Kom og deltag i Alternativets politikudvikling | Nyt fra Politisk Forum

Der er fuld gang i politikudviklingen i Alternativet for tiden!

Dine nordjyske repræsentanter i Politisk Forum (Camilla og Uffe) vil derfor gerne invitere dig til debataftener om aktuel politik samt give lidt generel information om vores politikudvikling.

I mailen kan du finde
• Invitation til debataften om Digitale frihedsrettigheder og IT den 16. februar
• Invitation til debataften om Familie-politik den 2. marts

• Information om udviklingen af konkrete politiske forslag – her kan du bidrage på Dialog
• Lidt nyt fra sidste møde i Politisk Forum

Debataften: Digitale frihedsrettigheder og IT :computer: :iphone: :satellite:

Bekymrer det dig, at din færdsel på internettet bliver overvåget? Skal det være en ’ret’ at have adgang til internet? Er open-source løsningen til fremtidens IT-systemer?

Visionen for Digitale frihedsrettigheder og IT er i høring indtil den 20. februar, og det er nu, at du kan bidrage til visionen inden den skal godkendes i Politisk Forum.

Vi inviterer derfor til debataften torsdag d. 16. februar fra kl. 19-21 i lokalerne på Vesterbro 57, 9000 Aalborg.

  • Du må gerne tilmelde dig på vores Facebook-event, så vi ved, hvor mange vi bliver: Facebook-link

På aftenen vil vi diskutere visions-forslaget og vi (Camilla og Uffe) vil hjælpe med at skrive dine indspark ind på Dialog-systemet, hvis du ikke er superbruger endnu.
Du må også altid gerne selv gå ind på Dialog og skrive forslag til visionerne, selvom du ikke kommer til møderne – husk at du skal logge ind på systemet (øverst i højre hjørne på hjemmesiden).

Du kan finde visionsteksten på Dialog her: Digitale Frihedsrettigheder og IT


Debataften: Familiepolitik :house_with_garden: :family_man_woman_girl_boy: :two_men_holding_hands:

Hvad er det gode familieliv? Den gode barndom? Og hvordan skaber vi de rammer i samfundet, der giver de gode muligheder?

Visionen for Alternativets familiepolitik kommer snart i høring og vil være det indtil den 3. marts.

Derfor vil vi gerne allerede nu invitere dig til debataften torsdag den 2. marts kl. 19-21 i lokalerne på Vesterbro 57, 9000 Aalborg.

  • Du må gerne tilmelde dig på vores Facebook-event, så vi ved, hvor mange vi bliver: Facebook-link

På facebookeventet vil vi lægge et link til visionen ud, så snart den kommer i høring. Hvis du ikke er på Facebook, vil visionen kunne findes efter den 17/2 (måske tidligere) her: Visioner i høring


Udvikling af konkrete politiske forslag - Deltag på Dialog

Til de forskellige visioner skal vi også have udviklet konkrete forslag til ændringer i samfundet, som tydeliggøre, hvordan vi vil nå til målene i visionerne.

Der ligger lige nu forslag i høring til både By- og Landdistriktsvisionen (som blev vedtaget på sidste møde i Politisk Forum d. 29/1) og til visionen for Digitale frihedsrettigheder og IT.

Godkendelse af konkrete forslag
Når et konkret forslag har været gennem høringsfasen, skal det have opbakning fra 50 medlemmer, for at blive en del af Alternativets ’Politiske Katalog’ med godkendte forslag. Lige nu ligger der en række forslag til vores uddannelsespolitik. Du kan finde dem og evt. give dem din stemme på AlleOS-platformen her (husk at logge ind): Forlag der søger godkendelse


Sidste møde i Politisk Forum var den 29. januar i Odense, hvor vi behandlede tre politiske visioner samt diskuterede en revidering af strukturen i partiprogrammet. Helt kort tog vi følgende beslutninger:

  • By- og Landdistriktsvisionen (’Et sammenhængende Danmark’): Blev vedtaget og er nu vores officielle politik på området. Som nævnt ovenfor er der en masse konkrete forslag til visionen i høring lige nu.

  • Videregående uddannelser og forskning: Visionen blev ikke godkendt og er videresendt til en arbejdsgruppe bestående af medlemmer fra Politisk Forum (som også er fagfolk inden for området).

  • En alternativ helhedsorienteret retspolitik: Visionen blev ikke godkendt, men sendt tilbage til skrivegruppen med en række kommentarer og et ønske om en ekstra gennemarbejdning.

  • Partiprogrammet: Vi har besluttet en ny struktur for partiprogrammet (måden som visioner og forslag bliver præsenteret på). Til at koordinere revideringen af programmet samt det fortløbende arbejde med indskrivning af nye visioner, nedsatte vi en arbejdsgruppe af medlemmer fra Politisk Forum.

Hvis du er interesseret i mere information om, hvordan politikudviklingen i Alternativet foregår, og hvordan Politisk Forum arbejder, kan du læse følgende introduktion: Introduktion til Politisk Forum og politikudvikling gennem politiske laboratorier.pdf (480.4 KB)


Det var alt for denne gang :relaxed:

Har du spørgsmål, så skriv til Uffe Schifter-Holm på uffe.hjortshoej@alternativet.dk

Vi håber, at vi ses til debatmøderne!

De bedste grønne hilsner
Uffe og Camilla
Dine Politisk Forum-repræsentanter i Storkreds Nordjylland