Et sammenhængende Danmark


(Alternativet) #1

Visionstekst

I Alternativet tror vi på, at det gode liv kan leves overalt i Danmark. Vi skal derfor tænke Danmark som ét land, der geografisk bidrager med forskellige kvaliteter, og hvor forskelle betragtes som fordele og inspiration.

Vi skal udfordre og nytænke måden, hvorpå borgere, myndigheder, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og civilsamfund spiller sammen på.

Landdistrikter og øer er i lige så høj grad som byerne en del af løsningen, og vi bør lade os inspirere af den ukuelige kreativitet, som mange lokalsamfund udviser.

Friere rammer og offentlig opbakning
Den lokale autonomi er blevet udhulet med økonomiske rationaler om effektivisering og centralisering. Vi har tradition for kollektiv selvorganisering og -forvaltning. Hvis vi vil bevare stærke lokalsamfund i hele Danmark, skal kommuner og lokalsamfund have større spillerum for selvbestemmelse. Sideløbende skal vi arbejde for skabelse af eksperimentalzoner og decentralisering i alle led.

Ildsjæle, iværksættere og socialt entreprenørskab
Vi ønsker flere muligheder for grønne og sociale iværksættere. Udvikling af lokalsamfundene er afhængige af de lokales engagement og tilstedeværelsen af ildsjæle.
Vi skal fremme entreprenørskab, hvor forskellige aktøres samskabelse løser lokale udfordringer, og hvor overskuddet reinvesteres i udvikling af det lokale og fællesskaber.

Viden skal blomstre i hele landet
Adgang og mulighed for uddannelse uden for de større byer er centralt for at sikre fastholdelse af de unge og for at skabe adgang til kvalificeret arbejdskraft. Derfor skal vi sikre et geografisk udbud af kvalificerede uddannelsesmuligheder, som også er forankret i lokale særpræg. Adgang til uddannelse og en geografisk dækning af uddannelsestilbud er vigtigere end udflytning af arbejdspladser.

En sammenhængende infrastruktur
Infrastruktur er essentiel for sammenhængskraften, og kan være afgørende for udviklingen og opretholdelsen af sociale relationer og adgangen til services. Vi skal fremme den kollektive transport, samkørsel og digital opkobling med fokus på udviklingen af regionale og lokale løsninger.

Grønt håb og sundt landbrug
Vi vil fremme en cirkulær fødevareproduktion og omstille til 100 pct. økologisk produktion.
Omstillingen mod vedvarende energikilder tildeler vores landområder en nøglerolle. Hvis vi udnytter dette, kan den grønne omstilling virke som en løftestang for mange lokalsamfund.

Vild natur og turisme
Vi vil fremme en mere vild og mangfoldig natur og starte en udvikling, der skaber nye oplevelsesmuligheder ud fra bæredygtige principper og lokale kvaliteter.

Tre konkrete forslag

  1. Indlicitering. Indlicitering er, når et lokalsamfund påtager sig ansvaret for løsningen af en veldefineret opgave – fx en serviceopgave, en miljøopgave, lokal energiforsyning, omsorgsopgave eller noget helt femte. Opgaven løses i form af 4. sektor organisering (samarbejde mellem aktører i den offentlige, private og frivillige sektor.) Økonomien der følger med opgaveløsningen, kan være det beløb, der i forvejen er afsat på det kommunale budget til opgaven. Der etableres et nationalt indliciteringsråd som er forankret under et ministerium. Rådets opgave er at promovere muligheden for indlicitering og yde assistance angående de lovgivningsmæssige rammer. Indliciteringsrådet undersøger forskellige former for organisering og finansiering af indliciteringen. Rådet skal endvidere udbrede kendskabet om indliciteringsmuligheden blandt landets kommuner og lokalsamfund samt foreslå konkrete eksperimenter.
  2. Der skal sikres nationale rammevilkår, men der skal ligeledes være respekt for det lokale selvstyre under hensyntagen til natur og miljø. Alle ministre skal være ministre for yderområderne, således at geografiske problemstillinger, konsekvenser, vidensdeling og bestpractice medtages og indregnes i politikdannelsen.
  3. Oprettelse af kommunale iværksætterhuse (mikropoler), som både fungerer som udviklingsværksted, arbejdsfællesskab og supportcenter, hvor der er adgang til eksperthjælp, ideudvikling og markedsføring. Der er kommunalt ansatte tilknyttet, som kan yde den rette rådgivning og støtte. Iværksætterhuset fungerer som en socialøkonomisk virksomhed. Disse huse skal sætte arbejdspladsen fri af tid og sted, således, at det er muligt eksempelvis at søge et job i København men varetage det fra Sønderjylland. Endvidere skal husene kunne fungere som satellitenheder for landets erhvervsuddannelser og andre uddannelsesinstitutioner, således at husene hjælper til at sikre en geografisk spredning af uddannelser og samtidigt bidrager til vidensdeling af lokale uddannelsesbehov.

Tre ulemper

  1. Det at skulle beregne eller medtage konsekvenserne for en given lovgivnings påvirkning af landdistrikterne og øerne kræver en prioritering af vilje, tid og ressourcer.
  2. Visionen kan ikke gennemføres inden for en kort årrække. Visionen lægger op til ændringer som kræver indsatser og samarbejder fra mange forskellige aktører og på tværs af mange sektorer; myndigheder, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og civilsamfund.
  3. Visionen kræver en stor indsats fra borgerne. Således er gennemførelse af visionen kun mulig, hvis danske borgere i et større omfang er villige til at bidrage og tage deres demokratiske autoritet på sig.

Baggrund for visionen

De sidste mange års urbanisering og centralisering har bidraget til et tab af demokrati for borgerne i vores tyndtbefolkede områder - på flere niveauer. Med kommunesammenlægningerne skete der en dobbelt centralisering, hvor mange landsbylaug og andre lokale, borgerdrevene initiativer blev afviklet. Den direkte adgang til kommunen blev herved kappet og den værdifulde dialog mellem borgerne og kommunen omkring de tyndtbefolkede områders udfordringer blev vanskeliggjort.

Vores fællesskaber og vores sociale sammenhængskraft er under kraftig påvirkning. Sidste årtis flyttemønster har sat både livet i vores lokalområder og livet i byerne under pres. Men vi ser et opbrud i urbaniseringen, og vi oplever et behov for at definere nye måder at leve livet på, et behov for at redefinere og stille spørgsmålstegn ved, hvad det meningsfulde liv består af. Denne udvikling giver os en mulighed for at forstærke og genetablere demokratiet i hele Danmark.

Hvordan er visionen udarbejdet

Processen har været den mest omfattende politikudvikling i Alternativets historie til dato. Vi startede med en turne i hele landet i efteråret 2015 og generede viden og visioner. I politikudviklingen er denne viden inddraget i 10 enkelstående politiske laboratorier over hele landet i løbet af 2016. Vi har herudover inddraget visioner og forslag fra 10 andre politiske laboratorier. Herefter har vi afholdt et fagpolitisk laboratorie for den samlede pakke af visioner og ideer. Deltagernes ekspertise har strakt sig udover alle de berørte områder og sektorer i den endelige vision. Visionen er lavet på baggrund heraf, hvor alle visioner og forslag genereret igennem ovenstående proces er inddraget.

Hvem har været inddraget

Borgere rundt omkring i det meste af landet, medlemmer rundt omkring i det meste af landet. Alternativets politiske sekretariat. Alternativets landssekretariat. Fagrelevante eksperter både med og uden tilknytning til Alternativet.

Visionsstillere

  1. Roger Courage Matthisen
  2. Bo Astrup Kristensen
  3. Carolina Magdalene Maier
  4. Jacob Fuglsang Mikkelsen
  5. Jacob Gramm Gren
  6. Kåre Wangel
  7. Mathias Magnussen Thorsson
  8. Michael Plauborg
  9. Nikolaj Amstrup
  10. Tina Kjær
  11. Uffe Elbæk

Status på visionen

Status: Politisk program

Visionen er vedtaget og er derfor en del af Alternativets politiske program.


Et sammenhængende Danmark
By- og landdistriktspolitik i Østjylland
(Helle Munkholm Davidsen) #2

Jeg synes helt overordnet, at visionen er rigtig god – den rammer både et godt generelt niveau og har også gode konkrete forslag. Jeg kunne dog godt tænke mig, at der var to forhold, der blev fremhævet mere:
• Fokus på social bæredygtighed og dannelsen af sociale fælleskaber. Det særlige ved landdistriktsområder er, at det frivillige og uformelle samarbejde mellem borgere fylder meget og er den bærende kraft i lokalsamfundet. Jeg synes, at det skal indskrives i visionen, at der skal arbejdes på dannelsen af flere og nye typer af sociale fællesskaber, og der skal være tilbud (gerne 4. sektor-tilbud) om, at alle kan indgå i aktive fællesskaber frem for passiv forsørgelse, sådan at alle kan bidrage med den værdi, de udgør.
• Fokus på teknologisk og vidensmæssig innovationskraft i landdistriktsområder. Der er et uopdyrket potentiale i at bruge provinsen og landdistriktsområder som innovative laboratorier: Man kan omlægge Fyn til økologi. Langeland til testområde for selvkørende el-biler. Kalundborg kommune til omstilling fra passiv forsørgelse til aktiv bidrag. Vejle kommune kan være laboratorium for udvikling af nye skoleformer etc etc. Man kunne måske udvikle frikommuneordningen til en laboratorieordning, hvor man investere i at udvikle nye løsninger?
Man kunne også vægte at blive bedre (mere bæredygtig) i forhold til implementering af de gode løsninger, der allerede nu udvikles rundt om i landet.
Mh Helle M Davidsen (medlem af POFO fra Fyn)


(Rolf Jackson) #3

Der mange gode ting i forslaget og ikke noget jeg som sådan er uenig med. Men samlet set synes jeg at det fremstår svagt og uambitiøst.

Der er ikke noget i det her som får mig til at tænke: Det vil virkelig gøre en forskel.

En ting som virkelig VILLE gøre en KÆMPE forskel er ikke nævnt: Storebæltsbroen. Den adskiller om noget danmark, og det er oven i købet Fyns repræsentant på tinge som er ophavsmand til oplægget og på trods af et stort ønske på øen om større forbindelse til hovedstadsregionen bliver det ikke nævnt med et ord.

Ting som i højere grad kunne gøre en forskel ville være initiativer til at stimulere lokal produktion, bruge nogle af de mange ressourcer som er på passive ydelse til at stimulere randområder (fx bedre mulighed for længervarende praktikker i randområder eller lignende).

Og hvad med pionerbyer og eksperimentalzoner? Det havde jeg en forventning om ville være nævnt, men heller ikke det.

“Vi vil gøre noget godt for randzonerne, så længe det ikke koster noget særligt” sådan lyder det lidt. Og nogle af de gode ting, fx cirkulær produktion og andre ting har jo ret beset ikke noget med udkantsdanmark at gøre.

Endelig må jeg indrømme jeg ikke forstår det med mikropoler “Disse huse skal sættes arbejdspladsen fri af tid og sted, således, at det er muligt eksempelvis at søge et job i København men varetage det fra Sønderjylland.”

Hvordan forestiller man sig at det skal ske?

Jeg synes det her oplæg bør strammes op, gøres mere konkret og blive ledsaget af midler og en vilje til at give udkanterne nogle solide fordele som vil gøre det attraktivt at investere i dem.


(Peter Arklint) #4

Fint forslag!

Fordele:

  • Kort og overskueligt
  • Let at forstå: Godt med netop 3 forslag
  • 2 af 3 konkrete forslag kan bruges i den kommende kommunale valgkamp

Ulemper:

  • Jeg savner et mere “vildt” visionært forslag.

Forslag: Måske kan “Indlicitering” af kommunale opgaver komme på? Det betyder at lokalsamfund overtager en kommunal opgave lokalt.


(Camilla ) #5

Tak for det store arbejde med dette oplæg. Det møder desværre mig som ret vagt og uden øjenåbnende ideer til tiltag. Jeg synes at mikropolerne er en god ide, de varetager bare behov hos en vist stadig ret lille del af den voksne befolkning? Jeg savner noget boligpolitik, visioner for skabelse af boligområder med blandede leje- og ejerboliger, ældreboliger og handicapboliger- se evt. På Hertha i Skanderborg kommune, hvor der også er tilknyttet biodynamisk produktion af grøntsager, mælkeprodukter og brød til beboerne.
Så har jeg en fornemmelse af at udsultningen af børnepasning, ældrepleje og skolegang i vandkantsdanmark er et stort problem som er dybt frustrerende for mange. En politik der holder hånden under blomstrende lokal omsorg og skolegang ville gøre de små lokalsamfund langt mere attraktive.


(Ruth Johnsen) #6

Som øvrige skriver på denne side, er der mange gode ting i dette forslag.Det har været et stort og omfattende arbejde, der er gået forud.
At det fremkommer vagt er jeg ikke helt enig i, hvad angår visionsdelen. Visioner skal jo være ret overordnede og vise, hvilken retning vi vil gå i.

Handleforslagene som jo skal vise, hvordan visionerne skal udmøntes, mener jeg dog kan gøres betydelig mere skarpe og alternative.
Ideen om indlicering (Odsherred og Helle med sit 4. sektor tilbud), Storebæltsbroen, og eksperimentalzoner (Rolf) boligpolitik (Camilla)
At gøre dette, kan betyde, at der skal justeres i visionsdelen.
Ruth Johnsen medlem af pofo Sjælland


#7

Der er noget der bekymrer mig.
Det er nødvendigt med visioner men hvor er de store klimaforandringer og deres følgevirkninger for alle dele af Danmark henne. Eksempelvis de beskrivelser som fremgår af Kystdirektoratets rapport fra juni 2016 https://www.masterpiece.dk/UploadetFiles/10852/36/Kortl%C3%A6gningaferosionogoversv%C3%B8mmelse.pdf hvoraf det fremgår f.eks. for Odsherred Kommunes vedkommende - at for hver 100 års storm - som fra og med om 15 år kan blive til en 2-5 årig begivenhed - så vil dette koste området mellem 3-10 mia. kr. hver gang. Beløb som ikke findes. Selv de nordsjællandske kommuners borgmestre har været ude og råbe højt om at staten må ind og bidrage. De klimatiske begivenheder får fatal betydning for samfundsøkonomien og betyder at der skal tænkes nyt i relation til hvert lokalsamfunds “overlevelse”, fysiske funktionsmuligheder (infrastruktur, boliger etc.) og sammenhængskraft. Løsningerne skal bl.a. findes igennem at eksperimentere på baggrund af andre parametre og derfor bliver det nødvendigt at indarbejde begrebet “eksperimentalzoner”.
Og ja det er gode visioner der skrevet - men de skal kunne kobles op på fremtidige forandringer og vilkår som er bekendt. Og det er desværre fraværende.


(Marianne Hammelboe) #8

Jeg er enig i, at visioner er overordnede og tilpas generelle til, at de kan fungere som rammer for udviklingen af den egentlige politik. Og jeg synes, at det er et fantastisk arbejde, der er lagt i denne vision. Der er intet i denne vision, som jeg ikke går ind for. Jeg savner dog på visse punkter, at visionen er lidt mere visionær og konkret. Eksempelvis afsnittet om “Infrastruktur”.
Udbygning af den kollektive transport, som er essentiel for sammenhængskraften, forudsætter prioritering af transportmidler, der ikke anvender fossile brændstoffer og som er baseret på en logisk, retfærdig og minimal andel af brugerbetaling. Det gør det attraktivt, at pendle og mindre vigtigt om virksomheden ligger i København eller i Sønderjylland. Herved kan vi annullere kilometergodtgørelsen, som kun er en skattemæssig fordel for dem, som er i arbejde. Danmark skal både bindes sammen fysisk (kollektiv transport) og digitalt (gratis internet og telefon til alle i DK), det vil medvirke til, at de som p.t. er udenfor arbejdsmarkedet ikke nødvendigvis også står uden forbindelse til arbejdsmarkedet og andre Netværk.
Du skal ikke straffes socialt fordi du ikke er en del af arbejdsmarkedet og her kommer forslaget om “Indlicitering” ind. Forslaget understøtter sammenhængskraften imellem mennesker og menneskers motivation for, at tage ansvar og deltage demokratisk i lokalsamfundet. Der skal skabes grobund for, at Ildsjæles iderigdom, initiativ og arbejdskraft kan sættes i værk uden, at det kolliderer med arbejdsmarkedets parters visioner for et balanceret og effektivt arbejdsmarked. Der skal være gennemsigtighed i beslutningsprocesser og skabes forståelse for opgavernes mål og hensigt, samt skabes indsigt i hvordan opgavens løsning bibringer værdi for den enkelte og derigennem sammenhæng i samfundet.


(Ivan Normann Andersen) #9

Jeg tro, at INDLICITERING kan blive et meget vigtigt redskab til at skabe et sammenhængende Danmark. I Odsherred påtænker vi at gøre det til en mærkesag i forbindelse med KV17, se Visionen for Odsherred, glimt 5: Indlicitering. Helt kort kan begrebet forklares således: Indlicitering er, når et lokalsamfund påtager sig ansvaret for løsningen af en veldefineret opgave - det være sig en serviceopgave, en miljøopgave, lokal energiforsyning, organisering af pleje og omsorg for de ældre i området eller noget helt femte. Opgaven løses i en form for 4.sektor virksomhed (evt. som del af indsatsen i en eksperimentalzone). Der indgår frivillig arbejdskraft, men også former for aflønning, sådan at arbejdsløse kan tilbydes meningsfyldt arbejde i deres lokalområde. Initiativet skal komme fra lokalsamfundene selv - hvad man kan gøre fra politisk hold er alene at promovere muligheden samt sørge for de lovgivningsmæssige rammer. Jeg vil derfor foreslå, at der i Visionen om Et sammenhængende Danmark tilføjes et fjerde konkret bud: “Der nedsættes et råd, der arbejder med mulighederne i indlicitering, herunder hvordan arbejdsløse kan inddrages heri som en vej ud af passiv forsørgelse. Rådet bemyndiges til at promovere mulighederne over for kommuner og lokalsamfund”. Selve begrebet indlicitering kan kort introduceres allerede i visionteksten, fx i sammenhæng med: “Vi skal udfordre og nytænke måden, hvorpå borgere, myndigheder, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og civilsamfund spiller sammen på”…


(Rasmus Foged) #10

Jeg synes helt overordnet godt om visionen.

I forhold til de konkrete forslag synes jeg umiddelbart pkt. 2 og 3 mest har karakter af lokalpolitiske forslag, idet der er vel ikke noget, der hindrer kommunerne i at gøre det allerede nu. Er det meningen, at der skal gøre noget fra centralt hold for at implementere det, eller er det bare en opfordring til kommunerne?

Spørgsmålet om Storebæltsbroen synes jeg er meget svært, da lavere pris helt sikkert vil generere mere biltrafik med deraf følgende forurening. Måske var det en idé at foreslå at gøre den gratis for el- og brintbiler?


(RuthJohnsen) #11

Enig i din kritik af pkt 2 og 3 i handleforslag.
Som du ka n se af mit indlæg mener jeg, at handleafsnittet skal revideres i forhold til de gode forslag denne debat indtil nu har bidraget med. Angående storebæltsbroen kan jeg godt se din pointe. Den er værd at tænke videre over.
Ruth Johnsen
Medlem af pofo


(Tanja Schjellerup) #12

Jeg deler umiddelbart de opfattelser, som jeg læser i kommentarerne. Visionen i sig selv kan jeg nikke fint genkendene til.

Når der står at vi skal tænke Danmark som ét land. Og at landdistrikter og øer er lige så meget en del af løsningen.
Så forstår jeg det som om, at vi selvfølgelig skal sikre en infrastruktur, der styrker både byer, øer og landdistrikter generelt.

Derfor så jeg gerne blandt andet “En sammenhængende infrastruktur” uddybet noget mere inden POFO godkender visionen.
Hvad skal der konkret gøres, for at fremme infrastruktur og kollektiv transport samt samkørsel?
Kan det overhovedet lade sig gøre - helt logistisk (og for mange tidsmæssigt også) set - særligt i landdistrikter og ø-samfund?

Dog må jeg indrømme - at jeg faktisk blev lidt forbavset over, at læse, at det har været den mest omfattende politikudvikling til dato. for det synes jeg desværre ikke skinner igennem i visionen. Slet ikke når den har været over et år undervejs.

Egentlig får lige præcis den sætning mig til at nikkende anerkendene til kommentarene om visionen; “fremstår svagt og uambitiøst” samt “jeg savner et mere “vildt” visionært forslag” samt “jeg savner dog på visse punkter, at visionen er lidt mere visionær og konkret”

Som jeg har forstået det, så er visionsforslag ikke konkret politik og skal nærmere være et “Katalog” som MF’erne kan dykke ned i og selv generere endelig politiske beslutnings og lovforslag ud fra (som derefter ikke behøver at godkendes af POFO inden de sendes til afstemninger i Folketingssalen - er det korrekt forstået??).

Hvis jeg har forstået den nuværende politiske (og nu også politiske visioner) procesudvikling internt korrekt - i forhold til visioner, så mener jeg, at det er yderst relevant, at de her visioner er mere konkrete i hvert fald i forhold til flere deciderede konkrete eksempler/handleforslag, som fx de der nævnes i de forskellige kommentarer her i tråden inden de ender i det - som i min optik - kan ende med at blive et “Katalog af fluffy overordnede visioner”, hvis vi ikke er opmærksomme på at være mere konkrete samtidig med at vi er vilde visionærer .

Ud over det - så super godt arbejdet - bliv endelig ved :slight_smile:


Om visioner kontra konkret politik
(Mogens Højgaard Larsen) #13

For så vidt nogle fine tekster, men som Rolf skriver, er der meget lidt “krudt i kanonen”.

Indlicitering, som Ivan skriver om, kunne være et markant tiltag, der giver både umiddelbar sproglig, samfundskonstruktiv og politisk mening.

Et andet forhold, som kun strejfes let i visionsteksten er (den hastigt reducerede) infrastruktur. Hvorfor forholder vi os ikke mere konstruktivt til den amputerede offentlige transportservice, der i realiteten betyder, at børnefamilier ikke længere kan bosætte sig udenfor storbyerne? I dag vil en families udflytning til en oplandskommune i realiteten betyde, at der skal være økonomi til 2 biler - med deraf følgende 2 fuldtidsjobs, som så igen resulterer i tab af lokal tilknytning, tab af lokal handel samt øget miljøbelastning!

En række teknologiske løsninger med (selvkørende) delebiler og samkørselsordninger er på trapperne, så ville det ikke være relevant, om vi som parti var de første til at komme med konkrete tiltag på området?


(Hans Meltofte) #14

Gør den rådne banan grøn

Hans Meltofte

Færre mennesker, rigere natur og kvalitetsturisme er fremtiden for udkantsdanmark.

Affolkningen af udkantsområderne er uundgåelig. Der er ikke mere brug for de mange ansatte i landbruget, og andre erhverv foretrækker områder med stort udbud af kvalificeret arbejdskraft. Det er en proces, der har stået på i mere end 100 år, og den vil blive ved, lige meget hvor meget politikere og andre forsøger sig med mere eller - især - mindre helhjertede modforholdsregler.

Unge mennesker vil bo og leve, hvor der sker noget, og hvor de kan ”gemme sig” i mængden uden at være overvågede af nysgerrige og fordømmende naboer.

Løsningen er ikke flere svinefabrikker, som i forvejen har forpestet tilværelsen og miljøet i store dele af Danmark.

I stedet åbner der sig nye muligheder for en positiv udvikling i udkantsområderne. Det er i forvejen her, at Danmarks fineste naturområder findes, og det er her, at det største potentiale er for udvikling af et turisterhverv, der har rig natur og store oplevelsesmuligheder som grundlag.

I stedet for at uddanne unge mennesker til et endnu mere natur- og miljøødelæggende landbrug, skal uddannelsen satse på naturforvaltning, naturgenopretning og kvalitetsturisme.

Mulighederne er betydelige. Naturgenopretningen i Skjern Å-deltaet viser vejen. Her er der skabt en attraktion, som årligt tiltrækker i omegnen af 100.000 besøgende, og deres bidrag til den lokale økonomi er givetvis betragtelig i form af alt fra køb af benzin over mad og restauranter til campingpladser, sommerhuse og hoteller.

Et andet eksempel er Vadehavet, hvor der både er plads til masseturisme på øernes brede strande og til den mere naturorientere turisme, hvor alene en håndfuld lokale naturvejledere årligt giver mindst 40.-50.000 besøgende nogle enestående oplevelser i form af vadefladernes dyre- og fugleliv.

Det kunne være endnu bedre, hvis ikke et stadigt mere intensivt landbrug havde fordrevet så godt som alle ynglefuglene fra marskområderne, så der ”kun” er trækfuglene tilbage. De optræder til gengæld i tusindtallige flokke af f.eks. gæs og stære, som begge fortjener navnet Sort Sol, og som også er en af de største lokale attraktioner.

Men storkene, de fleste af kobbersnepperne, viberne og brushønsene er for længst forsvundet. Dem må den naturinteresserede turist lede forgæves efter i det, der engang var fuglerige marskområder ved Ribe, Ballum og Tønder.

I Nissum Fjord og store dele af Limfjorden samt tidligere også i Ringkøbing Fjord er selv trækfuglene forsvundet på grund af næringsstofbelastningen af vandmiljøet, som har kvalt de vandplanter, som fuglene skulle leve af. Årtiers diskussioner og flere forsøg på nødløsninger har ikke formået at ændre på dette. På trods af en række vandmiljøplaner udvaskes der stadig så meget næringsstof fra det industrialiserede landbrug, at kvælningen fortsætter.

Tilsvarende eksempler kunne gives fra de andre udkantsområder. Udviklingen går den gale vej, og det er på høje tid at ændre kurs:

Den såkaldt rådne banan fra Nordjylland, over Vestjylland, Sønderjylland, Det Sydfynske Øhav og Lolland-Falster skal ændres til den grønne banan, hvor der satses på en rig natur og store oplevelsesmuligheder for os danskere og for vores mange naturinteresserede turister. Det er der mere perspektiv i end dødfødte investeringer i statsinstitutioner og anden kunstig åndedræt - selv om befolkningstallet vil blive væsentligt lavere end i dag.


(Walther Niels Peter Kjøng) #15

Jeg ser mange gode ting i visionen, men ud over de nævnte politiske bump på vejen, skal vi jo vende en hel udvikling, der pt. arbejder hen mod store enheder i form af gigantiske skoler og institutioner, der leder tankerne hen på fabrikker og fortidens anstalter. Alle undersøgelser viser dog, at de små enheder fungerer langt bedre - specielt socialt - så virker det lokalt kan symbiosen med de omkringliggende, små enheder blive begyndelsen til det komplimentære samfund. Tanken om ildsjæle og “lokalpatriotisme” bor i de fleste af os, og det giver langt mere mening at yde noget ekstra, hvis man direkte kan se resultatet og glæden hos folk, man kender fra sin hverdag.
Vedr. uddannelse finder jeg det især vigtigt at fokusere på den lokale grundskole, som er grundlaget for videreuddannelse - og dannelse generelt. Her er endnu en udfordring til det Excell-fikserede samfund, for det vil være en dyrere løsning på de nuværende betingelser. Her er så en enestående mulighed for at give det statslige duopol på grundskoleuddannelse fri til de meget roste Profilskoler.
En sidste bemærkning til et meget flot stykke arbejde:
Jeg synes, man også burde gentænke opbygningen af vores valgsystem, generelt. Det repræsentative demokrati har mistet sin berettigelse med IT-alderen, som har åbnet muligheden for direkte demokrati. Regeringer har som bekendt gennem tiden vist sig tit at være ude af trit med befolkningen - senest ved afstemningen om EU-forbeholdene, så det taler vel som et argument.
Et sådan “ægte” demokrati ville overflødiggøre valgkredsene, der reelt udpeger de kandidater, vælgerne har at vælge imellem, og øger muligheden for at kunne vælge en lokal kandidat, man har personligt kendskab og tillid til. Og så skal også lige kigges på betingelserne for at blive valgt til Folketinget.
Samlet kan sådanne tiltag styrke det lokale og samtidigt blive til gavn for hele befolkningen.
Godt Nytår
Walther


(Claus Kongstedt Meyer) #16
  1. Vi skal fjerne befordringsgodgørelsen for folk, der bor i København / Frederiksberg, så postnr. op til 2500, samt 8000. IKKE kan trække fradrag fra, hvis de pendler ud af byen for at arbejde. Så vi undgår, at ALLE vil bo i Århus midt eller København K.

De næste 10 år.

  1. De penge man “sparer” ved index 100 år - 2016, skal man bruge på max 5 mini byer, som ligger i top 10-20 i Danmark, hvor de må bruge pengene til at bygge kultur og forlystelser, som man har lyst til at flytte til byen for.

Fx. Kunne man jo lave Nykøbing F, om til noget der ligner en Amerikansk storby. Altså sørge for at hver by, for en vision og design bog, for at ændre hvordan den ser ud og kan bruges.

Fx. Kunne man i Nakskov, sørge for at ALLE steder, beholder et 1970’er look, så de skal gå tilbage i tiden i design og sørge for at i fremtiden, beholder de den vision.

  1. Når man nu er igang med Iværksætterhuse. Så vil det være smart, at når man får et arbejde i en anden by, også kan få et sted at bo med det samme, fx. garanteret 20kvm

  2. Så længe, der er licens, skal DR have 70% fokus på områder uden for København/Frederiksberg og Århus, og sørge for at produktionerne laves i udkanterne. Ja, man kunne vel sørge for at de fik en “politistation”, hvor de kunne have en base, så deres udgifter til overnatningerne ikke steg.


(nina bjarup vetter) #17

For meget menneske og kultur og alt for lidt dyr og natur. Et sammenhængende Danmark er også en sammenhængende infrastruktur for dyrene. Sammenhængende korridorer hvor det frie dyreliv og naturen får rammer som sikrer at de ganske få lommer dyr og natur lige nu “overlever” i, får en karakter som giver både dem og os håb for fremtiden. Pt er århundredets største naturtyveri ved at ske ved “havlys dag”. Havet er igang med at blive både industrialiseret og privatiseret. Alternativet bør bruge den store folkelige og velfortjente opbakning til at sikre dette IKKE sker. Alt for længe har vi gået i den forkerte retning, nu skal de gode viljer sættes i aktion så vi kan få vendt skuden. Dyreetik er nutidens værdikamp som heldigvis optager mange mennesker, men mange mange flere dyr lider under det ikke er på dagsordenen. Det kan vi ikke være bekendt. Øverst på dagsordenen med vores medskabninger, det er på høje tid.


(Roger Courage Matthisen) #18

Tak for input. Det er påskønnet.

Jeg vil kort, som ansvarlig for land og bypakken oplyse om politikken og processen, fordi de adresserer mange af jeres kommentarer.

Jeg mener ikke vores politiske visioner skal ikke være specifikke. De skal derimod åbne og inspirere og være katalysatorer for, at der udvikles mere politik på området. Og de skal sætte en retning.

Ovenstående visioner har skullet rumme 12 siders politikudvikling på en konkretisering over 2500 tegn. Jeg lover det har været en svær øvelse. Men også en vigtigt øvelse.

Mange af de konkrete forslag som er kommet her i kommentarerne med mere entreprenant kultur, iværksætteri, 4. Sektor og sociale fællesskaber som du selv også nævner, borgerdrevne løsninger på kommunale opgaver og eksperimentalzoner etc er allerede en del af forslagskataloget som kommer i høring på dialog ultimo februar.

Kataloget udbygger og underbygger visionerne og er som sagt på 12 sider. Jeg glæder mig til at få jeres input på dialog.

KH
Roger


(Roger Courage Matthisen) #19

Tak for input. Det er påskønnet.

Jeg vil kort oplyse om politikken og processen, fordi de adresserer mange af jeres kommentarer.

Jeg mener ikke vores politiske visioner skal ikke være specifikke. De skal derimod åbne og inspirere og være katalysatorer for, at der udvikles mere politik på området. Og de skal sætte en retning.

Ovenstående visioner har skullet rumme 12 siders politikudvikling på en konkretisering over 2500 tegn. Jeg lover det har været en svær øvelse. Men også en vigtigt øvelse.

Mange af de konkrete forslag som er kommet her i kommentarerne med mere entreprenant kultur, iværksætteri, 4. Sektor, sociale fællesskaber, borgerdrevne løsninger på kommunale opgaver, eksperimentalzoner, pionerbyer etc er allerede en del af forslagskataloget som kommer i høring på dialog ultimo februar.

Kataloget udbygger og underbygger visionerne og er som sagt på 12 sider. Jeg glæder mig til at få jeres input på dialog.

Mht til storebæltsbroen så er jeg slet ikke enig i din analyse. På flere måder. Vi er et grønt, entreprenant parti. Vi skal ikke udvide bilparken, og slet ikke uden elbiler. Vi skal booste samkørsel, lokal produktion og løsninger, så vi ikke behøver flytte os eller varer længere end nødvendigt på daglig basis. Så arbejder vi for roadpricing. Når det sker falder broafgifterne jo væk. Men at gøre broen gratis uden roadpricing skubber ikke flere mennesker over i den kollektive traffik, øger ikke elbiler, nedsætter ikke co2 og vi mister provenu til at investere i mere kollektiv traffik.

Du skal være meget velkommen til at bidrage til udviklingen af vores transportpolitiske visioner hvor laboratorier sættes i gang i løbet af 2017. Lad os fortsætte brosnakken der.

KH
Roger


(Roger Courage Matthisen) #20

Tak for input. Det er påskønnet.

Jeg vil kort oplyse om politikken og processen, fordi de adresserer mange af jeres kommentarer.

Jeg mener ikke vores politiske visioner skal ikke være specifikke. De skal derimod åbne og inspirere og være katalysatorer for, at der udvikles mere politik på området. Og de skal sætte en retning.

Ovenstående visioner har skullet rumme 12 siders politikudvikling på en konkretisering over 2500 tegn. Jeg lover det har været en svær øvelse. Men også en vigtigt øvelse.

Mange af de konkrete forslag som er kommet her i kommentarerne med mere entreprenant kultur, iværksætteri, 4. Sektor, sociale fællesskaber, borgerdrevne løsninger på kommunale opgaver, transport etc er allerede en del af forslagskataloget som kommer i høring på dialog ultimo februar.

En helt specifikt transportpolitik er dog separat under udvikling og polaer starter i løbet af 2017. Du skal være velkommen til at byde ind her.

Kataloget udbygger og underbygger visionerne og er som sagt på 12 sider. Jeg glæder mig til at få jeres input på dialog.

KH
Roger