I Odsherred er indlicitering en af vores lokale mærkesager.
Og vi ser indlicitering som en vej til et sammenhængende Danmark.
Forslaget om at fremme indlicitering baserer sig bl.a. på følgende idéer og tanker:
Fra Interview med Per Schultz-Jørgensen, Ugebrevet A4, nr.34/2005:
»Jeg kunne forestille mig, at man arbejdede med begrebet indlicitering. I stedet for at udlicitere det til et firma, så indliciterer man ansvaret til en beboerforening og siger: I jeres beboerforening har I 100 lejemål. Det er meget ældre, pensionister og omsorgskrævende personer. I får et tilskud i jeres forening til at hjælpe med til at lave et beboernetværk. Det vil være supernaturligt at gøre det på den måde«
Grete Korremann: Alle i arbejde for et helt liv, Prisopgave 1993
”Det lønnede arbejde for fællesskabet er en ny konstruktion, der kræver en anderledes organisering lokalt, således at en række opgaver er flyttet til lokalsamfundet, fx de tidligere børne- og ældreinstitutioner. Det kræver også ændrede fysiske rammer, der skaber bedre muligheder for, at beboerne i et lokalområde kan lave noget sammen. Lokalsamfundsarbejdet rummer arbejdsformer, hvor nærhed, sociale relationer, praktiske færdigheder og umiddelbar nytte er væsentlige emner. Lokalsamfundsarbejdet vil have en vis tilknytning til det produktionslønnede arbejde, idet mange arbejdspladser – ikke mindst i servicesektoren – har medarbejdere fra begge arbejdsmarkeder, fx i offentlige institutioner, på medieområdet mv.”
Thomas Boje, Ingen velfærd uden menneskeværd, Den alternative velfærdskommission:
”I stedet for at gøre aktivering og tildeling af overførselsydelser til et disciplinerings-instrument burde aktivering snarere erstattes af eller kombineres med, at der åbnes op for, at arbejdsløse og andre grupper af ikke-beskæftigede kunne deltage i forskellige former for uddannelse og samfundsnyttigt arbejde – børnepasning, arbejde i tilknytning til frivillige organisationer eller i lokalsamfundet mv”
Odense Kommune om selvbærende lokalsamfund:
”Hvis det lykkes at skabe nogle rammer og platforme for at ressourcer i lokalsamfundet kan gå fra at være passive til at blive aktive, så vil det kunne generere et betydeligt spin-off, der er større end den enkelte aktivitet. At skabe et inkluderende lokalsamfund, der skaber værdi for det enkelte menneske og dets lokalsamfund, vil have nogle afledte effekter som f.eks. mindre misbrug, mindre ensomhed, større integration etc. Man skal se på det helt på tværs af ydelserne – en effekt på et område reducerer behovet for ydelser et andet sted”
Vision for landdistrikter 2030, udgivet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2012:
”Borgere og ildsjæle bærer udviklingen frem gennem egne visioner og indsatser, der tager udgangspunkt i fællesskabets mangfoldighed og styrke. Positiv udvikling kan ske, hvis der gives en fornyet mulighed for lokalt selvstyre og ansvar suppleret med rådgivning omkring lovgivning og regler”
Fællesnævneren for disse citater er, at lokalsamfund påtager sig ansvar for lokale opgaver, i et forpligtende samarbejde med det offentlige og erhvervslivet - og vel og mærke i en økonomisk ramme, altså ikke kun som ren frivillighed. Det praktiseres allerede i forskellige former.
Nogle kommuner eksperimenterer med ”landsbypedeller”, hvor lokalsamfund selv plejer og passer deres grønne områder. De får så de midler, der i forvejen var afsat på det kommunale budget til at klare opgaven og må selv bestemme, hvordan de bruger pengene.
Andre kommuner eksperimenterer med ”borgerbudgetter”, hvor borgere i et lokalsamfund udarbejder forslag og projekter, som de mener kan forbedre forholdene i lokalsamfundet. Borgerne vedtager demokratisk, hvilke projekter de vil have kommunen til at finansiere.
Andre steder er det lokalsamfundet selv, der har taget initiativet. Det har fundet et fælles fokus – fx i form af et kultur- og aktivitetscenter. Frivillige har lagt tusindvis af arbejdstimer på at istandsætte og indrette et sådant fælles center, som så bliver brugt til arrangementer, café, værksteder, kontorer etc.
En sådan indsats bliver ofte kronet med styrkelse af fællesskabet og identiteten, tiltrækker tilflyttere og gør det nemmere at iværksætte nye aktiviteter, der til en vis grad er indtægtsgivende. Kommunen samt fonde og puljer støtter med nødvendige ekstra bevillinger.
På Samsø valgte lokalsamfundet at satse på at blive selvforsynende med energi – hvilket er lykkedes i en sådan grad, at de nu kan eksportere energi og endda har skabt arbejdspladser på et Energiakademi, der tiltrækker nysgerrige fra hele verden.
Der er al mulig grund til at fokusere på denne mulighed og løfte den til en landspolitisk indsats.
Forslaget er derfor, at der nedsættes et råd, der arbejder nærmere med mulighederne og begrænsningerne, så det bliver nemmere for lokalsamfund og kommuner at føre indlicitering ud i livet. Rådet skal ikke mindst finde veje til hvordan arbejdsløse kan inddrages i opgaveløsningen uden at miste dagpenge.
Det er en pointe, at mange opgaver, der i dag varetages af det offentlige eller det private, klares bedre (eller lige så godt) i lokalområdet. Meningen er at ændre opgavefordelingen mellem det offentlige og civilsamfundet, så vi får en reel samskabelse, der ikke er dikteret og styret af politikere eller kommunalforvaltning, men af lokalsamfundene selv.
Det er således en udpræget demokratiøvelse. Lokalsamfundene skal føle, at de reelt får ansvaret og styringen med egne anliggender. Det skal ske i et partnerskab med både kommune og erhvervsliv, ikke mindst for at bevare fagligheden og for at sikre, at tilbuddene når ud til alle.
Samtidig kan det godt være, at opstartsfasen er afhængig af dedikerede ildsjæle og frivillig arbejdsindsats – men hvis det skal fortsætte og blive til en egentlig 4.sektorvirksomhed, så skal det organiseres med en økonomisk ramme, fx som ”lønnet arbejde for fællesskabet”, for virkelig at kunne forankres.
Perspektiverne er mange:
- Mange landdistrikter er ved at dø - de trænger til fornyelse,
- Kommunerne døjer hårdt med at klare velfærds- og miljøopgaverne - det vil derfor være relevant med en ny fordeling af opgaverne mellem borgere og det offentlige,
- Energiforsyningen og klimaændringerne tvinger os til at tænke mere lokalt, når vi skal planlægge fremtidens produktions- og leveforhold,
- I en national krisetid er det essentielt, at alle passive ressourcer gøres aktive. Lokalsamfundsarbejde vil kunne give plads til de ledige og til de, der af forskellige årsager ikke passer ind på det ordinære arbejdsmarked,
- Et bæredygtigt lokalsamfund vil styrke den demokratiske lærings- og udviklingsproces, give deltagerne større ejerskab både over for samfundet, øge borgerinddragelsen og dermed antallet af frivillige timer, der lægges i arbejdsopgaverne,
- Der kan forventes meget mere engagement og lokalkendskab, samt nytænkning og innovation i udførelsen af opgaverne.
Dette er ikke en udvikling, der kan styres oppefra. Lokalsamfundene skal selv definere de opgaver, de ønsker at påtage sig, ud fra egne forudsætninger og kapaciteter.
Løsningen af opgaven, som stat/kommune skal forpligte sig til at være behjælpelige med, kan til gengæld styrke det lokale sammenhold og den lokale økonomi – og skabe et mere sammenhængende Danmark.
