Sprogstrategi - Økonomisk opprioritering af ikke-engelske fremmedsprog & afskaffelse af dimensionering på samme


(Lisbeth Søndergaard Raun) #21

Se også: https://www.folkeskolen.dk/619994/underviser-paa-laereruddannelsen-tysk-er-ekstremt-presset


(Lisbeth Søndergaard Raun) #22

Regeringen har d.d. lanceret en ny sprogstrategi.

Link: https://uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2017/nov/171128-100-millioner-kroner-til-ny-sprogindsats

Der er ingen tvivl om, at en indsats for ikke-engelske fremmedsprog er tiltrængt (jf. mit forslag), men er regeringens forslag tilstrækkeligt?

https://uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2017/nov/171128-100-millioner-kroner-til-ny-sprogindsats


(Lisbeth Søndergaard Raun) #23

(Lisbeth Søndergaard Raun) #24

Citat:
"Udsultningen af de store sprogfag skal stoppe nu, og fremmedsprog skal prioriteres langt højere i det danske uddannelsessystem. For hvis et lille sprogområde som Danmark lader sig nøje med at fokusere ensidigt på ét fremmedsprog, så risikerer vi at blive både fattigere og mere overfladiske.

Sådan lyder opsangen fra de to forfattere til en ny debatbog, “Sprogløse verdensborgere”. Bogen udkommer op til offentliggørelsen af regeringens nye nationale sprogstrategi umiddelbart efter sommerferien.

På tætteste hold har lektor i fransk ved Københavns Universitet Lisbeth Verstraete-Hansen og tidligere professor i tysk ved KU og CBS Per Øhr­gaard oplevet, hvordan universiteternes sprog- og kulturuddannelser igennem snart 20 år er faldet i både agtelse og taxameter.

Det ensidige fokus på engelsk risikerer at give voldsomt bagslag, mener de to.

“Som samfund har vi forsømt at tage stilling til, hvad vi skal bruge af sproglig og kulturel indsigt for at kunne klare os på verdensscenen. Det batter langtfra med kun ét fremmedsprog, når det gælder sikkerhedspolitik eller komplicerede klimaforhandlinger. Det sidste så vi tydeligt demonstreret under COP15 i København”, siger Lisbeth Verstraete-Hansen.

Havde vi for 30 år siden alene tænkt i anvendelse, så havde vi optaget adskillige hundrede studerende på japanstudiet, for dengang troede hele verden, at japanerne ville få den rolle, som kineserne løb med, påpeger Per Øhrgaard.

“Der sker mange udviklinger i verden, som ikke er til at forudse, og som vi derfor heller ikke kan planlægge en sprogpolitik ud fra. Fremtidens sprogberedskab er derfor nødt til at være både dybt og bredt, så vi er forberedt på lidt af hvert”, mener tyskprofessoren.

Anvendelse, anvendelse, anvendelse
I bogen opridser de to forfattere det, de mener er konsekvenserne af årtiers fejlslagne uddannelsespolitik på sprogområdet:
EU mangler danske tolke, samtidig med at sikringen af translatør- og tolkefaglige specialiseringer er fjernet.Erhvervslivet efterspørger arbejdskraft med sproglige kvalifikationer, samtidig med at man er holdt op med at udbyde erhvervssproglige uddannelser øst for Storebælt.Man kalkulerer med en mangel på gymnasielærere i tysk og fransk i nær fremtid, men på grund af dimensionering uddanner universiteterne kun et sted mellem 10 og 30 kandidater med gymnasielærerprofil om året i de store fremmedsprogsfag fransk og tysk.
At der tilmed har manglet stabilitet i sproguddannelsesmiljøerne, ser lektor Lisbeth Verstraete-Hansen som endnu et kæmpe problem.

“I de syv år, jeg underviste på CBS, var alle de sproginvolverende BA-uddannelser konstant lukningstruede. Alle endte da også med at blive afviklet – bortset fra uddannelsen med engelsk – angiveligt fordi taxameterpengene var for små. Forestil dig at være studerende på de vilkår. Og forestil dig at være forsker, når fokus defineres udefra som anvendelse, anvendelse, anvendelse. Hvem vælger under de omstændigheder at arbejde med sprog?” spørger hun.

Retten til at deltage er i fare
Mens det står mere end sløjt til med respekten for sproglige kvalifikationer i Danmark, bliver fx Emmanuel Macrons nye regering i Frankrig fremhævet for sine stærke sprogkompetencer.

“Det er meget mere end symbolpolitik, når Macron udpeger en premierminister og en finansminister, der begge taler flydende tysk, en forsvarsminister, der taler både flydende tysk og engelsk, og en germanofil international rådgiver, der også kender til russisk og andre slaviske sprog. De skal stå side om side med tyskerne i EU, løse den optrappede konflikt med Rusland og forhandle brexit med briterne”, fortæller Lisbeth Verstraete-Hansen.

Det er ifølge Per Øhrgaard absolut sidste udkald, før Danmarks døre til verden begynder at lukke sig. Om den nationale sprogstrategi vil hjælpe, afhænger af, hvordan den ser ud.

“Universiteternes formålsparagraf handler om forskning og undervisning på højeste videnskabelige niveau – ikke om at servicere erhvervslivet. Men også arbejdsmarkedet er bedst tjent med kvalitet. Det skader sig selv ved at ville målrette uddannelserne. Sprogfag skal være stedet, hvor studerende bliver præsenteret for alle de trestjernede seværdigheder inden for et kulturområde”, siger Per Øhrgaard.

12-taller spildt på sprog
Allerede nu kan udsultningen af sprogfagene aflæses i den undervisning, som folkeskolen tilbyder, vurderer han.

“Fødekæden af kompetente sprogfolk er tæt på at blive brudt, og det er meget kritisk, at der fx kun er to læreruddannelser tilbage, der kan tilbyde fransk som linjefag”, påpeger Per Øhrgaard.

Lisbeth Verstraete-Hansen tror, det bliver vanskeligt at gøre de yngre generationer motiverede til at interessere sig for fremmedsprog.

“Retorikken i de senere år har været med til at skabe et billede af sprogstudierne som enten irrelevante, lavtlønnede eller væksthæmmende. Det er stærkt adfærdsregulerende, hvis en 12-talsstudent får en opfattelse af, at det er spild af talent at læse sprog”, pointerer hun.

Taxametersystemet er en illustration af, hvad der sker, når man ikke har en uddannelsespolitisk vision for sprogområdet, skriver de to forfattere.

“Jeg kunne ønske mig, at man sikrede sprogfagene mod konjunkturudsving og ikke lod lokale strategier overtrumfe nationale hensyn”, siger Lisbeth Verstraete-Hansen.

“Der er en komplet mangel på forståelse for, hvad det kræver at lære et sprog til gavns, og at det ikke kan gøres uden kulturel og historisk indsigt. En hel værktøjskasse koster nu engang lidt mere end en hammer og to søm”, supplerer Per Øhrgaard.

Bogen “Sprogløse verdensborgere” er netop udkommet på Djøf Forlag."

Link:


(Lisbeth Søndergaard Raun) #25

Ny sprogstrategi fra regeringen foreligger nu, men med utilstrækkelig finansiering i forhold til allerede gennemførte besparelser på sproguddannelserne:

Hvis du vil være med til at sikre den nødvendige finansiering af sproguddannelserne, så bliv medstifter af mit forslag!

Citat:

"Så kom sprogstrategien endelig: Kan 7 tiltag redde fremmedsprogene?
Den har været længe undervejs, men nu er den der endelig: Regeringens sprogstrategi, der skal rette op på en faldende interesse for fremmedsprog. Men ikke alle mener, det er nok: ”Det svarer til at ville kurere et brækket ben med et høreapparat”, siger en studieleder.

Af Troels Kølln
Da Københavns Universitet stod til at lukke 13 småsprogsfag i starten af 2016, meldte daværende uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) ud, at der nok skulle komme en sprogstrategi i løbet af året. Små to år senere er sprogstrategien fra ministeriet nu klar. Spørgsmålet er, om den kan gøre en reel forskel?

Målet med sprogstrategien er, at flere elever og studerende skal vælge fremmedsprog og dygtiggøre sig i andre sprog end engelsk. Sproguddannelserne skal være fagligt stærke og relevante og kunne tiltrække dygtige studerende – ikke mindst på læreruddannelserne. Der er nemlig store problemer med sproginteressen hos elever og studerende, lyder det.

Det skal sikres med disse 7 tiltag, der finansieres med i alt 100 mio. kr. over fem år:

*Et nyt nationalt center for fremmedsprog, der skal arbejde på at løfte sprogområdet på tværs af uddannelsessystemet, fra folkeskole til universitet. Det får de 99 mio. kr. i perioden 2018-2022

*Et småfagsråd skal nytænke den eksisterende småfagsordning, som giver økonomisk tilskud til små, humanistiske fag

*Ny overbygningsuddannelse i konferencetolkning indføres på Aarhus Universitet. 1 mio. kr. sættes af.

*Kommunerne og uddannelsesinstitutionerne opfordres til at udarbejde sprogstrategier

*Forsøg med en femårig friuddannelse for læreruddannelsernes fremmedsprogsfag og universiteternes sproguddannelser. Det vil sige, at der bliver givet vide rammer til at eksperimentere med nye fag og undervisningsmetoder

*En følgegruppe skal årligt gøre status på sprogområdet

*Kortlægning af de eksisterende voksen- og efteruddannelsesmuligheder inden for fremmedsprog. Matcher de efterspørgslen fra erhvervslivet?

Som at ville kurere et brækket ben med et høreapparat
”Noget af det, der er virkelig godt i sprogstrategien, er, at der fokus på, at det er en national udfordring. Det er enormt positivt, at man ikke bare ser på sproguddannelserne på universiteterne, men også folkeskolen, ungdomsuddannelserne og professionshøjskolerne", siger Henrik Halkier, der er dekan på Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet.

“Der er en vigtig symbolik i, at man siger, at sprog er vigtigt i et lille land, der skal begå sig i en verden, der kommer tættere og tættere på”, siger Henrik Halkier, der er glad for, at der kommer fokus på voksen- og efteruddannelse og småsprogsfagene.

De penge, der følger med sprogstrategien, matcher dog ikke omfanget af de besparelser, både sproguddannelserne på universiteterne og professionshøjskolerne har måttet gennemføre de seneste år, pointerer han.

”Det, der ikke er blevet adresseret, gennem hverken bevillingsreformen eller sprogstrategien, er finansieringen. Det er ærgerligt, men det er ikke overraskende. Det er den manglende brik, som jeg gerne
havde set. Men så er det klart, at vi snakker om anderledes beløb, end dem, der er blevet sat af”, siger han.

Mere skarp er kritikken fra Jørn Boisen, der leder Institut for Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet.

”Det er en ond drøm, der går i opfyldelse: didaktiske løsninger på strukturelle problemer. Det svarer til at ville kurere et brækket ben med et høreapparat”, skriver han på Twitter.

Et vigtigt signal for professionshøjskolerne
Selv om der måske ikke følger så mange penge med sprogstrategien, er den alligevel et vigtigt skridt i den rigtige retning – særligt for professionshøjskolerne. Det mener prorektor på UC Syd, Alexander von Oettingen.

”For professionshøjskolen er det ekstremt godt, at der er kommet en national sprogstrategi. Når vi er optaget af det, er det selvfølgelig, fordi vi varetager en vigtig brik i sprogudviklingen. De lærere, vi udvikler, er dem der skal lære og motivere de unge til lære sprog”, siger han til Magisterbladet.

UC Syd bliver specifikt nævnt i sprogstrategien, fordi man som resten af regionens professionshøjskoler har droppet undervisning i fransk, fordi der er for få studerende til faget.

”Fransk er helt færdigt, og det er en katastrofe. Derfor er vi ekstremt afhængige af, at der kommer kraftcentre, der skal hjælpe med løse det problem”, siger Alexander von Oettingen, der derfor håber, at sprogstrategiens tiltag vil medføre et større fokus på, hvad man mere konkret skal gøre for løse problemet.

”Den første opgave må være at få skærpet samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og kommunerne i fællesskab. Vi har det problem, at kommunerne i dag kan satse på noget forskelligt hver især. Men vi har brug for et fælles kommunalt blik, så vi får nogle sproglige kraftcentre”, siger han."

Link: http://www.magisterbladet.dk/news/2017/november/saakomdenendeligenysprogstrategi


(Lisbeth Søndergaard Raun) #26

Regeringens nye sprogstrategi stopper ikke sprogdøden.

Citat:
"Ny plan — Regeringens nye sprogstrategi indeholder positive takter, men det er skuffende, at der ikke er afsat ekstra penge til sproguddannelserne, mener Jens Erik Mogensen, prodekan for uddannelse på Humaniora.

Den har været ventet længe og med længsel – regeringens nye nationale sprogstrategi.

Tilbage i december 2016 afleverede to arbejdsgrupper nedsat af ministeren en række anbefalinger, der skulle forhindre at flere sprogfag bliver nedlagt, men siden er lanceringen af den nye strategi blevet udskudt flere gange.

Nu er den her, og selv om den indeholder mange positive elementer, skuffer den også på afgørende punkter, siger Jens Erik Mogensen, prodekan for uddannelse på Det Humanistiske Fakultet på KU.

NYT NATIONALT CENTER
Det bærende element er, at der afsættes samlet 100 millioner kroner til området i perioden 2018–2022.

Jeg frygter at sprogdøden fortsætter. Hvis finansieringen og rekrutteringen ikke bliver bedre, hænger uddannelserne i en tynd tråd.
Jens Erik Mogensen, prodekan for uddannelse
Langt størstedelen af pengene, 99 millioner, skal bruges på et nationalt center for fremmedsprog, »som blandt andet skal understøtte en positiv udvikling for sprogfagene i grundskolen, på ungdomsuddannelserne, på læreruddannelsen og universiteterne,« står der i strategien.

Centret skal også udbyde efteruddannelse for sprogundervisere og styrke fremmedsprog som tillægskompetence på de videregående uddannelser.

»Målet med strategien er, at flere elever og studerende vælger fremmedsprog ud over engelsk, og at sproguddannelserne skal være fagligt stærke uddannelser, som tiltrækker og fastholder de dygtigste studerende,« skriver regeringen.

Antallet af sproguddannelser på de danske universiteter er faldet fra 97 til 56 på 11 år. Image:

Image:
FRYGTER FORTSAT SPROGDØD
Jens Erik Mogensen roser, at det nye center skal have fokus på hele fødekæden til sproguddannelserne fra vuggestue til gymnasium, og at det skal sikre bedre koordinering og løse overgangsproblemer mellem folkeskole, gymnasium og universitet.

REGERINGENS SYV INITIATIVER
99 millioner kroner til et nationalt center for fremmedsprog.
Kommunerne og uddannelsesinstitutionerne opfordres til at udarbejde lokale sprogstrategier.
Femårigt friuddannelsesforsøg for læreruddannelsernes fremmedsprogsfag og universiteternes sproguddannelser.
En million kroner til en overbygningsuddannelse i konferencetolkning.
Der etableres en følgegruppe, der årligt skal gøre status over udviklingen inden for sprogområdet.
Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsætter en kortlægning af eksisterende voksen- og efteruddannelsesmuligheder inden for fremmedsprog.
Der etableres et småfagsråd, der skal nytænke den eksisterende småfagsordning.
Strategien giver gødning til mange af de indsatser, der allerede spirer på KU, og det er en fin anerkendelse af vores arbejde, siger han.

»Det er ikke for at forklejne de 100 millioner kroner, og der er absolut positive takter, men strategien løser ikke problemerne for sprogfagene som sådan,« siger prodekanen.

Jens Erik Mogensen mener, at det er svært for sproguddannelserne at rekruttere studerende, når færre og færre elever vælger sprog på højt niveau i gymnasiet. Hvis politikerne vil sætte handling bag ordene, bør sprog være obligatorisk som fx matematik på b-niveau.

Desuden peger han på, at sproguddannelserne ikke kan løbe rundt økonomisk, så de er blevet lukket på stribe de sidste ti år. I 2005 var der 97 sproguddannelser på landsplan og i 2016 var det nede på 56.

»Jeg frygter at sprogdøden fortsætter. Hvis finansieringen og rekrutteringen ikke bliver bedre, hænger uddannelserne i en tynd tråd,« siger han.

STØTTEN RÆKKER IKKE
Sproguddannelsernes dårlige økonomi skyldes følge Jens Erik Mogensen, at det kræver meget undervisning at lære et sprog, og at holdstørrelserne er små.

Udgifterne til at drive de små sproguddannelser overstiger derfor den økonomiske driftsstøtte fra staten, det såkaldte uddannelsestaxameter.

Der findes tre takster på henholdsvis 44.100 kr., 63.300 kr. og 92.500 kr. per studerende. Naturvidenskab, teknisk videnskab og sundhedsvidenskab modtager normalt den høje takst og samfundsvidenskab og humaniora den laveste.

Seks mindre fag på KU modtager dog en særlig småfagsbevilling på 1,25 millioner kroner, og KU støtter også selv de små fag med en ekstra bevilling, men det er stadig ikke nok til at dække de faktiske udgifter.

»Vi havde til det sidste håbet på politisk opbakning til et taxameterløft, så vi nærmede os takst 2, og det er selvfølgelig skuffende, at det ikke er sket,« siger Jens Erik Mogensen.

Han vurderer, at det ville koste cirka 70 millioner kroner på landsplan at hæve taxametret til 63.300 kroner."

Link: https://uniavisen.dk/regeringens-nye-sprogstrategi-stopper-ikke-sprogdoeden/


(Lisbeth Søndergaard Raun) #27

Bliv medstiller af forslaget, hvis du som jeg mener, at regeringens sprogstrategi fra december 2017 er underfinansieret!

Links:
https://www.information.dk/indland/leder/2017/12/sprogstrategi-nok-politisk-handling-penge?
https://gymnasieskolen.dk/sprogfoedekaeden-bliver-fortsat-udsultet
https://www.magisterbladet.dk/news/2017/november/saakomdenendeligenysprogstrategi
https://uniavisen.dk/regeringens-nye-sprogstrategi-stopper-ikke-sprogdoeden/
https://www.b.dk/nationalt/cbs-lukker-den-sidste-erhvervssproglige-uddannelse
https://www.folkeskolen.dk/615534/kun-2-ud-af-15-laereruddannelser-kan-oprette-hold-i-fransk
https://www.information.dk/debat/leder/2017/09/danmark-brug-sprogstrategi-forstaa-verden
https://www.information.dk/indland/2017/09/dannelse-tidligere-satte-spoergsmaalstegn-ved-opleves-laengere-vigtig
https://www.information.dk/indland/2017/08/mistet-grundlaeggende-forstaaelse-sprog-vigtigt
http://www.forskeren.dk/regeringen-har-syltet-sprogstrategi/
https://kommunikationogsprog.dk/sprogloese_verdensborgere
http://hum.ku.dk/presserum/opinion/2017/sprogfagene-skal-ud-af-dimensioneringen-nu/
https://uniavisen.dk/sprogligt-kraftcenter-mere-spin-end-virkelighed/
http://www.b.dk/kommentarer/kommentar-derfor-falder-de-studerendes-sproglige-niveau
http://www.danskegymnasier.dk/flere-sprogstaerke-studenter-efterlyses/ 
http://www.folkeskolen.dk/596941/di-danmark-taber-penge-paa-manglende-sprogkompetencer 
http://www.idag.dk/article/view/303363/mit_english_kommt_man_durch_mit_deutch_kommt_man_weiter
http://www.dagensbyggeri.dk/artikel/92895-kulturforstaelse-er-en-vaekstdriver 
http://gymnasieskolen.dk/lærere-efterlyser-succeskriterium-fremmedsprog-i-reform
http://jyllands-posten.dk/indland/ECE9176559/alarmer-lyser-roedt-nu-mangler-vi-dygtige-sproglaerere/
https://kommunikationogsprog.dk/nyheder/behovet-fremmedsprogskompetencer-og-dansk-eksport-går-hånd-i-hånd
http://www.danskegymnasier.dk/flere-sprogstaerke-studenter-efterlyses/
http://www.folkeskolen.dk/596941/di-danmark-taber-penge-paa-manglende-sprogkompetencer
http://di.dk/dibusiness/nyheder/Pages/Sprogproblemer-kan-koste-ordrer-og-vaekst.aspx
http://www.dr.dk/nyheder/regionale/hovedstadsomraadet/dansk-industri-vi-har-brug-de-smaa-sprog-i-dansk-erhvervsliv
http://www.folkeskolen.dk/595398/professor-universiteter-sjofler-fransk-og-tysk
http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE3441678/universiteter-sjofler-fremmedsprogene/
http://www.folkeskolen.dk/577278/fransklaerere-besparelser-er-katastrofale-for-fremmedsprogene
http://gymnasieskolen.dk/er-sprogkæden-ved-falde-af-nej-den-er-sådan-set-sprunget-af
http://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/danmarks-sprog
http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE8744940/har-man-glemt-fagligheden/
http://jyllands-posten.dk/indland/ECE8741135/gymnasiereformen-skaerer-kraftigt-ned-paa-stort-sprogfag/


(Lisbeth Søndergaard Raun) #28

Mere om det påtrængende behov for at redde de ikke-engelske sprogfag:

"DEBAT: Alle er enige om, at der er behov for styrkede sprogkompetencer. Regeringens nye sprogstrategi er derfor kærkommen, men der er behov for flere tiltag, skriver Jens Erik Mogensen, prodekan ved Københavns Universitet. "

"Af Jens Erik Mogensen
Forsker og prodekan for uddannelse, Københavns Universitet

Sprogkompetencer er vigtige for samfundet: For dannelsen, for handelsbalancen, for globaliseringen.
Det er alle enige om. Men sprog er markant for nedadgående i uddannelsessystemet. For eksempel har kun 7 procent af gymnasieeleverne valgt tysk på højt niveau i år. Og i store dele af landet udbyder folkeskolerne slet ikke fransk. For gymnasierne er det ikke rentabelt at udbyde små hold, og så kommer uddannelseskæden ind i en ond spiral: Samfundet går glip af sprogkompetencer, og de videregående uddannelser får fjernet deres rekrutteringsgrundlag.
På universiteterne bliver sproguddannelserne så økonomisk urentable og søgningen svag.– De få, der søger har lavere indgangsniveau - og så stiger frafaldet. Inden for de sidste cirka 10 år er op imod halvdelen af universiteternes sproguddannelser lukket på landsplan. Halvdelen."

[…]

"Men er det nok at ”motivere” til mere sprog? Vil regeringens strategi bryde den negative spiral? Måske burde et samfund, der ønsker sig styrkede sprogkompetencer i flere sprog end engelsk, stille mere håndfaste krav? For eksempel beslutte, at sprogene skal være obligatoriske i bestemte studieretninger i gymnasiet.

Universiteterne ser også frem til at drøfte finansieringen af sproguddannelserne. De er markant underfinansierede. Det står der ikke noget om i strategien. Det er en meget vigtig del af en holdbar løsning for sproguddannelserne på de videregående uddannelser – til gavn for hele uddannelseskæden og samfundet."

Link: https://www.altinget.dk/forskning/artikel/forsker-bedre-sprogkompetencer-kraever-finansiering-og-stoerre-indsats#


(Lisbeth Søndergaard Raun) #29

Lærere: Regeringens sprogstrategi hjælper ikke gymnasier

Link: https://gymnasieskolen.dk/laerere-sprogstrategi-hjaelper-ikke-gymnasier


(Lisbeth Søndergaard Raun) #30

NB!
Du skal være logget ind som medlem af Alternativet for at kunne blive medstiller af et forslag!
https://alleos.alternativet.dk/ vælges “Politikudvikling” => “Politiske forslag”. Hér klikker man på forslag, der “Søger medstillere”.
Under det enkelte forslag skulle der gerne være en knap “Bliv medstiller”, men man skal være logget ind for at kunne se denne knap (“Bliv medstiller”) og klikke på den.


(Lisbeth Søndergaard Raun) #31

Oversigt over links om nødvendigheden af en sprogstrategi, hvor de ikke-engelske fremmedsprog også får tilført de nødvendige økonomiske bevillinger (ikke indeholdt i regeringens sprogstrategi):

https://www.magisterbladet.dk/blogogdebat/henrik-halkier/meresprogfraordtilhandling

http://www.forskeren.dk/regeringen-har-syltet-sprogstrategi/

http://hum.ku.dk/presserum/opinion/2017/sprogfagene-skal-ud-af-dimensioneringen-nu/

http://www.danskegymnasier.dk/flere-sprogstaerke-studenter-efterlyses/

http://www.dagensbyggeri.dk/artikel/92895-kulturforstaelse-er-en-vaekstdriver

http://www.danskegymnasier.dk/flere-sprogstaerke-studenter-efterlyses/

http://di.dk/dibusiness/nyheder/Pages/Sprogproblemer-kan-koste-ordrer-og-vaekst.aspx

http://www.dr.dk/nyheder/regionale/hovedstadsomraadet/dansk-industri-vi-har-brug-de-smaa-sprog-i-dansk-erhvervsliv


(Alternativet) #32

Forslaget er lige nu i høring. Efter dette skal forslaget samle opbakning, for at komme i det Politiske Katalog. Forslaget er åbent for debat.

Forslaget er altså ikke sat i sten, så kom gerne med forslag til forbedringer.


(Lisbeth Søndergaard Raun) #33

Apropos sprogstrategi og det akutte behov for at finansiere ikke-engelske sprogfag: Se denne oversigt over
Afvikling af sprogfag på universiteterne 2002-2016:


(Lisbeth Søndergaard Raun) #34

Om den katastrofale situation for de ikke-engelske fremmedsprog:

I det nederste mørkelilla felt står der:
“Der mangler oversættere til danske virksomheder og danske tolke i EU”


(Lisbeth Søndergaard Raun) #35

Behovet for fremmedsprog er stort!


(Lisbeth Søndergaard Raun) #36

Apropos sprogstrategi og det akutte behov for at finansiere ikke-engelske sprogfag: Se denne oversigt over
Afvikling af sprogfag på universiteterne 2002-2016:


(Lisbeth Søndergaard Raun) #37

Uddrag af analyse fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd den 17. juli 2017 (kilde: https://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_danmark-bruger-faerre-penge-paa-uddannelse_0.pdf):

"På de videregående uddannelser i Danmark er udgifterne pr. studerende faldet med 25 procent siden 2008. Det er det næststørste fald i OECD. Gennemsnittet er en stigning på 5 procent. (…)

På det tertiære niveau, dvs. det område, der i Danmark dækker de videregående uddannelser, er Danmark ifølge de seneste opgørelse fra OECD helt nede på en 14. plads ud af de 34 lande, der indgår i opgørelsen. Det fremgår af figur 7. Danmark ligger således på et lavere niveau end flere af de lande, som vi normalt sammenligner os med, bl.a. Sverige, Norge og Nederlandene. (…)

Det er en kedelig tendens, at Danmark bruger mindre pr. studerende på uddannelserne. Når antallet af studerende stiger voldsomt, må udgifterne i et eller andet omfang følge med. Ellers kan man frygte, at det går ud over kvaliteten. Uddannelsesudgifterne er slet ikke fulgt med det stigende antal studerende i Danmark – især ikke på de videregående uddannelser. (…)

Igennem de seneste to finanslove har regeringen med Venstre i spidsen gennemført milliardbesparelser på uddannelse. Besparelserne betyder, at vi formentlig vil se, at Danmark de kommende år falder endnu længere ned i de internationale sammenligninger. At spare på uddannelse er den helt forkerte vej at gå. Ser vi på tendenserne frem imod 2025, så tegner der sig et billede af, at vi kommer til mangle personer med erhvervskompetencegivende uddannelser. Vi kommer både til at mangle faglærte og personer med videregående uddannelser, mens vi har overskud af ufaglærte. Det er bydende nødvendigt, at vi Danmark investerer massivt i uddannelse og efteruddannelse – frem for at spare. Uddannelse er en god investering for staten. Når vi poster penge i at uddanne befolkningen, kan vi se frem til et højere skattegrundlag og en højere produktivitet i samfundet."


(Lisbeth Søndergaard Raun) #38

Om uddannelses- og forskningsminister Søren Pinds syn på kvalitet (der desværre ikke flugter med faglig kvalitet) og om et nødvendigt opgør også med New Public Management (jf. opgør med neoliberalismen): https://www.facebook.com/j.l.ruggaard/posts/10215100002392995?hc_location=ufi


(Lisbeth Søndergaard Raun) #39

Rektor for RUC, Hanne Leth Andersen, der også har en ph.d.-grad i fransk og er professor i universitetspædagogik, skriver her om en sprogstrategi, som hun har været med til at udarbejde. Problemet er, at regeringen ikke vil afsætte de nødvendige midler til finansiering af uddannelser i og med ikke-engelske fremmedsprog.

Citat:
“What the languages strategy does not mention, however, is that some of the reasons for the languages crisis are also structural, meaning that legislation, lack of resources or incentives in other directions have reinforced them.”

Link:
http://www.universityworldnews.com/article.php?story=20171216043423348


(Lisbeth Søndergaard Raun) #40

Hvis der er stemning for det, opretter jeg gerne forslaget også på Folketingets nye hjemmeside for borgerforslag: https://www.borgerforslag.dk/
Et borgerforslag kræver mindst 3 medstillere og højest 10 medstillere.
Hvis 50.000 personer med stemmeret til folketingsvalg støtter et borgerforslag, kan det blive fremsat i Folketinget.