Angst æder sjæle op…
Det er på tide at tage et opgør med den neoliberalisme, der siden Anders Foghs overtagelse af magten i 2001 har været gængs politik, uanset om S el. V har haft regeringsmagten. Neoliberalismen er lig med økonomiske nedskæringer på velfærd og herunder på støtte til alle med behov, på uddannelse og på sundhedsvæsenet.
Jf.
https://www.b.dk/kronikker/her-i-velfaerds-ghettoen-gaar-det-godt
Om uddannelses- og forskningsminister Søren Pinds syn på kvalitet (der desværre ikke flugter med faglig kvalitet) og om et nødvendigt opgør også med New Public Management: Redirecting...
Neoliberalisme er et mærkeligt udtryk, der fra liberalisternes side skulle signalere noget nyt. Men det “neoliberale” er hverken nyt eller liberalt, men blot den gamle melodi fra FØR Keynes, at spekulanter og andre fidusmagere skal have frit løb og herredømmet over en økonomi, der kører mellem overophedning og sammenbrud. Denne model er NU endnu mere attraktiv for spekulanter=fidusmagere efter den sidste finanskrise, hvor det med politikerhjælp blev slået fast, at det de gafler til sig under optur, beholder de, når nedturen melder sig. Mens regningen for det hele sendes til de andre, altså de ganske almindelig mennesker, der betaler skatten.
Lad os få et opgør også med New Public Management!
Se New public management - Wikipedia, den frie encyklopædi
samt kommentarer til mit opslag
Politik for integreret sundhed og bæredygtighed - en samtale | Facebook
Se også følgende Facebook-grupper:
*Folkebevægelsen mod neoliberalisme (https://www.facebook.com/groups/364064443697947/about/)
*Bekæmp NEOLIBERALISME og NEW PUBLIC MANAGEMENT (DEBAT OM NEOLIBERALISME, ØKONOMI OG VELFÆRD | Facebook)
Og jeg vil gerne, tidligere 20. år Herning by, medlem Socialdemokratiet står som stiller Alternativet forslag politik…**
[/quote]
Artikel den 23.1.2018:
Uddrag:
"Konkurrencestaten har udfordret vores demokratiske frihed.
Den globale samfundsudvikling, vi har set over de seneste 30 år, har ændret kravene og betingelserne for styring og lederskab radikalt. Konkurrencestatens markedsøkonomiske samfundssyn har skabt et præstations- og produktionsorienteret syn på menneskers arbejds- og privatliv. Det bygger på en ensidig rationel, funktionalistisk og materialistisk opfattelse af samfundets værdiskabelse. F.eks. har vi i den offentlige sektor siden 1980´erne udviklet et centralistisk og økonomibaseret styringsregime, der under betegnelsen ”New Public Management” har ført til et tællesystem med omfattende målinger af medarbejdernes præstationer, omkostningsforbrug og om muligt opnåede serviceeffekter. Dette finansielle kontrolsystem har legitimeret et overbureaukrati, som har resulteret i et enormt og stor set uundgåeligt produktivitetstab, der møder stor modstand blandt producenterne. Trods mange reformforsøg på afbureaukratisering er præstationsmålingerne blot øget med negative konsekvenser for medarbejdernes produktivitet og motivation. De seneste års påtvungne digitalisering har yderligere øget medarbejdernes administrative belastning. Denne uheldige udvikling er befordret af en centralistisk magtstruktur, der kun har ringe blik for de sociale og menneskelige konsekvenser. Vi må konstatere, at økonomistyringen har haft negative effekter for samfundets produktivitet, organisatoriske funktionalitet og borgernes oplevede demokratiske frihed."
Se også: Opgør med neoliberalismen og med konkurrencestaten - #12 af LisbethRaun
Endnu en link til overvejelse:
ÆNDRINGSFORSLAG:
Klar positionering af Alternativets holdning til ethvert menneskesyn og enhver form for politik, lovgivning og administration, der straffer mennesker for at være syge, funktionsnedsatte eller handicappede.
Alternativet er baseret på det menneskesyn, at mennesker er ligeværdige.
Forslagets tekst
Tiden er inde til, at Alternativet melder klart ud, hvilken holdning partiet har til ethvert menneskesyn og enhver form for politik, der straffer mennesker for at være syge, funktionsnedsatte eller handicappede
KV17 har vist, at der hverken internt i Alternativet eller i den danske befolkning er et klart billede af, hvor partiet står i forhold til menneskesyn og politik, der straffer mennesker for at være syge, funktionsnedsatte eller handicappede, og at der derfor heller ikke er noget klart billede af, i hvilket omfang Alternativet prioriterer den sociale bundlinje (jf. KV17, navnlig i København).
I det danske samfund ser vi en stigende eksklusion, fattiggørelse og stigmatisering af mennesker alene pga. nedsat arbejdsevne, sygdomme og funktionsnedsættelser. Reformramte studerende, reformramte lønmodtagere og reformramte på landets jobcentre har mere til fælles, end man umiddelbart skulle tro. I sidste ende skal vi have ændret hele systemet i Danmark.
Alternativet kan ikke finde evidens for, at kortsigtede besparelser på bl.a. uddannelses- og sundhedsvæsenet og på landets mest udsatte borgere, også på længere sigt giver besparelser.
Der er behov for langtsigtede konsekvensanalyser af kortsigtede tilsyneladende besparelser.
Nedbrydende behandling af mennesker i de sociale systemer kan måske kortsigtet give en besparelse. Men på længere sigt kan det føre til (yderligere) sygdom, yderligere udgifter til behandling, yderligere pres på sundhedsvæsenet og dermed til yderligere udgifter. Det samlede resultat af kortsigtede “besparelser” kan blive forøgede udgifter.
Kortsigtede besparelser i uddannelsessystemet, der forhindrer funktionsnedsatte og handicappede i at tage en uddannelse, på de vilkår de magter, kan både føre til forøgede udgifter og mistede skatteindtægter:
Forøgede udgifter til offentlig forsørgelse og mistede skatteindtægter fra det arbejde, som de pågældende kunne have haft, hvis de havde fået en uddannelse.
Danmark bør satse på velfærd, værdighed og inklusion for alle danskere.
Alternativet ønsker ikke et samfund, hvor et menneskes værd alene måles efter dennes nytteværdi som skatteyder (dvs. som arbejdkraft for staten). I et sådant samfund ville den logiske konsekvens jo være, at man aflivede de mennesker, som ikke (mere) magter dette: De af os, der er syge, funktionsnedsatte, handicappede og/eller gamle.
Vi skal navnlig have gjort op med de såkaldte reformer, der straffer mennesker for at være syge, funktionsnedsatte og handicappede. Det gælder ikke mindst førtidspensions- og fleksjobreformen fra 2013 og mange af de universitetsreformer, der er blevet gennemført siden 2003.
Alternativet vil klart kommunikere, at partiet tager afstand fra ethvert menneskesyn og enhver form for politik, lovgivning og administration, der straffer mennesker for at være syge, funktionsnedsatte eller handicappede; der driver rovdrift på natur og som medfører en nedbrydende og uværdig behandling af mennesker. Alternativet bygger på det menneskesyn, at mennesker er ligeværdige.
Heraf følger blandt andet at
Alternativet vil arbejde for, at både lovgivning og administration af lovgivning hviler på det menneskesyn, at mennesker er ligeværdige.
Alternativet vil arbejde for en revision af førtidspensions- og fleksjobreformen fra 2013
Alternativet vil undersøge, i hvilket omfang universitetsreformer, der er blevet gennemført siden 2003, kræver revision for at ligestille funktionsnedsatte og handicappede borgere.
Alternativet vil arbejde for at både lovgivning og administration af lovgivning skal hvile på et klart sagligt grundlag.
Alternativet vil i denne forbindelse ikke medvirke til lovgivning med refusionsregler imellem stat og kommuner, der kan friste kommuner til at træffe afgørelser på usagligt grundlag til gavn for kommunekassen, men til skade for borgeren.
Alternativets valgte kommunalpolitikere vil ikke medvirke til en administration af lovgivning, hvor refusionsregler imellem stat og kommune til gavn for kommunen kan føre til usaglige afgørelser til skade for borgeren.
Alternativet vil arbejde for at der skabes økonomiske beregningsmodeller og metoder, der i højere grad kan inddrage langtsigtede konsekvensanalyser af nedskæringer af hjælp contra tildeling af saglig hjælp til syge, funktionsnedsatte og handicappede. Konsekvensanalyserne skal inddrage de forventede omkostninger til administrationen.
Alternativet vil arbejde for, at lægeerklæringer fra autoriserede, ansvarlige læger ikke skal kunne tilsidesættes administrativt af uautoriserede kommunale medarbejdere og ansvarsfri lægekonsulenter.
Alternativet vil arbejde for tilstrækkelig retshjælp til borgere til at få korrigeret usaglige, urigtige, misvisende og/eller mistænkeliggørende oplysninger i den dokumentation, som en offenligt myndighed kan lægge til grund for afgørelser.
Alternativet vil arbejde for tilstrækkelig retshjælp til borgere til klagesager og/eller til domstolsprøvelse i de tilfælde, hvor en borger har fået truffet indgribende afgørelser af en offentlig myndigheder på et usagligt grundlag.
BEGRUNDELSER FOR OMFORMULERING AF TEKSTEN
De væsentligste ændringer er disse:
1)
Oprindelig tekst:
Klar positionering af Alternativets holdning til
den neoliberale nedskæringspolitik,
der straffer mennesker for at være syge, funktionsnedsatte eller handicappede
Ændringsforslag:
Klar positionering af Alternativets holdning til
ethvert menneskesyn og enhver form for politik, lovgivning og administration,
der straffer mennesker for at være syge, funktionsnedsatte eller handicappede
Alternativet er baseret på det menneskesyn, at mennesker er ligeværdige.
2)
Konsekvenser af ovenstående i løbet af teksten
3)
KV17-afsnit (sproglig ændring):
både …. og …. ikke
erstattet af
hverken …. eller
4)
såkaldte reformer
(ordet såkaldte er tilføjet)
5)
Afsnit om skattelettelser er fjernet
Der er tilføjet et afsnit om, at kortsigtede besparelser kan medføre større langtsigtede udgifter samt mistede skattelettels
6)
Der er tilføjet et afsnit med forslag til, hvad Alternativet ønsker
Vedr.: Begreber brugt som skældsord / angrebsord
Nogle af ordene i forslaget kommer til at virke som skældsord, der intet konstruktivt fører med sig.
Neoliberalistisk, f.eks.:
Jeg har mødt mennesker, der opfatter sig selv som liberale, men som er mindst lige så oprørte som du og jeg over den ydmygende og nedbrydende behandling som syge, funktionsnedsatte og handicappede udsættes for.
Omvendt har jeg mødt mennesker, der kalder sig “sociale”, men som medvirker til nedbrydende behandling af andre.
De, som vi bruger skældsord imod, skydes fra os som potentielle konstruktive samarbejdspartnere.
Jeg mener, at det er vigtigt ikke at skabe fjendebilleder.
Vedr.: Menneskesyn og handlinger contra politisk benævnelser
Den nuværende formulering af forslaget kan føre til en blindgyde af en diskussion om hvad neoliberalisme er eller ikke er.
Vi ønsker ikke et menneskesyn og vi ønsker ikke politiske handlinger (lovgivning og/eller administration mv), der straffer mennesker for at være syge, funktionsnedsatte eller handicappede. Dette gælder UANSET om de pågældende kalder sig neoliberale, kommunister, socialister, nazister eller tilhængere af den ene eller den anden religion.
Det er jo hverken første eller sidste gang, der opstår noget svarende til en såkaldt “neoliberal nedskæringspolitik”
Med den oprindelige formulering af teksten kan man argumentere for, at det ville være OK at straffe mennesker for at være syge, funktionsnedsatte eller handicappede - hvis blot det skete ud fra et andet værdisæt end det neoliberale. Et nazistisk, f.eks. Eller et gammel-testamentligt religiøst, eller ……
Menneskesynet på Jesu tid og sted var, at sygdom og handicap var Guds straf. (Ifølge min gamle religionslærer)
Derfor er det en central lignelse/myte, at Jesus fik den blinde til at se og den lamme til at gå. Den handler ikke kun om magiske kræfter til at helbrede. Den handler om udvide bevidstheden i en befolkning: Det handler om at demontere et afstumpet menneskesyn!
En fantastisk smuk og håbefuld fortælling. (Selv for en ateist som jeg).
Vedr.: Nedskæringspolitik og skattenedsættelser
Ordet nedskæringspolitik og afsnitttet om skattelettelser er fjernet.
Den kortsigtede nedskæringspolitik er sandsynligvis ikke saglig ud fra en samlet økonomisk vurdering på længere sigt.
Vi mangler evidens for, at de kortsigtede besparelser også fører til besparelser langtsigtet. Tværtimod tyder meget på det modsatte. Relativt få besparelser kan føre til massive efterfølgende udgifter.
Hvis det var muligt at straffe mennesker til at blive raske, så ville det jo være en medicinsk landevinding. Og så kunne vi nedlægge hele sundhedssystemet! Det er da en besparelse, der vil noget!
Den kortsigtede nedskæringspolitik er ikke nødvendigvis KUN en følge af politiske idéer. Den kan også være en følge af et afstumpet menneskesyn og/eller uvidenhed og/eller mangelfulde økonomiske konsekvensanalyser og/eller alt for letkøbte politisk argumenter. (Det enkle er lettere at sælge end det komplekse)
Vedr.: De ting, som jeg skriver at Alternativet er for
En del af de ting, som jeg skriver at Alternativet er for følger faktisk af
Især kravene til
Det, som jeg har foreslået tilføjet, er
Problemerne er
dels at forvaltningsret, Grundlov, Persondatalov og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i utallige tilfælde IKKE efterleves i de kommunale administrationer.
(De der måtte være i tvivl om dette: Læs diverse praksisundersøgelser fra Den Sociale Ankestyrelse gennem årene. Se også nedenstående link og citat vedr. retssikkerhed i Københavns Kommune)
dels at de fleste borgerne ikke har midler til at gennemtvinge det, der efter loven er deres ret
dels at det kortsigtet kan betale sig for kommunerne at forvalte usagligt
dels at alvorligt syge, handicappede og funktionsnedsatte sjældent har kræfter eller viden til at føre klagesager uden advokathjælp - hvad de pågældende sjældent har råd til
dels at de administrative klageinstanser ikke af sig selv opdager urigtige og usaglige oplysninger i den kommunale dokumentation. Som hovedregel ANTAGER de at kommunernes oplysninger er saglige.
Udøvende magt er sat til at kontrollere udøvende magt 
Skønt et system ikke kan kontrollere sig selv.
3-delingen af magten er sat ud af spil:bangbang:
dels at vejen til domstolsprøvelse er spærret af de administrative klagesystemer: Fattige kan ikke få fri proces så længe en sag roterer mellem en kommune og et administrativt klagesystem. Og der er ingen grænser for, hvor længe dette kan vare.
Supplerende info, som ikke er en del af forslaget:
Man kan argumentere for, at der er uddelegeret så megen magt over enkelte borgere til de kommunale regimer, at det er i strid med Grundloven. Domstolsprøvelsen skulle jo beskytte borgerne imod magtmisbrug hos udøvende magt. Men netop domstolsprøvelsen er sat ud af kraft af lovgivingen om de administrative klagesystemer.
Det er noget argt vrøvl, at magtudøvelse blive bedre alene af at komme tættere på borgerne. Tænk bare på en hustyran.
Kommunerne kan fungere efter hensigten der, hvor kommunale afgørelser vedrører mange borgere. Tilsammen kan mange borgere påvirke politikerne. Men der, hvor afgørelserne vedrører den enkelte borger, går den kommunale magtudøvelse i alt, alt for mange tilfælde helt galt. Dette gælder ikke kun i sociale sager. Men også overfor f.eks. selvstændige erhvervsdrivende, boligejere med flere. Men de sociale sager kræver særlig årvågenhed, for de pågældende har sjældent ressourcer til at beskytte sig selv.
FORDELE OG ULEMPER VEDR OMFORMULERING AF TEKSTEN
FORDELE
Klarere markering af, at Alternativet går imod ENHVER form for menneskesyn og enhver form for politik, lovgivning og administration, der straffer mennesker for at være syge, funktionsnedsatte eller handicappede.
Klarere tilkendegivelse af, hvad Alternativet er for. Ikke mindst ligeværdighed
Mere konkret
ULEMPER
Mere komplekst.
Mindre generelt.
Manglende skældsord for de, der bliver ramt, som er i nød, og som har et behov for at komme af med deres berettigede vrede, frustration og angst for, hvordan de skal overleve.
BUNDLINIER
De nuværende kortsigede økonomiske beregninger er ikke saglige:
Det er overordentlig sandsynligt, at den nuværende førte politik overfor syge, funktionsnedsatte, handicappede eller på anden vis ressourcesvage borgere ikke alene virker menneskeligt nedbrydende - men også fører til større udgifter end besparelser.
Hvis man laver langtsigtede økonomiske konsekvensanalyser kan man styre efter nogle løsninger, som både giver et ligeværdigt liv for borgeren og er økonomisk fordelagtigt for samfundet.
I det omfang nedbrudte mennesker bliver endnu mere syge, medfører dette et øget forbrug af medicin og af behandlinger i Sundhedssystemet. Hvis man behandler mennesker værdigt og undlader at nedbryde dem yderligere, så undgår man også dette ressurcespild.
Nedbrudte mennesker har færre ressourcer til at være gode forældre for deres børn. Og den håbløse økonomi i de ramte familier betyder, at børn ikke kan deltage i aktiviteter på lige fod med deres jævnaldrene. Så konsekvenserne af den menneskeligt nedbrydende lovgivning og forvaltning rammer børnene. Folketing og kommuner står i disse år som producenter af social arv! Forslaget medvirker til at forhindre nedbrydning af mennesker og til at beskytte børnene i de ramte familier.
Forslaget påvirker derved både den økonomiske, den grønne og den sociale bundlinie positivt.
EKSEMPEL: LINK VEDR RETSSIKKERHED I KØBENHAVNS KOMMUNE
Hvor borgerne er så heldige at have en dygtig borgerrådgiver
Kontanthjælpsmodtagerne i København vinder klagesager på stribe
Citat:
“Mandag den 12. juni 2017”
”Årsberetningen fra Borgerrådgiveren i Københavns Kommune viser, at borgerne får medhold i næsten 80 procent af sagerne, når de klager over sagsbehandlingen på kontanthjælpsområdet. Eksperter peger på et generelt problem i balancen mellem kommunernes spare- og dokumentationskrav og borgernes retssikkerhed”
Der er også henvisning til Advokatrådets opfordring om
“at man nedsætter et retssikkerhedsråd, der skal skabe større klarhed over, hvornår og hvorfor borgernes retssikkerhed trædes under fode i forvaltningen”
Den 12 februar 2018, Christine
Kære Christine!
Tak for dit input!
Jeg vil se, hvordan dit forslag kan inkorporeres i det oprindelige forslag.
*Jeg skal have diskuteret dit forslag med de øvrige medstillere.
*Den endelige tekst må ikke overskride et vist antal tegn. Der er ikke ubegrænset plads til rådighed.
Mange venlige hilsener
Lisbeth.
Kære alle!
Jeg har nu opdateret forslaget (se AlleOs // Alternativet samt nedenfor).
Bemærk, at der desværre er meget begrænset tekstplads til rådighed, og at der ikke er yderligere tekstplads. Jeg har prøvet at få det vigtigste med i det opdaterede forslag.
I må meget gerne fortælle mig, hvad I synes om det opdaterede forslag.
Mange venlige hilsener
Lisbeth Søndergaard Raun.
Titel på forslag:
Klar positionering af Alternativets holdning til ethvert menneskesyn og enhver form for politik, lovgivning mv., der straffer mennesker for at være syge, funktionsnedsatte eller handicappede.
Forslagstekst:
Tiden er inde til, at Alternativet melder klart ud, hvilken holdning partiet har til ethvert menneskesyn og enhver form for politik, der straffer mennesker for at være syge, funktionsnedsatte eller handicappede. KV17 har vist, at der hverken internt i Alternativet eller i den danske befolkning er noget klart billede af, hvor partiet står i forhold til menneskesyn og politik, der straffer mennesker for at være syge, funktionsnedsatte eller handicappede, og at der derfor heller ikke er noget klart billede af, i hvilket omfang Alternativet prioriterer den sociale bundlinje (jf. KV17, især i København).
I det danske samfund ser vi en stigende eksklusion, fattiggørelse og stigmatisering af mennesker alene pga. nedsat arbejdsevne, sygdomme og funktionsnedsættelser. Reformramte studerende, reformramte lønmodtagere og reformramte på landets jobcentre har mere til fælles, end man umiddelbart skulle tro. I sidste ende skal vi have ændret hele systemet i Danmark.
Vi skal have gjort op med de såkaldte reformer, der straffer mennesker for at være syge, funktionsnedsatte og handicappede. Det gælder ikke mindst førtidspensions- og fleksjobreformen fra 2013 og mange af de universitetsreformer, der er blevet gennemført siden 2003.
Alternativet vil klart kommunikere, at partiet tager afstand fra ethvert menneskesyn og enhver form for politik, lovgivning og administration, der straffer mennesker for at være syge, funktionsnedsatte eller handicappede, og som medfører en nedbrydende og uværdig behandling af mennesker. Alternativet bygger på det menneskesyn, at mennesker er ligeværdige.
Hvilken udfordring forslaget skal løse:
Alternativet skal med forslaget klart kommunikere, at partiet tager afstand fra ethvert menneskesyn og enhver form for politik, lovgivning og administration, der straffer mennesker for at være syge, funktionsnedsatte eller handicappede.
Potentielle ulemper ved forslaget:
Umiddelbart kan vi ikke se nogen ulemper ved forslaget, der skal opfattes som en opfordring til at opprioritere den sociale bundlinje og til mere tydeligt at kommunikere partiets politik indadtil og udadtil på bl.a. det økonomiske og sociale område. Denne kommunikation sker både ved klart at tilkendegive, hvad partiet vil, og hvad partiet ikke er tilhænger af. En sådan udmelding ville være klar tale for mange almindelige danskere.
Hensigten med forslaget er at gøre det helt klart for både Alternativets medlemmer og den danske befolkning, hvor Alternativet står i forhold til ethvert menneskesyn og enhver form for politik, der straffer mennesker for at være syge, funktionsnedsatte eller handicappede.
Måske vil nogle indvende, at forslaget allerede er en del af partiets politik, men i så fald er denne politik ikke blevet formuleret tydeligt nok. KV17 har tydeligt vist, at Alternativet og den danske befolkning ikke har noget klart billede af, i hvilket omfang den sociale bundlinje skal prioriteres. Der er brug for en klar udmelding.
Hvordan forslaget er udarbejdet:
Den oprindelige tekst (der havde fokus på et opgør med neoliberalismen og med konkurrencestaten) er blevet ændret flere gange efter værdifuld input fra medstillerne og fra andre medlemmer af Alternativet.
Den hidtidige formulering af forslaget kunne potentielt føre til en blindgyde af en diskussion om, hvad neoliberalisme er eller ikke er.
Vi er blevet enige om at dreje forslaget, så der i forslaget fokuseres på, hvad Alternativet vil. Begreber som “neoliberalisme” o.l. er blevet udeladt, fordi begreberne kan bruges som skældsord og slører vores egentlige budskab om ligeværdig og værdig behandling af syge og svage medmennesker. Vi ønsker ikke et menneskesyn, og vi ønsker ikke politiske handlinger (lovgivning og/eller administration mv.), der straffer mennesker for at være syge, funktionsnedsatte eller handicappede. Dette gælder UANSET om de pågældende kalder sig neoliberale, kommunister, socialister, nazister eller tilhængere af den ene eller den anden religion.
Se også disse forslag:
Fuld inkorporering af FN’s Handicapkonvention i dansk lov og ret:
Forbud mod diskrimination pga. handicap, sygdom og funktionsnedsættelser i universitetslovgivningen:
Se debatterne i Dialog samt Facebook-grupperne Alternativet - En seriøs bæredygtig omstilling, BMO - Behandl Mig Ordentligt, Liv over Lov, m.fl.
Se folks reaktioner på Alternativet Københavns valg af borgmesterpost i bl.a. Facebook-gruppen Jobcentrets Ofre.
Hvem der har været inddraget:
Forslagets endelige version er blevet redigeret efter værdifuld input fra medstillerne og fra andre medlemmer af Alternativet.
En vigtig tilføjelse til forslaget er denne:
Den nuværende kortsigtede nedskæringspolitik er ikke nødvendigvis KUN en følge af politiske idéer. Den kan også være en følge af et afstumpet menneskesyn og/eller uvidenhed og/eller mangelfulde økonomiske konsekvensanalyser og/eller alt for letkøbte politiske argumenter. (Det enkle er lettere at sælge end det komplekse).
Den kortsigtede nedskæringspolitik er sandsynligvis ikke saglig ud fra en samlet økonomisk vurdering på længere sigt. Vi mangler evidens for, at de kortsigtede besparelser også fører til besparelser langsigtet. Tværtimod tyder meget på det modsatte. Relativt få besparelser kan føre til massive efterfølgende udgifter.
Det er overordentligt sandsynligt, at den nuværende førte politik over for syge, funktionsnedsatte, handicappede eller på anden vis ressourcesvage borgere ikke alene virker menneskeligt nedbrydende, men også fører til større udgifter end besparelser.
Forslaget forventes at påvirke både den økonomiske, den grønne og den sociale bundlinje positivt.
Dialog om forslaget kan ses hér: Klar positionering af Alternativets holdning til ethvert menneskesyn og enhver form for politik, lovgivning mv., der straffer mennesker for at være syge, funktionsnedsatte eller handicappede
Man pisker syge, funktionsnedsatte og handicappede på grundlag af forskning lavet over virkningen af trusler mod arbejdsløshedsforsikrede RASKE mennesker
DOKUMENTATION VEDRØRENDE TRUSLER
Nogle af citaterne nedenfor er fra danske forskere mv., som har skrevet på engelsk. Jeg har referet eller oversat en stor del til dansk.
Dette skal skrives kortere som dokumentation til vores forslag - men her i diskussionen skal I have lov til at se citaterne. De taler for sig selv.
Videnskab.dk
LINK:
Videnskab.dk: Aktivering af kontanthjælpsmodtagere har fejlet i næsten 30 år
Citat 1:
»Aktivering af kontanthjælpsmodtagere har fejlet i næsten 30 år.
Skiftende indsatser, stramninger og sanktioner har ikke fået en større andel udsatte ledige i job. »Beskæftigelsesområdet er et rigtig godt eksempel på den negative effekt, forskning kan få, når den kommer i hænderne på politikere og bliver brugt til at legitimere den politik, man gerne vil føre,« siger forsker.«
Citat 2:
»Når man har lavet lovgivning omkring aktivering af svage ledige, har man brugt forskning fra gruppen af stærke ledige og forudsat, at når det virker med sanktioner for stærke ledige, så er det også det, vi gør i forhold til socialt udsatte på kontanthjælp,« fortæller Sophie Danneris, der er postdoc på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet.«
The Scandinavian Journal of Economics
Her kan man finde noget af baggrunden.
I en artikel fra juni 2008
skrevet af Michael Rosholm og Michael Svarer
om trusselseffekten af aktive arbejdsmarkedsprogrammer
LINK:
The Threat Effect of Active Labour Market Programmes
Dette er fra en forskningsdatabase - hvorfra der ikke er offentlig adgang til hele artiklen. Men der er en sammenfatning, som er gengivet her i citat 3.
Vedr. citat 3:
De anslår trusselseffekten af aktive arbejdsmarkedsprogrammer (ALMP’er) for et udsnit af arbejdsløse mænd i Danmark.
Oversættelse af sidste sætning:
»Vi finder, at der er en stærk og signifikant trusselseffekt, som kan påvises at reducere varigheden af den gennemsnitlige arbejdsløshed med 2 1/2 uge.»
Citat 3:
_»Abstract
In this paper, we estimate the threat effect of active labour market programmes (ALMPs) for a sample of unemployed men in Denmark. Threat effects of such programmes capture the impacts of a system of ALMPs prior to actual participation. Rational economic agents make search decisions based on the expected discounted value of unemployment, and the perceived risk of future participation in programmes may affect job-search behaviour early in the unemployment spell. We find a strong and significant threat effect, which is shown to reduce average unemployment duration by two and a half weeks._»
Man kan også finde dette
arbejdspapir fra Aarhus Universitets Økonomiske fakultet
af de samme 2 forfattere, hvori de herrer
anslår trussselseffekten af aktive arbejdsmarkedsprogrammer
Referat af citat 4 nedenfor:
De undersøger kun mandlige arbejdsløshedsforsikrede der er berettigede til arbejdsløshedsunderstøttelse. De undersøger data direkte fra myndighederne på alle former for offentlig forsørgelse af indbyggere i Danmark 1998-2002. Ud af disse vælger de halvdelen af de mandlige arbejdsløshedsforsikrede.
Deres væsentligste fund er, at der er en væsentlig trusselseffekt fra aktiv arbejdsmarkedspolitik (aktivering?) blandt arbejdsløse mænd.
Dette regner de så på. Og derved kommer de frem til at den danske aktive arbejdsmarkedspolitik reducerer den gennemsnitlige længde af arbejdsløshed med omkring 3 uger, især på grund af trusselseffekten.
Citat 4, fra side 7 nederste linie og side 8 øverst:
»The parameters of the model are estimated using an inflow sample of unemployed male workers collected from adminstrative records from the Danish National Labour Market Authority (NLMA). The data set is obtained directly from the NLMA and contains all spells of public income support experienced by residents in Denmark during 1998-2002. We analyse a sample consisting of 50% of the inflow into unemployment by workers eligible for unemployment insurance (UI) benefits. Our main finding is a considerable threat effect of ALMPs among unemployed men. Taking the threat effect into account, we then calculate the effects of active labour market policy regimes on unemployment duration and find that the Danish active labour market policy actually reduces average unemployment duration by approximately three weeks, mainly because of the threat effect.«
Citat 5, fra siden 13, 2. afsnit:
»In this study, we are interested in the unemployment spells of workers who are eligible for UI benefits. «
På dansk:
»I dette studie er vi interesserede i arbejdsløshedsperioderne for arbejdere, som er berettigede til arbejdsløshedsunderstøttelse.«
Men ifølge arbejdsløshedslovgivningen så skal man jo være arbejdsløshedsforsikret, rask og til rådighed for arbejdsmarkedet for at være berettiget til arbejdsløshedsunderstøttelse.
Dvs. at studiet hverken omfatter syge, funktionsnedsatte, handicappede og/eller kontanthjælpsmodtagere der i øvrigt har andre problemer end ledighed.
Konklusionen starter på side 35. Læs den i sin helhed!!! Her kommer et par små udsnit (oversat nedenunder) - lige nok til at forklare formålet med de tilsyneladende totalt nytteløse aktiveringer:
Citater 6 fra udsnit af Konklusionen på side 35-37:
Her har kommer citat-udsnit først på engelsk, så I selv kan danne jer et indtryk, før I læser min oversættelse.
(NOTE: ALMP = Active Labour Market Policy dvs. aktiv arbejdsmarkedspolitik)
»We find a strong and significantly positive threat effect.
…
On the one hand, the focus of the active labour market policy is on upgrading the skills of the work force through education/training and temporary jobs.
…
On the other hand, the ALMPs must have a threatening appearance for the threat effect to work. But programmes can only be frightening if they are either unpleasant, useless, or both.«
I oversættelse:
»Vi finder at der er en stærk og signifikant positiv trusselseffekt.
…
På den ene side er fokus for en aktiv arbejdsmarkedspolitik (at der sker en) opkvalificering af arbejdsstyrkens færdigheder gennem uddannelse/træning og midlertidige jobs.
…
På den anden side er aktive arbejdsmarkedspolitikker nødt til at forekomme truende for at trusselseffekten kan virke. Men aktiveringsprogrammerne kan kun være skræmmende hvis de er enten ubehagelige, nyttesløse eller begge dele.«
(Note: UI benefits = unemployment insurance benefits dvs. arbejdsløshedsunderstøttelse))
»if policy makers wanted explicitly to achieve a maximal threat effect, there would be several ways of doing that, including the introduction of strict search requirements and severe sanctions for non-complicance, lowering the UI benefits, introducing programmes that are truly cold, wet, hard, and have no skill-enhancing components (e.g. cleaning the beaches) and so on«
I oversættelse:
»hvis politikere eksplicit ønskede at opnå en maksimal trusselseffekt, kunne dette gøres på adskillige måder, inklusive introduktion af strenge søge-betingelser (jobsøgnings-? ansøgnings-?) og alvorlige sanktioner for de, der ikke indvilger, nedsættelse af arbejdsløshedsunderstøttelse, introduktion af aktiveringsprogrammer som er virkelig kolde, våde, hårde og ikke har nogen som helst færdigheds-udviklende bestanddele (f.eks. at rense strande) og så videre«
Og hvem er de herrer så?
LINK:
Michael Rosholm
LINK:
Michal Svarer
Hilsen Christine
Se denne kronik på www.altinget.dk: Forfatter: Reformpolitik er ren ideologi - Altinget: Social
Citat:
"Nu skal det være ”realistisk” – det lyder jo flot. Men de nye ”gode intentioner” vil ikke medføre nogen reelle forbedringer i virkelighedens verden, når forligskredsen samtidig afviser at komme med andre indrømmelser, blandt andet af den stramme økonomiske politik.
Når man stadigvæk fastholder det oprindelige krav om at spare knap to milliarder kroner om året i 2020 og 3,6 milliarder kroner om året i 2036, så får man ikke pludselig kommunerne til at tilkende flere borgere førtidspension og færre ressourceforløb.
Det er ikke ret svært at regne ud, når man ved, hvor meget økonomistyringen har præget social- og beskæftigelsespolitikken og den tilhørende forvaltningspraksis i de seneste år."
#dkpol #HovedløseBesparelser #umenneskeligtsamfund #umenneskeligtsystem #asocialpolitik #reform #reformpolitik #social
Læg mærke til, at ordlyden i dette politiske forslag efter værdifulde input fra Alternativets medlemmer er blevet ændret. Forslaget er i høring til den 9.3.2018 og skal derefter søge opbakning. Se mere hér: AlleOs // Alternativet
Jeg er overbevidst ift. at danske grønne omstillings-parti ALTERNATIVET. Vil et socialt et ansvar, udlandske flygtninge til Europa. Vil et socialt ansvar ældre og syge dansker i Danmark. Men øverst dagsorden: Natur genopretning og et hensyn til naturen. Kultur er glæde, smerte og smile, der er det. Og såå en respekt, ømhed og kærlighed ældre, senior - borger i Danmark…Kant, karma og kærlighed du modtager det du giver… At skænke en omsorg pleje ok iorden er at give, kant karma og kærlighed. Til en politik på 20. år opsparet millioner skatte-kroner, vores danske ældre til udenlandske kontoer…
Forslaget er under udvikling efter høringsprocessen. Gruppen af forslagsstillere tager input fra høringsprocessen og beslutter sig derefter for, hvad der skal ske med forslaget.
Forslaget søger lige nu opbakning fra medlemmerne. Hvis forslaget får positiv opbakning fra medlemmerne, så kommer det i det politiske katalog til løbende validering af alle medlemmer.
Du kan nu stemme på forslaget. Link: AlleOs // Alternativet
Fristen er den 3.4.2018. Husk, at du skal være logget ind som medlem for at stemme!
Mindst 40 skal have taget stilling inden tirsdag den 3.4.2018, kl. 16:24, ellers bliver forslaget forkastet!
Tag stilling - og husk, at du skal være logget ind som medlem af Å for at stemme.