Vi vil støtte og undersøge en videreudvikling af økologibegrebet, så det bliver endnu mere klima-, natur- og miljømæssigt bæredygtigt. Regelsættet som understøtter økologimærket skal derfor løbende opdateres ud fra nye, mulige standarder og best practices i takt med, at det bliver nødvendigt og muligt at tilpasse kravene til reduktion af drivhusgasser, jordbearbejdning og recirkulering af næringsstoffer og ressourcer i landbruget. Vil vi lade os inspirere af andre bæredygtige landbrugsformer som fx conservation agriculture, reduceret jordbehandling, permakulturlandbrug, by- og skovhaver og biodynamisk landbrug, men også de konventionelle landbrug, som anvender alternative metoder og teknologier, der eksemplevis udleder mindre CO2. Vi vil nøje overveje, om det giver mening at indføre flere mærkeordninger, da der i forvejen er for mange mærker på markedet, som forvirrer forbrugeren. En videreudvikling af økologikravene bør have fokus på at understøtte indholdet i den eksisterende statskontrollerede økologimærkningsordning, som nyder stor tillid og opbakning hos både forbrugere og producenter. En sådan videreudvikling kan understøttes via følgende konkrete indsatser:
Understøtte anvendelsen af bæredygtighedsmålinger på økologiske bedrifter, via videreførelse af indsatsen under Fonden for Økologisk Landbrug, hvor der gives tilskud til målinger på bedriftsniveau.
Indføre klimakrav og naturkrav i økologilovgivningen, som sikrer kulstofbinding i de økologiske sædskifter samt naturtiltag på alle økologiske ejendomme.
Sikre en styrket flerårig finansiering af forskningsindsatsen i økologisk fødevareproduktion med fokus på at videreudvikle ressourceeffektivitet og recirkulering af næringsstoffer samtidig med at det styrker økologiens bidrag til samfundet inden for dyrevelfærd, miljø, natur, klima og liv på landet.
Der bør arbejdes for, at hektartilskudsordningen målrettet økologisk fødevareproduktion fastholdes og løbende forbedres. Det bør bl.a. sikres, at der fortsat er et N-tillæg for landmænd som anvender mindre end 60 kg udnyttet N pr. ha, da det understøtter mulighed for økologisk produktion i områder, hvor der i dag er mangel på husdyr.
Hvordan er forslaget udarbejdet
Landbrugs-POLA I København d. 10. april 2016 og LandbrugsPOLA i Århus, d. 8. maj. 2016.
Hvad der er sket efter høring
Forslaget er blevet revideret ud fra kommentarer på Dialog samt kommentarer fra relevante organisationer og fagpersoner, bl.a. Økologisk Landsforening, Landbrug og Fødevarer, Dansk Naturfredningsforening.
Jeg er uenig i, at der ikke behøver flere mærkeordninger på varene. Specielt mener jeg, at slagtemetoden skal belyses, så forbrugeren har mulighed for at vælge kød fra/til.
Her tænker jeg både på Kosher og halalkød.
Begrundelse: Der findes mange mennesker der ikke ønsker at støtte halalslagtet kød, af både religiøse og- eller dyrevelfærdsårsager. De har ikke muligheden som det foreligger nu, at se, hvordan kødet er slagtet.
Opdræt og udsætning af dyr til jagt bringes til ophør.
BEGRUNDELSE: På godser opdrættes der i tusindvis af fasaner, som bliver skudt og for manges vedkommende skamskudt i masseskyderier. Denne form for jagt strider imod dyrevelfærd og naturpleje; Fasanen hører ikke hjemme i vor natur, men er importeret til jagt. En gennemførelse af forslaget vil kultivere jagten, så den bringes i overensstemmelse med vildt- og naturpleje.
GENNEMFØRELSE: Forslaget gennemføres over en kortere årrække, så godserne får mulighed for at tilpasse deres økonomi til den manglende indtægt fra massejagten. Evt. gives der kompensation fra EU-landbrugsstøttemidler, som kan kanaliseres over i naturpleje, hvad Danmark i ringe grad benytter sig af.
Der er masser af gode ting i økologiforordningen, men der er også rigeligt plads til forbedringer. F.eks. har monokulturelle dyrkningsformer ikke noget at gøre i økologiske systemer. Økologien skal satse på diversitet også på de enkelte landbrug og en MEGET høj grad af selvforsyning med foder til dyr. Vi vil umiddelbart skulle nedsætte antallet af dyr væsentligt. Det vil betyde, at de dyr, som vi har, kan indgå i omdriften under naturlige opvækstforhold. Dette vil klart være et plus i forhold til dyrenes velfærd. Dyrebørnene skal blive ved deres forældredyr meget længere, end det i dag er tilfældet, allerhelst naturlig fravænning. Aflivning / skydning på marken vil være optimalt for de store pattedyr. Det praktiseres allerede flere steder. Også fjerkræ kan aflives på en ordentlig måde hjemme, frem for at skulle transporteres. Generelt forestår der en stor opgave med at lære forbrugerne, at det er kødet og ikke grøntsagerne, som er tilbehør til nogle af ugens måltider.
Det er jo en hårfin balance imellem mærkeforvirring og kriterier, som kan ligge i forskellige mærker. Jeg synes måske, vi kan bløde sætningen om ikke at indføre flere mærker op og skrive, at vi vil holde det til et minimum eller integrere nye krav i eksisterende mærker…?
Sørens forslag er et nyt forslag, som ikke nødvendigvis har med en landbrugspakken at gøre - måske nærmere vores naturpakke. Forslaget bør igennem behandling i politiske laboratorier, men det kan i mine øjne godt være en god idé, at stille et sådan forslag.
Birgits forslag lyder oplagt. Men vi går ned i nogle detaljer om dyrevelfærd her, som foregriber et POLA-forløb, som jeg forventer går i gang i løbet af efteråret 2016. Hvis dette skal være et forslag, så skal det kvalificeres lidt mere og behandles på POLA-forløb.
Forslaget er også relevant for naturpakken; det er helt rigtigt. Men det er endnu mere relevant for landbrugspakken, da det finansieres over EU’s landbrugsstøttemidler.
Hvad med teknologiske og innovative opfindelser indenfor konventionel landbrug, der reducere udledningen af kunstgødning, sprøjtegifte og CO2, til et niveau som er på højde med - eller lavere end de nuværende Økologiske normer.
Jeg tænker det er vigtigt at vi når målet (bæredygtighed) også selv om det vil sige at det konventionelle Økologiske landbrug bliver overhalet indenom af innovation og teknologi.
Hvis jagten på fasaner indskrænkes, vil der ikke være lige så stort økonomisk incitament til at bevare remisser, natura arealer i det åbne land. Forgiftning af rovfugle er det største problem. Hvis det finder sted på et gods kan man som sanktionsmulighed kræve at licens til fasanopdræt ophæves/forbydes.
Vi skal fortsat udvikle Økologibegrebet - så jeg ser det naturligt at økologisk produktion udvikler sig teknologisk og gerne begrebsmæssigt. Det skal være “Økologi” der er det førende begreb.
Har du egentlig lagt datoer ud nogen steder om POLAér vedr. dyrevelfærd? Jeg vil gerne konkretisere, det som jeg skriver mere både ud fra egne erfaringer og ide-videns indsamling fra allerede eksisterende brug, men jeg skal nok lige have en tidsramme, sådan ca. Jeg synes dog stadig, at det er vigtigt, at vi har links imellem landbrugspolitikken og dyrevelfærdspolitikken. F.eks. handler dyrevelfærd jo også om katte og kanariefugle, hvilket er relevant, men stadig ret langt fra det, som vi gerne skulle have forbedret på landbrugssiden.
Enig i, at det er økologi-begrebet, som skal udvikles, og det kan det også blive, uden at vi tillader gift og gmo. Den teknologi, som kan blive interessant, er f.eks. flytbare grisefolde (set for nylig), robotter på solceller, og ikke mindst, så skal vi være med til at skabe grobund for, at det bliver lettere at samarbejde i maskinfællesskaber.
huulbaek
(Thomas Huulbæk Titanium)
Delte dette emne op
19
I sammenligning med konventionelle slagtedyr (alle slags), lever disse opdræt-fasaner på rigtig mange måder et langt mere ‘dyrevelfærds præget liv’ - først hos bonden, som fasankylling i typisk en relativ rummelig hønsegård, og siden som stor kylling i volierer i mark/skov området, hvor de så faktisk får åbnet dørene allerede efter et par uger, så de i realiteten er fri til at gå hvorhen de vil. Fasanerne søger ofte selv ind i volieren igen, sammen med ‘sin familie’ indtil de er blevet større. Dette frie fasanliv lever de ofte mellem 1-2 måneder inden at bonden sætter jagten igang. Nogen fasaner bliver i området, andre er fløjet sin vej. De fleste bønder der opdrætter fasaner, og iøvrigt jægerne ditto, vil helst have at fuglene har haft det som kommer tættest på et “vild fasan liv” - altså kan flyve og iøvrigt klare sig som vilde, da en ret stor del af de udsatte fasaner faktisk ender med at overleve. Det problematiske med dyrevelfærden (i min optik) kommer derfor først omkring selve jagten, da det ER et problem med skamskydning, og det er bestemt et område der kan gøres meget på. Meget enig med Søren her.
Som det er pt, så halter tingene rigtig meget på netop det område, og jægerne skal opretholde ‘selv-justits’ hvilket selvsagt er problematisk rigtig ofte.
Måske nogen af forslagene omkring emnet om opdræt/jagt kunne gå på selve jægerne, og manglende skydetræning. Man kunne måske indføre årlige skydetests etc. for fastholdelse af jagttegn. Og så selvfølgelig minimumskrav til opdrættere om, at fuglene også SKAL have x plads hele vejen igennem, indtil de er i den åbne voliere (omend - det er formentlig gode forhold hos langt de fleste opdrættere - jf ønsket om ‘vild fugl adfærd’)
