Kommunikation og Kampagne

Kommunikation og kampagne

Dette er en wiki-post, hvor alle medlemmer kan bidrage (tryk på blyantsikonet i bunden). Formålet med denne kategori er, på baggrund af relevante strategiske analyser, at udarbejde en kommunikationsplan og en kampagnestrategi forud for KV17, med det formål at formidle lokalafdelingens politiske platform.

  • Kontaktperson (midlertidig):
  • Retningslinjer: Skriv klart, præcist og velbegrundet.

Opgaver


… Jf. strategiske analyser

  • At introducere politisk platform og kandidater på bedst mulige måde.
  • At gøre dette på den mest cost-effektive måde
  • I denne process at nå ud til flest mulige vælgere
  • At gøre dette på en måde der nedbryder, eller i hvert fald ikke forstærker, de negative opfattelser, der måtte være af Alternativet (på Bornholm)
  • Afhængig af valgt kommunikationsmetode kan dette kræve større eller mindre involvering af aktive medlemmer, hvilket forudsætter en koordineret aktivering.

Udfordringer


… Jf. strategiske analyser

Træghed i vælgertilhørsforhol

Misforståelse/stereotypisering af Alternativet

Økonomi

Alternativistisk sprogbrug

Udgangspunktet for kommunikationsstrategien er, at vi skal formidle af Alternativets politiske platform til vælgerne. Den politiske platforms formål er antageligvis at præsentere en række politiske idéer for vælgerne og argumentere for, at de bør støtte realiseringen af disse idéer. Det bør derfor holdes in mente at vi ikke blot kommunikerer til Alternativets kernevælgere, men til alle interesserede vælgere.
En SWOT-analyse af Alternativet vil afsløre, at én af partiets udfordringer er, at det kan opfattes som flyvsk, useriøst og fjollet af mere traditionelle vælgere. Den typiske ‘alternativistiske’ præsentation kan gøre det nemt at affærdige politiske ideer, der grundlæggende kan være fornuftige og berettigede, som urealistiske og ufarbare alene på grund af deres formidling. Derfor bør det være en overvejelse, hvorvidt vi generelt kommunikerer på en måde, der giver mening og er tiltalende for alle. Ellers kan de understøtte en uheldig, og ikke nødvendigvis sand, fortælling om hvilken slags parti Alternativet er.
Det politiske indhold skal naturligvis være det samme, men visse måder at formulere sig på, som f.eks. "Uddannelsesrejsen skal ikke gå den lige vej, men være skæv og bugtende. Vi skal ikke længere lære i takt. Derfor skal vi gøre plads til den tidsforskudte, personlige og slingrende læringsproces. […] Det er tid til at anskue uddannelse, som den katapult, der skyder studerende af sted, som er stolte af sig selv og engagerede i at skabe en bæredygtig fremtid. Det er tid til at eksperimentere!” (kilde) kan give anledning til nogen hovedrysten hos almindelige vælgere, selvom de potentielt kan synes at de bagvedliggende politiske idéer er sympatiske. Dette spiller dog sammen med den mere grundlæggende diskussion om Alternativet som ‘gøglerparti’, jf. f.eks. dette indlæg.
En typisk indvending fra alternativister vil være, at de netop synes at denne form for sprogbrug er “fed” og at det er en del af hvad de godt kan lide ved Alternativet relativt til andre partier. Her må vi adskille Alternativet som identitetsskabende label fra de faktiske politiske initiativer, der søger indflydelse i kommunalbestyrelser landet over; det er helt i orden at nyde at være en del af et fællesskab, der i en vis udstrækning definerer sig ved sit sprogbrug, men det må aldrig tage forrang over den politik vi arbejder for. Det overordnede mål med folkevalgte hverv er at skabe støtte til politiske idéer sådan at de kan realiseres. Hvis kommunikationsformen ikke understøtter denne proces, eller ligefrem modarbejder den, ved at afskrække potentielle vælgere, der kunne støtte vores politik, så har kommunikationen fejlet i sin opgave.

Filterbobler

I en tid hvor flere og flere mennesker får deres nyheder og informationer fra sociale medier, skaber disse rammerne for hvilken information der når hvem. Mennesker færdes generelt i grupper, der minder om dem selv – også på sociale medier – og disse medier er skræddersyet til at præsentere brugerne for “indhold”, som deres algoritmer vurdere at hver enkelt af dem vil synes godt om. Dette kan lede til det, der i kølvandet på det seneste præsidentsvalg i USA er blevet kaldt “filterbobler”, altså situationer for brugerne færdes i lukkede, homogene miljøer på sociale medier, hvor de kun præsenteres for information der underbygger deres eksisterende verdensbillede. (Se også “confirmation bias”.)
Dette har betydning for hvordan vi i Alternativet kommunikerer med vælgerne: Hvis vi forlader os på kommunikation gennem sociale medier, alene eller primært, så vil vi kæmpe imod “filterboblernes” præmis, og have svært ved at nå ud over gruppen af kernestøtter, der allerede støtter vores sag og hvis stemmer vi sandsynligvis har uden særligt meget arbejde. En udfordring, der derfor skal løses, er da hvordan man bryder disse bobler, og når ud til vælgergrupper, hvis øre man som udgangspunkt ikke på forhånd har på de sociale medier.
Et eksempel, jf. den relevante strategiske analyse, kunne være vores kommunikation til S-vælgere på Bornholm: Den seneste meningsmåling for KV17 på Bornholm peger på at S får 12 ud af 23 pladser i kommunalbestyrelsen, hvilket betyder at de alene vil have absolut flertal. Dette betyder at Alternativet (og andre) vil have meget begrænset, om nogen, mulighed for at få indflydelse. Opgaven for Alternativet på Bornholm til KV17 er derfor ikke blot at få (mindst) ét mandat; ideelt set bør mindst et af disse mandater primært komme fra S-vælgere. Ellers ville vi kunne få 11 mandater, og stadig ingen praktisk indflydelse have. Vi er da nødt til at lægge en plan for hvordan vi kommunikerer Alternativets politiske platform bedst muligt til denne gruppe af vælgere, hvilket forudsætter at vi ved hvem de er demografisk, hvilke sager der optager dem, og hvordan vi kan nå dem kommunikationsmæssigt — hvilket givetvis ikke blot vil være ved at poste ting på vores Facebooksider.

Kommunikationsveje


Til det formål at formidle et politisk program og præsentere Alternativet Bornholms kandidater til at arbejde for denne, opridser vi herunder (nogle af) de veje ad hvilke dette kan foregå, og oplister fordele og ulemper ved hver.

Annoncer (avis/TV)

  • Fordele: Fuld kontrol over form og budskab; kan igangsættes af os; stor, broget modtagergruppe; kan nå ud over kernevælgere (se “filterboble” herover).
  • Ulemper: Dyrt; kan virke opstillet; envejskommunikation, og derfor ikke inddragende.

Annoncer (internet)

  • Fordele: Fuld kontrol over form og budskab; kan igangsættes af os; modtagergruppe kan målrettes; kan nå ud over kernevælgere (se “filterboble” herover) og målrette mod demografiske målsegmenter.
  • Ulemper: Dyrt; kan virke opstillet; envejskommunikation; lav interaktionsrate for onlineannoncer.

Nyhedsdækning (avis/TV/internet)

  • Fordele: Gratis; viser kandidater i naturlige og lokale situationer; kan virke mere umiddelbart og relaterbart.
  • Ulemper: Mindre kontrol med form og indhold; kræver nyhedsværdigt stof fra vores side, og er derfor udenfor direkte kontrol.

Portrætter eller interviews (avis/TV/internet/magasiner/blogs)

  • Fordele: Gratis; viser kandidater i naturlige og lokale situationer; kan virke mere umiddelbart og relaterbart; kan til en vis grad igangsættes af os.
  • Ulemper: Mindre kontrol med form og indhold; begrænset/ingen gentagelsesmulighed.

Pressemeddelelser

  • Fordele: Gratis; fuld kontrol over form og budskab; kan igangsættes af os; kan nå ud over kernevælgere.
  • Ulemper: Kræver at vi udformer af meddelelser, som kan vinde os opbakning; envejskommunikation; begrænset interesse for pressemeddelelser relativt til almindeligt nyhedsstof; begrænset mulighed for at gå i dybden.

Kronikker (avis/internet)

  • Fordele: Gratis; fuld kontrol over form og indhold; kan i nogen grad igangsættes af os; kan nå ud over kernevælgere; mulighed for at gå i dybden.
  • Ulemper: Kræver at vi udformer af kronikker, som kan vinde os opbakning; envejskommunikation; begrænset interesse for kronikker relativt til almindeligt nyhedsstof.

Offentlige talpersoner eller endorsements

  • Fordele: Gratis (forhåbentligt); kan appellere til demografiske segmenter udenfor kernevælgerne; kan bryde “filterbobler”; folk vil lytte, hvis talspersonen er én der ses op til.
  • Ulemper: Kan ikke igangsættes direkte af os; kræver identifikation og overtalelse af talsperson, hvilket kræver den forudgående udformning af en politisk dagsorden som vedkommende vil støtte; ringe kontrol over form og indhold.

Sociale medier

  • Fordele: Gratis; fuld kontrol over form og budskab; kan igangsættes af os; er tovejskommunikation og derfor inddragende; kan lede til organisk vækst i gruppen af kernevælgere.
  • Ulemper: Begrænset til første kontaktled og af “filterbobler”; ringe mulighed for at nå ud over kernevælgere; kræver stadig aktivitet på disse medier; alt hvad der ellers normalt følger med sociale medier.

Flyveblade

  • Fordele: Fuld kontrol over form og budskab; kan igangsættes af os; kan nå ud over kernevælgerne; kan i nogen grad målrettes mod demografiske målsegmenter.
  • Ulemper: Dyrt; begrænset format; begrænset interesse; kræver ihærdig indsats for at få distribueret.

Vælgermøder

  • Fordele: Fuld kontrol over form og budskab; kan igangsættes af os; kan være tovejskommunikation; kan skabe positiv presseomtale.
  • Ulemper: Dyrt (antaget); store logistiske krav; risiko for negativ presseomtale; kræver ihærdigt forarbejde for at skabe opmærksomhed og tiltrække tilhørende; svært at nå langt ud over kernevælgerne.

Opsøgende vælgerkontakt

  • Fordele: Gratis, som udgangspunkt; kan igangsættes af os; kan nå ud over kernevælgerne; kan i høj grad målrettes mod demografiske målsegmenter; mulighed for faktisk at lytte til bornholmerne; kan præsentere kandidaterne organisk og i naturlige omgivelser; kan skabe positiv presseomtale, om kandidaternes oprigtige interesse for bornholmerne.
  • Ulemper: Kan være tidskrævende for de opsøgende kandidater; ringe mulighed for at overtale og sprede budskab (det er ikke meningen); lav interaktionsrate (få vælgere pr. besøg).

Valgkamp, herunder debatter

  • Fordele: Gratis; kan nå ud over kernevælgerne.
  • Ulemper: Ringe kontrol over form og budskab; kan ikke igangsættes af os; kan ikke målrettes mod demografiske målsegmenter; kamp om taletid med andre partier, der givetvis er bedre organiserede; dårligt forum for nuanceret og saglig diskussion af politik; kræver en gennemarbejdet politisk platform og en veldefineret partiidentitet; ellers vil der være en risiko for klapjagt på Alternativet som urealistiske og en tendens til personfokus, mytedannelse og mudderkastning.

Konklusion

Kampagneplan


Kilder


1 Like

Kære alle,

Jeg har lavet et udkast til en skabelon for de overvejelser, der kan ligge til grund for udviklingen af en kommunikations- og kampagnestategi.

Alle er velkomne til at redigere, tilføje og slette i ovenstående. Diskussion om format, indhold, argumenter, fokus, mm. kan foregå nedenunder selve wiki-posten.

A.

Kære Andreas
Tak for en nyttig ramme til overvejelser. Jeg har dette forslag til en supperende tænkemåde:
Lav en netværksblomst over foreningens samarbejdspartnere og beslut hvem I vil tættere på og bruge hvilke kommunikationsveje til.
Det kan være

  • politikere
  • kulturliv
  • erhvervsliv
  • medier
  • græsrodsbevægelser
  • forskningsmiljøer
  • fagbevægelsen
  • foreninger
  • ?
    Jeg har nappet netværksblomsten fra Uffes bog “Ledelse på kanten” og synes det er et godt værktøj.

;p