IT og Digitale Frihedsrettigheder


(Alternativet) #1

Visionstekst

Alternativet ønsker et Danmark, der går forrest som et digitalt foregangsland. Hvor vi værner om borgernes retssikkerhed og arbejder for at digitaliseringen sikrer lige muligheder, fremmer udviklingen fra kyst til kyst, styrker demokratiet ved at borgeren og borgerens rettigheder er i centrum.

Det er vigtigt at samfundet understøtter udviklingen af nye gennemsigtige, innovative, stærke og sikre IT-systemer, der fremmer god digital infrastruktur i hele landet. Ved at udnytte gennemsigtighed i udviklingen af IT-systemer og være bevidste om at dele erfaringer og koordinere indsatser, sikrer vi også at vi ikke sidder og arbejder på de samme problemer i hver vores sektor.

Vi står efterhånden i en verden, hvor de offentlige og private systemer, som vi bevæger os i, ikke er sikre eller gennemsigtige nok. Hvor vi bliver profilerede og manipulerede, fordi alle vores personfølsomme oplysninger er til salg på nettet eller kan opsamles med lidt snilde. Det er tydeligt at demokratisk magt bliver købt, når der ikke er tilstrækkelig gennemsigtighed

Alternativets formål og idealer for informationsteknologien og vores digitale rettigheder er:

  • Vi skal værne om borgernes retssikkerhed og stå fast på retten til privatliv på internettet, samt skærpe kravene til håndtering af persondata og overvågning og forhindre at grundlæggende borger-, menneske- og frihedsrettigheder tilsidesættes i den digitale verden.
  • Vi skal skabe et digitalt balanceret system som reelt kan understøtte tredelingen af magten, så demokratiet styrkes i digital form.
  • Vi ønsker retten til at vælge IT fra. IT skal gøre vores live enklere og sjovere - ikke mere kompliceret og frustrerende - og skal gøre det uden tvangsdigitalisering, for at vi sikrer os, at vi bruger systemerne af lyst.
  • Vi vil sikre mere opfindsomme, gennemsigtige og langtidsholdbare IT-løsninger ved at udnytte Open Source, samt åbne standarder og modulbaserede udbud i højere grad, når vi udvikler nye digitale løsninger - også i det offentlige.
  • Vi vil højne infrastrukturen i Danmark, samt sørge for at alle danskere har adgang til internettet, da internetadgang for stort set hele befolkningen er et grundvilkår for at kunne bidrage og deltage i samfundet.
  • Vi vil sikre en større forståelse for og skærpe færdighederne inden for IT på tværs af alders- og uddannelsestrin, samt køns- og kulturforskelle – særligt at understøtte de borgere og virksomheder, der udfordres af digitaliseringen.

Tre konkrete forslag

  1. Open Source (OS)
    OS-løsninger bør fremadrettet spille en større rolle i udviklingen af offentlig IT. OS-software er ofte sikrere end leverandørejet software, fordi den bagvedliggende kildekode kan efterprøves af enhver. Samtidig muliggør brugen af OS helt nye samarbejder mellem engagerede borgere, virksomheder og myndigheder. Brugerne af systemerne går således til også at være potentielle bidragsydere, hvilket styrker innovationsgraden og kvaliteten af vores fælles IT-systemer. Eksempelvis bør brugere af systemerne altid inddrages i udviklingsprocessen for at optimere brugervenligheden.
    Vi tror på, at en dansk prioritering af OS i den offentlige sektor vil øge anvendelsen af OS i resten af samfundet, hvilket vil gøre softwareløsninger lettere tilgængelige uanset borgerens eller virksomhedens økonomiske midler. En øget brug af OS vil også skabe en sundere konkurrence mellem leverandører og producenter og modvirke usunde monopolsituationer.

  2. Modulbaserede udbud
    Vi ønsker, at offentlige IT-udbud fremover sker i mindre moduler med krav om så åbne standarder som muligt. Dette vil skabe øget vidensdeling og systemfleksibilitet, hvorved IT-systemerne taler bedre sammen og muliggør at også mindre firmaer kan byde ind på opgaver. Herigennem banes vejen for specialiseret og agil udvikling og nytænkning i alle afkroge af de offentlige IT-systemer og afdelinger, mens sandsynligheden for at ende op med forældede løsninger minimeres. Modulopbygning og brugen af åbne men standardiserede udvekslingsformater gør det ligeledes lettere at udskifte en enkelt dårlig del, uden at skulle skrotte hele systemet.

  3. Privacy by Design
    Vi ønsker at arbejde mod en konkret plan på hvordan Privacy by design-løsninger kan implementeres i vores IT-systemer. Privacy by Design indebærer et teknisk design, der kan genoprette tredelingen af magten, ved at sikre borgerne uindskrænket kontrol og ejerskab over egne data, der hermed ikke må sælges eller overdrages, med mindre der foreligger en tilkendegivelse fra personen eller en dommerkendelse, hvilket modvirker den hovedløse masseovervågning.
    Ved at bruge Privacy By Design korrekt, kan brugervenligheden og funktionaliteten højnes samtidig med sikkerheden, uden at borgeren skal afgive kontrol - og uden at bureaukratiske eller kommercielle interesser opbygger unødvendige magtstrukturer. Staten kan få den rette tekniske kontrol tilbage over det digitale Danmark, uden at kunne misbruge denne kontrol - og den enkelte borger får sine rettigheder tilbage digitalt, hvilket kan genskabe sikkerheden og tiltroen til vores demokratiske institutioner.

Tre ulemper

  1. Open Source er mange forskellige standarder, hvor flere af dem har svært ved at trives på det traditionelle marked, hvor profit er det store incitament. Endvidere er flere at OS standarderne direkte indbyrdes modvirkende eller kan ikke sameksistere. Den manglende specificering af OS standard kan blive djævlen i detaljen.
  2. Overgangen fra lukkede eller halvlukkede systemer og standarder, til åbne systemer og standarder er af fundamental karakter hvor den traditionelle erhvervsstrukturer, nok vil blive tvunget til at omstille sig, hvis de ønsker samspil med offentligt IT. Muligheden for samspil med monopoler bliver umuligt.
  3. Privacy by Design er en stor teknisk udfordring at gøre på den korrekte måde, så muligheden for forkerte implementationer er høj - derudover er det endnu ikke implementeret i stor skala endnu.

Baggrund for visionen

Baggrunden for visionen hviler på den problemstilling, at vi ikke kan ændre på det vi ikke kan se. De 3 forslag er alle elementer som giver os mulighed for at se hvad der sker i vores systemer.

Ved at kunne se systemerne og de afledte effekter, har vi muligheden for at agere rent demokratisk igen og som forbruger kan vi blive fri for personligt målrettede reklamer.

De seneste år er en ny type decentrale services og systemer begyndt at se dagens lys.
ToR og BlockChain har vendt op og ned på de tekniske muligheder for at kontrollere og administrere brugerne og samtidig har det åbnet op for helt nye muligheder for masse-samarbejder uden mulighed for at stater eller andre kan påtvinge specifik adfærd. Vi må som samfund være med til at udvikle disse systemer, og samtidig tage højde for de grundlovssikrede rettigheder.

Forsiden på visionen - skrevet af Rolf Bjerre

Hvordan er visionen udarbejdet

Visionen startede sin udvikling ca. 3 måneder før vores flotte nationale valgresultat i 2015. Jeg (Rolf Bjerre, på det tidspunkt Ordfører på området) afholdte et Politisk Laboratorium om innovation på nettet, som blev til forskellige 6 spor og grupper, som begyndte at føde information tilbage. Da valget blev udskrevet besluttede jeg at udvikle en politik med høj og bred inklusion inden valgdagen. Så jeg afholdte POLAer over en uge i Ålborg, Århus, Odense, København og en lille en under Folkemødet på Bornholm, som også blev der hvor vi samlede alle de innovative indspark til et færdigt dokument. Noah Sturis fik ansvaret for at samskrive det og jeg validerede.

Rene Gade blev vores ordfører på området efter valget og jeg overleverede alt til ham. Rene Gade brugte mig klogt og godt, ved 2 deep brief møder, som gav ham mulighed for at bygge ovenpå, samt yderligere validere og opkvalificere. Hvor jeg i høj grad havde lyttet til mennesker rundt i landet, var det min oplevelse at Rene Gade vendte politiken med de faglige interesseorganisationer og erhvervlivet bredt. Sideløbende indhentede jeg, sammen med flere, hvordan vi positionerede os over for de andre partier.

Årsagen til at René Gade har overdraget ansvaret for politikudviklingen til mig igen er, at han mener at politikudvilklingen bør foregå udenfor Borgen. For mig at se er ingen politik udvikling i ALTERNATIVET, blevet vendt med så mange mennesker, interesseorganisationer, fagfolk, data-alkymister og ervhervslivet generelt. Udviklingen har været lang, men har aldrig stået stille og elementer fra 1. dag er stadig med.

Hvem har været inddraget

Veron
IT politisk forening
PROSA
Anonymous
Pirat Partiet International - Med udgangspunkt i deres IT indsigt og program
En lang række virksomheder, eksperter og organisationer.
200+ medlemmer af ALTERNATIVET - Igennem politiske laboratorier og digital inklusion.

Denne liste håber jeg at få lov til at gøre komplet efter endelig vedtagelse.

Hvordan har visionen ændret sig efter høringsprocessen?

Efter høringsprocessen, er alle kommentarerne blevet samlet og sorteret i et dokument, hvorefter de blev arbejdet ind i visionen, hvis det gav en forbedring - enten i form af sproglig præcisering, en konkretisering i forhold til udførelsen eller en nuance/god pointe, der tidligere ikke var med.

Meget af den feedback vi fik var fantastisk konstruktiv, men grundet visionens lidt rigide form, udeblev noget af præciseringen og nuanceringen i den endelige vision. Flere af de kommentarer, der kom var også konkrete forslag, omkring realisering af de overordnede visioner, hvilket er fantastisk, men igen ikke plads til. Disse forslag vil blive skrevet med ind i de andre konkrete forslag, når høringsperioden for dem er færdig.

‘Privacy By Design’ blev erstattet som forslag i stedet for ‘åbne standarder’, efter vores vurdering, samt medlemmers og Rene Gade’s opfordring - og det dækker samtidigt generelle politiske område mere bredt. Åben standarder vil stadigvæk blive kørt igennem som individuelt forslag.

Visionsstillere

  1. Anders Stjernholm
  2. Henrik Nordentoft
  3. Ida Rytoft Rask
  4. kasper kaae-Aarup
  5. Kenneth S. Dollerup
  6. Kennith Nielsen
  7. Lars Myrthu-Nielsen
  8. Liselotte Østerby Nielsen
  9. Noah Reinert Sturis
  10. Palle Skov
  11. Per René Zimmermann
  12. René Gade
  13. Rolf Bjerre
  14. Sanne Gutkin
  15. Thomas Hansen

Status på visionen

Status: Politisk program

Visionen er vedtaget og er derfor en del af Alternativets politiske program.


Nyhedsbrev februar 2017
Medlemsmøde i Østjylland om visionen for digitale frihedsrettigheder og IT
Kom og deltag i Alternativets politikudvikling | Nyt fra Politisk Forum
Fuld fart på politikudviklingen
(Peter Arklint) #2

Fint oplæg.
Er i sær glad for eksemplet med modulbaserede udbud.

Jeg tror at modulbaserede udbud medfører krav til snitflader og samspil med andre moduler og tjenester.
Og det vil kræve at udbyderne bruger tilstrækkelig tid på at formulere, hvad det hele går ud på.
:green_heart:


(Thomas Tolborg) #3

Hej alle

Fine formål/idealer!

Det er vigtigt at være mere præcis. når man omtaler Open Source.
Flere virksomheder bryster sig af, at deres software er Open Source, hvor det i virkeligheden ikke lever op til OSI definitionen for OSS. https://opensource.org/osd-annotated.
Og så forsvinder idéen med Open Source lidt.

Jeg er rigtig ked at brugen af begrebet “digital bæredygtighed”. Det udvander betydningen af “bæredygtighed”, som det blev defineret i sin tid i Brundtlandrapporten. Mon ikke vi kan finde et andet ord som dækker bedre over det vi vil sige? “Digtal Lighed” - eller “Digitalighed”?! ;-).
Eller - nu hvor jeg tænker over det. Hvorfor overhovedet bruge ordet “Digital”, som jo i sig selv er vildt forældet. At digitalisere, er at beskrive et objekt ved hjælp af tal :slight_smile: Det vi søger, er jo noget bredere.

Måske skulle overskriften faktisk være “Frihedsrettigheder i IT” og så kunne digital bæredygtighed oversættes til “Lighed og udbredelse af IT”. Just a thought

Vh,
Thomas Tolborg


(Marianne Hammelboe) #4

Virkelig et godt oplæg, som jeg støtter fuldt ud. Jeg kan dog sagtens få øje på vanskelighederne ved at gennemføre forslaget, da de ovennævnte ulemper kan vise sig, at indførslen af eksempelvis OS vil påføre private virksomheder store udgifter. På den positive front, mener jeg dog, at det offentlige skal gå foran og derigennem sætte standarden. Da man digitaliserede fakturering m.m. gik man også foran og sørgede for, at små og mellemstore virksomheder havde alternative rapportering og/eller fakturerings muligheder, så at de ikke behøvede at udskifte hele deres økonomisystem o.lign.

Derudover vil jeg gerne bidrage med følgende nedenstående punkter, som måske er tænkt ind, måske ikke. Om ikke andet kan de danne baggrund for videre udvikling af forslaget.

  • er der taget højde for eksterne krav til anvendelse af IT, her tænker jeg specielt på EU Data Protection Regulation, som træder i kraft i maj 2018?

  • omfanget af offentlig logning skal beskrives/defineres, så at “færdsel” på nettet kan foregå uden at borgerens retssikkerhed kompromitteres uden, at det samtidig umuliggør opgaven med, at stoppe pædofile og kriminelle.


(René Gade) #5

Tak for et godt oplæg, Rolf.
(Redigeret d. 3/2 - 2017: Tak for tilpasningen i teksten ovenfor, Jon og Rolf. Jeg har ikke slettet min kommentar, da meningen så ville ryge fløjten)

Det er vigtigt for mig at påpege to ting:

  1. Årsagen til at jeg har overdraget ansvaret for politik-udviklingen til Rolf igen, har ikke noget at gøre med, at jeg ikke genopstiller. Det er alene fordi, at jeg ikke på noget tidspunkt har ønsket, at jeg som politiker på Christiansborg skulle stå for udviklingen af vores politikomrpder udover at være tilgængelig, facilitere og formidle Alternativets politik. Udviklingen af vores politik mener jeg skal være vores medlemmers ansvar. Det er først blevet praktisk og strategisk muligt for mig at effektuere det ønske nu, hvorfor jeg netop også har lagt rammerne ud for udviklingen af vores erhvevspolitik - så medlemmerne kan tage den videre og definere den, med mig som sparringspartner. Ligeledes gør jeg det i denne uge med vores freds- og forsvarspolitik. Så Rolf har fået ansvaret, fordi han har stået for udviklingen sammen med medlemmerne - jeg har blot været sparringspartner og bindeled til en række organisationer og virksomheder, så vi fik testet vores tanker med for og imod

  2. Vores IT-politik har i den periode jeg har haft den liggende hos mig været ude til kommentarer hos en lang række virksomheder, eksperter og organisationer - hvor de har kommenteret og stillet opklarende spørgsmål. Til stor gavn for nuancerne. De er ikke opført på listen ovenfor, da vi ikke har bedt om lov til at offentliggøre dem.

Jeg mener at ovenstående to elementer i forkortet form bør indskrives i din tekst ovenfor, Rolf.

Derudover vil jeg snarest komme med et par forslag til prioriteringen i visionsteksten samt eventuelt en erstatning af et af de tre forslag.

Slutteligt: Hvor bliver det godt at dit og mange andre gode folks stærke arbejde nu snart kommer i Politisk Forum og kan blive til politik på et område, hvor vi/jeg prioriterer enormt meget tid i det daglige politiske arbejde.


(Mads Bentzen) #6

Frihedsrettigheder handler også om friheden fra eksponering af pulserende elektromagnetisk stråling i mikrobølgeområdet. Tusindvis af uafhængige rapporter, publiserede og peer-reviewed, peger på ret alvorlige skadevirkninger ved eksponeringer LANGT UNDER gældende grænseværdier.
Det er ét stort eksperiment med fremtidige generationer og særligt børnemiljøer bør reguleres strikt!

Jeg er ikke fortaler for at skulle tilbage til stentavler - men vi bør her i Alternativet kræve af industrien, at de udvikler teknologi, som ikke skader. Og mens vi er usikre på skadevirkningerne ved den eksisterende teknologi, bør vi tale for stor forsigtighed. Særligt omkring vores børn!


(Claus Holm Jacobsen) #7

Jeg synes noget nær det vigtigste ved en IT-politik er hvordan borgerne kan undgå at være tvunget til at bruge it.
Der kan være flere årsager til at man ikke vil eller ikke kan bruge it og i verdens bedste samfund skal der tages hensyn til dette og specielt når alt hvad det offentlig laver er bygget op på registrering via Nem-id som er et privat firma ejet af to amerikanske investeringsfonde. Mindes enda at Saudi Arabien sagde nej til at købe ydelser hos Nem-id da de mente at overvågningen var for voldsom og når det kommer fra et diktatur så ved vi at der er et eller andet der er helt galt.


(Søren Have) #8

Rigtig godt oplæg.

Pånær sidste bullet i visionen (om Open Source) forekommer det mig dog at have en lidt defensiv klang.
Jeg kunne derfor godt tænke mig der kom noget med om mulighederne i IT.
Fx en bullet om: “At IT skabes sammen med og for borgerne.”.


(Oliver Giorgio Bøgelund Andersen) #9

En del af den IT-politiske vision bør også være, at sikre befolkningens mulighed for at bidrage og deltage i samfundet uden brug af IT - man kunne tage udgangpunkt i en formulering baseret på ovenstående tekst fra visionen:

“At sørge for, at alle danskere har adgang til samfundet uanset grad af digital tilstedeværelse, da adgang til samfundet for hele befolkningen er et grundvilkår for at kunne bidrage og deltage i dette.”

Med grad af digital tilstedeværelse søger jeg et begreb, der åbner op for at der findes forskellige måder at bruge IT på og at samfundet ikke kun skal have fokus på de borgere der i høj grad rider med på digitaliseringsbølgen, men også på dem der ikke ønsker af have mindre eller ingen grad af tilstedeværelse på internettet.


(Palle Skov) #10

Vi må ikke glemme hensynet tid de få borgere for hvem det ikke (længere) er et grundvilkår selv at kunne bidrage og deltage i samfundet.
Vi må arbejde for, at det bliver et grundvilkår at kunne give en DIGITAL FULDMAGT og at DET OFFENTLIGE noterer ét centralt sted, at en borger ikke (længere) er “digital”.


(Rolf Bjerre) #11

Palle, jeg er enig. Problemet her er jo “teknisk set” de samme, som er grunden til vi ikke stemmer digitalt til valg. Her er problemet kontinuerligt. Men meget kan gøres ved at ligge et menneskeligt lag ind.

Jeg kæmper også for en verden hvor det digitale fundament er stærkt/godt nok til at vi kan overdrage til varve.

Er dit forslag, faktisk flydende demokrati at bagvejen :robot:


(Rolf Bjerre) #12

Jeg er faktisk meget enig, kan du komme med er konkret bud, noget som definere mere præcist, uden at være helt lukket for økonomi…

OS delen har været med fra dag 1 og kun blevet tyndere med tiden, rum for at stramme.


(Rolf Bjerre) #13

Tak Peter, valget stod lidt imellem at sætte et nyt minimeret udbudssystem op eller undlade at definere de nye snitflader du netop taler om.

Er selv af en oplevelse at udbud måske ikke er den rigtig process, tænker også vi skal mere over i partnerskaber.


(Palle Skov) #14

Der er givet vis mange tolkninger til begrebet ‘Digital Bæredygtighed’, Jeg vil bidrage med en tolkning, der mere går i retning af at vi - alle - er bevidste om betydningen af at dele erfaringer og koordinere indsatser, så vi ikke, billedlig talt og i sektor for sektor, om få år sidder med et antal projekter der ligner hinanden og i øvrigt for længst er håbløst forældede.

I den kommunale sektor er KOMBIT et første forsøg på at tænke denne form for bæredygtighed ind i nye projekter.


(Palle Skov) #15

Lidt mere om Digital Bæredygtighed.
Information havde i september en artikel om forskningsprojektet Social-Fabric, der er i år ført til, at Københavns Universitet har etableret et Center for Social Data Science under ledelse af økonomiprofessor David Dreyer.I artiklen siger økonomiprofessor David Dreyer Lassen
»Det, vi laver, skal være digitalt bæredygtigt. For potentielt kan vi jo finde ud af ting, som det ikke er i folks interesse, at vi ved. Det er ikke et etisk forsvar at sige, at virksomhederne allerede gør det,«
Link til artiklen https://www.information.dk/indland/2016/09/forskere-analysere-vores-digitale-spor.

Med dette og mit forrige indlæg appellerer jeg til lidt ydmyghed i forhold til visiontekstens noget bombastiske udsagn om, hvad Digital Bæredytighed handler om.


(Jon Skjerning-Rasmussen) #16

Jeg tænker at det kunne være interessant at lave statsligt organisere tiltag for at styrke ÅBEN DELING AF DATA om cyber-angreb på virksomheder, organisationer og privatpersoner. Dette viser sig at have en stor effekt i kampen mod cyber-kriminalitat som er en KÆMPE industri der flytter enorme mængder penge hvert år…

En helt anderledes og alternativ måde at gå til problematikken på :+1:

Denne TED-talk forklarer tydeligt tydeligt hvordan det virker… og hvorfor.
Where is cybercrime really coming from?"


(Ole Tange) #17

Lige som @Claus_Holm_Jacobsen mangler jeg retten til at være fri.

Et er problemerne ved offentlige systemer er, at de ikke er valgfrie. Derfor kan det offentlige stille en elendig løsning til rådighed og sige “Se, alle bruger den! Det er en succes!” Hvis borgerne kunne vælge løsningen fra, så vil det give det offentlige større incitament til at lave løsninger, som er gode og nemme at bruge.

Vi vil gerne have digitalisering, men det skal være digitalisering, som borgerne ønsker - ikke via tvang. Vi skal af med tvangsdigitaliseringen, ikke kun for borgernes skyld, men også for at kunne opdrage systemleverandørerne til at levere software vi kan lide; og derfor mener jeg, at retten til at være fri er nødvendig. Principielt skal man kunne leve helt uden IT, men det normale vil være man blot vælger de IT-systemer fra, som man ikke kan lide.

  • At give borgerne retten til at vælge IT fra. Det skal være muligt at være borger uden at være tvunget til at bruge IT.

(Leif Lodahl) #18

Hej Rolf,
De digitale frihedsrettigheder er fint nok, og jeg er stort set enig i det hele. Jeg tror bare at hvis vi skal ud over scenekanten, så bliver vi nødt til at se mere rationelt på tingene. F.eks. skal vi øge fokus på økonomi (undskyld).

Jeg har igennem de seneste år skrevet en del artikler over temaet “De samfundsmæssige perspektiver”. Jeg har nemlig oplevet at når myndighederne i Danmark laver business cases, så sker det på mikro-niveau. Altså hver enkelt IT-chef sidder med sit eget regneark med næste års budget. På den måde opnår vi aldrig den kritiske mængde.

Vi skal i stedet se makro-økonomisk på sagen og lave en samlet samfundsøkonomisk business case.

Et lille eksempel:
Lad os antage at FOSS nominelt koster det samme som proprietær software. Jeg ved godt at FOSS er billigere, men bare for at gøre regnestykket lette. Lad os sige at prisen er 100 kroner.

Af de 100 kroner kan vi antage at halvdelen bruges på licensindkøb, og halvdelen til implementering, undervisning osv. Proprietær software købes typisk igennem en dansk forhandler som beholder 30% i provision, og der er altså 70% som sendes til producenten, igennem et handelsfirma i Irland (tsk tsk). Mindst 35% (70% af halvdelen) går altså direkte ud af landet.

Hvis vi på den anden side investerer i open source software i Danmark, og her lægger jeg vægt på at vi selv skal deltage/bidrage, ja så forbliver pengene i den danske samfundsøkonomi i form af øget beskæftigelse osv.

Åbne data og åben kode - hvad er forskellen?
For nogle år siden udarbejdede Finansministeriet en business case for åbne data. Stort set hele positiv-siden lå i det private erhvervslivs nytteværdi af de åbne data. Øget innovation og deraf følgende økonomi og beskæftigelse.

Hvorfor bliver Finansministeriet ikke sat i opdrag at lave en tilsvarende analyse af åbenhed for kildekode?

Her er en række artikler som jeg har skrevet i årenes løb…

Samfundsinvestering: http://libreofficedk.blogspot.pt/2015/07/samfundsinvestering.html
Offentlig betalt software bør være frit tilgængeligt: http://libreofficedk.blogspot.pt/2016/03/offentlig-betalt-software-br-vre-frit.html
Frankrigs open source strategi øger beskæftigelsen dramatisk: http://libreofficedk.blogspot.pt/2015/10/frankrigs-open-source-strategi-ger.html
Økonomisk udvikling og lokal beskæftigelse: http://libreofficedk.blogspot.pt/2014/08/konomisk-udvikling-og-lokal-beskftigelse.html
Multiplikatoreffekten: http://libreofficedk.blogspot.pt/2013/10/multiplikatoreffekten.html
Meget mere: http://libreofficedk.blogspot.pt/search/label/Open%20source

Sig til hvis der er mere jeg kan hjælpe med :slight_smile:


(Niels Ole Christensen) #20

Jeg synes overordnet at forslaget er godt, og jeg kan godt li’ den store vægt på anvendelse af Open Source.

Vi må dog huske at IT kun er et værktøj, og ikke et mål i sig selv!

IT må ikke styre retningen for samfundets udvikling. Ej heller den til enhver tid siddende regerings overordnede strategi for samfundets udvikling og håndtering af resourcer eller mennesker.
( hvad mener i om den med at give ældre mennesker robotter som legetøj istedet for menneskelig omsorg ).

Der mangler derfor en væsentlig pin i den overordnede vision:

  • At værne om borgernes ret til at betragte IT som et værktøj, der ikke må hindre menneskelig dialog og omsorg i kommunikation med offentlige instanser.

(Kasper Møller Andersen) #21

Jeg kan godt lide det indhold der er i visionen, men jeg kunne godt tænke mig mere indhold på flere punkter:

  1. Open Source krav og dets effekt
    Jeg er selv stor tilhænger af open source software, men jeg kunne godt tænke mig et større fokus på hvordan det her offentlige fokus på OS også vil ramme de firmaer der skal lave softwaren, og hvilken slags software det vil give os. På den ene side har vi jo f.eks. firmaer som KMD, der lever af at servicere det offentlige i Danmark; her tror jeg open source vil være en hjælp ift. at åbne markedet op til mindre spillere, og bryde deres monopol i højere grad end allerede er sket med KOMBITs arbejde. Men på den anden side har vi jo firmaer som Systematic (fuld åbenhed: jeg arbejder som udvikler hos Systematic), som også har lavet en del projekter for det offentlige, men som også forsøger at lave de projekter om til standardiserede produkter der kan sælges videre, f.eks. til andre kommuner og regioner end det er bygget til, eller i udlandet for den sags skyld.

Jeg ser stor forskel på de to cases i forbindelse med den her vision, men visionen virker mest fokuseret på den første case. Umiddelbart er den rettet mod software der bliver bygget og vedligeholdt specielt til det offentlige, og hvordan der kan åbnes op for mindre spillere i det rum. Men hvor meget af det software vi skal bruge i det offentlige behøver være specialbygget? Hvor tit vil en eksisterende løsning, der bare kan pilles ned fra en hylde et sted, faktisk være god nok 80% af vejen, og så kan de sidste 20% bygges til? Det gode ved den form for produktløsninger er at de er væsentligt mindre risikable (da softwaren allerede er bygget og testet), billigere at indkøbe og vedligeholde (da omkostningerne kan deles ud på flere kunder), og giver bedre muligheder for at dele viden og skaffe hjælp de forskellige kunder imellem.
Min bekymring er derfor at vi kommer til at lave krav til brugen af OS i det offentlige, der risikerer at kvæle udvikling af standardiserede produkter, da det historisk har været meget sværere at tjene penge på OS software frem for proprietær software. Implicit betyder det også at danske firmaer vil få sværere ved at starte med at skrive software til det offentlige, og derfra vokse i andre retninger, og f.eks. kunne eksportere deres produkter.

Måske er det bare et stort hump på vejen vi skal over i den måde vi laver software på (se f.eks. den her blog om hvorfor det er meget svært at finde funding til OS projekter). Men måske risikerer vi også at lægge låg på vores IT industri, hvis de firmaer der sælger software til det offentlige, også bliver afhængige af at have det offentlige som kunde for at fungere som forretninger.

  1. Offentlige indkøb og udvikling generelt
    Jeg synes det lyder rigtig fint at vi gerne vil have mere modulariserede løsninger, men jeg kunne godt tænke mig at der var noget historisk data med i forslaget også. F.eks. har vi i Danmark lagt os fast på at vores elektroniske patientjournaler (EPJ) skal være modulbaserede, og jeg kunne derfor godt tænke mig at se hvordan erfaring fra den slags system har indflydelse her. Har det været tænkt med ind over?
    Andre gode erfaringer at bygge på er fra England, hvor de har transformeret hvordan det offentlige tilbyder og køber/laver software. Den her GOTO præsentation er et godt sted at starte om den her transformation over til software der “skal være så god at folk har lyst til at bruge det”.

  2. Alternativ til det digitale
    Som flere herinde har sagt (og som i øvrigt er en vigtig pointe fra den engelske erfaring jeg henviser til herover), så er det vigtigt at man kan interagere med det offentlige uden at det skal være digitalt. For mig er der to vigtige pointer i det: den ene er at man som borger ikke skal tvinges til at være digital mod sin vilje, som der er pointeret allerede, men også at det er vigtigt at have en backup strategi. For mig at se er det kritisk at det offentlige stadig kan holdes i gang hvis nu et eller flere systemer skulle gå ned i en periode. Dog er det vigtigt at jeg ikke mener at det offentlige bare skal kunne skifte fra fuld effektivitet på det digitale til at kunne håndtere det samme arbejde analogt fra den ene dag til den anden; det er bare vigtigt at der er procedurer til at håndtere det analoge, delvist så det mindretal af borgere der gerne vil det har den mulighed, men også så resten af organisationen har noget at læne sig op ad hvis uheldet skulle være ude.
    Det med at have en backup til det digitale er også en vigtig del af vores infrastruktur. Her ser vi jo at mere og mere af vores infrastruktur bliver gjort digital, og derfor også bliver en større risiko hvis det skulle gå ned (vi har set et kraftværk i Ukraine blive lukket ned af hackere). Så ligesom vi står ved “privacy by design” mener jeg det er vigtigt vi også tænker “safety by design”, hvilket inkluderer mindre centralisering (som allerede nævnt i OP), men også analoge backups.

  3. Minimum Viable Solution
    Som Sven fortæller, så har vi for vane at købe store IT projekter, i stedet for at bygge dem op hen ad vejen. Jeg er fuldstændig enig, og jeg mener vi bør være meget mere opmærksomme på den kompleksitet der er i softwareudvikling når vi skal indkøbe systemer. Så vidt jeg ved har vi f.eks. lovgivning der siger at alle løsninger lavet til at blive brugt af borgerne skal kunne bruges af alle, uanset f.eks. handicap. Og selvfølgelig skal det kunne det, men det spærrer også ben for at en IT løsning kan rulles ud gradvist, hvor man starter med sin minimumsløsning, og bygger videre på den ud fra brugernes feedback. Jeg kender ikke lovgivningen godt til at vide om det problem stadig eksisterer, men vi skal være meget opmærksomme på at desto større et produkt skal være fra starten, desto større er risikoen også når man skal bygge det.