Se også underskriftsindsamling på
Bliv medstiller, hvis du synes, at studerende på fx førtidspension skal have en reel chance for at gennemføre deres uddannelse og få en tilknytning til arbejdsmarkedet på handicapkompenserende vilkår.
NB! Mercados forslag indeholder intet krav om handicapkompenserende tilpasning.
Se mere hér:
Institut for Menneskerettigheder skriver bl.a. i sit høringssvar:
“Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, at regeringen vil indføre et forbud mod handicapdiskrimination uden for arbejdsmarkedet. Forbuddet udgør et vigtigt skridt i retningen af at sikre personer med handicaps ret til ligebehandling.
Samtidig finder instituttet det kritisabelt, at udkastet til lovforslag undtager særdeles væsentlige elementer af diskriminationsforbuddet, herunder særligt pligten til rimelig tilpasning. Hvis udkastet gennemføres uændret, er der efter instituttets opfattelse en væsentlig risiko for, at forbuddet ikke vil være et effektivt middel i forhold til at sikre ligebehandling af personer med handicap.
handicap.
Danmark er i medfør af FN’s Handicapkonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) retligt forpligtet til at forhindre, at der sker diskrimination af personer med handicap, herunder den diskrimination som består i nægtelse af rimelig tilpasning. Forpligtelsen til at yde tilpasning i rimeligt omfang udgør en del af kernen af beskyttelsen mod diskrimination på grund af handicap, fordi det ofte er i form af manglende rimelig tilpasning, at personer med handicap bliver forskelsbehandlet.
Efter instituttets opfattelse bør pligten til rimelig tilpasning som minimum indføres på skole-og uddannelsesområdet, fordi dette område er særligt vigtigt for personer med handicaps deltagelse i samfundslivet og mulighed for at opnå beskæftigelse. Endvidere finder instituttet, at den pligt, som offentlige myndigheder i kraft af forpligtelsen til at efterleve handicapkonventionen og EMRK er underlagt til at foretage rimelig tilpasning, bør sikres effektiv håndhævelse ved at lade pligten til rimelig tilpasning indgå i diskriminationsforbuddet.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor:
*At den kommende lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap kommer til at omfatte en forpligtelse til at yde tilpasning i rimeligt omfang, som minimum gældende for offentlige myndigheder og generelt på skole- og uddannelsesområdet.”
Se evt. mere her:
Forslaget er lige nu i høring. Efter dette skal forslaget samle opbakning, for at komme i det Politiske Katalog. Forslaget er åbent for debat.
Forslaget er altså ikke sat i sten, så kom gerne med forslag til forbedringer.
Links til Lov nr. 570 af 06/06/2007( lov om Vejledning af studerende og afleveringsfrist for speciale):
http://www.ft.dk/samling/20061/lovforslag/l179/index.htm https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=100119 Retsinformation
Torsten Gejl har på min opfordring stillet følgende spørgsmål til uddannelses- og forskningsministeren:
(Tak, Torsten!)
1 Synes om
Takket være Torsten Gejl (tak, Torsten!) foreligger der nu en oversigt over frafaldet blandt studerende på førtidspension set i forhold til studerende, der modtager anden økonomisk støtte under uddannelsen, jf. nedenstående link.
Link: http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/sou/spm/136/index.htm
Meget tyder på, at den handicapkompenserende tilpasning til akademisk egnede studerende på førtidspension, dvs. til studerende med de allersværeste funktionsnedsættelser, slet ikke er tilstrækkelig.
Der er således god grund til at få ændret universitetslovgivningen som anført i mit forslag (Se https://alleos.alternativet.dk/catalog/proposal/view/238 samt
Forbud mod diskrimination pga. handicap, sygdom og funktionsnedsættelser i universitetslovgivningen - #21 af LisbethRaun).
Jeg savner ikke mindst specialekontrakter på handicapkompenserende vilkår, dvs. specialekontrakter, hvor der ved kontraktens indgåelse obligatorisk er indskrevet den nødvendige handicapkompenserende tilpasning.
Standardspecialekontrakter, der er blevet påtvunget studerende med svære funktionsnedsættelser, dvs. specialekontrakter uden den nødvendige handicapkompenserende tilpasning indskrevet i kontrakten fra kontraktens begyndelse, skal kunne annulleres.
Jf. Links til Lov nr. 570 af 06/06/2007 (lov om Vejledning af studerende og afleveringsfrist for speciale):
De ønskede ændringer i universitetslovgivningen skal ske med tilbagevirkende kraft, dvs. til 2009, da Danmark ratificerede FN’s Handicapkonvention.
Tilføjelse pr. 14.2.2018:
Hvad der er sket efter høring
Professor Kirsten Ketscher har i et svar den 13.2.2018 beklaget, at FN’s Handicapkonvention endnu ikke er blevet inkorporeret i dansk lovgivning og herunder i det danske uddannelsessystem og i universitetslovgivningen.
Universitetsstuderende kan i ganske få tilfælde klage over diskrimination pga. handicap til Ligebehandlingsnævnet, men det er en langsommelig affære, der kræver yderligere kræfter af de studerende, som i forvejen har de færreste kræfter og ressourcer, og det er langt fra givet, at Ligebehandlingsnævnet med de gældende regler kan give den studerende medhold. Et medhold vil i øvrigt kun betyde, at den studerende får en økonomisk kompensation, ikke at den studerende får sin uddannelse tilbage - og på handicapkompenserende vilkår.
Ligebehandlingsnævnet kan først behandle en klage fra en studerende, når klagen er blevet sendt til rektor (i praksis universitetets rektorsekretariat) og derefter til ministeriet.
Min egen erfaring er, at ministeriet (i praksis embedsmænd) ikke behandler klager over dispensationsansøgninger/ ansøgninger om handicapkompenserende tilpasning, der aldrig er blevet behandlet af universitetet.
Med de nuværende regler kan et universitet således helt ustraffet slippe af sted med at undlade at behandle vigtige dispensationsansøgninger og dermed undlade, dvs. nægte, handicapkompenserende tilpasning, hvilket er i strid med konventionen.
Professor Kirsten Ketscher beklager også, at der i praksis ikke er lighed for loven, da det for de svageste og fattigste grupper er nærmest umuligt at at anlægge og vinde en retssag, der er meget dyr.
2 Synes om
Forslaget er under udvikling efter høringsprocessen. Gruppen af forslagsstillere tager input fra høringsprocessen og beslutter sig derefter for, hvad der skal ske med forslaget.
Forslaget søger lige nu opbakning fra medlemmerne. Hvis forslaget får positiv opbakning fra medlemmerne, så kommer det i det politiske katalog til løbende validering af alle medlemmer.
1 Synes om
Forslaget om Forbud mod diskrimination pga. handicap, sygdom og funktionsnedsættelser i universitetslovgivningen har skiftet status og søger nu opbakning.
Du kan stemme om forslaget, hvis du er medlem af Å. Mindst 40 medlemmer skal have taget stilling inden fristen den 01.03.2018, men jeg ser gerne, at så mange medlemmer som overhovedet muligt tager stilling inden fristen den 01/03/2018.
Forslaget skal samlet set have opnået en positiv score for at komme med i det politiske katalog. Husk, at du skal være logget ind for at kunne stemme.
På forslagets side kan der stemmes ved at besvare spørgsmålet “Hvad er din holdning til forslaget?”
Der er 5 svarmuligheder, og der skal klikkes ved den svarmulighed, som bedst matcher ens egen holdning til forslaget. (Du er meget velkommen til at klikke ved svarmuligheden “Meget for”!).
Link: https://alleos.alternativet.dk/catalog/proposal/view/238
På forhånd tak!
Husk at stemme for forslaget inden fristen den 01/03/2018!
Husk, at der kan stemmes på forslaget til og med den 28.2.2018 - og spred gerne budskabet! (På Dialog kan du stille spørgsmål til forslaget, som jeg gerne besvarer. Husk, at du skal være logget ind som medlem for at kunne stemme).
Der kan stemmes om forslaget “Forbud mod diskrimination pga. handicap, sygdom og funktionsnedsættelser i universitetslovgivningen” frem til og med den 28.2.2018. Alle medlemmer opfordres til at stemme!
Du finder afstemningen hér (og du er velkommen til at klikke ved “meget for”!): https://alleos.alternativet.dk/catalog/proposal/view/238
Mindst 40 medlemmer skal have givet deres mening til kende inden fristen, men jeg ser gerne, at så mange medlemmer af Å som muligt giver deres mening til kende. Så hvis du ikke allerede har stemt, så skynd dig ind at stemme!
Husk, at du skal være logget ind som medlem af Å for at kunne deltage i afstemningen.
På forhånd tak!
P.S. Jeg svarer gerne på evt. spørgsmål. Skriv enten på Dialog (Forbud mod diskrimination pga. handicap, sygdom og funktionsnedsættelser i universitetslovgivningen), vha. chatfunktionen på AlleOs eller til min e-mail-adresse, som du finder under min medlemsprofil på AlleOs.
De senere års universitetsreformer går ikke blot ud over uddannelsernes faglige kvalitet, der er i frit fald, men diskriminerer også akademisk egnede studerende, der har så vidtgående funktionsnedsættelser, at de er blevet bevilget førtidspension, men som med en effektiv beskyttelse mod diskrimination pga. handicap i universitetslovgivningen ville kunne gennemføre deres uddannelse og komme ud på arbejdsmarkedet på handicapkompenserende vilkår - til gavn både for sig selv og for det danske samfund.
De kontraproduktive og diskriminerende universitetsreformer omfatter - ud over fremdriftsreformen - navnlig de specialeregler (Lov nr. 570 af 06/06/2007 om Vejledning af studerende og afleveringsfrist for speciale), der blev indført i 2007, og som lovgiverne endnu ikke har taget initiativ til at ændre trods lovens uheldige konsekvenser for funktionsnedsatte studerende (navnlig studerende med mere vidtgående funktionsnedsættelser).
Links:
*http://www.ft.dk/samling/20061/lovforslag/l179/index.htm
*https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=100119
*Retsinformation
Loven om specialeregler levner ingen mulighed for fleksibilitet, ingen mulighed for dispensation pga. varige handicap og funktionsnedsættelser, ingen mulighed for specialeafmelding (uanset sygdom, handicap m.v.) og ingen mulighed for sygeorlov under specialeskrivning.
Loven indeholder stadig ikke specialekontrakter på handicapkompenserende vilkår, men udelukkende standardspecialekontrakter og tvangstilmelding til specialet (uden mulighed for afmelding og uden mulighed for orlov).
I sin nuværende form straffer den gældende lov om specialeregler de studerende, der har de sværeste funktionsnedsættelser.
I sin nuværende form er loven om specialeregler ekskluderende, kortsynet og i strid med FN’s Handicapkonvention.
Det samme kan siges om fremdriftsreformen.
Den handicapkompenserende tilpasning i universitetslovgivningen er i det hele taget utilstrækkelig, ikke mindst for studerende med de sværeste funktionsnedsættelser.
Som universitetslovgivningen i dag er skruet sammen, skal studerende med funktionsnedsættelser søge om dispensation, hvis de skal have bedre vilkår. Kravet om dispensationsansøgninger er ikke alene urimeligt og i strid med konventionen (jf. professor Kirsten Ketschers indlæg i Uniavisen, se fx Handicappede studerende har retskrav på ligebehandling). Det er også uheldigt, fordi ikke alle dispensationsansøgninger behandles, hvilket skyldes den øgede administrative byrde i forbindelse med fremdriftsreformen. Det truer endvidere den funktionsnedsatte studerendes retssikkerhed, fordi der ikke kan klages over dispensationsansøgninger (ansøgninger om handicapkompenserende tilpasning), som universiteterne vælger at ignorere.
Studerende med de sværeste funktionsnedsættelser har reelt ingen rettigheder. Med de nuværende regler kan et universitet helt ustraffet slippe af sted med at undlade at behandle vigtige dispensationsansøgninger og dermed undlade, dvs. nægte, handicapkompenserende tilpasning, hvilket er i strid med konventionen og til stor skade for de forurettede.
Det er nødvendigt at ændre universitetslovgivningen, hvis universitetslovgivningen skal leve op til kravene i FN’s Handicapkonvention. Fremdriftsreformen skal naturligvis afskaffes.
Men et andet vigtigt skridt på vejen er at gøre det obligatorisk for universiteterne at tilbyde og udarbejde specialekontrakter på de nødvendige handicapkompenserende vilkår - også med tilbagevirkende kraft, jf. mit forslag https://alleos.alternativet.dk/catalog/proposal/view/238.
Standardspecialekontrakter uden den nødvendige handicapkompenserende tilpasning indskrevet i selve specialekontrakten senest på datoen for kontraktens igangsættelse skal kunne erklæres ugyldige og annulleres.
Den studerende skal i stedet have tilbudt en specialekontrakt med den nødvendige handicapkompenserende tilpasning indskrevet i selve specialekontrakten senest på datoen for kontraktens indgåelse (jf. den lovpligtige beskyttelse mod diskrimination pga. handicap inden for arbejdsmarkedet), herunder alle tre specialeforsøg og ikke mindst specialevejledning fordelt over den tid, som den funktionsnedsatte studerende har brug for.
Den studerende må ikke kunne fratages specialevejledning og feedback pga. sine funktionsnedsættelser.
Det skal også være muligt at afmelde specialekontrakter og specialeforsøg pga. sygdom og forværring af funktionsnedsættelser. Ideelt set bør retten til specialeafmelding udvides, så specialeafmelding også er mulig, når universitetet ikke kan eller ikke vil finde en egnet specialevejleder med de nødvendige faglige kvalifikationer (se mere herom på Opgør med neoliberalismen og med konkurrencestaten - #9 af LisbethRaun).
Andre kontraproduktive og kortsigtede universitetsreformer er bl.a. de voldsomme besparelser (udsultning) (også via finanslovene) og dimensioneringen på vigtige sprogfag som Fransk og Tysk, jf. mit forslag AlleOs // Alternativet
Universitetsreformerne og den nuværende universitetslovgivning tager ikke hensyn til de faglige resultater, som studerende med (svære) funktionsnedsættelser har opnået, og som de vil kunne opnå med den rette handicapkompenserende tilpasning (herunder specialeskrivning og færdiggørelse af uddannelsen).
Den nuværende universitetslovgivning fastlåser, straffer og ekskluderer studerende med mere vidtgående funktionsnedsættelser og medvirker til at forværre eksisterende funktionsnedsættelser og skabe nye funktionsnedsættelser.
Den nuværende universitetslovgivning har i sidste ende som konsekvens, at studerende med funktionsnedsættelser ikke blot mister uddannelsen, men også helt mister adgangen til arbejdsmarkedet, dels fordi de nægtes adgang til gennemførelse af deres uddannelse på de nødvendige handicapkompenserende vilkår, dels fordi deres funktionsnedsættelser forværres pga. de nuværende regler i universitetslovgivningen.
Det er et stort og helt unødvendigt ressourcespild, det er både kontraproduktivt og menneskeligt og økonomisk uforsvarligt, og det er ikke mindst i strid med konventionen.
NB! Vidste du, at der er langt bedre beskyttelse mod diskrimination pga. handicap og langt større sandsynlighed for at blive bevilget kvalificeret og tilstrækkelig specialevejledning (og anden vejledning) fra en vejleder tilknyttet universitetet, hvis specialet/specialeforløbet indgår som en integreret del af en ph.d.-uddannelse (4+4)? Det er dog langt fra alle studerende, der kan indskrives på denne ordning.
Hvis du endnu ikke er overbevist om nødvendigheden af tilstrækkelig og effektiv beskyttelse mod diskrimination pga. handicap i bl.a. universitetslovgivningen, kunne du stille dig selv spørgsmålet:
“Hvorfor skal der være effektiv beskyttelse mod diskrimination pga. handicap inden for arbejdsmarkedet, når der ikke er den samme effektive beskyttelse mod diskrimination pga. handicap i uddannelsessystemet og herunder ikke mindst i universitetslovgivningen?”
NB! Forslaget er selvfinansierende. Faktisk er der både en betydelig menneskelig og samfundsøkonomisk gevinst ved forslaget. (Husk at stemme senest den 28.2.2018!)
VIVE har undersøgt handicappedes beskæftigelse og uddannelse
VIVE er Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
VIVE’s seneste rapport om handicappedes beskæftigelse og uddannelse udkom i maj 2017.
VIVE’s rapport understøtter Lisbeths påstand om at forslaget er selvfinansierende og at der både er en betydelig menneskelig og samfundsøkonomisk gevinst ved forslaget.
VIVE konkluderer nemlig, at handicappede vil få endnu sværere ved at få job fremover på grund af manglende uddannelse.
Rapporten viste bl.a. at
Tæt på halvdelen af dem, der har en væsentlig funktionsnedsættelse, har ikke en uddannelse, der giver dem specifikke formelle kompetencer til at udføre et job på.
Problemet størst blandt unge handicappede:
Ser vi alene på de 20- til 35-årige, har 60 procent med et større handicap hverken fuldført en erhvervsuddannelse eller er i gang med at tage en uddannelse. I gruppen af personer uden handicap er det tilsvarende tal 25 procent.
VIVE skriver, at sammenhængen imellem uddannelse og jobmuligheder er stærkere for personer med handicap end for personer uden handicap:
Personer med handicap, der har en lang videregående uddannelse, har næsten samme sandsynlighed for at være i beskæftigelse som andre. Men personer med handicap, som ikke har en kompetencegivende uddannelse, har næsten 40 procent lavere sandsynlighed for at være i beskæftigelse.
2 Synes om
Dette forslag er i det politiske katalog og under løbende validering. Alle medlemmer kan angive deres holdning til forslaget.
1 Synes om