Vision for uddannelse - overordnet

Alternativet · 5. November 2016, 20:01

Visionstekst

For Alternativet er uddannelse både for hoved, hænder og hjerte. Uddannelse skal kunne favne og styrke både håndværksmæssige, åndelige og boglige evner. Der skal være plads til både personlig indsigt og fagligt udsyn. Til dyb kundskabslære og kreative og kunstneriske processer i en integreret og uadskillelig helhed.

Læring er en personlig og unik proces. Vi lærer på forskellige måder og i forskellige hastigheder. Uddannelsesrejsen skal ikke gå den lige vej, men være skæv og bugtende. Vi skal ikke længere lære i takt. Derfor skal vi gøre plads til den tidsforskudte, personlige og slingrende læringsproces.

Uddannelse og livslang nysgerrighed skal ruste børn, unge og voksne til at møde en fremtid, som ingen kender, men hvor ambitionen er et bæredygtigt samfund, som er båret af meningsfulde og forpligtende fællesskaber og en fælles opgave i at passe på jordens ressourcer.

Derfor er det helt essentielle formål med uddannelse at skabe de bedste vilkår for meningsfuld og forandringsorienteret læring. Elever og studerende skal kunne omsætte viden og indsigt, så det skaber værdi for andre. De skal sættes i stand til tænke kreativt, skabe forandring og løse konflikter.

De studerendes undervisningsmiljø skal være kendetegnet af en høj engagementskultur med personlig feedback, balance mellem teori og praksis såvel som mellem kundskaber og kreativitet, fokus på den enkeltes trivsel og tryghed, kunst og kultur som forudsætning for al læring samt dynamiske samspilsrelationer med det omgivende samfund.

Med de udfordringer, vi som samfund står overfor, har vi brug for al den kreativitet, entreprenante energi, kritiske og empatiske tænkning og handlekraft, som vi individuelt og i fællesskab kan mønstre. Derfor skal uddannelsesprocessen være båret af engagement, modet til at turde fejle og nysgerrighed. Samtidig skal uddannelserne tilbyde elever og studerende et fundament, som består af kritik, empati, livsdannelse og medborgerskab, både i et teoretisk og praktisk snit. Ud fra dette skal elever og studerende forholde sig til, hvilket samfund, de gerne vil bidrage til og hvordan. Det er svarene på disse spørgsmål, som skaber de forandringer, morgendagens unge mennesker bringer frem.

For at kunne skabe et læringsrum, hvor denne vision er mulig, kræver det, at vi fra politisk hold tør slippe tøjlerne og give friheden til uddannelse tilbage. Vi skal have tillid til institutionernes ledelse og undervisernes faglige engagement. Vi skal tilbyde eleverne og de studerende fleksible uddannelsesforløb. Og vi skal sætte langt størstedelen af forskningen fri.

Det er tid til at anskue uddannelse, som den katapult, der skyder studerende af sted, som er stolte af sig selv og engagerede i at skabe en bæredygtig fremtid. Det er tid til at eksperimentere!

Tre konkrete forslag

Etablering af et uafhængigt uddannelsesråd, som skal bestå af aktører fra forskellige samfundssektorer og fagprofessioner. Rådets helt overordnede opgave er at gennemføre f.eks. 5-årlige analyser af uddannelsespolitikken i Danmark, set i relation til det omgivende samfund og verden i på nationalt og globalt perspektiv. Rådets analyser skal bruges til at pege på, hvilke væsentlige samfundsudfordringer, vi står overfor, og hvordan uddannelsespolitikken kan understøtte en løsning af disse udfordringer. Rådet skal også forholde sig til den politiske styring af uddannelse under den til enhver tid siddende regering.
Iværksætterrugekasser/innovation labs på alle uddannelsesinstitutioner, helt fra grundskole til og med universiteter. Iværksætterrugekasserne skal både bruges i undervisningen som et rum, hvor elever og studerende kan afprøve ideer og gennemføre projektforløb, ligesom de skal være åbne og bemandede uden for skoletid og stå til rådighed for elever og studerende. De skal tilmed være et åbent rum i lokalmiljøet, således at de bliver rum, hvor uddannelsesinstitutioner og det omgivende samfund kan samles om forskellige projekter og ideer
Alle uddannelsesinstitutioner skal formulere en ekstern netværksstrategi, som identificerer og

Alle uddannelsesinstitutioner fra folkeskolen over ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser skal formulere en egentlig netværksstrategi. Det vil sige, at institutionen skal tages stilling til, hvilke miljøer, virksomheder, institutioner, forskningsmiljøer, tænketanke og enkeltpersoner der er relevante for fagligheden det givne sted. Ikke bare på lokalt plan men også nationalt og internationalt. En sådan bevidst netværks- og samarbejdsstrategi skal være med til at sikre, at der bliver bygget den nødvendige videns- og erfaringsbro mellem den enkelte uddannelsesinstitution og den faglige, kulturelle, sociale og politiske omverden. Og sammen med disse identificerede nøgleaktører udvikle samarbejdsprojekter til gavn for de studerendes og institutionens medarbejderes faglige udvikling

Tre ulemper

Hele ideen om at elever og studerende lærer forskelligt og på forskellige tidspunkter stiller store krav til organisering af uddannelserne, som ikke vil være en nem øvelse.
Det har været en pointe at anvende begrebet ’bæredygtighed’ til at beskrive både sociale og miljømæssige aspekter af uddannelse, men begrebet forstås ofte alene i et miljømæssigt perspektiv i praksis.
En så ambitiøs målsætning for fremtidens uddannelse kræver både stærk faglighed, gode ledelsesevner og personlig indsigt hos underviserne. Derfor er det nødvendigt at investeringen i underviserne er tilsvarende ambitiøs.

Baggrund for visionen

Ideen med at lave en vision på dette område opstod delvist af, at Alternativet Aarhus valgte at afholde en POLA på området, og delvist af, at der inde på Christiansborg var et ønske om at lave en ”uddannelsespakke”, som inddrager medlemmerne i udviklingsprocessen mere end vores nuværende uddannelsespolitik. Behovet for visionen udspringer fra, at Alternativets nuværende uddannelsespolitik ikke er konkret nok ift. de emner der tages op i salen og diskuteres i den offentlige debat.

Hvordan er visionen udarbejdet

Arbejdsgruppen er ikke en fasttømret gruppe, men består af forskellige grupperinger rundt om i landet, der har været med til at udvikle politikken i en koordineret proces. Processen startede i sensommeren og består af en gruppe fra Alternativet Aarhus, herunder tovholdet Katrine Vestergaard, uddannelsesordføreren Carolina Maier og hendes team, samt hjælp og fra en gruppe fra Aalborg. Der er afholdt 5 politiske laboratorier om ungdomsuddannelse. Først på 4 forskellige ungdomsuddannelser i Aalborg, Kolding, Herning og København. Ca. 120 unge deltog i den del af processen, samt ca. 25 voksne, ansatte og frivillige. Derudover har Alternativet Aarhus afholdt en POLA omkring ungdomsuddannelser, hvor omkring 20 personer deltog. Der er også afholdt tre politiske laboratorier om videregående uddannelser og forskning i henholdsvis København, Århus og Aalborg i løbet af september. I alt har omkring 60 personer deltaget i disse. Materialet fra POLAerne har ikke blevet sorteret, men primært kategoriseret i temaer, som så har inspireret til det som skulle stå i visionerne. Dette gælder dog ikke grundskolepolitikken, som udelukkende er et sammenskriv af den eksisterende vision, vedtaget i foråret 2016. Da grundskolepolitikken er et meget langt dokument, og medlemmerne i den digitale polaproces udtrykte ønsket om en samlet uddannelsespolitik, har vi valgt at opsummere grundskolepolitikken, så den indgår her. Når visionerne er på plads vil vi udarbejde en uddannelsespakke, hvor vi sorterer i de ideer der er, ud fra den vedtagne vision. De ideer vil derefter gå til medlems-afstemning.

Hvem har været inddraget

Ud over de åbne politiske laboratorier, er der afholdt to faglige laboratorier, som en ”trygtest”, et for ungdomsuddannelserne og et for de videregående uddannelser og forskning, med 10 deltagende i hver. Der er ikke plads til begge lister her, derfor er de skrevet ind under hver af de to visioner, hvem der specifikt har været med der.

Hvordan har visionen ændret sig efter høringsprocessen?

Der er blevet lavet et sammenskriv på baggrund af alle politiske laboratorier, og delvisionerne for hhv. ungdomsuddannelse og videregående uddannelse og forskning, samt en overordnet vision for begge, er blevet lagt på dialog, som en digital POLA/høring. På baggrund af kommentarerne på dialog er vi blevet inspireret til følgende:
• Vi taler (næsten) ikke negativt om nuværende systemer, da dette ikke er konstruktivt. Vi undlader at nævne ”problemerne” i vores vision, og fortæller i stedet hvad vores vision er – altså uden at tale det nuværende ned.
• En af kommentarerne gør opmærksom på, at vi ikke benytter os nok af vores eksisterende uddannelsespolitik og dets visioner. Dette har vi taget til efterretning, og visionen bygger i højere grad på de progressive elementer fra det eksisterende
• Der blev af flere efterspurt en samlet vision, med ”under visioner”. Det har vi efterkommet, ved omstruktureret vores visionerne, så vi har én overordnet vision for uddannelse, og konkrete visioner til hvert af de tre områder.
• Og så har vi brugt nogle af de konkrete forslag, som nogle af medlemmer er kommet med på dialog. Bl.a. forslaget om pop-up uddannelser i lokalsamfundet. Det fulde overblik over medtagede forslag fremgår dog ikke her, da der kun er plads til tre eksempler.

Visionsstillere

Status på visionen

Status: Partiprogram