Helt enig - vigtige betragtninger.
Netop The Open Source Definition lader efter min mening til at være ganske dækkende for det vi taler om - en sikring af ægte åbenhed i kildekoden, samtidig med at virksomheder har mulighed for at inkludere OSS i deres produkter.
Det vigtigste er dog i mening pkt. omkring modulbaserede udbud og åbne standarder, der skal sikre, at selvom man må være nødsaget til at engagere sig med en ikke-OSS leverandør, undgår at opleve vendor lock-in.
Måske hører alt det følgende ikke til i denne vision, men i en vision for Digitalisering, men den indledende tekst i denne vision lægger op til, at det er digitalisering som sådan, som visionen handler om, så måske kan indledningen præciseres eller også skal visionen bredes ud til digitalisering. Hvis den handler bredere om digitalisering savner jeg
• et borgerperspektiv og et socialt bæredygtigheds-perspektiv: hvordan sikrer vi at borgere har adgang til og kompetencer til at bruge digitale muligheder.
• et innovativt fokus på digitalisering, bl.a. på
o hvordan digitalisering kan understøtte social bæredygtighed fx gennem uddannelser til alle (ikke mindst globalt)
o kvalitet: hvordan kan digitalisering skabe bedre løsninger for borgerne (og ikke kun effektivisering) – fx gennem mere borgerinddragelse
o organisationsudvikling – fx ved styrke decentralisering og selvorganisering
o demokratiudvikling
• et reflektereret fokus på, hvordan vi sikrer, at digitalisering undersætter menneskelige relation og ikke erstatter dem
• et kritisk fokus på den overproduktion af information som digitalisering har ført til og den opløsning af fakta-begrebet, det har medført
Bh Helle (Fyn-medlem af PoFo)
1 Synes om
Følgende sætning syntes jeg er for snæver:
Digital bæredygtighed handler om at sikre lige muligheder og fremme udvikling fra kyst til kyst, så Danmark bliver et digitalt foregangsland, hvor borgeren og borgerens rettigheder online er i centrum.
Digitaliseringen har indflydelse på meget mere end borgernes rettigheder online. Så derfor syntes jeg ordet “online” skal slettes. Derudover mangler jeg noget om, at digitalisering også bør sikre, at demokratiet understøttes. Så derfor foreslår jeg sætningen omskrevet til;
Digitaliseringen skal sikre lige muligheder og fremme udvikling fra kyst til kyst, så Danmark bliver et digitalt foregangsland, hvor demokratiet styrkes og borgeren og borgerens rettigheder er i centrum.
Følgende sætning kunne måske gøres mere ambitiøs:
At skabe et digitalt bæredygtigt system som reelt kan indeholde tredelingen af magten, så demokratiet får en chance for også at fungere og trives i digital form
Noget i retningen af
At skabe et digitalt bæredygtigt system som reelt kan understøtte tredelingen af magten, så demokratiet styrkes af en digital form
Endelig syntes jeg punktet omkring Open Source (“At udnytte Open Source…”) mere er et middel til at opnå nogle mål, end det er et formål i sig selv. Ikke fordi jeg er imod Open Source - tværtimod. Så jeg vil foreslå, at Open Source udelukkende nævnes under de konkrete forslag de sidste punkt under formål/idealer omformuleres til:
At sikre gennemsigtige og langtidsholdbare IT-løsninger
Endelig vil jeg foreslå et nyt punkt:
At sikre at borgerne og demokratiet har kontrol over IT og ikke omvendt
Forlsaget om at inkludere dette sidste punkt skyldes, at vi allerede idag ser algoritmer og AI (Artificial Intelligence) erstatte flere og flere menneskelige jobfunktioner i det private erhvervsliv. Disse tjener som redskaber til at optimere forretningsgange. Jeg er dog lidt bekymret for den magtkoncentration, som disse redskaber tildeler den reducerede arbejdsstyrke, der har kontrollen med redskaberne. Man kunne derudover frygte, at denne tendens vil bredes til det offentlige. I så fald, er det efter min mening vigtigt, at der altid er en menneskelig sagsbehandler i sidste ende, der tager beslutningerne. Det offentlige/samfundet må ikke styres af autonome AI’er og algoritmer.
Sidste paragraf i afsnittet “Baggrund for visionen” virker noget knudret. Her står der;
De seneste år er en ny type decentrale services og systemer begyndt at se dagens lys.
ToR og BlockChain mf har vendt op og ned på de tekniske muligheder for at kontrollere og administrere brugerne og samtidig har det åbnet op for helt nye muligheder for masse-samarbejder uden mulighed for at stater eller andre kan påtvinge specifik adfær.
Det er nok langt fra alle, der har indsigt nok til at vide, at Tor kan øge anonymiteten på Internettet, mens BlockChain potentielt kan mindske anonymiteten i eksempelvis valutatransaktioner. Dette burde måske skrives mere eksplicit.
Samtidig har jeg det svært med følgende sætning - eller også forstår jeg den bare ikke;
Vi må som samfund være med til at udvikle “digitale bæredygtige systemer” hvori statlige eller kommercielle kan indvirke uden ret.
Forudsat, at jeg har forstået sætningen korrekt, så kan jeg godt se, hvorfor man kunne ønske, at kommercielle interesser kun kan indvirke uden ret. Men det er i min optik langt fra altid ønskeligt, når det gælder staten. Hvis staten/demokratiet/fællesskabet ikke har retten til at bestemme over digitale systemer, der er vitale for samfundet, så er de potentielt til skade for det fælles bedste, for så har vi overladt kontrollen med de digitale systemer til nogle få kerne-udviklere, der med nogle få hurtige afstemninger i et internetfora kan lave ændringer, der kan have dramatiske konsekvenser for den almindelige borger. Se bare på begivenhederne omkring DAO (Ethereum). Ligeså BitCoin, hvor kontrollen med inflationen er lagt i hænderne på nogle få udviklere eller en algoritme i stedet for en centralbank. Vi har efter min mening endnu ikke erfaring nok med disse teknologier til at sige, at det er i den brede befolknings interesse at slippe disse fri uden statslig/central/demokratisk kontrol.
På medlemsmødet i Aarhus var vi enige om at der er brug for en Basis Webløsning for offentlige IT-services (herunder de som er udliciteret) som f.eks. køb af billetter for at undgå tvungne platforme (iOS, Android). Apps kan være supplement, men er ikke nok. Fx kan man i dag ikke købe en busbillet online hvis man har en windowsphone.
På medlemsmødet i Aarhus mener vi at det bør skrives ind at IT-kundskab bør have lige så høj prioritet i skolen som fag som tysk, fysik, kemi, naturfag, etc. Nogle af de kompetencer som man bør lære/stifte bekendskab med kunne være: programmering, kryptering, web-design, “byg en app”, forståelse for hvordan computere virker, etc.
(En del af denne undervisning kunne med fordel gøres online så nogle af de allerdygtigste undervisere kan stå for undervisningen, samt coache skolens egne lærere).
Dette vil også have en positiv indflydelse på kønsligestillingen på IT-området.
1 Synes om
Høringssvar fra Helle Mikkelsen på Alternativets medlemsmøde:
-
Fremadrettet skal staten oprette en indstans (fx en ombudsinstitution) der kan hjælpe de borgere, der er blever forulempet og kommet i klemme, fordi staten ikke har formået at beskytte vores private data godt nok. (fx sundhedsoplysningerne, der blev lækket til den kinesiske ambassade ved en fejl).
-
Det skal kunne muliggøres, at man har adgang til ens private data, og disse skal kunne slettes fra nettet igen, når de ikke længere er relevante eller tidssvarende (fx i offentlige it-databaser).
Jeg er enig med Rene Gade at visionsteksten skal prioriteres. IT politik kan nemt komme til at overlappe med socialpolitik (internet til alle), skolepolitik (programmering på skoleskemaet) osv.
I lighed med andre politiker i partiprogrammet bør IT politikken opdeles i mærkesager, f.eks:
1.FORSLAG | Offentlige IT projekter: udbud skal demokratiseres (høringfase som vi kender det fra lokalplaner) og modulariseres (Jf. Preben Mejer’s kronik Danmarks største it-skandale er under opsejling | stiften.dk)
2.FORSLAG | Krav om gennemsigtighed på offentlig software (open source, github mv)
3.FORSLAG | Digital dannelse, et nationalt løft af IT kompetencer i både embedsmandsværk, skoler, på ældreområdet og offentlige forvaltninger
4.FORSLAG | Digitale borgerrettigheder, retten til at være anonym, fritagelse for NemID (hjemløse, pensionister mv), ejerskab til data
5.FORSLAG | Informationssikkerhed: beskyttelse af patient og borger information, tryghed for at de ikke kan misbruges hverken af myndigheder, private aktører eller fremmede magter
1 Synes om
Fra medlemsmødet i Aarhus:
Visionen bør indeholde en målsætning om, at vi vil udvikle en “Digital Grundlov,” som i lighed med landets grundlov udstikker borgernes rettigheder og pligter i det digitale Danmark, fx:
- Retten til kryptering af egne data
- Retten til egne data
- Pligt til at respektere andres privatliv (fx på nettet eller via anden deling af information, fx hævnporno)
- Retten til kildetekster af software udviklet for skatteborgernes penge
Nogle af fordelene ved at kalde det en digital grundlov er at det dermed slås fast at dette er ukrænkelige rettigheder. Det er desuden en letforståelig måde at kommunikere dette på da alle jo i forvejen kender til konceptet om en grundlov (dette kan især bruges i vores valgkampagner)
(Efterfølgende note fra Jon: evt. kunne vi kopiere ideen med “Å-principper” fra ligestillingsvisionen som vi fik i sommers, og lave nogle Å-principper for vores digitale liv).
1 Synes om
Fra Østjyllands medlemsmøde er der desuden følgende indspark:
Bl.a. at visionen vil dække for meget uden rigtig at gøre det. Den vil sidde på mange stole uden at sidde på nogen ordentlig overhovedet. Digitale frihedsrettigheder er en lille del af IT-politikken, men der er mange andre, der også bør vægtes lige så tungt.
Forslag: at visionen deles i flere del-visioner eller står som et eget kapitel i partiprogrammet med flere forskellige delafsnit.
Fokus på at borgerne forstår kryptering.
Fokus på at der skal bygges en minimumsstandard for it-systemerne, som kan bygges videre på (analogi: Det svarer til, at vi manglede at blive enige om standarder for hvordan stik og stikkontakter ser ud, for at kunne bruge de samme elektriske apparater forskellige steder i landet og i verden).
Fokus på at den lovgivende, dømmende og udførende magt har specifikt IT-kyndige til støtte sig til. Altså at der oprettes et it-nævn i tråd med fx udenrigspolitisk nævn og at der ansættes itkyndige-embedsmænd.
Fokus på grøn it-politik (vugge til vugge-fokus).
IT-infrastruktur visionen skal styrkes så der står “vi vil højne infrastrukturen i Danmark, så den er blandt de bedste i verden”
1 Synes om
tak, lige netop det kommer der nok en 3 mærkesag om, og det spiller så meget sammen med flere af mine tanker om privacy by design. Dine tanker her kommer med i en udstærkning… TAK
Godt forslag, men selve visions-indledningen kunne godt være lidt mere kort og præcis – og knap så generel og historisk bagudskuende. Hvad er den konkrete vision for området? Kunne fx være, at “Alternativet ønsker et Danmark der går forrest som et digitalt foregangsland, hvor alle offentlige instanser aktivt bruger (OS) it-systemer og hvor alle borgere har lige adgang til digitale løsninger, hvor både privatliv og retssikkerhed er sikret. Det offentlige Danmark skal gå forrest for at skabe en innovativ, sikker og bæredygtig infrastruktur i samarbejde med borgere, erhvervsliv og den fjerde sektor.” – eller noget i den retning…
1 Synes om
Enig, en 3 mærkesag er på vej hvor dette er inkluderet 
-ish
Den store gennemsigtighed i hvervet er jeg helt enig i, og politisk press på lavere grænseværdier.
Faktisk ville det vare oplagt at lave alt undervisnings materialet Open Source. (sæt en stor pose penge i en fond eller lignende, så man kan betale de 50 bedste Danske undervisere for at lave grund materialet)
Kig på noget som code.org og coding pirates.
Alt materialet kan udvikles på en åben platform alla GitHub.com, med oplæg til en Add to dictionary pr årgang. Man kan lægge op til et officielt release pr år. Så man ved at materialet bliver klargjort til brug til skoleårets start.
Alle (skolelærer, professioneller og private) kan tilføje/rette materialet. Og der skal være mulighed for betaling for folk der ligger et godt arbejde i det.
Det giver meget mere mening end at hver lære på hver skole udvikler sine egne læringsplaner fra bunden. Og der vil være mulighed for at lave godt undervisnings materiale der elevernes forskellige lærings metoder (Auditive, visuelle … hvad ved jeg)
Aar efter år kan materialet opdateres af alle lærenem som bruger det og der kan være en åben dialog om hvad der virker godt og knap så godt. Der kan bruges video, lydbøger, “lego programmering” osv osv.
Ovenstående ville give god mening inden for alle fagene. Dansk, matematik, fysik… Men det ville være oplagt at køre et forsøg med IT undervisningen.
1 Synes om
Det er uklart hvad denne vision egentlig er en vision for. Det handler om ordene. Når jeg læser “digitale frihedsrettigheder” kan jeg faktisk ikke helt præcist sige hvad det egentlig betyder. Hvis man ikke ved bedre, kunne det måske være noget med international sikkerhedspolitik eller frihed fra overvågning på internettet eller noget om jura. Men jeg kan nok godt gætte mig til at der menes noget med frihedsrettigheder i borgernes digitale liv.
Anden del af titlen er “og IT”. Så dette er altså også en vision for informationsteknologi. Det kan betyde virkelig meget, være en del af alle andre politikområder og er i det hele taget et enormt stort emne. Informationsteknologierne er i fuld gang med fuldstændigt at revolutionere alle systemer lige fra økonomi og arbejdsmarked eller nationalstaters rolle til på et mere etisk niveau at skabe helt nye problemstillinger og spørgsmål om hvad vi er som mennesker og hvilken fremtid, vi har på planeten og i universet.
Det ser jeg nærmere som værende det overordnede emne, nemlig en visionær politik for hvilket samfund, vi gerne vil skabe med de muligheder, informationsteknologierne giver og de helt nye typer systemer og livbetingelser, de er i fuld gang med at skabe.
Så for det første foreslår jeg at vi splitter det op, så vi udvikler en overordnet it-politik, hvor digitale frihedsrettigheder blot er et af mange emner under it-politikken. Denne titel med “Digitale Frihedsrettigheder og IT” er lidt det samme som en titel, der hed “Mobning og skolepolitik”.
Eksempelvis kunne jeg vældig godt tænke mig et opgør med den neoliberalistiske tilgang hvor alt bliver solgt fra og privatiseret i øjeblikket. Jeg mener at vi burde nationalisere hele vores it-infrastruktur, herunder også fx vores penge- og betalingssystem (hvem har egentlig kontrol over borgernes digitale pengeudvekslinger eller de sikkerhedssystemer, der sørger for at elnettet fungerer?)
Derudover mener jeg at vi bør foreslå at der både oprettes et it-ministerium og et it-politisk nævn parallelt til de øvrige stående udvalg med politikere bistået af fagkompetente embedsmænd og inddragelse af interesseorganisationer. Det samme kan vi også foreslå at de større kommuner opretter, da de lider af samme problem som Folketingets politikere, nemlig at de ofte ikke aner hvad de egentlig laver politik for. Det er alt for komplekst, og netop derfor bør der være fagfolk med i beslutningsprocessen og vi bør kæmpe for at det bliver et selvstændigt prioriteret område. Det gør det først når det organisationelle niveau følger med, parallelt med at partierne først for alvor fik en ligestillingspolitik da vi fik en ligestillingsminister. Vi skal også have en it-minister og et stående it-udvalg, så vi kan få sat it på den politiske dagsorden og som en fast del af alle partiers partiprogrammer og deres politiske arbejde.
Vi bør også have en uddannelsespolitik, der prioriterer it og iværksætteri. Børn er ikke ret gamle før de sidder med en tablet, og når de starter i folkeskolen kunne der fint være et it/medie-fag eller et teknologi-fag eller lignende allerede fra første dag. Kunne fint kombineres med fag der handler om at programmere robotter, udvikle apps, lave sit eget projekt, arbejde med sin egen virksomhedsidé, da mange af de nye typer virksomheder, vi skal leve af i fremtiden, er basereret på informationsteknologi. Det er den nye generation, der skal skabe dem, og det bør vi hjælpe dem med at blive gode til tidligt. Derfor bør vi have en god it-uddannelsespolitik. Vi har allerede iværksætteri og innovation med i uddannelsespolitikken i partiprogrammet, men måske man også lige kunne nævne det her, så vigtigheden pointeres yderligere.
Og sådan kan jeg blive ved 
Vi skal helt sikkert også have en selvstændig politik for offentlige udbud, udvikling af offentlig it med åbne standarder, så iværksættere og mindre virksomheder nemt kan byde ind på dem og videreudvikle på de modulbaserede udbud. Og meget mere. Der er et hav af punkter her. Jeg foreslår eksempelvis også at vi opretter en IT-ombudsmand, som borgerne kan henvende sig til fx med privatlivskrænkelser som er sket pga. svigt i offentlige systemer eller lign.
Vi kan også fint have politik for lige adgang til internettet, men når jeg læser den, så tænker jeg straks at det vel egentlig ikke har noget med hverken digitale frihedsrettigheder eller en politik for it at gøre. Det er vel nærmere noget, der kan sammenlignes med boligstøtte hvis det handler om at give tilskud til folk, der ikke har råd til selv at have et internetabonnement. Eller måske er det nærmere noget med politik for land og by hvis det handler om at få ordentlige fiberforbindelser ud på landet.
Hvilket i virkeligheden er et overordnet spørgsmål omkring infrastruktur og forholdet mellem privat og offentlig. Ligesom det er BaneDanmark, der lægger skinnerne til togene, hvorfor har vi ikke et statsejet selskab, der sørger for infrastrukturen med kabler og mobilmaster osv.? Hvorfor skal private selskaber styre det, så man ikke kan få en ordentlig internetforbindelse hvis man er det forkerte sted i Danmark? Så emnet med at sikre borgerne adgang til internet synes jeg faktisk fint kan høre ind under et helt andet politikområde end dette.
Nå, jeg ranter. Undskyld jeg ikke lige blev så konstruktiv her, men jeg er træt og skulle bare lige få noget skrevet ind efter mødet i Aarhus. Jeg synes der er kommet rigtig mange fine tanker frem både i det store arbejde, der er lavet tidligere, og i de andre kommentarer til visionen. Jeg vil anbefale at man fortsætter arbejdet med at lave en regulær it-politik, der ikke hedder noget med digitale frihedsrettigheder, men som måske nærmere har “digitalisering” eller lignende som overskrift på et af afsnittene, hvor “offentlig it og udbudspolitik” og meget andet også kan være afsnitsoverskrifter.
3 Synes om
Jeg forslår, at der tilføjes en passus om retten til egne data, fx:
Den enkelte borger ejer - og er rettighedsindehaver af - egne data. Den enkeltes data må ikke sælges eller på anden vis overdrages til andre uden klar tilkendelgivelse fra hende/ham.
De offentlige skal være forpligtet til at informere den enkelte om hvad der er gemt om vedkommende, hvad data bruges til og hvordan. Det skal også være muligt for den enkelte, at kunne slette hele eller dele af egne data på en nem måde - dog inden for lovgivningens rammer (fx skal man ikke have mulighed for at slette data på sin straffeattest ).
1 Synes om
Kære alle
Jeg undskylder mange gange, hvis jeg gentager noget, der allerede er sagt, men jeg kan ikke nå at læse de andre indlæg igennem. Vi har ikke haft et medlemsmøde i Nordsjælland, men jeg har bedt om input fra de personer omkring mig, som er IT-kendere.
Tak for et godt udspil
IT er et fremmed og meget teknisk område for mange, og derfor skal man være forsigtig med at bruge fremmedord eller formulere sig i et indforstået sprog.
Jeg ønsker mig en præcisering af indholdet i sætningen: “…et digitalt, bæredygtigt system, som reelt kan indeholde tredelingen af magten…” Måske kunne man give et eksempel: Vedtagelsen af en lov, som politiet tager nogen i at bryde, og vedkommendes retssag og domsafsigelsen (?)
Sætningen: “…på tværs af alders- og uddannelsestrin og kønsforskelle…” kunne suppleres med ‘kulturelle forskelle’ (?)
Med hensyn til ‘Open Source’ synes jeg, at man skal have en faktabox, der præciserer og måske eksemplificerer begrebet.
Hvorfor vil en “øget brug af OS…skabe en sundere konkurrence mellem leverandører og producenter - og dermed modvirke usunde monopolsituationer”?
Incitament istedet for ‘driver’.
Sameksistere istedet for co-eksistere.
Halvlukkede istedet for semi-lukkede.
Mangler et ord i sætningen “…“digitale bæredygtige systemer”, hvori statslige eller kommercielle ? kan indvirke uden ret”?
Grammatik: stadigt flere; institutioner og myndigheder; standarder; erhvervsstruktur; personligt målrettede reklamer; profilerede og manipulerede; adfærd; afholdt; René Gade.
Endnu engang tak for et flot arbejde 
Kh Bina Seff
Medlem af Politisk Forum i Nordsjælland
Jeg vil tilføje, at vi i fremtidens samfund risikerer en ny klassedeling mellem dem, som behersker de IT-systemer (dvs. magt, kontrol & forståelse) der definerer vores hverdag (registrering, big-data, robot-teknologi, osv.) og dem der ikke gør. Det er vigtigt at alle børn får en grundlæggende forståelse for hvordan man programmerer et computersystem.
2 Synes om
Det bør fremgå af visionen, at det ikke altid er IT som er den rette teknologi til at løse en given opgave. F.ex. kan man nævne valghandlingen. Her opfylder den enkle og velprøvede teknologi “papir og blyant” nogle vigtige specifikationskriterier, f.ex. en pålidelig back-up af indsamlede data, muligheden for at kontrolllere optællingen, en brugervenlig og letforståelig snitflade, privathed omkring stemmeafgivning, risiko for hacking, osv.
Et andet eksempel: Email ikke altid er den bedste kommunikationsform mellem borger og myndigheder. Alternative teknologier kunne være: et telefonopkald, et fysisk brev, et personbesøg, en sms…
TL;DR: Der er ikke noget magisk ved IT-teknologi som automatisk gør det til den i alle tilfælde bedst egnede.