Via Appgree har vi spurgt Hvilken udfordring der er den vigtigste en kommende HB (hovedbestyrelse) bør kunne svare på?
Det er er der kommet en række gode bud ud af og de tre med størst opbakning har vi lagt op i hver deres tråd her på dialog, så vi sammen kan blive klogere og debattere mulige løsninger.
Vi inviterer de opstillede kandidater til hovedbestyrelsen til at komme herind på dialog og deltage i debatten.
Se de to andre spørgsmål her:
Hvor - der er vist ikke noget link / indlæg?
Jeg tror, at det handler rigtig med om modet til at ‘walk the talk’ - og om at sikre fællesskabet internt i bevægelsen. For mig er de to vigtigste dele af ny politisk kultur at tale pænt samt at kunne indrømme, når man har taget fejl.
Det første kræver, at man for det første har helt vildt godt styr på sig selv og ikke lader følelserne tage over med en - hvilket jeg tror, at vi alle sammen har prøvet en eller flere gange (jeg har i hvert fald ;)). Dér tror jeg, at vi har brug for hinanden: Vi har brug for at vide, at netop når vi fejler i den ny politiske kultur, så er der plads til, at vi kan sige til hinanden, at det kan vi gøre bedre - og at man ikke bare tænker “Nå, hvis du ikke praktiserer det, så gider jeg i hvert fald slet ikke!”.
Modet og debatdogme nummer 4 er selvfølgelig en del af dette - men hvordan skaber vi en kultur, hvor det er OK at fejle? Hvis vi både skal kunne fejle ud ad til, så er vi nødt til at skabe rum for, at vi kan fejle ind ad til. Med det ikke sagt, at man ikke kan eller må blive irriteret, hvis en begår en kæmpe bommert - det kan ikke undgås - men hvis vi rent faktisk skal kunne praktisere fejlkulturen, er vi nødt til at finde frem til den konstruktive ‘fejlbehandling’ - og så skal vi finde en måde at sikre, at vi lærer af vores fejl.
Skal vi sikre ‘drømmen’ om ny politisk kultur i det eksisterende politiske liv - så er vi nødt til at starte indefra 
Kh
Mathilde
At holde fast i ny politisk kultur:
Hvordan får vi taletid i medierne uden sensationspolitik? Hvordan fastholder vi nuancerede svar, selv hvis medierne insisterer på, at der kun er 25 sekunders svartid? Hvordan bevarer vi vores debat dogmer hvis vores samtalepartner ikke går efter bolden? Hvordan går vi til biddet i debatter samtidig med at lytte mere end vi taler? Der er rigtig mange ting, at navigere rundt i.
Vi har netop rundet de 10.000 medlemmer – og tallet bliver ved med at vokse. Indtil videre har vi altså formået at udleve vores egne idealer, bevare vores troværdighed og ikke falde tilbage i det gamle politiske spor. Det i sig selv, er jo helt vildt! 10.000 mennesker der forholder sig ydmygt og empatisk til hinanden uden meget slinger i valsen. Vi er i gang med at skynde os langsomt som folk ofte siger. Efter min mening er det bedste vi kan gøre nu, at fundamentere den medvind vi har fået. Vi skal have ryddet lidt op i skabet og have en anelse fokus på at sammenhængskraften fortsat trives over hele linjen. Vi skal styrke båndene mellem bevægelsen og partiet– for det er netop den kombination jeg tror er fundamentet for Alternativets medgang – idealisme med handling bag ordene.
Helt konkrete tiltag:
→ Indtale manifest og partiprogram, så det bliver lettere tilgængeligt for folk med læsevanskeligheder og koncentrations besvær.
→ Oversæt til flere sprog
→ Herudover skal vi vise hvad vi står for politisk igennem aktivisme. Jeg tror, at det i høj grad er bevægelsen der trækker medlemmerne til pt. Derfor skal vi have en mere afbalanceret fordeling af midlerne mellem den politiske og den aktivistiske del af Alternativet. Vi skal i højere grad finde nogen overlap hvor bevægelsen og partiet smelter mere sammen. Vi skal have mere direkte politisk aktivisme…
→ Panama-papers sagen kunne have affødt landsdækkende, aktivistiske tiltag omkring at gennemsigtighed er en af vores grundværdier. På den måde kunne vi have grebet den journalistiske sensations-mekanisme, der går efter umiddelbar politisk reaktion (hvis det overhovedet er ønskværdigt i Å?). Dette er et redskab man evt. kunne anvende hvis der begynder at være lidt lavvande mht. om folk kan huske hvad Alternativet egentlig står for, fordi vi insisterer på, ikke at tale med store bogstaver. På den måde får vi gennem handling, vores standpunkter frem uden at gå på kompromis med vores værdier.
Efter min mening, bør vi i højere grad bruger TV til indirekte visuel kommunikation. F.eks med badges eller lignende hvor der f.eks. bare står et enkelt budskab: ’vild natur’. På den måde får vi fokus på vores værdier og vores politik, på de få sekunder der er til rådighed i medierne.
Jo flere gange vi får vist vores holdninger, – des mindre behøver vi at råbe i en megafon i valgkampagnerne for at gøre opmærksomme på os selv og vores værdier.
Sidst men ikke mindst, skal vi blive ved med at minde vælgerne om vores demokratiske konstruktion omkring POLAerne. Det kan godt være at andre synes, at der går useriøs rundkredssnak i den politiske proces mht. medlemsinvolveringen. Men det er netop en af grundstenene i Å. Det skal vi sige med oprejst pande og ikke være bange for at fastholde i medierne.
kh.
tatjana
Endnu et rigtigt godt spørgsmål (jeg har lige svare på nr 1). Som sagt har jeg ikke mulighed for at være i Odense i weekenden, hvilket jeg er uendelig ked af - sådan er livet dog. Derfor er jeg rigtig glad for disse muligheder for at komme lidt på banen med nogle længere substans holdninger.
Jeg vil gerne starte hvor jeg sluttede sidst. Helt i Alternativets ånd. Jeg har ikke de endegyldige svar på de her spørgsmål. Jeg har nogle umiddelbare holdninger og ideer. Men jeg tror at de bedste løsninger på de udfordringer de her spørgsmål kredser om, kommer i vores fælles dialog og idé-udvikling. Og den glæder jeg mig til.
Først og fremmest, så er vi faktisk rigtigt rigtigt gode til at holde fast i den. Jeg tror at den store udfordring kommer, særligt i forbindelse med KV17 - når vi vokser og for alvor bliver en lokal, regional og national bevægelse og parti (for slet ikke at tale om det internationale!). Fordi det vil udfordre os. Vi vil blive presset til i højere grad at indgå i de “normale” politiske processer og medie-håndtering. Vi skal stædigt holde fast i den alternative tilgang. Nægte at acceptere præmisser, der på trods af mediernes insisteren ikke er naturlove.
Jeg tror at den kommunale politiske scene for alvor kan vise hvorfor Alternativets alternativ er noget mange danskere vil finde tiltrækkende. Der er i mange kommuner en helt anden politisk samarbejdskultur end i Folketinget. Der vil vores værdier og tilgang kunne blomstre.
Konkret vil jeg foreslå at vi laver et kommunalpolitisk forum, hvor alle er velkomne, men hvor vi særligt sikre at vores kommunalpolitikere mødes med landspolitikere, HB og landsledelse. Der kan vi udveksle erfaringer og udfordringer med at holde fast i den Ny Politisk Kultur. Hvordan vi håndtere det, og hvordan vi bliver bedre.
Vi skal stædig insistere på at vi kan blive klogere - at vi ikke er bange for at indrømme hvis andres argumenter får os overbevist. At vi kan tage fejl. Og så skal vi stædigt invitere de andre politiske partier og personer til at slutte sig til os. Så vores fælles samtaler bliver bedre og mere interessante.
Hvis medierne ikke vil stille tid til rådighed for det - så må vi selv finde på ideer til at sikre at vi på alternative facon kommer ud over rampen.
Vi skal ved eksemplets kraft vise at på lokal, regional og landspolitisk niveau kan vi engagere os seriøst i de politiske processer uden at sætte den Ny Politisk Kultur over styr.
Som sagt er det her bare mine tanker. Selvom jeg ikke er i Odense så ser jeg meget frem til at snakke videre med jer om det her. Og håber at jeg får lov til at omsætte mine tanker til handlinger som medlem af hovedbestyrelsen 
Alt det bedste,
Alexander
Rasmus har allerede indtalt Alternativets manifest som podcast
Det, som Mathilde er inde på, kan jeg rigtig godt følge. Walk the talk - at vi starter med os selv. At vi giver hinanden en ekstra chance, og skaber en kultur, hvor vi fejler og lærer sammen!
Men hvordan holder vi fast i drømme om en Ny Politisk Kultur som en (efterhånden) kæmpestor decentral organisation?
Det eksisterende politiske liv har sin egen logik. Vores 10 folketingskandidater følger reglerne, men ændrer også hele tiden lidt ved spillet.
Som bevægelse er alle vi medlemmer jo noget ganske andet end folketingsgruppens ‘bagland’. Vi arbejder sammen med dem, klæder dem på med visioner og forslag og bliver inddraget og lukket inden for i deres ‘maskinrum’. Det er IKKE politics as usual - vi er faktisk i fuld gang med at skabe noget nyt sammen.
DERFOR: Det vigtigste vi kan gøre for at holde fast i drømmen, er at tro på den. Og så ellers øve os på den hver eneste dag - og ja, fejle, og forsøge igen. Ny Politisk Kultur er noget, vi først lige er gået i gang med. Det tager tid, og det kræver både tålmod og knofedt
Til gengæld kræver også, at vi tager vores egen medicin: Der er brug for nye tanker! Vi må væk fra hovedkvarters-tænkningen og det gælder især de måder, vi organiserer os på.
I stedet for at skulle ‘ud’ i landet og ‘inddrage’, må vi som organisation arbejde med HVORDAN vi kan opbygge og styrke de lokale fællesskaber. Den store opgave handler om samskabelse og læring, og her skal vi skabe en struktur og ledelsesstil, hvor selvorganisering og videndeling bliver så nem, som overhovedet mulig.
Det er nogle gode kandidater, der er på banen her må jeg sige. Så jeg vil ikke bruge tid på at gentage, det de allerede så fint har sagt.
Men derimod tilføje, at for mig handler Ny Politisk Kultur om at se muligheder fremfor begrænsninger, at kunne se potentialet for at rykke ved sager og mennesker, når der ikke gåes efter bolden.
I den politiske kontekst, synes jeg vi skal fokusere på altid at finde den 3. vej i diskussionerne, som vores politikere så fint gør allerede. I stedet for at stille os på en af de to debatterende sider, skal vi præsentere den 3.vej, så vi altid kommer til at repræsentere alternativet og de nye tanker. Og det skal vi også gøre i bevægelsen! Hvis vi gør det, kommer ny politisk kultur af sig selv.
Derudover skal vi da til at dyrke vores fuck-ups! Lad os lave fuck-up nights, hvor vi hylder alle de gange vi hver især og som projekt laver fejl! 
Ej hvor er det bare FANTASTISK, at der er så kort fra tanke til handling i det her part! 