Dine kandidater, ministeren for magi og indlicitering

Du indbydes hermed til opstillingsmødet 22. januar i Pakhuset kl. 13:00.
Dit første hold kandidater til byrådet bliver valgt på mødet - og det bliver både alvorligt, magisk og festligt.

Aspiranterne - Marianne Hammelboe, Jørgen Sørensen og Jacob Weitze Antvorskov - er formentlig nervøse, men fattede og har brug for både humor og empati.

Du kan se deres opsillingsgrundlag på Youtube.

Vi har glædet os til denne dag og lagt et meget stort arbejde i forberedelsen.
Kom og gør dit til, at mødet bliver en magisk oplevelse med mening, erkendelser og bobler af fryd.

:sparkles: :green_heart: :sparkles:
Ministeren for Magi og troldmandens Erling er konferencier, og vi bliver alle sammen meget overraskede over, hvad der kommer til at foregå.

Den alvorligste del af mødet har denne dagsorden:

  1. Valg af dirigent. Bestyrelsen foreslår Vivi Arklint
  2. Aspiranterne holder hver især en tale, der begrunder deres opstilling
  3. Kandidatudvalgets anbefalinger
  4. Valg af stemmetællere
  5. Afstemning og optælling
  6. Evt. lykønskninger og trøst

Herefter fortsætter festlighederne, der startede før det formelle møde
:sparkles: :green_heart: :sparkles:

Vi forventer, at der kommer endnu et opstillingsmøde til foråret, da vi ved, at flere medlemmer overvejer at stille op. Hvis du også overvejer at gå med i arbejdet omkring kommunalvalget 2017, så giv Jørgen Sørensen et praj.

Og nu til noget lidt andet - nemlig den politik, som vores kandidater er med til at udvikle og gennemføre.

Indlicitering som mærkesag

I vores politikudvikling, har vi for nyligt gjort noget ekstra ud af indlicitering. Indlicitering betyder, at lokalsamfund påtager sig ansvar for lokale opgaver, i et forpligtende samarbejde med det offentlige og erhvervslivet - og vel og mærke i en økonomisk ramme, altså ikke kun som ren frivillighed.

Nogle kommuner eksperimenterer med ”landsbypedeller”, hvor lokalsamfund selv plejer og passer deres grønne områder. De får så de midler, der i forvejen var afsat på det kommunale budget til at klare opgaven og må selv bestemme, hvordan de bruger pengene.

Læs hele vores oplæg omkring Indlicitering på Dialog - det er et rigtig godt oplæg, som kan ende med at blive en meget vigtig mærkesag.

Med venlig hilsen
bestyrelsen