomisk på samfundets bund.

Supplerende relation til boligpolitik og ghettopakke:

Fattige handicappede, sygdomsramte og mennesker med funktionsnedsættelser tæller med i 2 af de 5 ghettokriterier: Indkomstniveau og “udenfor arbejdsmarkedet”.

  • de (vi) er med til at trække indkomstniveauet ned i de områder, de (vi) har råd til at bo - nemlig oftest almene boliger, evt. integrerede almene ældreboliger (hvis korrekte navn er ældre- og handicapboliger)

  • de (vi) er på grund af sygdom, funktionsnedsættelser og handicap ofte på kontanthjælp, sygedagpenge eller førtidspension og tæller dermed med som "udenfor arbejdsmarkedet" i ghettokriterierne!


(Mette Rose Nielsen) #56

Hej Lisbeth,

Jeg vil meget gerne snakke med dig om dit forslag, som jeg synes er virkelig godt. Har du mulighed for at skrive en pm til mig hurtigst muligt ? Har en debat på handicapområdet tirsdag og et kampagneholds-møde på lørdag.

Kh. Mette Rose Nielsen


(Michelle Lauritsen) #58

Epilepsi er ikke et kognitivt handicap - det er en neurologisk sygdom, der kan lede til både kognitive og fysiske sygdomme alt efter hvordan epilepsien rammer. På samme måde som multipel sklerose.
Hvis epilepsi skal på, så bør multipel sklerose også på - men ikke under kognitive handicaps.

Epilepsi er en af de hyppigste neurologiske sygdomme. Det er ikke én sygdom, men en fællesbetegnelse for en række tilstande med forskellige årsager, ytringsformer og prognoser. Fællesnævneren er tilbagevendende epileptiske anfald.

Citat fra Epilepsiforeningens hjemmeside.

Epilepsi kan give permanente skader i hjernen, alt efter hvor godt en person er anfaldsreguleret og hvilken type anfald vedkommende har.