Bevaring af remisser, natura arealer i det åbne land kan klares på anden vis via brug EU-landbrugsstøttemidler, som i langt højere grad kan bruges naturvenligt, end Danmark gør.
Dit forslag til at imødegå rovfugleforgiftning bør snarest sættes i værk.
Tak, du peger på væsentlige sider af problemstillingen. På den anden side hører fasanen ikke hjemme her, og det taler imod den form for opdræt og jagt. Skamskydning er, som du skriver, et stort problem. Fasanslagteriet er på kanten af jagtloven, da store mængder af de ramte fugle (nogle halvlevende) bare kules ned. Dertil kommer, at områder med mange godser er stærkt belastede af al det skyderi. Lydmæssigt befinder f.eks. store dele af Sydsjælland sig i krigszone på denne tid af året. Det er ikke rart. Går man uden for fyldes ørerne med “krig” (og næsen med ildelugtende røg fra alle disse stærkt forurenende og sundhedsfarlige brændeovne; tænk i det vidtstrakte Sverige regulerer man denslags.)
Den form for jagt er forurening på flere niveauer.
Jeg er meget enig i, at økologibegrebet har stort behov for forbedring, da det, som det er nu, ikke giver det nødvendige grundlag for at sikre, at økologi også er bæredygtigt.
Bæredygtighed som overordnet mål og økologi som et delmål vil være en god løsning.
Hvis økologibegrebet på nuværende tidspunkt udvikles med alle de i dialogen nævnte tiltag, kan det skræmme mange væk, der overvejer at lægge om, fordi det kan virke alt for kompliceret i forhold til hvor de er nu, med hensyn til forståelse af hvad godt landmandskab er. Det er ikke hensigtsmæssigt. Der skal være en vej ind i folden og derfra en videreudvikling mod bæredygtighed.
Bæredygtighed er et begreb som udvikles med øget forskningsbaseret viden, og det kan derfor være meget vanskeligt at lave et mærke for det. Jo flere “vugge til vugge” analyser der laves, jo mere indviklet bliver det; men de er absolut nødvendige.
Hvis bæredygtighedsbegrebet får en mærkeordning, skal det gennemtænkes meget nøje hvordan man undgår, at bedrifter ryger ind og ud af “det gode fællesskab”, hver gang der erkendes et nyt bæredygighedsgrundlag. Det kan måske være ved, at bedrifterne får en reaktionsperiode på f.eks. 5 år til at implementere den nye viden.
Der er mange udfordringer, og det vil der altid være - det gør livet spændende … somme tider for spændende.
1 Synes om
Dette forslag er i det politiske katalog og under løbende validering. Alle medlemmer kan angive deres holdning til forslaget.
Enig. Vi bør ikke indføre en masse nye mærker. Det vil kun medføre, at forbrugerne ignorerer mærkerne, da de ikke er sikre på mærkernes betydning.
Men lige hvad slagtning angår kunne det måske være en ide med et krav om oplysning om slagtemetoden. Der er forskel på, om det slagtede dyr er dræbt ved at blive skudt i hovedet, ved at få halsen skåret over, eller ved at blive druknet i sin egen mælk.
Det ville ikke være et krav om en ny mærkning. Men krav om oplysning om slagtemetoden ville også hjælpe til at oplyse de forbrugere der køber et stykke køb i supermarkedet om, at det ikke er noget der er produceret på en fabrik, men et dyr vi har slået ihjel.
www.himmelhavet.dk
dette er mit bud på økologi - det økologiske manifest -