Apropos sprogstrategi og det akutte behov for at finansiere ikke-engelske sprogfag: Se denne oversigt over
Afvikling af sprogfag på universiteterne 2002-2016:
Uddrag af analyse fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd den 17. juli 2017 (kilde: https://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_danmark-bruger-faerre-penge-paa-uddannelse_0.pdf):
"På de videregående uddannelser i Danmark er udgifterne pr. studerende faldet med 25 procent siden 2008. Det er det næststørste fald i OECD. Gennemsnittet er en stigning på 5 procent. (…)
På det tertiære niveau, dvs. det område, der i Danmark dækker de videregående uddannelser, er Danmark ifølge de seneste opgørelse fra OECD helt nede på en 14. plads ud af de 34 lande, der indgår i opgørelsen. Det fremgår af figur 7. Danmark ligger således på et lavere niveau end flere af de lande, som vi normalt sammenligner os med, bl.a. Sverige, Norge og Nederlandene. (…)
Det er en kedelig tendens, at Danmark bruger mindre pr. studerende på uddannelserne. Når antallet af studerende stiger voldsomt, må udgifterne i et eller andet omfang følge med. Ellers kan man frygte, at det går ud over kvaliteten. Uddannelsesudgifterne er slet ikke fulgt med det stigende antal studerende i Danmark – især ikke på de videregående uddannelser. (…)
Igennem de seneste to finanslove har regeringen med Venstre i spidsen gennemført milliardbesparelser på uddannelse. Besparelserne betyder, at vi formentlig vil se, at Danmark de kommende år falder endnu længere ned i de internationale sammenligninger. At spare på uddannelse er den helt forkerte vej at gå. Ser vi på tendenserne frem imod 2025, så tegner der sig et billede af, at vi kommer til mangle personer med erhvervskompetencegivende uddannelser. Vi kommer både til at mangle faglærte og personer med videregående uddannelser, mens vi har overskud af ufaglærte. Det er bydende nødvendigt, at vi Danmark investerer massivt i uddannelse og efteruddannelse – frem for at spare. Uddannelse er en god investering for staten. Når vi poster penge i at uddanne befolkningen, kan vi se frem til et højere skattegrundlag og en højere produktivitet i samfundet."
Om uddannelses- og forskningsminister Søren Pinds syn på kvalitet (der desværre ikke flugter med faglig kvalitet) og om et nødvendigt opgør også med New Public Management (jf. opgør med neoliberalismen): Redirecting...
Rektor for RUC, Hanne Leth Andersen, der også har en ph.d.-grad i fransk og er professor i universitetspædagogik, skriver her om en sprogstrategi, som hun har været med til at udarbejde. Problemet er, at regeringen ikke vil afsætte de nødvendige midler til finansiering af uddannelser i og med ikke-engelske fremmedsprog.
Citat:
“What the languages strategy does not mention, however, is that some of the reasons for the languages crisis are also structural, meaning that legislation, lack of resources or incentives in other directions have reinforced them.”
Link:
Hvis der er stemning for det, opretter jeg gerne forslaget også på Folketingets nye hjemmeside for borgerforslag: https://www.borgerforslag.dk/
Et borgerforslag kræver mindst 3 medstillere og højest 10 medstillere.
Hvis 50.000 personer med stemmeret til folketingsvalg støtter et borgerforslag, kan det blive fremsat i Folketinget.
Sprog er nøglen til verden. Sprog åbner døre til verden og fremmer fredelig sameksistens og forståelse for andre kulturer og levemåder.
Også de danske medier (tv og radio) bør orientere sig langt mere mod ikke-engelsksprogede udsendelser, programmer, serier og musik.
I dag er der i danske medier som tv og radio en voldsom overvægt af udsendelser, programmer, serier og musik, der primært befinder sig inden for det angelsaksiske område (navnlig USA, men også andre engelsktalende lande). Dette ensidige fokus på det engelsksprogede område indsnævrer befolkningens, navnlig ungdommens, forståelse for og accept af ikke-engelske sprogområder og kulturer.
Der skal til danske medier som tv og radio derfor afsættes penge til at indkøbe udsendelser, programmer, serier og musik, der ligger uden for det ikke-engelske sprogområde.
I første omgang kunne der satses på udsendelser, programmer, serier og musik fra tysktalende og fransktalende lande, og der kunne suppleres med udsendelser, programmer, serier og musik fra bl.a. Spanien, Kina og Rusland.
Blot til inspiration:
Dimash Kudaibergen - et navn, som du sikkert aldrig før har hørt om. Men du burde unde dig selv at lytte til hans ekstraordinære sangstemme bare én gang.
Dimash synger på sit modersmål og på russisk, men også på kinesisk, engelsk, fransk, italiensk og spansk - og dette selv om han (endnu) ikke taler disse sprog. Jeg blev selv opmærksom på Dimash via en fransk hjemmeside.
Dimashs sangstemme spænder over 5 oktaver, og han spiller også på flere instrumenter, herunder på klaver og trommer.
Dimash er født den 24. maj 1994 og blev for alvor kendt uden for sit fædreland, Kasakhstan, da han i 2017 deltog i en stor sangkonkurrence i Kina.
I linket nedenfor ses et uddrag af sangkonkurrencen.
Dimash synger her bl.a. Queens succes ‘The Show Must Go On’ og det franske hit ‘SOS d’un terrien en détresse’.
#kultur #sprog #musik #Dimash #Kudaibergen
#SprogÅbnerVerden #SprogErNøglenTilVerden #sprogstrategi
Link: https://www.youtube.com/watch?v=AvBRJyBAiBw&feature=share
https://youtu.be/AvBRJyBAiBw
Andre links:
Alle prognoser viser, at vi får mangel på kandidater med sprog som kinesisk, tysk og fransk inklusive deres kulturforståelse. #uddpol #dimensionering #humaniora #sprog #sprogstrategi
Debatindlæg af Hanne Leth Andersen, Rektor, RUC:
Uddrag:
"Uddannelse handler om at skabe en bedre verden, et velfungerende samfund. Og et godt liv. Det handler om at bruge sit talent og sine styrker, så vi får de dygtigste og mest engagerede kandidater i den anden ende. Kvalitet frem for kvantitet. Hele livet.
Det handler om, at folk foretager sig noget, der er meningsfuldt for dem, at de trives i deres arbejdsliv og ikke går ned med stress eller bliver syge (og i øvrigt belaster sygehusvæsnet). Det handler om at uddanne mennesker, der kan komme med bud på, hvordan vi forholder os til klimakrisen. Ingeniører og humanister er nødt til at samarbejde, både om behov og brugerinddragelse og om etiske retningslinjer, kulturelle koder og formidling og adfærdspåvirkning, der når længere end til de mest privilegerede. Det handler om at bryde den sociale arv og stræbe efter at give alle lige muligheder. Om at uddanne mennesker, der har lært at tænke etisk og i større sammenhænge, og som kan træffe ansvarlige beslutninger. At mindske kriminalitet og uddanne dygtige lærere, socialrådgivere og politifolk, så vores børn kan vokse op i et trygt samfund.
At uddanne folk, der kan sprog og kan bygge bro kloden rundt på tværs af sprog og store kulturelle forskelle. At vi fortsat uddanner fagligt stærke sygeplejersker og vuggestuepædagoger, der er stolte af deres fag, og som vi trygt kan overlade vores kæreste til.
Tænk, hvis vi igen kunne tale om faglighed som et kald. Og om uddannelse, der handler om indre motivation for at løse faglige opgaver i nye kontekster.
På World Economic Forum i Davos i sidste uge var hovedbudskabet uddannelse. Og hvad kigger direktøren for en af verdens største konsulentvirksomheder så efter, når han hyrer fremtidens medarbejder?
»We hire for the mindset, not the skill set. You are going to have a job that you don’t know yet, using technology we don’t have yet, solving a problem we don’t know exists yet«, lød det fra Mark Weinberg, administrerende direktør for Ernst & Young, på konferencen.
I rapporten fra Rockwool Fonden er man til gengæld optaget af, hvad samfundet kan spare ved at flytte 10.000 humaniorastuderende til ingeniørstudier.
Her vil jeg minde om, at vi med dimensioneringen på universiteterne allerede er i gang med at skære drastisk ned på de humanistiske fag. Lad os nu afvente effekterne af dette. Dem ser vi først hen over de næste 5-10 år. Derudover er det vanskeligt at forudsige, præcis hvad arbejdsmarkedet har brug for om 10 år. Men alle prognoser viser, at vi får mangel på kandidater med sprog som kinesisk, tysk og fransk inklusive deres kulturforståelse. Så lad os holde hovedet koldt, inden vi skærer yderligere.
Og så er det i øvrigt problematisk at tale om humanister som én samlet gruppe. Det er en sammensat gruppe med forskellig faglighed, som de kritisk og konstruktivt kombinerer med teknologi, informatik og business. Det vigtige er at kunne samarbejde med nogle, der tænker anderledes end en selv, og som kommer fra et andet fagligt felt. Så flytter du samfundet. Det er vi forpligtet til at sætte de unge i stand til at gøre."
Artikel i Uniavisen den 14.2.2018:
“Sprogdøden fortsætter: So long, farewell, auf wiedersehen, adieu.”
“Sprogdød. Siden 2005 er en lang række sprogfag blevet nedlagt på landets universiteter. I efteråret kom regeringens længe ventede sprogstrategi. Men den løser ikke problemerne, siger forskere.”
Uddrag:
"Spørger man Jørn Boisen, hvad der kunne hjælp de smalle sprogfag som spansk, fransk og italiensk, er svaret relativt enkelt.
»Alle de små sprogfag er økonomisk pressede. Den eneste løsning ville være, at man lavede et økonomisk sprogtaxameter, så det ikke var en underskudsforretning for universiteterne at have de smalle fag,« siger Jørn Boisen, der mener, at it-baserede undervisningssystemer kunne løse en del af de økonomiske problemer:
»Hvis man kunne få udviklet nogle systemer, hvor man underviste folk intensivt og brugte mere it i undervisningen, kunne man spare nogle penge på forberedelsestimer. Men det kræver et økonomisk overskud at investere i nye systemer – og det har vi jo ikke. Her kunne den nye sprogstrategi faktisk komme til nytte.«
(…)"
Link:
Forslaget er under udvikling efter høringsprocessen. Gruppen af forslagsstillere tager input fra høringsprocessen og beslutter sig derefter for, hvad der skal ske med forslaget.
Forslaget søger lige nu opbakning fra medlemmerne. Hvis forslaget får positiv opbakning fra medlemmerne, så kommer det i det politiske katalog til løbende validering af alle medlemmer.
Stem NU på AlleOs // Alternativet
Fristen for at stemme (og gøre sin indflydelse gældende!) er den 17.3.2018!
Du stemmer ved at angive din holdning til forslaget. Der er 5 svarmuligheder. Du er meget velkommen til at klikke på svarmuligheden “meget for”!
Husk, at du skal være logget ind for at stemme!
Meget fornuftigt med en sprogpolitik (ikke strategi), hvis den bliver uden korte og lange baner.
Øv. jeg har ikke været aktiv siden jeg meldte mig ind, og det er fuldstændig dette emne jeg brænder for pt. Jeg læser til generel pædagogik i AU, og er i mit slutning af mit første år. Jeg har interesseret også især den del hvor forskellige sprog bliver overset eller tilsidesat af politikkerne, og det er noget vi burde gøre noget ved. Jeg skriver i januar 2019 min speciale og det vil netop handle om dette. Dermed forhåbentligt jeg vil starte en forskning i det samme tidspunkt ved at skrive en ph.d - afhandling i det samme år som start til en forskning. I må gerne kontakte mig fra december 2018 hvor jeg begynder researche for deltagere osv. Jeg har arbejdsbase både i Tyskland (Hamburg) og Danmark (Arhus). ( Men jeg skal muligvis også aftale med universiteter i Belgium eller Holland, da disse lande kører med flere sprog systemer/politik i deres folkeskoler). Jeg synes, som uddannelsespolitisk spil Danmark har og nu mangler at se tingene fra et empatisk perspektiv for fremtidige Danmark og netop som vi befinder os i en konkurrencestatstid har vi brug for mere kompetente borgere med viden om forskellige kultur, og sproget er kun vejen frem for at udvikle landet i en transnationalt plan. Jeg er selv glad for sproget og kan tale næsten 7 sprog og jeg har KUN set fordele ved at kunne så mange sprog. Engelsk er ikke vejen frem til noget hvis den står helt alene med dansk. Så jeg håber om 3-4 år folkeskolerne er med flere-sproget undervisning. Tyskland allerede igang med dette politisk udspil. Vi burde catch up asap.
1 Synes om
Kære Aslihan Citirikkaya!
Hvis du er medlem af Alternativet, kan du stemme for forslaget ved at logge ind som medlem på AlleOs // Alternativet
Hvis du ikke har en adgangskode, kan du bede om at få en adgangskode tilsendt.
Du stemmer ved at klikke på den svarmulighed, der bedst matcher din overbevisning som svar på spørgsmålet “Hvad er din holdning til forslaget?”
Du er mere end velkommen til at stemme “meget for”!
På forhånd tak!
Mange venlige hilsener
Lisbeth Søndergaard Raun.
Du har 15 timer tilbage, hvis du vil nå at stemme.
Dette forslag er i det politiske katalog og under løbende validering. Alle medlemmer kan angive deres holdning til forslaget.