Generelt vedr. lovgivning med tilbagevirkende kraft:
Jeg mener ikke, at man kan lave lovgivning med tilbagevirkende kraft, der på nogensomhelst måder straffer mennesker, eller stiller dem ringere, end de ellers ville være blevet. Dette er imod grundlæggende retsstatsprincipper.
Men jeg mener godt, at man kan lave lovgivning med tilbagevirkende kraft, der stiller mennesker bedre ved at udbedre tidligere mangler i lovgivningen.
Hvis jeg har forstået det rigtigt - og ret mig, hvis jeg tager fejl - så har Danmark tiltrådt FN’s handicapkonvention uden at lave de tilretninger i vores lovgivning, som vi er forpligtede til.
I det omfang sådanne tilretninger er til gavn - og ikke til skade - for målgruppen, så må man kunne lave de nødvendige lovgivningsmæssige ændringer med tilbagevirkende kraft fra den dato, hvor Danmark tiltrådte FN’s Handicapkonvention.
Bemærk: Jeg er ikke jurist. Måske nogle af jer, der er juridisk uddannede kan fortælle, om tankegangen ovenfor er holdbar?
Og hvad så, når den pågældende handicappede studerende er så handicappet og funktionsnedsat, at den pågældende studerende er blevet tilkendt førtidspension og IKKE kan læse på SU (handicaptillæg eller ej), bl.a. fordi handicappet/funktionsnedsættelsen medfører et permanent nedsat arbejdstempo?
For mit eget vedkommende kan jeg nævne følgende:
tilkendt forhøjet almindelig førtidspension (gammel førtidspensionsordning, jf. Retsinformation) under min B.A.-uddannelse i fransk med tilvalg i tysk (bestået med 10.8 i snit efter 13-skalaen, hvilket svarer til 12.1 efter 7-trinsskalaen (og dette før karakterinflationen), men med betragtelige forsinkelser pga. svær funktionsnedsættelse, der ikke mindst medfører varigt nedsat arbejdstempo),
pga. diskrimination og manglende hensyntagen til mine funktionsnedsættelser er disse blevet forværret i et sådant omfang, at min førtidspension i 2019 er blevet ændret til højeste førtidspension (jf. Retsinformation).
Ville det ikke være mere hensigtsmæssigt at hjælpe studerende med svære funktionsnedsættelser (og derfor med stærkt nedsat arbejdstempo) til at gennemføre på deres egne betingelser (herunder i eget tempo) end at lade dem sejle deres egen sø?
Så længe det danske samfund f.eks. diskriminerer mig, vil jeg ikke kunne færdiggøre min uddannelse (jeg mangler “blot” specialet, der imidlertid forudsætter den nødvendige handicapkompenserende tilpasning), og dermed vil ikke bare mine hårdt erhvervede fagkundskaber på allerhøjeste niveau gå tabt; også de penge, der er gået til min hidtidige uddannelse, vil være smidt ud af vinduet.
Økonomisk kan det ikke svare sig for det danske samfund, at studerende med dokumenterede akademiske evner, men med udtalte funktionsnedsættelser, ikke gennemfører deres uddannelse.