Medlemsbrev for Alternativet i Aarhus - februar 2017
Kære medlemmer
Det er med stor glæde, at vi kan fortælle, at vi nu har valgt vores første 7 byrådskandidater. Valget fandt sted i de skønne lokaler i Antroposofisk Selskabs Hus i Højbjerg lørdag den 4. februar. Opstillingsmødet forløb planmæssigt, og den gode stemning var kendetegnende for dagen. Kandidatudvalget havde tilrettelagt mødet, så der både var afsat god tid til at lære kandidaterne at kende, opbyggelige taler og samtidig plads til lidt kulturelt krydderi i form af en minikoncert med den australske guitarist og sanger, Mark Freese. - Et stort tillykke til os alle i Alternativet i Aarhus og ikke mindst til de modige mennesker, kandidaterne, som vi nu i fællesskab skal hjælpe med at få ordet i Aarhus og omegn, så Alternativet kan gøre sin entré i byrådet med manér - med formandens ord satser vi på 4 pladser, hvoraf den ene bør være en rådmandspost.
Ildsjæle og tovholdere søges …
Op til opstillingsmødet den 4. februar præsenteret Alternativet Aarhus det første politikpapir for lokalpolitikken. Politikpapiret omfatter områderne ”Bæredygtighed”, ”Ligeværd og integration” og ”Kultur”, men flere områder er på vej. Nu skal kandidater, kandidataspiranter og andre politisk interesserede fortsætte politikudviklingen de næste 4-5 måneder, så der som udgangspunkt ligger en færdig Aarhus-politik inden for følgende områder:
Bæredygtighedspolitik/ Socialpolitik/ Integration og Ligeværds politik/ Kulturpolitik/ Sundhedspolitik/ Børn og Unge politik/ Iværksætteri og Erhvervspolitik/ Digitaliseringspolitik/ Bylivspolitik – politik for land og by/ Ny politisk kultur/ Alternativ sundhedspolitik/ Politik for borgerløn
I den sammenhæng søger Politisk Arbejdsgruppe efter ildsjæle, tovholdere og personer interesseret i planlægning inden for de nævnte politikområder. Tanken er, at vi skal ud i kommunen med vores debatter, søge at få borgerinddragelse, tale med eksperter mv., så vi så vidt muligt får indsamlet og kvalificeret en politik på de nævnte områder. Herefter skal der udvælges en række mærkesager, som vi kan gå i valgkamp på. Lyder det ikke interessant og vigtigt? Hvis du gerne vil vide mere, så kontakt mig – Poul Burian, tovholder i Politisk Arbejdsgruppe og Kandidatudvalget - mobil 40 46 50 23, mail pb@burian.dk.
Med venlig hilsen
Poul Burian
Folk med kommunikationskvalifikationer søges …
I takt med at vi nu har fået valgt vores første byrådskandidater, er det også blevet så meget desto vigtigere, at vi får kommunikeret den alternative politik ud, så folk får øje på os og de værdier, vi står for. Men en god kommunikationsstrategi kræver folk med gode evner indenfor kommunikation både i skrift, på billeder og gennem de sociale medier. Er det dig, der har nogle af disse evner, har vi hårdt brug for dig lige nu!! Kontakt derfor tovholder for Kommunikationsgruppen, Trine Aslaug Hansen. Mobil: 30 13 80 08 // mail: trineah@webspeed.dk
Kandidatsparring
D. 8. februar (samt 15/2, 22/2 og 1/3) kl. 19 - 20, Nørre Allé 86, 8000 Aarhus C
Vil du være med til at hjælpe Alternativets byrådskandidater? Så kom og vær med til at give dem sparring. Kandidaterne kommer med noget, de gerne vil have feedback på, og du kommer med konkret og konstruktiv feedback.
Sparringsdogmer
Kandidaterne skal komme med noget, de vil have sparring på.
Deltagernes rolle er at give feedback på det kandidaten ønsker og ikke andet.
Feedback skal gøres så konkret som muligt.
Der er en ordstyrer.
Der udvikles ikke politik.
Husk debatdogmerne og at sige tak.
Møderne holdes som udgangspunkt hver onsdag kl. 19-20 i partilokalerne på Nørre Allé 86. Du dukker bare op, og du forpligter dig ikke til andet end at give konstruktiv feedback på det, kandidaterne gerne vil have sparring på. Det kan være alt fra at afprøve en tale til at høre sparringsgruppens holdning til en idé til en valgkampsaktivitet eller gode råd til hvad de skal gøre i en debat eller alt muligt, der ligger dem på sinde i forhold til deres arbejde som kandidater for Alternativet.
Se også denne Facebook-gruppe, der er for dem, der deltager i møderne med kandidatsparring:
It på den politiske dagsorden
D. 9. februar kl. 19 - 22, Stiften Lounge, FO-byen, Frederiksgade 78B, 8000 Aarhus C
Pris: Gratis, ingen tilmelding. Alle er velkomne.
“Danmark - det mest digitale land i verden”, hedder en rapport fra Finansrådet, der så dagens lys i juli 2015. Det var et visionsoplæg til den nye regering, skabt af en bred gruppe af interesseorganisationer.
“Alt i alt er tiden nu kommet til, at det offentlige og det private går sammen om at udforme en ambitiøs og samlet national strategi for digitaliseringen af Danmark”, som det hedder i rapporten.
Men hvordan står det til i dag? Har vi fået it på den politiske dagsorden, og hvordan ser fremtiden ud? Og hvad kan vi gøre for at få it på den lokalpolitiske dagsorden?
Kom til et åbent møde hvor vi får inspirerende oplæg og en god diskussion om fremtiden for digitalisering og it.
Se programmet her: It på den politiske dagsorden
FO-Aarhus’ debatpulje støtter arrangementet, som er blevet til som et samarbejde mellem de politiske partier.
Fredagscafé med kÅnst og kultur
D. 10. februar kl. 15 - 21, Nørre Allé 86, 8000 Aarhus C
Så er tiden inde til at vi allesammen skal sætte et kryds i kalenderen d. 10 februar. Vi holder nemlig fredagscafé i kunsten og kulturens tegn.
Lokalerne på Nørre Allé 86 vil fungere som et samlingspunkt og en platform, hvor kunstnere, musikere, poeter og andre kreative sjæle kan komme og vise deres værker frem, til glæde for os allesammen.
Væggene vil være fyldt med kunst og malerier fra lokale kunstnere og passionerede. Musikken vil flyde igennem lokalet, og poesi vil blive delt, fra et menneske til et andet.
Det bliver i sandhed et epicenter for lokal kunst og kultur, hvordan end man er stor eller lille.
Har du lyst til at dele eller bidrage med noget af din kunst, om det så er billeder, musik, poesi eller andet? Kontakt da Sif Stig Poulsen på mail: sifstig@outlook.dk
Vi glæder os til at se jer! Og tag gerne jeres venner, familie eller bekendte med
VI SES (Program følger på facebook)
Politisk laboratorium 4 om småbørnspolitik
D. 11. februar kl. 13 - 17, Nørre Allé 86, 8000 Aarhus C
Vi er i fuld gang med at udvikle politik inden for småbørns-området! Der er indtil videre afholdt 3 laboratorier, og denne gang afholdes det fjerde politiske laboratorium i Århus.
I gruppen Småbørnspolitik på Facebook (Småbørnspolitik | Facebook) og dialog.alternativet.dk har vi diskuteret viden, visioner og tilstande på børneområdet i Danmark.
Formålet med dette fjerde POLA er at se på, hvad der skal til for at vi kan opfylde vores vision om småbørnspolitik.
Vision:
”Alternativet ønsker en verden, hvor alle børn får et solidt fundament med optimale livschancer.”
Vi håber, så mange som muligt vil deltage, så vi kan få rigtig mange vinkler på. Som I ved: Flere ved mere – og den flere, det er dig.
Du er velkommen, og også velkommen til at læse noget af det vi allerede har været inde omkring. Du kan se referater og diskussioner i førnævnte gruppe.
Vi får denne gang et oplæg fra Ulla Thing om “Sociale Færdselsregler”
Se programmet her: Politisk Laboratorium om småbørnspolitik
EMPOVERMENT KLIMA - med fokus på tøjproduktion
D. 18. februar kl. 10 - 16, Nørre Allé 86, 8000 Aarhus C
Empowerment workshoppene runder et lille hjørne. Den sidste af de 3 workshops med fokus på klima afrunder rækken med en workshop om tøj.
Workshoppen vil gæstes af pionerer inden for bæredygtig, økologisk og fairtrade handel med tøj, og nogle har erfaring med at designe og producere på egen hånd.
Mere præcist handler det om tøjproduktion i konventionel forstand og bæredygtig forstand, samt ressourceforbrug ved tøjproduktion.
På programmet er (indtil videre) Margit Kjeldgård fra Renttøj.dk og Lasse Kornum fra Lakor, i Århus. Hver især har de erfaring med hhv. arbejdsforhold for asiatiske tøjarbejdere, fairtradeproduktion og hamptøj samt bæredygtig produktion af ikke-økologisk kvalitetstøj. Den tredje oplægsholder er stadig ikke konfirmeret, men det bliver alt sammen meget spændende!
I løbet af dagen vil programmet være blandet med diskussioner samt afvekslende øvelser.
Husk madpakke!
Se programmet for dagen her: Redirecting...
Mvh
Johannes // empowermentgruppen
ÆldrePOLA
D. 19. februar kl. 13 - 16, Nørre Allé 86, 8000 Aarhus C
Siden begrebet “ældrebyrden” blev introduceret i midt halvfemserne, har diskursen omkring ældre været, at de er en udgift for staten. Og spørgsmålene har været - hvordan holder vi udgiften nede? Hvad gør vi med den stigende ældrebyrde? Hvordan effektiviserer vi plejesektoren? Og i ræset og institutionaliseringen af mennesker, savnes mening. Mening for den enkelte ældre - både den, som er frisk og frejdig, og de ældre med forskellige grader af plejebehov.
Undersøgelser viser desuden, at ældre tager mere og mere del i forenings-, og frivilliglivet. Alternativet ønsker at tale om ældreSTYRKEN, og hvordan vi kan skabe de rigtige rammer for denne, og samtidig italesætte og ændre den institutionaliserede plejesektor, hvor omsorgen er standardiseret og savnes.
Spørgsmålet der stilles er: Hvordan skaber vi gode ældreliv?
Vi har et lille foredrag, som vi lægger ud med. (Mere info om foredragsholder kommer snarest.)
Og så inviterer vi selvfølgelig dig, til at komme med inputs og forslag, og hjælpe os med at tegne Alternativets vision for ældrepolitikken, som bliver lanceret til foråret. (Program over dagen kommer snarest.)
Tilmelding er ikke nødvendig, men det ville være dejligt, hvis man trykket “deltager”, hvis man kommer, så vi har en idé om, hvor mange vi bliver.
Og for jer, der ikke lige ved, hvad et politisk laboratorium er for en størrelse, så kan I læse mere om det her: http://alternativet.dk/pola/
ALLE er velkomne. Vi glæder os til at se jer!
Spørgsmål rettes til Nafisa på email nafisa.fiidow@ft.dk, eller til Alternativet Østjylland.
Medlemsmøde i storkreds Østjylland om visionen for digitale frihedsrettigheder og it
D. 20. februar kl. 18.30 - 21.30, Nørre Allé 86, 8000 Aarhus C
- Bekymrer det dig, at du ikke ved, hvilke spor du efterlader dig på nettet, eller at du ikke selv er herre over, hvad disse spor bliver brugt til?
Visionen for digitale frihedsrettighedet og IT er i høring i disse uger, og det er nu dine kloge tanker, holdninger og/eller ønsker til fremtidens IT-udvikling skal bringes i spil, så de kan indarbejdes i visionsteksten.
Vi, Politisk Forum-repræsentanterne i Østjylland, inviterer derfor til medlemsmøde mandag d. 20. februar fra kl. 18.30 - 21.30 i lokalerne i Nørre Allé 86 i Aarhus.
Det vil være en aften, hvor vi drøfter og løfter visionen og bringer jeres indspark i spil i høringsprocessen, så kom og bidrag til Alternativets politiske vision på IT-området!
Visionsteksten ligger i linket her, så du nemt kan se, at den er vigtig og relevant, også for dig. På Dialog (der hvor linket her fører dig hen) kan du desuden skrive dit høringssvar. Skriv endelig løs derinde, for det er der alle Å-er i landet kan se med (også gerne inden mødet så alle er bedst muligt forberedt, inden vi mødes).
IT og Digitale Frihedsrettigheder
HUSK, at vi skaper Alternativets politiske visioner i fællesskab!
Grønne (og digitale) hilsner
Jon og Sarah
Naturen versus mennesket
D. 21. februar kl. 18.30 - 21.30, Nørre Allé 86, 8000 Aarhus C
Permakulturdesigner Lena Agger og Naturvejleder Mogens Brask Christensen inviterer til temaaftner om mennesket og naturen, vores brug og misbrug af naturen, og hvilke konsekvenser det har.
Aftnerne vil bestå af et oplæg fra en vidensperson, med efterfølgende samtale. Det er vores ønske at hver enkelt aften bidrager til en personlig handlemulighed og en politisk ide.
Møderækken kører: 7/3, 21/3, 4/4, 25/4, 9/5 og 16/5 i lokalerne Nørre alle 86, 8000 Århus C
De enkelte aftners tema og oplægsholder kommer op på kalenderen snarest.
Medlemsmøde i storkreds Østjylland om visionen for Alternativets familiepolitik
D. 27. februar kl. 18.30 - 21.30, Nørre Allé 86, 8000 Aarhus C
Åbent møde
D. 28. februar kl. 17 - 19, Nørre Allé 86, 8000 Aarhus C
De åbne møder er for dig, mig og os alle sammen. Om du er ny, gammel eller bare nysgerrig, er det her du kan komme og møde, høre og se nogle af dine med-alternativister eller finde ud af hvad de ”små grønne mænd” (og kvinder), render og laver for tiden.
De åbne møder er til for at binde os sammen som gruppe, organisation og bevægelse, vores sammenhold er derfor i højsædet. Det er din, og alles chance for at mødes en gang imellem, fortælle hvordan det går med forskellige grupper og projekter, give hinanden opbakning, give hinanden råd, hvis vi har brug for det, men vigtigst af alt, komme hinanden ved.
Ønsker du at få 2 - 5 minutter af mødet, til at give og få god energi, omkring hvad du render og laver i Alternativet? Kontakt da Trine Aslaug Hansen på mail: trineah@webspeed.dk eller Sif Stig Poulsen på mail: sifstig@outlook.dk
Politisk Laboratorium borgerløn/ ubetinget basisindkomst Østjyllandsgruppen
D. 28. februar kl. 19 - 21.30, Nørre Allé 86, 8000 Aarhus C
Folketing-opstillingsmøde i Alternativet
D. 4. marts kl. 13-17, Kulturhus Inside, Dalvej 1, 8450 Hammel.
Så er det ved at være tid igen!
Den 4. marts skal vi have suppleret vores kandidatfelt til folketingsvalget. I september valgte medlemmerne fire kandidater, Josephine Fock, Rasmus Foged, Sander Jensen og Hans Christian Molbech, og nu skal vi have fuldendt listen af gode mennesker, der stiller sig selv til rådighed som folketingskandidat for Alternativet.
Vi håber, du har lyst til at komme og gøre brug af din stemme, så vi kan få valgt en grøn, empatisk flok med bred opbakning blandt alle vores medlemmer.
Det er afgørende, at Alternativet er repræsenteret på en stærk og alsidig måde i folketinget. Også ved næste valg! Derfor henvender vi os til dig, da vi håber, du har noget særligt på hjerte og fornemmer en FT-kandidatspire i maven.
Man er aldrig uddannet til at være politiker – man dannes undervejs, og vi vil fra partiet og bevægelsen sørge for opbakning personligt, vidensmæssigt og politisk.
Uanset hvem du er, hvor du kommer fra, og hvad du har med dig, sætter vi vores lid til dig og dit engagement, hvis du vælger at stille op til folketinget for Alternativet.
Kender du til mennesker, der kan læse sig selv ind i nogle af ovenstående ønsker og visioner, kan et prik på skulderen være afgørende for, at de viser sig til glæde for dem selv og alle os andre.
Husk, du skal have været medlem af Alternativet i min. 3 måneder for at stille op som kandidat.
Du er velkommen til at kontakte vores spidskandidat og MF’er Josephine Fock, hvis du vil vide mere om, hvordan det er at være kandidat for Alternativet. Kontakt hende via facebook eller mail: josephine.fock@ft.dk
Vi står for kaffe, te og lidt snacks i løbet af dagen.
Vi sender det endelige program ud, når de sidste detaljer er på plads.
TILMELDING FOREGÅR HER (frist en uge før): Opstillingsmøde | Billetter | Hammel | Andet | Billetto — Denmark
Ønsker du at stille op som kandidat for Alternativet er der frist for at melde sit kandidatur senest den 4. Februar 2017. Kontakt os på oestjylland@alternativet.dk (ja, gør det!!)
Velkommen til en fantastisk politisk rejse med og for Alternativet
Med mange ønsker om en flot og alsidig kandidatliste til næste folketingsvalg
De bedste hilsner
Kandidatudvalget i Alternativet Østjylland
Årsmøde for Alternativet Aarhus
Tirsdag den 28. marts kl. 19 - 22, Antroposofisk Selskabs Hus, Rosenvangs Allé 251, 8270 Højbjerg
Skriv datoen i kalenderen og hold øje med programmet. På mødet skal vi vælge ny bestyrelse og muligvis stemme om en helt ny bestyrelsesstruktur. Det er derfor også vigtigt at du møder op og afgiver din stemme.
Andre informationer:
Vores Folkemøde - Det gode liv
D. 31. maj - 5. juni 2017, i hele Danmark
Kunst/ Debatter/ Fællesspisning/ Filmforevisninger/ Fester/ Events/ Skolebesøg/ Samtalesaloner/ Foredrag/ Flash-mobs/ Vandreture/ Etablering af bylandbrug og deleordninger/ Digt selv videre …
Når hele Alternativet - i alle afkroge af Danmark - i løbet af 6 dage byder på et væld af arrangementer, glæder vi os til at kunne præsentere vores program for ugen. Kom derfor og vær med til at idéudvikle på vores version af Folkemødet. På den måde kan vi forhåbentlig få sammenstykket et fantastisk, kulturelt og folkeligt program, som rigtig mange får lyst til at deltage i.
Kontakt Trine Aslaug Hansen Mail: trineah@webspeed.dk Mobil: 30138008 eller Sif Stig Poulsen på mail: sifstig@outlook.dk så samler vi alle jer, der har lyst til at arbejde med programmet.
Får du brug for et pusterum og en snak over en kop kaffe, så er du selvfølgelig også altid velkommen i vores lokaler i Nørre Allé 86. Åbningstiderne vil fremover være: mandag kl. 14 - 17.
OBS:
Går du med lyst til at afholde et arrangement af den ene eller den anden karakter - kontakt da Trine Aslaug Hansen Mail: trineah@webspeed.dk Mobil: 30138008 eller Sif Stig Poulsen på mail: sifstig@outlook.dk - så hjælper vi dig med at finde tid og sted og eventuelle samarbejdspartnere.
Har du kommentarer til dette nyhedsbrev eller input ang. kommende arrangementer, der skal i det næste nyhedsbrev, må du meget gerne rette henvendelse til Trine Aslaug Hansen Mail: trineah@webspeed.dk Mobil: 30138008
Og så lige afslutningsvis …
Husk at Den Alternative Bevægelse kun finder sted i kraft af, at vi er mange, der er villige til at gøre en aktiv indsats, og ved at vi er mange, der deltager i debatten, så meld dig på banen:
• På dialog.alternativet.dk kan du deltage i politiske samtaler eller oprette dine egne oplæg til dialog.
• På alleos.alternativet.dk kan du oprette din profil. - Det er her, andre medlemmer finder frem til dig, så fortæl os, hvad du interesserer dig for, og hvordan du gerne vil være aktiv. - På AlleOs kan du også oprette møder og aktiviteter i kalenderen og holde øje med arrangementer lokalt og i resten af landet.
• På Facebook.com har du flere muligheder:
o Alternativet Aarhus (Redirecting...) Her finder du bl.a. opslag om kommende arrangementer i Aarhus og opfølgning på disse.
o Alternativet - Aarhus (Alternativet - Aarhus (og omegn) | Facebook) Her finder du mange af de øvrige alternativister.
o Alternativet Østjylland (Redirecting...) Her finder du storkredsens aktiviteter og det er her du skal kigge efter arrangementer iværksat af Politisk Forum, der er vores højeste politiske organ.
Vi glæder os til at høre fra dig eller - endnu bedre - til at møde dig.
Alternative hilsner fra bestyrelsen
• Carsten Borup (Forperson, kandidatudvalget)
• Tenna Duch Schaldemose (Næstforperson, kontaktperson til KV17, kandidatudvalget)
• Jan Persson (Kasserer, kontaktperson til storkreds og landssekretariat)
• Rasmus Foged Lauritzen (Folketingskandidat)
• Liza Kuyucu (Aktivitets- og medlemsgruppen - nye medlemmer, lokalerne)
o (Leon Aahave Uhd er i Argentina)
• Sif Stig Poulsen (Aktivitets- og medlemsgruppen - Åbne møder, kontakt til grupper)
• Trine Aslaug Hansen (Aktivitets- og medlemsgruppen - Åbne møder, kontakt til grupper, nyhedsbreve, Tovholder på kommunikationsgruppen)
Suppleanter
• Jacob Saaby Nielsen (Strukturgruppen)
• Annegrethe Jørgensen (Aktivitets- og medlemsgruppen, Klimakontaktperson)