Et sammenhængende Danmark


(Sarah Roued Thomsen) #21

Her kommer Østjyllands indlæg til visionen.
Vi har haft en proces over en uge, hvor Jon og Sarah (de to POFO’er fra Østjyllands Storkreds) har indbudt alle medlemmer til at skrive til os med deres tanker om visionen. Her er, hvad der kom ud af det:

Kort oprids af de forskellige inputs fra Østjylland:

-Visionen or tam/vitaminfattig - mangler bedre konkrete initiativer.
-Indlicitering er en spændende ide.
-Mere fokus på infrastruktur i landdistrikter, hvis de skal overleve.
-Erhvervslivet med i iværksætterhusene?
-Vigtigt at se visioner som langsigtede mål og ikke noget, der kan eller skal nås indenfor en kort årrække.
-Små lokalsamfunds overlevelse vil afhænge af ildsjæle og beliggenhed. Måske kan nogle lokalsamfund nedlægges med fordel nedlægges?
-Lokalsamfund dør pga. af tre hovedfaktorer: Skolelukning, lukning af lokale butikker og manglende offentlig transport/ infrastruktur.
-Større fokus på, hvad byerne kan få ud af at binde sig tættere til landet.
-Bankernes rolle i, at folk ikke kan få lov at bosætte sig i landdistrikterne.

Uddybninger:

Mads Ole Dall:
Den vision der ligger nu – er i mine øjne slet ikke en vision, men nogle løse tanker som kun de færreste kan være imod. Men der er ingen kraft eller ambition iden – og derfor vil den i sin nuværende for lide en stille død. Og rigtig slemt bliver det med de 3 konkrete initiativer som er så vitamin fattige at de som minimum skal i akut kuvøse…… og få lov at vokse sig store og stærke i helt nye former. …….f.eks. har jeg altså svært ved at få øje på det revolutionerende i at kommuner får lov til at uddele legater……… øh hvad??? Det har kommuner da måtter og gjort i mange år til særligt lovende et eller andet……
Forslag: Lad denne vision gå i dvale og lad den opstår når den har fået sul nok på kroppen.

Mogens Højgaard Larsen:
For så vidt nogle fine tekster, men som Rolf skriver, er der meget lidt “krudt i kanonen”;.

Indlicitering, som Ivan skriver om, kunne være et markant tiltag, der giver både umiddelbar sproglig,
samfundskonstruktiv og politisk mening.

Et andet forhold, som kun strejfes let i visionsteksten er (den hastigt reducerede) infrastruktur. Hvorfor
forholder vi os ikke mere konstruktivt til den amputerede offentlige transportservice, der i realiteten
betyder, at børnefamilier ikke længere kan bosætte sig udenfor storbyerne? I dag vil en families udflytning
til en oplandskommune i realiteten betyde, at der skal være økonomi til 2 biler - med deraf følgende 2
fuldtidsjobs, som så igen resulterer i tab af lokal tilknytning, tab af lokal handel samt øget miljøbelastning!

En række teknologiske løsninger med (selvkørende) delebiler og samkørselsordninger er på trapperne, så
ville det ikke være relevant, om vi som parti var de første til at komme med konkrete tiltag på området?

Peter Hahn:
Visionerne ser meget gennemarbejdede ud, så der er ikke det store at bidrage med :slight_smile:

Jeg har dog et par enkelte bemærkninger, som jeg har skrevet ind med kursiv i teksten.
Jeg håber I kan bruge det.

Bemærkning: Bør erhvervsdrivende inviteres med i iværksætterhusene? Det kunne skabe en direkte kontakt mellem erhvervet og iværksættere så der kan skabes en synergi mellem det kreative, innovative element og erhvervets konkrete (og måske ukendte) behov. Det kan do konflikte med den socialøkonomiske virksomhedsidé.
Den socialøkonomiske virksomhedstanke er super god og der findes allerede i dag kommuner som har en del erfaring med at drive den form for virksomhed. Men bør iværksætterhusene KUN være baseret på den socialøkonomiske virksomhedstanke? Mit billede af en socialøkonomisk virksomhed er en virksomhed, som ser socialt udsatte som en ressource, der kan bidrage aktivt til samfundet. Der findes mange andre kreative og innovative miljøer, som sagtens kan blomstre op uden for de større byer, hvis bare rammerne sættes. Godsbanen i Aarhus er et eksempel på et kreativt og innovativt miljø, som får plads. Den model håber jeg meget på kunne udbredes til andre dele af landet uden for de større byer.

Tre ulemper
Det at skulle beregne eller medtage konsekvenserne for en given lovgivnings påvirkning af landdistrikterne og øerne kræver en prioritering af vilje, tid og ressourcer.
Visionen kan ikke gennemføres inden for en kort årrække. Visionen lægger op til ændringer som kræver indsatser og samarbejder fra mange forskellige aktører og på tværs af mange sektorer; myndigheder, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og civilsamfund. Er det ikke netop sådan med visioner, at de ikke er håndterbare indenfor en kort tidshorisont men synlige i horisonten? Det skal derfor ikke forventes, at visionerne realiseres indenfor en kort årrække, men at de agerer retningspil for en række initiativer a la forslagene herover?
Visionen kræver en stor indsats fra borgerne. Således er gennemførelse af visionen kun mulig, hvis danske borgere i et større omfang er villige til at bidrage og tage deres demokratiske autoritet på sig. Tænkes der her på borgernes engagement i lokalforeninger? Punktet virker lidt uklart.

Steffen Røhl:
Jeg har respekt for det store arbejde, som er gået forud for den første deltekst om “…et sammenhængende Danmark” og synes den er en både visionær og konkret.

Jeg har derfor kun følgende korte forslag til supplement til “Visionstekst for et sammenhængende Danmark”:
til indsættelse i indledningen (afsnittet der starter med "I Alternativet tror vi på, …):

I respekt for og anerkendelse af lokale skikke og kulturer fremme en bæredygtig selvberoenhed og selvforsyning.

Uddybning:
Jeg tror at en vigtig faktor i bevarelsen af et menneskeværdigt samfund er balance imellem borgernes dueligheder og livsudfoldelsesmuligheder.
I denne balance spiller nærhed, såvel menneskelig som praktisk, og mulighed for indflydelse på egne levevilkår, en stor rolle, hvad der også omtales i visionsteksten.
Men jeg synes det kan skærpe argumentationen ved eksplicit at omtale “respekt og anerkendelse af lokale…”, særligt i den aktuelle globaliseringsbefængte tid.

Jens CHr. Weidanz:
Jeg har med interesse gennemlæst visionen.
Den kan jeg bestemt ikke være uenig i - men det er jo som nævnt en vision.

Jeg (og min familie incl. 4 børn) boede indtil 2011 først i en landsby og senest på en gård midt i en skov. Jeg ville bestemt ikke have undværet den oplevelse, men valgte alligevel i 2011, at flytte ind til byen (Randers).
Vi har på nært hold oplevet hvordan landsbyer/lokalsamfund krakelerer/smuldrer og kan ud fra vores egne erfaringer ikke overraskende konstatere, at der er tre hovedårsager. Lukning af skoler i yderområderne, lukning af lokale butikker, nedlægning/manglende opgradering af den offentlige transport.
Tilbage ligger mere eller mindre dysfunktionelle lokalsamfund. Vi kan så forsøge at stimulere dem med mere eller mindre kunstige tiltag, som oftest vil stå eller falde med om der er lokale ildsjæle.
Med mindre vi kan/har råd til og vil ændre de kommunale prioriteringer, vil lokalsamfundenes fremtid, efter min overbevisning afhænge af lokale ildsjæle samt deres beliggenhed. Mange lokalsamfund vil givetvis også i fremtiden kunne tiltrække og fastholde beboere alene ud fra deres naturmæssige værdier. Andre er vi efter min bedste overbevisning bedst tjent med at afvikle. Og det mener jeg også, der kan komme noget positivt ud af - når den ubehagelige beslutning først er taget.

Sarah Roued Thomsen (POFO-medlem for Storkredsbestyrelsen Østjylland)
Først og fremmest kan jeg godt lide visionen, og at den er åben og bred. Det skal visioner være, som jeg ser det, for at kunne arbejdes med på mange plan og af mange mennesker.

Jeg kan rigtig godt lide ideerne om eksperimentalzoner og indlicitering. Jeg bor på Friland i Feldballe som er nuværende eksempler på begge dele. Jeg er dog helt med på, at det er konkreter, der ikke nødvendigvis behøver indgå i selve visionen, som Roger også nævner det.

Jeg har nogle fokuspunkter, jeg kunne tænke mig at nævne:

  • Visionen lægger på til at nytænke samspillet i landet. Jeg kunne godt tænke mig et større fokus på “byfolkets” samspil med landdistrikterne, og ikke kun et overvejende fokus på, hvordan landet bliver bundet tættere til byerne. Jeg tror, at et godt samspil kræver syn for, hvordan by også kan gavne af land.

-Jeg forstår ikke helt, præcist HVAD det er ved omstillingen til vedvarende energikilder, der i sig selv gør, at landområderne vil få en nøglerolle, der vil virke som løftestang for lokalsamfundene. Vindmøller eller solcelleanlæg et sted gør vel ikke sådan uden videre et lokalsamfund stærkere. Det er uklart for mig, hvad der menes her.

-Jeg savner et fokus på, at økonomi og bankerne, som det er i dag, kan virke som en bremseklods for det at forsøge at skabe et meningsfuldt og lokalt liv i landdistrikterne. Jeg bor selv på Djursland og har set lokale ildsjæle brænde ud eller ikke kunne finde muligheden for at realisere sine drømme for området, fordi de ikke kunne få lov at købe et hus et sted, hvor bankerne ikke kunne se potentialet.


(Tanja Schjellerup) #22

Super svar, Roger.

Tak for det. Og så er jeg i den grad meget mere tryg. Jeg glæder mig til
at se forslagskataloget.

Hvorfor er de ikke i høring på samme tid?

Kh Tanja

Den 05-01-2017 kl. 22:09 skrev Roger Courage Matthisen:


(Benny nielsen) #23

Hvor er det bare fedt at der med alternativet finders et sted hvor der rent faktisk er mennesker som seriøst diskuterer hinandens forslag til et bedre samfund / politik.
Jeg vil bidrage med 2 konkrete forslag.

  1. Vores arbejdsløshedssystem
    Vi bruger i samfundet masser af penge på passiv forsøgelse. Dette medfører at de folk som mister deres arbejde, også mister tilknytningen til arbejdsmarkedet g senere i det klientliggørelsesforløb de udsættes for, mister de også deres eget selvværd.
    Forslaget går ud på at vi istedet for dagpenge og kontanthjælp til arbejdsløse, opretter et antal statslige og kommunale jobs på f.eks daginstitutioner, hospitaler, i forvaltninger osv. Mister du dit job, så har du krav på et af disse job, det antal timer som en understøtteslse svarer til, men vel at mærke på overenskomstmæssige vilkår. Dvs at du har ret til ferie, og deltager på lige vilkår med alle de andre ansatte på den arbejdsplads du tilknyttes. Blot arbejder du et mindre antal timer, men til samme timeløn. Disse offentlige jobs skal være ekstra ressourcer som oprettes og må på ingen måde gå fra eksisterende stillinger. Jobbet er et tilbud. Dette skal selvfølgelig ikke gælde folk som er i det forkerte system, forstået på den måde at alle som ikke kan arbejde pga sygdom eller andre årsager, skal over i et andet system.
    Fordele.
    Vi “får noget for pengene” - eller med andre ord så fjerner vi hele den umyndiggørelse der idag følger med arbejdsløshed. Alle bidrager til samfundet og pengene spildes ikke.
    Folk som bliver arbejdsløse mister ikke tilknytning til arbejdsmarkedet, og heller ikke identitet. Det betyder derfor også at der ikke er den samme sociale isolation som følger af udelukkelse og klientgørrelse.
    Vi får hjulpet en trængt offentlig sektor - der er masser at gøre om det så er at hjælpe sygeplejesker, tale med de ældre på plejehjemmene, eller støtte pædagoger og lærer mm.
    Ulemper.
    Der er en vis risiko for at ordningen kan misbruges af kommuner med en trængt økonomi.
    Folk skal være villige til at tage imod et af de tilbud de får. Alså ingen støtte mere - kun det at tjene sine egne penge.
  2. Flad skat.
    Udgangspunktet er en slags borgerløn på f.eks 100 000kr og al indtægt derefter skal beskattes med f.eks 35%. Ingen fradrag overhovedet.
    Det vil få mig til at føle at vi er sammen om det her samfund - da jeg idag har en oplevelse af at dem som har råd til skattetænkningsadvokater osv, ikke deltager i vores fælles når det handler om at bidrage, men gerne benytte de fælles goder vi har.
    Fordele
    Større retfærdighed i systemet
    Ulemper
    Nogle vil blive ramt af en sådan ændring.

Glæder mig til at høre jeres reaktioner på dette indlæg!
Mvh Benny


(Roger Courage Matthisen) #24

Dejligt du bliver mere tryg.

De er ikke i høring på samme tid pga. Timing. Der er POFO i slut januar så
visionerne skulle afsted for at have hele pakken klar i marts til
lancering. Samtidigt er vi ved at få kataloget tryktestet hos vores
byrødder. Hvad kan lade sig gøre kommunalt allerede - hvor skal der ændres
lovgning. Hvad kan blive bedre etc. Vi er grundige som sagt :-). Når dette
er gjort kommer kataloget på dialog. Og så når vi det hele til marts.
Forhåbentligt!

KH
Roger

tor. 5. jan. 2017 kl. 23.07 skrev Tanja Schjellerup <
webmaster@alternativet.dk>:


(Peter Ole) #25

Det er sådan at man kunne sejle ind med små skibe ad Fribrødre å på Falster, i tidlig middelalder. Og man byggede diger ved Tårnby og Kongens nytorv i kote 2,5m. Da København ikke har hævet sig, så må der være sket et sammenbrud af Vest Antarktis. Og dette må være sket flere gange, måske 25 gange, da der et system af strandvolde både på Grønland, Skagen og Møn.
Danmark burde være forberedt til en 2,5m. naturlig havstigning.


(Peter Ole) #26

Det helt store massive politiske problem i Danmark er at finansministeriet ikke regner infrastruktur, forskning, uddannelse og børn, som inversteringer, men kun som udgifter. Allerhelst så finansministeriet Danmark nedlagt og pengene puttet i banken. Typisk så er det under 2% af statens budget, som bliver behandlet i folketinget og resten bliver fastlagt af embedsmændene uden nogen politisk kontrol.

Dertil kommer at alt den øvrige lovgivning koster penge, som ikke bliver bevilget samtidigt med loven. Ofte er det staten som lægger en udgift på kommuner, uden at penge følger med fra staten.


(Ulla Munksgaard) #27

Der er lidt pragmatisk lappeløsning over visionen, som derfor ikke rigtig rykker. Tilskudsordninger til ideudvikling har vi jo haft i landdistrikterne i årevis og bestride jobs hjemmefra kan jo sagtens lade sig gøre i dag - hvis arbejdsgiveren vil.
Jeg foreslår, at vi gør Lolland kommune til en forsøgsordning for Borgerløn i en 10-årig periode ud fra nedenstående vision:

Farvel til industrisamfundet – goddag til velfærdssamfundet
Det tager omkring 100 år for at nye ideer kan slå igennem og blive til virkelighed i samfundslivet. Nok vedtager vi grundloven i 1849, men vi skal helt hen til 1953 før det formelt er helt faldet på plads.

Efter 2. verdenskrig kommer ideen om et velfærdssamfund, som med tiden vinder almen tilslutning fra alle partier og i dag betvivler danskerne ikke, at vi vil have et velfærdssamfund, men vi kan ikke rigtig finde formen og bruger uendelige ressourcer på at fastsætte og kontrollere velfærdsloftet.
Store Danske definerer velfærdssamfundet således: En velfærdsstat giver borgerne et socialt borgerskab, dvs. retten til et minimum af økonomisk velstand, retten til at nyde godt af samfundets sociale og kulturelle arv samt retten til at leve et civiliseret liv i overensstemmelse med samfundets standarder. Men vi hænger stadig fast i industrisamfundets normer, hvor man skal yde en fastlagt arbejdsindsats for at kunne nyde samfundsgoderne, og vi bruger megen tid og mange kræfter på at kontrollere denne ret til at nyde og pligt til at yde.
Tiden er inde til at gøre endeligt op med industrisamfundets arbejdsnormer og betragte alle former for borgernes ydelser som frie bidrag til den produktive, sociale og kulturelle udvikling i samfundet.

Hvordan ser det så ud i dagens industrisamfund? Som overførselsindkomster er skruet sammen nu, så har vi udviklet et samfund, hvor borgeren uden for arbejdsmarkedet stiller sig i den position, der kræves for at modtage en offentlig forsørgelse. Vi får 500.000 borgere på lykkepiller, som er for psykisk sårbare til at klare kravene på arbejdsmarkedet, vi får flere unge uddannelsessøgende, som er SU-ryttere, der synes det er nemmere at være på SU end på bistand, og vi får borgere, der kæmper i årevis for at få en indkomst, som sikrer dem et liv, de nu kan klare på egne betingelser.
Den offentlige forsørgelse forpligter borgerne til at have en bestemt – svag – adfærd og begrænser og kontrollerer deres aktiviteter, så vi har skabt et meningsløst hykleri og frataget mennesker deres frihed til at være engageret, skabende og hjælpsomme. Og værre endnu: vi bruger lige så mange ressourcer på at kontrollere, tildele og politisk regulere diverse ydelser, som ydelserne i sig selv koster samfundet.
En dansker, der har et almindeligt arbejde i 37 timer om ugen, forsørger således en anden dansker, som lever af en eller anden form for overførselsindkomst. Det gælder alle typer indkomster, som for eksempel førtidspension, SU, folkepension og barsel (Peter Astrup i Søndagsavisen 10. april 2016). Industrisamfundets moral om at enhver forsørgelsesret modsvares af en defineret forpligtende identitet og adfærd er endt i et absurd spild af liv. Den almindeligt arbejdende borger i dagens Danmark har ret til at være forarget og krænket, hvis den borger, som forsørges, ikke har en bestemt svag adfærd. Det medfører en ekstrem grad af passivitet og ufrihed ved kontrol og overvågning, som indskrænker livet for den forsørgelsesmodtagende borger, men rammer i realiteten alle borgere, som hæmmes i at tage et frirum til aktiviteter, som ikke lige er et almindeligt arbejde.

Hvordan er visionen så om et velfærdssamfund? Ideen er, at hvad der ikke kommer frivilligt, det er ikke effektivt eller udviklende. Så velfærdssamfundet skal sikre alle borgere – nyfødte, børn, unge, voksne og gamle, rige og fattige – en basisindkomst på eksempelvis 10.000 kr. om måneden uden krav om modydelse eller forpligtelse. Denne sikring af et minimum af økonomisk velstand for hver enkelt borger afskriver fuldstændigt industrisamfundets normer. Borgeren bliver frisat til at lægge tid og kræfter og engagement i aktiviteter, som synes værdifulde og fornuftige for den enkelte – og dermed også for almenvellet. Det afskriver samtidig alle kendte former for overførselsindkomster: børnepenge, SU, kontanthjælp, barsel, førtidspension, folkepension… Denne borgerløn vil frisætte borgerne til frivillige aktiviteter båret af evner, engagement og skabende ideer. Vi kender det fra de frivilliges indsats i dag, som giver medmenneskelige og udviklende ressourcer til den professionelle indsats og har en enorm betydning for fritids- og idrætslivet, som vi mener har stor værdi for børn og unges udvikling. Den ulønnede indsats er ligeledes grundlaget i den kunstneriske og kulturelle udvikling. Nabohjælp og omsorg for syge og døende vil ukompliceret og ureguleret få optimale muligheder i velfærdssamfundet. Borgere vil uhindret og uden at skulle foregive en interesse kunne tage en uddannelse, når de har et mål og en lyst til at udvikle nye færdigheder og evner. Iværksættere kan uden bekymring bruge tid på at udvikle nye produkter og markeder. Kunstnere kan frit arbejde med skabende ideer, og borgere, der har brug for et frirum fra
arbejdslivet, kan ukompliceret koble af og lade op til et nyt engagement i et arbejde. Med en omvæltende reform har vi afskaffet begrebet svage borgere.

Så er vi kommet frem til det brændende spørgsmål: er der overhovedet nogen, der vil have et almindeligt arbejde? Borgerlønnen – eller den ubetingede basisindkomst – ville sikre en familie med to voksne og to børn (hvis vi tager udgangspunkt i eksemplet) en månedlig indkomst på 40.000 kr. Det sikrer et værdigt eksistensminimum, men det er ikke en herregård, så der er stadig en økonomisk gulerod at hente på arbejdsmarkedet. Men økonomien er slet ikke den eneste tilgang til arbejdslivet. Mennesket lever ikke af brød alene, og med et arbejde følger et fællesskab, en identitet og en oplevelse af at gøre en forskel enten medmenneskeligt eller økonomisk eller begge dele. En stor del af det moderne menneskes identitet er forankret i arbejdet, ja ofte er det en befrielse at komme hjemmefra og være på arbejde. Det er i mange tilfælde kun i en skæv situation med fysiske skavanker eller psykiske følger af en dårlig ledelse, at der er behov for at være uden for arbejdslivet – eller deltage i mindre doser.
På den anden side er det moderne platformsliv ikke gearet til det samme, faste arbejde hele livet. Kultur, samfundsliv og arbejdsliv udvikler sig hurtigt og skiftende i takt med de tekniske og digitale muligheder. Det går utrolig stærkt, så menneskeligt har vi brug for pusterum og eksistentielle frirum - som regel i relation til de store og omvæltende begivenheder i livet: fødsel, udvikling og død.
De skabende og udviklende rum kræver også frihed – det tager tid at formulere nye ideer eller kunstnerisk at skabe nye værker eller iværksætte selvstændige virksomheder. De frirum skal borgerlønnen sikre, så samfundet altid vil have et optimalt udviklingspotentiale.

Og nu kommer det næste brændende spørgsmål: hvem skal nu betale? Hvordan skal
velfærdssamfundet finansieres? Det kræver nok en venlig revolution! Hvis vi tager lønningerne først, så starter alle månedslønninger i minus 10.000 kr. – for det er jo den sikrede basisindkomst.
En gymnasielærer, som i dag får udbetalt 26.000 kr. efter skat, får således udbetalt 16.000 kr. Eller hvis vi regner med timeløn, så er basistimelønnen – med et årsværk på 1924 timer, som vi bruger det i dag – 62 kr. i timen. Så et eksempel med en timeløn i dag efter skat på 162 kr. vil således blive til en udbetaling på 100 kr. i timen. Det er jo ikke så farligt anderledes og vil få en enorm betydning for erhvervslivet med lavere lønninger.
Konkurrenceevnen vil blive væsentligt forbedret, og det er meget vigtigt, når vi kommer til spørgsmålet om skat – statens indtægter, som bl.a. skal finansiere borgerlønnen.

Det er slut med skat på arbejde – det hører til i industrisamfundet, men ikke i velfærds-samfundet. Får gymnasielæreren i eksemplet 16.000 kr. udbetalt, så er det skattefrit. Vedkommende har altså inklusive borgerløn 26.000 kr. til disposition om måneden.
Velfærdssamfundet lægger skat på merværdi og finansielle transaktioner. Så med forbedret konkurrenceevne kan der produceres og sælges mere, men der skal betales skat af virksomhedernes profit. En profit på 5 millioner vil skulle aflevere 50% i skat, altså 2,5 millioner kr. Aktionærerne får mindre ud af overskuddet, så det finansielle marked skal levere en stor del af statens indtægter. Merværdien starter allerede med lønudbetalingen, så udbetaler en virksomhed 16.000 kr. i løn, så skal der sendes 8.000 kr. (50%) ind til statskassen i skat.

I velfærdssamfundet er enhver form for tilskud og fradrag afskaffet, og statens indtægter kommer fra skat på merværdi, finansielle transaktioner og afgifter, som vi kender det i dag.
Men er vi så ude i et totalt liberalistisk samfund, hvor enhver er sin egen lykkes smed? Nej, skoler, uddannelser, sundhed og infrastruktur er stadig statens opgave, som vi kender det i dag – gratis eller delvis gratis for borgerne. Da vi har afskaffet kontrollen med borgerne, så kan vi bruge ressourcerne på at hjælpe de borgere, som har problemer med misbrug og levevis eller er udsat for overgreb og mishandling. Her vil socialrådgiveren virkelig komme til sit rette virke, for nu skal der ikke mere udfyldes kontrolskemaer og vurderes, men snakkes og rådgives og henvises. Og selvfølgelig skal en handicappet have hjælpemidler, som ikke kan finansieres af en borgerløn – den skal der jo leves for, ikke behandles for.
Med lavere lønninger bliver det muligt at ansætte flere hænder på plejehjem og børnehaver. En stor del af dette skulle kunne finansieres af den skat, vi i de senere år har foræret væk – i sandhed en venlig revolution.

Dette er utopien om det gennemførte velfærdssamfund. Nu kan politikere og regnedrenge tage over, men fri os fra flere lappeløsninger på industrisamfundet. Denne velfærdsmodel giver borgeren den fulde frihed og er i sit grundprincip liberalistisk – du bestemmer selv, hvornår og hvor meget du vil tjene af penge, og du bestemmer selv, hvornår du vil udvikle og bruge tid på at uddanne dig. Men den er også socialistisk i sit fordelingsprincip: alle borgere skal have gratis/delvis gratis adgang til sundhed, uddannelse, kultur og infrastruktur. Alle borgere skal have lige muligheder og hjælp, hvis evnerne svigter.
Tænk, hvis vi kunne komme videre med disse visioner. Det bliver spændende – og sikkert mere lykkeligt.
Ulla Munksgaard
Gymnasielærer og kasserer i Storkreds Sjællands bestyrelse


(Søren Oliver Wulff Jørgensen) #28

Oplægget er rigtig godt - lad os håbe på et mere sammenhængende Danmark!

Jeg er selv fra Sydfyn og kan godt genkende de kritikpunkter der er sat op af især centraliseringen.
Mine konkrete forslag til hvordan vi binder Danmark bedre sammen ses herunder.

1
Især efter kommunesammenlægningen og den spirende centralisering er det vigtigt at forbinde folk. Kommunerne er blevet så store at det kan være uoverskueligt at komme fra en ende til den anden for at mødes. Der skal virkelig fokuseres på effektiv og meget billig, hvis ikke gratis offentlig transport.

2
Det er vigtigt for borgerne at blive inddraget i de politiske beslutninger. Ude i kommunerne hører man sjældent om hvad politik der bliver ført og hvad den har af konsekvenser på lokal plan. Det er da for dårligt? Der skal skabes mere åbenhed og diskussion omkring lokalpolitik så alle kan være med. På den måde bliver folk mere engageret.

3
Der skal udvikles langt mere politik i vandkantsdanmark. Der sidder enormt mange mennesker med visioner og erfaring som kan bruges. Det skal bare udnyttes. Demonstrationer og lokalpolitiske arrangementer skal være en langt større del af borgerenes hverdag, også andre steder i landet end Odense, København og Århus. Borgerne fra Sydfyn kommer i hvert fald ikke til Odense for at tage til demonstrationer, men det betyder jo ikke at de ikke sympatiserer for en sag.

4
Folk skal vide hvordan man effektivt kommunikerer. Mange mennesker sidder ude i Danmark med frustrationer og mangel på mening. Den negative energi kan sagtens høstes, og de holdninger skal i hvert fald også høres! Tit er der dog det problem at mange ikke ved hvordan de skal kommunikere med resten af Danmark. Her kunne det helt konkret være en ide at Alternativet alle steder i landet holdte oplæg omkring udformning af læserbreve, debatindlæg eller klummer. På den måde ville langt flere tage chancen, og ikke føle sig dumme hvis de endelig fik skrevet noget.


(Ivan Normann Andersen) #29

Jeg siger som Tanja tak til Roger for at få at vide, at efter denne visionshøring, kommer et forslagskatalog på 12 sider. Mange af de gode forslag og kommentarer i denne tråd hører jo nok så mere hjemme i dette, inkl. mit eget om INDLICITERING.
Skal visionen imidlertid gøde jorden for det kommende katalog, kunne jeg tænke mig, at det i visionsteksten blev gjort endnu tydeligere, at Alternativet ønsker en ny opgavefordeling mellem kommunen, erhvervslivet og civilsamfund, så sidstnævnte (igen) får en selvstændig rolle med at skabe lokal udvikling. “Hvis du ikke sidder med ved bordet, er du på menuen”, som det hedder i community organizing-sammenhænge. Med andre ord, at Alternativet ønsker en reel samskabelse, hvor borgerne i lokalsamfundet inviteres med ind i selve politikudviklingen - som i Alternativet :slight_smile:


(Benét Hermind) #30

jeg er enig i, at visionen bør fokusere på højre grad af kommunal selvstyre til at udvikle sig i ved at udvide frikommuneordningen eller tilsvarende. @ Roger: hvor kan man finde det samlede udkast?


(Olav Bach) #31

God vision. Det er rart med en vaklen mellem det centrale og det decentrale, forstået sådan, at der både er tænkt vildskab og muligheder for forandringer i, et hvilket for helst sted i landet, samtidig med at vi ønsker at samle landet.

Det jeg kan savne, er egentlig ikke noget, som har noget med visionen selv at gøre. Det handler om evaluering. Når noget findes på/op og metoden kan gøre det nemmere og bedre i andre dele af landet, så skal projektet ikke stå for sig selv. Det skal gøres operationelt og tilbydes andre steder i landet.


(Bina Aylen Seff) #32

Et godt forslag :slight_smile:
Jeg tænker, at idéen om et medborgerhus eller Eksperimenternes Hus/Fællesskabernes Hus - hvor man ikke alene taler om iværksætteri, men også samtaler om lokalpolitiske emner, vil være et godt forslag.
Nogle sproglige kommentarer: aktørers; - styrker eller udvikler nye fællesskaber (sidste sætning, tredje afsnit); Adgang til og…(anden linje/fjerde afsnit); En velfungerende infrastruktur er essentiel…(anden linje/femte afsnit).


(Bjarne Juul Pasgaard) #33

Et rigtigt godt oplæg. Jeg er dog lidt bekymret mht. afsnittet omkring friere rammer og offentlig opbakning. Jeg har nu ved at par tilfælde oplevet hvordan lokalpolitikere og rådhusets embedsmænd kan skalte og valte med lokalområdet, som det lyster dem. Planloven giver i dag kun ringe beskyttelse for den almindelige borger. Og med den sidste revision af planloven, ser det endnu værre ud. Det er påfaldende hvor nemt det er for lokalpolitikere at holde lukkede møder, hvor vigtige emner, der berører borgerne blive disukteret. Det fremmer ikke transparensen og slet ikke følelsen af at blive hørt. Og det er påfaldende hvor nemt det er for rådhusets embedsmænd at afvise velunderbygget kritik af eksempelvis et lokalplanforslag med “det mener vi ikke” uden yderligere saglig begrundelse. Og det er alt for nemt for lokalpolitikere at pleje personlige særinteresser på bekostning af det fælles bedste.

Så det at give friere rammer til kommunerne sikrer efter min opfattelse ikke et sammenhængende Danmark. Det sikrer man kun, hvis man samtidig med indførslen af de friere rammer også sikrer, at der er reel transparens i kommunernes forvaltning, og sikrer, at lokalplolitikere bliver tvunget til at lave et ordentligt arbejde, så borgerne rent faktisk kan se, at alles meninger er blevet hørt og afvejet.

Måske kunne man jvf. ovenstående omformulere sidste linie i afsnittet “Friere rammer og offentlig opbakning” til at “… skal kommuner og lokalsamfund have større spillerum for selvbestemmelse indenfor strammere rammer for transparens og indragelse af borgerne i beslutningsprocesserne.” Og måske titlen på afsnittet kunne omdøbes til “Lokal selvbestemmelse og offentlig opbakning”.

Derudover syntes jeg egentlig også der mangler lidt omkring visionen for fordelingspolitikken. Et meget økonomisk ulige Danmark tror jeg eksempelvis ikke på giver et sammenhængende Danmark.


(Ane Line Søndergaard) #34

Alternativet Sydjyllands holdninger til visionen:

Tak for det tilsendte interessante oplæg, Alternativet vil virkelig noget, og vil tiltrække mange der ønsker forandring.

Til oplysning, så prøver jeg nu at leje mit hus ud her i Kolding og istedet flytte til Møn til familien - hvorefter jeg vil tilslutte mig Alternativet i Vordingborg.

Der er stadig en masse krudt i mig, og jeg har en masse erfaringer, bl.a. kommunale, hvor jeg må advare imod at give alt for stor frihed i forskellige sager.Mener, at der samtidig med afbureaukratisering må oprettes en slags kommunale ombudsinstitutioner, hvor borgerne straks kan gå hen, når love opleves tilsidesat. Derved vil der kunne afsløres om den offentligt ansatte. er sin opgave voksen. Ellers ud!

Også indenfor " de alternative tilbud" til helbredelse af sygdomme, har jeg erfaring, og mener, at disse skal fremmes ved offentlig anerkendelse på een eller anden måde. F.eks. ved centre( forsøgsvise) hvor syge kan få gratis behandling, som på sygehuse.

I øjebikket er jeg passivt medlem, men såfremt jeg kan få skovlen under partiets avancerede fremgangsmåder, er jeg med på fuldt blus.

Venlig hilsen og Godt Nytår

Elseria Poulsen
Strandbakken 28
6000 Kolding
tlf. 2989 6928

“Et sammenhængende Danmark” - visionen for vores land og by-politik"

Friere rammer og offentlig opbakning forslag til mere præcis og handlings-orienteret politik.
Danske kommuner og lokalsamfund, skal kunne komme med indspark: Konkret politik formuleret, kommuner og lokale, til Folketinget. Post nr. med deltager et antal 5000 myndige mennesker og gyldige underskrifter danske statsborger. Bopæl i post nr… Lov-regel forslag høring og efterfølgende debat Folketinget. Blot et dansk opstillet godkendt parti vil dette og kan se sig selv i forslaget.

En sammenhængende infrastruktur forslag til mere præcis og handlings-orienteret politik. Et klogt Nordjylland model forsøget, alle aktører kan give tilbud, rejseplanen er åben ift. flere og ny fokus på udviklingen af regionale og lokale løsninger samkørsel. Bl.a. forældre, kollegaer og også lovregel med adgang til: Lokalt kørekort for 16 - 17 år gruppen, til brug til - fra kort eller mellemlange uddannelser institutioner regionen. Eller indenfor radius lokalt 100 kilometer-vej.

Grønt håb og sundt landbrug forslag til mere præcis og handlings-orienteret politik…At danske landmænds produktionsvirksomheder familieejet med en gælds-byrde, der vil betyde konkurs. Kan sælge til: Andel opbygget lokalsamfund med forudsætning, der bliver gårdbutik og salg direkte fra gården. Og gerne fra en fælles oprettet hjemmeside: Andeloglokalsamfund.dk. Både- og økologi brug med ønsket, et skifte til en fødevareproduktion og omstille til 100 pct. økologisk produktion.

Vild natur og turisme forslag til mere præcis og handlings-orienteret politik. At National Park nuværende antal bliver dobbelt op om muligt. Bornholm som National Park, Skjern Ådalen og øen Læsø, et samarbejde med lokalt ejerskab, information og viden mennesker national og også udenlandske, skal arbejde med opgaven. Og udarbejde fleksjobber arbejde en drift, gerne balance socioøkonomisk virksomhed-modellen. Oplevelser, bæredygtige drift principper og lokale kvaliteter.

Med venlig hilsen / Best regards

et medlem Alternativet- og kandidat

Region Syddanmark nov. 2017…

Jan H. Kronborg

Visionstekst for et sammenhængende Danmark
Land og by er hinandens forudsætning – land skal have samme andel af indtægter /skatter som byerne !
Der skal en indsats til for at foryngre/ forskønne de mindre affolkede bysamfund eller også skal de helt nedlægges og ryddes !

Viden skal blomstre i hele landet
Udflytning af arbejdspladser kan være en del af løsningen

En sammenhængende infrastruktur
Dette er vigtig – transportten skal sandsynligvis nytænkes ,så der ikke køres med store tomme busser – pga af den manglende dækning i yderområderne har mange investeret i egen bil – det vil tage tid at få nogen tilbage til offentlig transport. ! Tilkalde busser/taxaér tror jeg er fremtiden og fleksibel !

Grønt håb og sundt landbrug
100 % økologi og også mere biodynamisk – meget vægt på øget dyrevelfærd lige fra fødsel til død – transport til slagtning og væsentlig øget etik omkring den sidste transport og slagtning – det er levende dyr som jeg synes fortjerner så meget mere respekt !!
Sundheden ligger i meget mere grøn kost for at spare de voldsomme stigninger vi ser til medicin og sundhedsvæsen – der må en nytænkning til !

Vild natur og turisme
Ja tak meget mere af det til os og turisterne – også madturister;-)

Forslag 2 socialøkonomisk virksomhed – mange flere for at få alle med. Er meget bekymret for den store sociale og økonomiske skel der er under opbygning i Danmark !

Jeg føler, det er stor og vigtig politik og ville så gerne have personligt overskud til at deltager mere aktivt end jeg gør lige nu!

Mange hilsner fra

Johanne Toftgaard, Give

Herluf Andersen

Agervej 11 Sandvad

7300 Jelling tlf. nr. 42 26 35 17

Email ahl67@fibermail.dk

Jeg vil virkelig gerne være med I det arbejde

Jeg har desværre ikke tid til at skrive mere lige nu

Hermed et par tanker - om >socialt entreprenørskab< eller > innovation på kommunalt niveau <.

Der bør være fokus på en kommunal digital platform, hvor borgerne helt naturligt kommer med deres ideer til den lokale udvikling. Blot een ud af tusind ideer kan medføre udvikling, er målet nået. Platformen skal være på et niveau - så den er let tilgængelig for alle, og der må ikke spares
på ressourcerne til at følge op på platformens aktivitet.
Platformen i sig selv vil være med til at mindske opfattelsen af udkanten i kommunen.
Desuden sker udviklingen så hurtigt - at det ikke er tilstrækkeligt med et læserbrev i den lokale ugeavis.

Mvh.
Frank

NB. Platformen må være overskuelig og tilgængelig på en lettere måde end Alternativets debatforum!


(Holger Delfs) #35

Jeg oplever, at der er behov for en brændende platform på dette område, så det også er noget byboerne kære sig om. Det kunne fx være udviklingen i de sidste 20 år for nedlægningen af offentlige institutioner, arbejdspladser og foreninger. Det kunne så sættes over for regeringens udflytning af 4000 off arbejdspladser.


(vivi bruun jespersen) #36

Hej tak for de spændende visioner.

Jeg kunne godt tænke mig at der kom lokalområder hvor der elsperimenteres med lokalvaluta, en mulighed for at sikre at penge bliver i lokalområdet og fx bruges til udvikling, investering og køb.

Se http://www.betalmeddjurs.dk/


(Uffe Meulengracht) #37

Sammenhænge og sammenhængende

Uffe Meulengracht, medlem København

Jeg er glad for, at oplægget satser på autonomi,iværksætteri og viden. Men jeg er ikke overbevist om at infrastruktur forstået som transport er tilstrækkeligt til at vende udviklingen.

Den voksende ulighed og stigende centralisering begrundet i rationalisering er ikke bare et udtryk for dårlige beslutninger. Jeg ser mere fundamentale sammenhænge som Alternativet skal arbejde med i vores stræben mod et mere sammenhængende land.

Rolf Jackson bemærker, at den lokale produktion bør stimuleres. Men mener ikke, at cirkulær produktion har noget med udkantsdanmark at gøre.
Sarah Roud Thomsen spørger ind til de vedvarende energikilders betydning for lokalsamfundene.

Jeg mener. at netop energi og produktion er meget vigtige for at skubbe en ny udvikling i gang. Hele det moderne samfunds velstand ind til nu er baseret på meget billig energi (altså fosille brændstoffer istedet for træ og muskelkraft) og masseproduktion på stadig mere automatiserede fabrikker. Begge dele centraliseret på store anlæg vi alle er afhængige af for at beholde vores trygge dagligliv. Så centraliseret at disse anlæg for det meste er placeret i meget pæn afstand fra stedet hvor vi bor. Ja, i nogle tilfælde på den anden side af jordkloden. Men alt sammen fordi centraliseringen faktisk forøgede produktionen.

Denne basale infrastruktur i vores samfundsproduktion, ser jeg som årsagen til at politiske og økonomiske beslutningstagere kan køre en udvikling hen over og uden om borgerne.

Men, som jeg forstår det, er der en ny teknologisk udvikling på vej som åbner for decentralisering.
Vedvarende energi kan laves overalt i et eller andet omfang. Mens 3D - printing er en teknologi som stadigvæk er på vej. Cirkulær økonomi konceptet må netop i det lys være lige det lokalsamfund har brug for. For med sin egen energiforsyning og ressourcer som vedvarende kører i ring i stedet for at blive importeret opnår vi en ægte lokal autonomi.
Det er muligt, at denne vision stadig ligger et stykke vej ud i fremtiden. Men det må være vejen frem for igen at opnå reel magt over vores tilværelse og vores miljø. En uafhængig økonomi - som ikke skal konkurrere men løbe rundt vil give plads til de socialt udstødte, kunstnerne og alle de skoler og uddannelsinstitutioner vi ønsker formet efter vores eget hoved.

Med de økologiske landbrug og øko landsbyerne har vi allerede små baser som burde videreudvikles til langt mere selvstændige samfund med produktion af både fødevarer, energi og de mest almindelig forbrugsvarer.
Som sagt kan der være et stykke vej til at de teknologiske muligheder er fuldt udfoldet. Men jeg ser det som et grundlæggende tankesæt vi skal arbejde ud fra.


(Alternativet) #38

(Alternativet) #39

Visionen har været til høring blandt medlemmerne og er nu under behandling i Politisk forum.

I Politisk Forum bliver visionen enten vedtaget som skrevet, vedtaget med forbehold for mindre omskrivninger eller sendt tilbage til stillerne med ønske om større udviklingsarbejde.


(Alternativet) #40

Visionen er vedtaget og er derfor en del af Alternativets politiske program.