Sprogstrategi - Økonomisk opprioritering af ikke-engelske fremmedsprog & afskaffelse af dimensionering på samme

Udvikling af konkrete politiske forslag Politisk Katalog (vær med til at vurdere det)
1

Forslagets tekst

Danmark er et lille land og kan ikke klare sig med engelsk som fremmedsprog alene!
Derfor skal Danmark for at sikre det nødvendige antal kandidater med stærke kompetencer i ikke-engelske fremmedsprog (især fransk, tysk, spansk, kinesisk, russisk og arabisk) ved massiv finansiering opprioritere fremmedsprog i hele uddannelsessystemet, herunder ikke mindst på universiteterne og andre videregående uddannelsesinstitutioner, hvor uddannelser i og med ikke-engelske fremmedsprog helt skal fritages for dimensionering - også på kandidatuddannelserne (!) - og sikres langt bedre finansiering.

Regeringens nye sprogstrategi stopper ikke sprogdøden, da regeringen ikke vil afsætte de penge, der er nødvendige til sproguddannelserne. Hvis finansieringen og rekrutteringen til uddannelserne ikke bliver bedre, hænger uddannelserne i en tynd tråd.

Politikerne skal give uddannelsesinstitutionerne og deres uddannelser i og med ikke-engelske fremmedsprog langt bedre rammevilkår, herunder ikke mindst ved afskaffelse af dimensioneringsplanen, der på baggrund af diskutable arbejdsløshedstal har høvlet 30 % af optaget på kandidatuddannelserne i fremmedsprog.

Derudover skal finansieringen af sproguddannelserne ske ved at hæve taxametertilskuddet til uddannelserne betragteligt, og endelig skal kravene om fortsatte besparelser, der fjerner midlerne til at opretholde den fornødne forskningsbaserede undervisning og vejledning af høj faglig kvalitet, helt fjernes.

Sprog er nøglen til verden. Sprog åbner døre til verden og fremmer fredelig sameksistens og forståelse for andre kulturer og levemåder.

Udfordring forslaget skal løse

Sikre produktionen af færdiguddannede kandidater i ikke-engelske fremmedsprog samt forhindre sproguddannelsernes død, således at universiteterne m.v. også i fremtiden er i stand til at uddanne kandidater med stærke kompetencer i fremmedsprog.

Potentielle ulemper ved forslaget

Det er indlysende, at investering i kvalitet - og navnlig høj faglig kvalitet - i fremmedsprogskompetencer - koster (jf. Regeringens nye sprogstrategi stopper ikke sprogdøden).

Men investeringerne i indlæring, uddannelse og anvendelse af ikke-engelske fremmedsprog på højt niveau er afgørende, hvis Danmark skal bidrage til verdensfreden og klodens overlevelse og sikre sig vigtige handelsaftaler uden misforståelser, indflydelse i EU og internationalt samt korrekt forståelse for og nødvendigt samarbejde med andre lande, hvor modersmålet ikke er engelsk.

På den korte bane vil forslaget således koste en del (dog langt fra så meget, som fx uddannelse i medicin koster - og langt fra så meget, som militær oprustning koster), men på den lange bane har Danmark slet ikke råd til ikke at investere i indlæring, uddannelse og anvendelse af ikke-engelske fremmedsprog og deres kulturer.

(NB!
På Sprogstrategi - Økonomisk opprioritering af ikke-engelske fremmedsprog & afskaffelse af dimensionering på samme - #41 af LisbethRaun kan der nu ses en samling af relevante links samt et indlæg, hvor jeg argumenterer for, at også de danske medier (tv og radio) bør orientere sig langt mere mod ikke-engelsksprogede udsendelser, programmer, serier og musik, ikke mindst fordi det ensidige fokus på det engelsksprogede område indsnævrer befolkningens, navnlig ungdommens, forståelse for og accept af ikke-engelske sprogområder og kulturer.)

Hvordan forslaget er udarbejdet

Jeg har selv oplevet de voldsomme besparelser på universiteternes sproguddannelser og besparelsernes katastrofale konsekvenser i form af stærkt faldende fagligt niveau, faglukninger, fyring af forskere, manglende specialevejledning, utilstrækkeligt antal kandidater med stærke kompetencer i fremmedsprog samt udsmidning af studerende med funktionsnedsættelser trods deres høje faglige niveau i fremmedsprog (se https://alleos.alternativet.dk/catalog/proposal/view/238)
og er som tidligere oversætter i Europa-Parlamentet opmærksom på, at
Danmark har et påtrængende behov for at opprioritere indlæring og brug af fremmedsprog på alle niveauer, fra grundskole til universitet, i EU-institutionerne og i international sammenhæng.

Dansk Industri har råbt vagt i gevær over manglen på kandidater med stærke fremmedsprogskompetencer i bl.a. tysk og fransk. CBS har - samtidig med at der i EU-institutionerne mangler dansksprogede tolke - lukket sine tolkeuddannelser.

Uden stærke ikke-engelske fremmedsprogskompetencer mister Danmark vigtig forståelse for den ikke-engelske omverden, vigtige handelsaftaler og indflydelse i EU og internationalt.

Danmark er medlem af EU, og med det forestående Brexit går der rygter om, at engelsk som officielt EU-sprog er på vej ud. Tyskland og Frankrig vil med Brexit få endnu større indflydelse på EU-samarbejdet, og det vil kræve flere danskere med stærke kompetencer i bl.a. fransk og tysk.

Globalt set er kendskab til ikke-engelske fremmedsprog og deres kulturer en berigelse og afgørende for at fremme og bevare freden og for at undgå krige og konflikter.

Hvem har været inddraget

Jeg har kontakt til bl.a. Dansk Magisterforening, Dansk Industri samt flere fremtrædende sprogforskere med vigtig viden på området, herunder Hanne Leth Andersen, rektor for Roskilde Universitet, Lisbeth Verstraete-Hansen, lektor i fransk ved KU, Sebastien Doubinsky, lektor i fransk ved AU, og Jens Erik Mogensen, lektor i tysk og prodekan for KU’s humanistiske fakultet.

Se også:
https://www.fla.de/wp/dailys/dansk-industri-slaar-alarm-alt-faa-kan-tale-tysk/

https://jyllands-posten.dk/

På Sprogstrategi - Økonomisk opprioritering af ikke-engelske fremmedsprog & afskaffelse af dimensionering på samme kan ses flere links.

Hvad der er sket efter høring

Listen over ikke-engelske fremmedsprog er IKKE udtømmende!
Vi har udvalgt nogle af de ikke-engelske fremmedsprog (fransk, tysk, spansk, kinesisk, russisk og arabisk), hvor det i første omgang er afgørende, at Danmark investerer massivt i indlæring, uddannelse og anvendelse af ikke-engelske fremmedsprog. Listen kan efter behov udvides til at omfatte andre sprog, herunder fx italiensk, portugisisk, hindi, japansk, polsk, tyrkisk og kasakhisk…

Massive investeringer i indlæring (og herunder i kandidatuddannelser uden dimensionering (!) i ikke-engelske fremmedsprog) og brug af ikke-engelske fremmedsprog er nødvendig af flere årsager:

*Indflydelse
I EU-regi er stærke kompetencer i navnlig fransk og tysk afgørende for at sikre Danmark indflydelse. Frankrig og Tyskland er stadig primus motorer i EU, ikke mindst efter Brexit.

*Handel
Både i EU og internationalt er stærke kompetencer i ikke-engelske fremmedsprog afgørende, hvis Danmark skal sikre sig indflydelse og vigtige handelsaftaler.
At kunne begå sig flydende på det modersmål, der tales i et land, som Danmark vil handle med, er afgørende for at undgå misforståelser og sikre sig vigtige handelsaftaler.

*Fredsprojekt (tolerance, åbenhed og fredelig sameksistens)
Sidst, men ikke mindst, er stærke kompetencer i ikke-engelske fremmedsprog vigtige, hvis Danmark ikke skal lukke sig om sig selv og helt miste forståelsen for og tolerancen over for lande og kulturer, hvor modersmålet ikke er engelsk.

#sprog #kultur #sprogstrategi #SprogÅbnerVerden #SprogErNøglenTilVerden
#indflydelse #handel #EU #fred

Forslagsstillere

  1. Lisbeth Søndergaard Raun
  2. Anne-Marie Gertsen
  3. Charlotte Torp Møller
  4. Gitte Rasmussen
  5. Kenneth Degnbol
  6. Kirsten Refsing
  7. Lars Frisdahl
  8. Niels Christiansen
  9. Nina Svane-Mikkelsen
  10. Poul Brandrup

Status på forslaget

Status: Politisk Katalog

Dette forslag er i det politiske katalog og under løbende validering. Alle medlemmer kan angive deres holdning til forslaget.

Du kan vurdere forslaget på AlleOs

2 Synes om
2

Jeg mener at listen bør fjernes - idet den (selv om den ikke er udtømmende) lægger op til et fortsat fokus på en relativt snæver kulturkreds - særligt når den gentages 2 linjer senere, og tysk og fransk atter ævnes senere. Alternativt kunne den udvides med kinesisk, arabisk,russisk, hindi, swahili og japansk - fx (listen er ikke udtømmende)

Øh - har dem der er nævnt i linksene været inddraget?

Hvilke sprogforskere?

Det meste af afsnittet er ikke ulemper, men argumenter FOR at forslaget er nødvendigt. De sidste 2 (lange) helsætninger er en ordret gentagelse af forslaget …

1 Synes om
3

Jeg har ændret lidt i mit oprindelige forslag og afventer uddybende svar fra relevante sprogforskere.

4

Ændringsforslag:
Danmark kan ikke klare sig med engelsk som fremmedsprog alene! Derfor skal Danmark for at sikre det nødvendige antal kandidater med stærke kompetencer i ikke-engelske fremmedsprog (herunder navnlig sprog som fransk, tysk og spansk - listen er dog ikke udtømmende!) ved massiv finansiering opprioritere fremmedsprog i hele uddannelsessystemet, herunder ikke mindst på universiteterne og andre videregående uddannelsesinstitutioner, hvor uddannelser i ikke-engelske fremmedsprog helt skal fritages for dimensionering og sikres langt bedre finansiering.
Politikerne skal give uddannelsesinstitutionerne og deres sprogfagsuddannelser langt bedre rammevilkår, herunder ikke mindst ved afskaffelse af dimensioneringsplanen, der på baggrund af diskutable arbejdsløshedstal har høvlet 30 % af optaget på kandidatuddannelserne i fremmedsprog. Derudover skal finansieringen af sproguddannelserne ske ved at hæve taxametertilskuddet til uddannelserne betragteligt, og endelig skal kravene om fortsatte besparelser, der fjerner midlerne til at opretholde den fornødne forskningsbaserede undervisning og vejledning af høj faglig kvalitet, helt fjernes.

5

Foreløbig har Sebastien Doubinsky, lektor i fransk ved AU, sendt mig dette svar:
“Jeg er totalt enig og du kan godt bruge mig som reference. Synes også at ikke-engelske sprog skal prioriteres i folkeskoler.”

6

Hvem har været inddraget?
Jeg har henvendt mig til flere sprogforskere, herunder Hanne Leth Andersen, rektor for Roskilde Universitet, Lisbeth Verstraete-Hansen, lektor i fransk ved KU, Jens Erik Mogensen, prodekan for KU’s humanistiske fakultet, Sebastien Doubinsky, lektor i fransk ved AU, Sven Halse, lektor i tysk ved AU, Lisbeth Falster Jakobsen, tidligere lektor i tysk ved KU, Henrik Debois Prebensen, seniorforsker i fransk ved KU, Birthe Hoffmann, lektor i tysk ved KU, samt Jørn Boisen, lektor i fransk ved KU & institutleder for Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på KU.

Det er dog vigtigt at understrege, at jeg endnu kun har modtaget svar fra Sebastien Doubinsky. Jeg vil opdatere denne side, efterhånden som der indløber svar.

1 Synes om
7

Jeg har i dag, den 11.11.2017, modtaget dette svar fra Hanne Leth Andersen:

»Kære Lisbeth, tak for dit gode forslag!
Jeg har to tilføjelser:

  1. den vigtige opprioritering du nævner, bør både omfatte uddannelser i fremmedsprog og uddannelser der anvender fremmedsprog mere konsekvent. Jeg mener de to går hånd i hånd fordi sprog bliver relevant når det bruges til andet end sproguddannelser, til at styrke de andre fags indsigt gennem teori og empiri på andre sprog end engelsk og dansk, 2) alle hum-fag bør have højere taxametertilskud.
    Bedste hilsner
    Hanne«
2 Synes om
8

Jeg er helt enig og det er virkelig godt at der tages fat på dette!

1 Synes om
9

Forslaget søger medstillere. Der skal være i alt 10 forslagsstillere for at forslaget kan komme videre.

Forslaget er endnu ikke sat i sten, så kom gerne med forslag til forbedringer.

10

Tak! Kunne du tænke dig at være medstiller til forslaget? Forslaget har netop ændret status til “søger medstillere”.

1 Synes om
11

Selvfølgelig vil jeg det.

1 Synes om
12

Ny ordlyd til forslagets tekst:
»Danmark kan ikke klare sig med engelsk som fremmedsprog alene! Derfor skal Danmark for at sikre det nødvendige antal kandidater med stærke kompetencer i ikke-engelske fremmedsprog (herunder navnlig sprog som fransk, tysk, spansk, arabisk og kinesisk - listen er dog ikke udtømmende!) ved massiv finansiering opprioritere fremmedsprog i hele uddannelsessystemet, herunder ikke mindst på universiteterne og andre videregående uddannelsesinstitutioner, hvor uddannelser i ikke-engelske fremmedsprog helt skal fritages for dimensionering og sikres langt bedre finansiering.
Politikerne skal give uddannelsesinstitutionerne og deres sprogfagsuddannelser langt bedre rammevilkår, herunder ikke mindst ved afskaffelse af dimensioneringsplanen, der på baggrund af diskutable arbejdsløshedstal har høvlet 30 % af optaget på kandidatuddannelserne i fremmedsprog. Derudover skal finansieringen af sproguddannelserne ske ved at hæve taxametertilskuddet til uddannelserne betragteligt, og endelig skal kravene om fortsatte besparelser, der fjerner midlerne til at opretholde den fornødne forskningsbaserede undervisning og vejledning af høj faglig kvalitet, helt fjernes.«

13

Husk, at jeg søger medstillere til mit forslag om
Sprogstrategi - Opprioritering af fremmedsprog & afskaffelse af dimensionering på sproguddannelserne

Link:

og

14

Kære Nis!
Jeg har ændret lidt i ordlyden, og forslaget har skiftet status til “søger medstillere”. Kunne du tænke dig at være medstiller?
På forhånd tak!

15

Hej Lisbeth

Jeg føler ikke at jeg ved nok om området til at stille mig bag de konkrete politiske forslag.

16

Jeg har modtaget svar fra prodekan Jens Erik Mogensen (JEM), der har følgende kommentarer:
»Synspunkter og krav er jeg for så vidt enig i. Men jeg kommer mere og mere til den konklusion, at der er især er noget galt med den måde, uddannelsessystemet er skruet sammen på. Som du ved, er frafaldet på f.eks. tysk enormt. Der er i perioder optaget ca. 60 studerende om året, men kun 10 bliver kandidater. «
»Men det største problem er akut. At der efterhånden ikke er noget rekrutteringsgrundlag til andre sproguddannelser end engelsk. Selv om intentionen med gymnasiereformen var at styrke sprogene, vælges de af stadig færre, kun 7% i det klassiske gymnasium har frit efter hukommelsen valgt en studieretning med tysk. Og fransk udbydes mange steder i landet slet ikke. Det er valgfriheden, der er problemet. Mit største ønske er i det lys, at andet fremmedsprog skal gøres obligatorisk i gymnasiet. Ellers ser det meget, meget sort ud.«

Danmark kan således ikke nøjes med at afskaffe dimensionering på kandidatuddannelserne i ikke-engelske fremmedsprog og udvide retskravet, således at alle med en bestået B.A. - især dem, der har opnået fine eksamensresultater på deres B.A. i ikke-engelske fremmedsprog - kan optages på kandidatuddannelsen (uanset hvor lang tid der går efter bestået B.A.). Det er lige så vigtigt at indføre et obligatorisk andet fremmedsprog i gymnasiet.

Derudover skal Danmark til igen at satse på faglig kvalitet og droppe det ensidige fokus på studiegennemførelse i et mere og mere opskruet tempo. Tidstyranni er ikke lig med faglig kvalitet! Der skal afsættes penge til ordentlig faglig kvalitet i uddannelsen, således at der er tilstrækkeligt med tid, undervisning og specialevejledning, der på mange sprogfagsuddannelser på universiteterne er blevet sparet væk.

P.S. JEM har givet tilladelse til, at jeg må viderebringe hans kommentarer og henvise til hans artikel om dimensionering, men han ønsker herudover ikke at bruges som reference.

17

Sådan er forslaget blevet til (opdateret):
Jeg har selv oplevet de voldsomme besparelser på universiteternes sproguddannelser og besparelsernes katastrofale konsekvenser (stærkt faldende fagligt niveau, faglukninger, manglende specialevejledning, fyring af forskere, utilstrækkeligt antal kandidater med stærke kompetencer i fremmedsprog samt udsmidning af studerende med funktionsnedsættelser trods deres høje faglige niveau i fremmedsprog — se forslag om forbud mod diskrimination pga. handicap i universitetslovgivningen) og er som tidligere oversætter i Europa-Parlamentet opmærksom på, at Danmark har et påtrængende behov for at opprioritere indlæring og brug af fremmedsprog på alle niveauer, fra grundskole til universitet, i EU-institutionerne og i international sammenhæng.
Dansk Industri har råbt vagt i gevær over manglen på kandidater med stærke fremmedsprogskompetencer i bl.a. tysk og fransk, CBS har - samtidig med at der i EU-institutionerne mangler dansksprogede tolke - lukket sine tolkeuddannelser. Uden ikke-engelske fremmedsprogskompetencer mister Danmark vigtig forståelse for den ikke-engelske omverden, vigtige handelsaftaler og indflydelse i EU og internationalt.
Danmark er medlem af EU, og med det forestående Brexit går der rygter om, at engelsk som officielt EU-sprog er på vej ud. Tyskland og Frankrig vil med Brexit få endnu større indflydelse på EU-samarbejdet, og det vil stille flere krav til danskere med stærke kompetencer i bl.a. fransk og tysk.
Globalt set er kendskab til ikke-engelske fremmedsprog og deres kultur vigtig for at undgå forværring af konflikter, der handler om kultur og religion.

Ulemper ved forslaget (opdateret):
Det er indlysende, at investering i kvalitet - og navnlig høj faglig kvalitet i fremmedsprogskompetencer - koster. Men investeringerne i indlæring, uddannelse og anvendelse af ikke-engelske fremmedsprog er afgørende, hvis Danmark skal sikre sig vigtige handelsaftaler, indflydelse i EU og internationalt samt korrekt forståelse for og nødvendigt samarbejde med andre lande, hvor modersmålet ikke er engelsk.

På den korte bane vil forslaget således koste en del, men på den lange bane har Danmark slet ikke råd til ikke at investere i indlæring, uddannelse og anvendelse af ikke-engelske fremmedsprog og deres kulturer.

18

Jeg er fuldstændig enig med intentionen i forslaget. Jeg vil dog foreslå at adgangen til sproguddanelse lettes på alle niveauer. Ligefra folkeskolen til universiteterne, og også på VUC og oplysningsforbundene, hvor sprogkurserne er ganske dyre. Der er ingen grund til at begrænse støtten til nogle begrænsede sproig, så længe det ikke fører til for små hold eller relativt store omkostninger.

1 Synes om
19

For at blive medstiller, skal du gå til forslaget på AlleOs her: AlleOs // Alternativet
Klik på knappen “Bliv medstiller”.

20

Men Danmark kan ikke klare sig med engelsk som fremmedsprog alene! Danmark har tværtimod et påtrængende behov for at opprioritere indlæring og brug af ikke-engelske fremmedsprog på alle niveauer, fra grundskole til universitet, i EU-institutionerne og i international sammenhæng.

Dansk Industri har råbt vagt i gevær over manglen på kandidater med stærke fremmedsprogskompetencer i bl.a. tysk og fransk, CBS har - samtidig med at der i EU-institutionerne mangler dansksprogede tolke - lukket sine tolkeuddannelser.

Danmark er medlem af EU, og med det forestående Brexit går der rygter om, at engelsk som officielt EU-sprog er på vej ud.
Tyskland og Frankrig vil med Brexit under alle omstændigheder få endnu større indflydelse på EU-samarbejdet, og det vil stille flere krav til danskere med stærke kompetencer i bl.a. fransk og tysk.

Globalt set er kendskab til ikke-engelske fremmedsprog og deres kultur vigtig for at undgå forværring af konflikter, der handler om kultur og religion.

Uden stærke ikke-engelske fremmedsprogskompetencer mister Danmark vigtig forståelse for den ikke-engelske omverden, vigtige handelsaftaler og indflydelse i EU og internationalt.

Derfor bør Danmark ved massiv finansiering satse på at opprioritere ikke-engelske fremmedsprog i hele uddannelsessystemet, bl.a. ved at udvide retskravet og fritage de videregående uddannelser i og med ikke-engelske fremmedsprog for dimensionering.

Investeringerne i indlæring, uddannelse og anvendelse af ikke-engelske fremmedsprog er afgørende, hvis Danmark skal sikre sig vigtige handelsaftaler, indflydelse i EU og internationalt samt korrekt forståelse for og nødvendigt samarbejde med andre lande, hvor modersmålet ikke er engelsk.

På den korte bane vil investeringerne koste en del, men på den lange bane har Danmark slet ikke råd til ikke at investere i indlæring, uddannelse og anvendelse af ikke-engelske fremmedsprog.