GlobalVision2.TILDIALOG.docx (20.2 KB)
Tanken om at Danmark skal være det bedste land for verden og at vi har eksempelvis progressiv skat, udligningsordninger mellem kommuner, velfærdsstat osv. som vi kan bidrage med i udviklingen af andre lande, har en missionerende tone. Vi sidder her til et POFO-møde og mener at der er en tredje vej mellem kulturrelativisme og kulturimperialisme. Vi vil hellere vise gode eksempler, fortælle gode historier og give rum for at de mange andre gode løsninger og ideer rundt om i verden bliver synliggjort. Det vi kan gøre med Alternativet er i meget høj grad at fortælle gode historier og komme med visioner for hvordan verden kan være. Det er meget stærkere end at fortælle folk hvordan det skal være. Hellere starte med nogle gode historier og fremtidsdrømme i visionerne. Det er et godt journalistisk trick at starte med pointen, med drømmen og efterfølgende underbygge den.
4 Synes om
Ja, det opsummerer meget godt det vi snakkede os frem til på mødet i Aarhus.
På den ene side, vil vi ikke forfalde til kulturrelativismen hvor alt er lige godt - fordi der ER jo nogle ting vi faktisk er gode til i Danmark - fx har vi verdens højeste niveau af tillid. Men det behøver ikke at betyde at vi ønsker at eksportere vores system til andre lande. I stedet tror vi på at vi kan dele vores successer som inspiration for andre (fx flexicurity, progressivt skattesystem, SU, osv). Men det skal være som inspiration for dem der har lyst, og ikke med en undertone af at vi synes at de andre burde gøre lige som os. (fra manifestet: “alt der kan deles skal deles, med dem der har lyst”).
Hvis vi ønsker at være det bedste land for verden, så bør vi også være bevidste om at vi kun ligger inde med en lille del af succeshistorierne, og at vores rolle derfor også bør være meget mere “faciliterende”, forstået på den måde at vi måske i langt højere grad skal skabe rammerne, hvor også de andre landes succeshistorier bliver fortalt og delt med dem der har lyst.
Jeg tænker at dette vil være en mere ydmyg tilgang til den globale politik, som samtidig vil respektere at der rent faktisk er nogle ting vi er gode til. (men dermed ikke være sagt at det er den eneste gode løsning).
5 Synes om
Kære jer - jeg er meget enig i jeres tanker og vil opfordre jer til at gå ind og pege på de steder hvor I synes teksten skal ændres. Det er ikke tanken bag de præsenterede visioner at vi skal eksportere noget som helst og slet ikke mod nogens vilje, men det er tanken at Danmark giver den bedste udviklingsbistand ved at give udviklingsbistand på områder vi som land selv har erfaring med og derfor også bedre kapacitet til. Udviklingsbistand skal som hovedregel gives til at gennemføre politikker, planer eller initiativer nationale og/eller lokale regeringer eller kræfter som fx civilsamfundet sætter i værk. Det er ikke giverne af udviklingsbistand der bør definere detaljerne, men dem der modtager den der udformer og beslutter proejkter, programmer, reformer, budgetter som Danmark så skan støtte og gå i dialog omkring. I det her skal man bare være opmærksom på at der kan være stor forskel på “hvem der har lyst til hvad”. Regeringer i lande med demokratisk underskud har måske ikke lyst til at lade sig inspirere af vores flexicurity, SU mm., men det har fag- og studenterbevægelsen. Det kan Danmark så yde støtte til at bevægelser og civilsamfund får en stemme og kan samtidig også gå i dialog med regeringer om at lytte til deres egne civilsamfund. For nu at gøre det lidt forenkelt.
1 Synes om
Jeg synes, der bør være et afsnit, hensigtserklæring i forbindelse med UBi. Det kan stå som andet afsnit eller i forbindelse med bistand. Det kan lyde nogenlunde sådan her: Det er retfærdigt, grundlæggende emanciperende og en forudsætning for udvikling af demokrati, at alle mennesker er sikret en grundlæggende basisindkomst, et gratis og let tilgængeligt uddannelsessystem og et gratis og let tilgængeligt sundhedssystem. Disse tiltag kan tænkes at blive financieret af skat på ressourcer og financielle transaktioner som beskrevet andet sted.