Socialpolitisk vision


(Alternativet) #1

Visionstekst

Alternativets socialpolitik vil sikre, at mennesker med sociale udfordringer og særlige behov kan udfolde deres livspotentiale på højest mulige niveau.
Socialpolitikken bygger på en tillid til at det enkelte menneske er ekspert på sit eget liv og en forståelse af, at det enkelte menneskes udfordringer skal løses i nært samarbejde med den enkelte og vedkommendes familie eller nære netværk.
Det kræver en ændring i dansk socialpolitik, som Alternativet kalder for en bevægelse fra systemvelfærd til relationsvelfærd.
Relationsvelfærd betyder at sociale indsatser tager udgangspunkt i det enkelte menneskes ønsker og behov, modsat systemvelfærd, der tager udgangspunkt i standardiserede løsningsmodeller med meget høj grad af kontrol og administration.
Det kræver at samfundets sociale frontmedarbejdere – sagsbehandlere, socialrådgivere og gademedarbejdere m.fl.– frisættes til at bruge deres faglighed til at skabe en tillidsfuld relation med borgeren, hvor den enkeltes individuelle ønsker, behov og drømme er omdrejningspunktet for indsatsen.
Vi skal være i stand til at flytte flere frontmedarbejdere fra kommunale kontorer til byens rum, hvor de via sociale, kulturelle, uddannelsesmæssige og sundhedsmæssige projekter kan være med til at skabe sociale bydelsløft i samarbejde med de mennesker, der er berørt af sociale udfordringer, samt lokalbefolkningen.
Samtidig skal vi ændre dokumentationskulturen, så vi dokumenterer, hvorvidt den sociale indsats skaber progression og værdi set fra borgerens perspektiv. Og hvis den sociale indsats fører til efterfølgende besparelser, skal pengene i så høj grad som muligt løftes tilbage til nye sociale investeringer.
Alternativet støtter også den frie grundforskning på det sociale område og vi vil sikre, at viden derfra skaber værdi i det på uddannelserne og i det praktiske arbejde.
Socialpolitikken skal dog ikke kun begrænses til offentlige socialindsatser, men også understøtte det vi som mennesker kan gøre for hinanden ud fra empati og generøsitet.
Vi skal sikre, at frivillige foreninger, civile organisationer og uformelle fællesskaber, kan få bedre muligheder for at hjælpe udsatte mennesker og dermed blive en endnu stærkere del af det sociale sikkerhedsnet.
Ligesom private virksomheder 4. sektor virksomheder og sociale virksomheder får større muligheder for støtte socialt udsatte menneskers udvikling og trivsel.

Tre konkrete forslag

  1. Hjemløselandsbyer
    Der oprettes hjemløselandsbyer på tomme grunde i større byer, med trailere eller minihuse i selvstyrende klynger af for eksempel 8 boliger i hver klynge.
    En landsby: 16 klynger så der i alt bliver plads til 128 mennesker.
    Huslejen skal være lav, men hver enkelt beboer skal bidrage til det fælles arbejde i klyngen og landsbyen med den viden og ressourcer, vedkommende har til rådighed.
    Klyngerne er selvstyrende mens landsbyen styres af et fællesråd med repræsentanter for enklaverne, som tager sig af overordnede beslutninger. Der er fælles sundhedshus, kontor med fremskudt sagsbehandling, arbejdsformidling, fælles møde og undervisningsfaciliteter samt værksteder.
    Fællesrådet rekrutterer hjemløse fra gaden til landsbyen og nytilkomne skal lære at sove under tag, samt lære elementære sociale og personlige færdigheder. Senere arbejdes der frem mod, at den hjemløse, senest efter tre år, kan flytte ud i samfundet.
  2. Personlige borgerstyrede budgetter
    Alle kommuner i Danmark skal have mulighed for at arbejde med personlige borgerstyrede budgetter. Det kan være et budget på for eksempel 50.000 kroner, der giver særligt udsatte borgere mulighed for at løse deres største problemer først. Helt konkret hjælper en gademedarbejder den udsatte borger med at lave et budget, der skal løse de udfordringer, som borgeren ser i sit liv. Det kan være, at få ordnet tænder, behandling for social fobi, tage kørekort, fitnesskort eller hjælp til at etablere kontakt til deres familie. Det er normalt ydelser, som man skal søge om og vente på, men med de personlige budgetter dropper vi bureaukratiet, paragrafferne og støtter borgerne med det samme. Ideen kommer fra England, hvor erfaringen betyder, at alle kommuner i dag skal arbejde med personlige budgetter for udsatte. I Danmark har Alternativet sikret en pulje på 10 millioner kroner fra Satspuljen til forsøg med borgerstyrede budgetter til udsatte mennesker.
  3. Ny lov skal nedbryde ”siloer”
    Der skal laves en lov om sammenhæng og helhed i samfundets indsatser over for den enkelte borger og dennes familie. Loven skal stå over de enkelte love som folkeskoleloven, beskæftigelseslovgivningen, sundhedslovgivningen, sociallovgivningen.
    Loven skal sikre, at en borger i Danmark får den behandling, som vedkommende har brug for og ikke kun den behandling, som vedkommende får i den del af systemet, som borgeren er i kontakt med.
    Borgeren og dennes familie skal have ret til at blive set og behandlet som en helhed ud fra en konkret individuel vurdering. Der skal kunne klages til en ankeinstans, såfremt man ikke er blevet behandlet som en hel person ud fra en konkret og individuel betragtning.
    En sådan lov vil bryde med ”silotænkningen” og nedbryde bureaukratiet omkring de statslige og kommunale ”siloer”. Og sikre, at vi bruger forskellige dele af velfærdssamfundet til at give den dårligst stillede del af befolkningen en bedre støtte og behandling.

Tre ulemper

Baggrund for visionen

Det er tid til at tænke velfærd og sociale indsatser på nye måder. Denne visionstekst skal være springbrættet for videre politikudvikling, der kan forbedre mulighederne for, at socialt udsatte og udfordrede mennesker kan udleve deres livspotentialer.

Hvordan er visionen udarbejdet

Arbejdsgruppen bestod af alternativets socialpolitiske ordfører og politisk assistent Jesper Elbæk Drejer Andersen. Arbejdet med visionen blev sat i gang i marts måned.
Forløbet har været som følger:
Forespørgsel om indput fra KV-17 kandidater og tillidsvalgte sendt ud via henholdvis mail og nyhedsbrev. På baggrund heraf og partiprogrammets afsnit med overksriften social bæredygtighed har vi fomuleret visionsteksten i løbende dialog med nedenstående.

Hvem har været inddraget

Helle Øbo
Anni Ehlers
Thit Aaris-Høeg
Karen Lumholt
Lars Uggerhøj
Jon Kiellberg
Claus Jansson
Manu Sareen

Visionsstillere

  1. Torsten Gejl
  2. Anne-Marie Gertsen
  3. Bente Holm Villadsen
  4. David Wedege Petersen
  5. Jesper Elbæk Drejer Andersen
  6. Jørgen Folkvang
  7. Mai Nielsen
  8. minna sadjadi
  9. Peter van Hauen
  10. Susanne Zimmer

Status på visionen

Status: Behandles i Politisk Forum

Visionen har været til høring blandt medlemmerne og er nu under behandling i Politisk forum.

I Politisk Forum bliver visionen enten vedtaget som skrevet, vedtaget med forbehold for mindre omskrivninger eller sendt tilbage til stillerne med ønske om større udviklingsarbejde.


Et mere socialt bærdygtigt Danmark? Det er nu dine tanker skal på bordet
(Birgitte Stær) #2

Forslag til tilføjelse i den socialpolitiske vision:

Arbejde og løn hører sammen og skaber selvrespekt og trivsel.

Endnu et slag for OFA, offentligt finansieret ansættelse - nye veje til jobskabelse og et inkluderende arbejdsmarked.

Der er rigtig gode idéer i visionen. Relationer og herunder mening og perspektiv i tilværelsen er afgørende for trivsel og for det potentiale, hver borger besidder.

Et væsentligt aspekt i den forbindelse er også selvrespekt.
Derfor vil jeg pege på et fokusområde, som jeg synes bør inddrages i visionen, og som vedrører socialpolitik såvel som beskæftigelsespolitik: overførselsindkomst eller løn.

Det er afgørende, at arbejde aflønnes med løn og ikke med en ydelse. Forskellen er respekt/selvrespekt og lige vilkår. Man sælger sin arbejdskraft for en løn. At arbejde for en offentlig ydelse er noget helt andet.

Men det er udbredt i de nuværende systemer.
Herom, meget kort, selvom det nok er de fleste bekendt:

I efterhånden rigtig mange år har ledige borgere arbejdet gratis for deres overførselsindkomst, i virksomhedspraktik, i job med løntilskud - og mange andre alternative ansættelsesformer. Ingen af disse ordninger er ordinært lønnede, da de kaldes beskæftigelsestilbud/aktivering under beskæftigelsesindsatsen. De udføres i den offentlige såvel som i den private sektor, og de omfatter en betydelig del af arbejdsmarkedet. Der er tale om reelt arbejde, men altså ingen ordinære lønforhold.
Man er derfor fortsat ledig/klient af systemet, selvom man arbejder.
Det er absurd og urimelig forskelsbehandling. Og det er ødelæggende for selvrespekten. Det bliver selvfølgelig kun værre af, at disse beskæftigelsestilbud er påtvungne og ikke frivillige. At modsætte sig et tilbud betyder, at den offentlige ydelse, overførselsindkomsten, bortfalder.

I 2012 deltog jeg i udforminingen af et forslag til ændring:
OFA, offentligt finansieret ansættelse - nye veje til jobskabelse og et inkluderende arbejdsmarked.

Med introteksten:


De mange milliarder, der årligt bruges på forsørgelse og virkningsløse og direkte begrænsende indsatser over for ledige borgere, skal bruges aktivt i skabelsen af et ligeværdigt arbejdsmarked, nye arbejdspladser og kreative og innovative projekter.

De lediges tid og kompetencer skal indgå som aktiver frem for passiver og inkludere det størst mulige antal borgere på arbejdsmarkedet og i samfundslivet til gavn for både den offentlige service og økonomi, den private sektor, det civile arbejdsmarked og borgeren selv.


I grundtanken indebærer forslaget konvertering af overførselsindkomster til ordinær løn i et timetal (deltid), der modsvarer overførselsindkomsten og normallønnen på området.
I modsætning til det nugældende system er det arbejdsgiveren, der modtager overførselsindkomsten, som herefter udbetales som ordinær løn.
Det er ikke den ansatte, der er støttet (klient), men virksomheden, der modtager den offentlige støtte.
Berettiget til denne støtte er den offentlige sektor såvel som den private og den civile sektor. Ud over alle de job, der allerede er besat af ledige i tilskudsordninger på arbejdsmarkedet - samt et utal af frivillig-job, bl.a. på kulturområdet (som typisk er besat af borgere udenfor arbejdsmarkedet) er der rigelige muligheder for jobskabelse på nye områder, for orlovsordninger/jobrotation og for job tilpasset den enkelte, der kan have særlige behov eller særlige ressourcer.
OFA har desuden et klart grønt fokus.

Læs mere her:

Forslaget er en skitse, som lige siden har trængt til yderligere bearbejdning.
I parentes bemærket og uden yderligere kommentar er det skæbnens ironi, at netop beskæftigelsesindsatsen har været stærkt medvirkende til, at det ikke er sket for længst.
De grundlæggende idéer og perspektiver er dog samlede heri og nogenlunde til at tygge sig igennem.

Arbejde uden løn og for en overførselsindkomst bør afskaffes en gang for alle. I OFA har vi vist nogle af de fordele og muligheder, som netop det danske velfærdssystem kan gennemføre, og vel at mærke til ægte gavn for alle.


(Rasmus Foged) #3

Jeg synes forslaget om sammenhængslov er meget ukonkret. Hvis det skal være et konkret forslag, så er det nødt til at være klart, hvad forslaget skal gå ud på - altså helt konkret forslag til lovens indhold.

Jeg har svært ved at se for mig, hvordan en sådan sammenhængslov skal fungere i praksis, men måske vil det hjælpe, hvis det bliver præciseret, hvad den skal gå ud på.


(Andreas Gregersen) #4

Kære Birgitte.

Jeg synes, at idéen om OFA lyder rigtig interessant. Men kræver det ikke også en mentalitetsændring fra arbejdsmarkedets parters side - og den civile sektor, som pludselig opfordres til at ‘ansætte’ mennesker i stillinger side om side med de frivillige, som sandsynligvis laver mere eller mindre det samme?

Mvh
Andreas


(Alternativet Østjylland) #5

Fra høringsmøde storkreds Østjylland, Niels Christiansen

Afklaring: Grænsearbejde, betyder i virkeligheden tværpolitisk, da det går på tværs af forskellige politiske områder.

  1. Hvordan får vi de ikke-offentlige instanser med, og hvad er private virksomheders gulerod, til at tage et socialt ansvar?

  2. Relationsvelfærd: Her skal der være helt klare rammer for evalueringen af insatserne, så der ikke opstår blinde vinkler. I dag måles antallet af udsættelser fx på, hvem der effektivt er blevet sat ud af fogeden, mens folk, der selv er fraflyttet deres adresse, og måske flyttet hjem til forældre, eller på herberg, ikke tæller med i statistikken, og herved er statistikken ikke retvisende.

  3. Geninvesteringer i sociale insatser: Pas på at dette ikke bliver et spekulationsobjekt for eksempelvis kommuner, der gerne vil spare penge/skal spare penge. Man kunne godt forestille sig, at nogen ville spekulere i korte insatser, hvorved disse bliver dårlige og slutter for abrubt, hvorved vi så bare har skabt en kultur for svingdørsklienter.
    Der skal være helt klare rammer og evalueringsværktøjer i forhold til, hvornår en indsats er fuldbyrdet.

  4. Hjemløselandsbyer: Pas på at kommuner ikke spekulerer i, at smide folk så langt væk som muligt, og måske endda til nabokommunen. Ligeledes bør vi være opmærksomme på faren for ghettoer.
    Pas også på, at landsbyerne ikke bliver genstand for spekulation i besparelser på sociale boliger.
    Mht antal dit og dat, så skal det ikke være så konkret.
    Hvem er tilsynsførende i de her landsbyer, og hvad er kriterierne for at bo der?

  5. Borgerstyrede budgetter: Skal disse finansieres over satspuljemidler, eller skal de over på finansloven?

  6. Mht “Helhedsloven”, som er et sindssygt godt forslag, så skal den tilknyttede ankeinstans være let tilgængelig, så det ikke bliver genstand for et uoverskueligt bureaukrati, hvor man skal bruge timevis og 6-7 Nem-ID-nøgler, for at komme igennem med sin klage.

TIl alle der læser med, tag at tjekke op på vores handicappolitiske udspil.


(Sarah Roued Thomsen) #6

Vigtige punkter fra høringsmøde i storkreds Østjylland:

-Generelt er teksten svær at læse. Der er meget lange sætningskonstruktioner og en del fagord som med fordel kunne omskrives. Desuden ville det være fedt, hvis visionen blev skrevet ind i skabelonen for visionerne, så den passer bedre sammen med de andre rent opbygningsmæssigt.

  • der bør understreges, at man ikke ALTID er ekspert i sit eget liv. I perioder har man bebyg for hjælp til at se, hvad der er bedst for en selv.

  • i forhold til delen om at virksomheder skal arbejde mere for social bæredygtighed er det lidt for nemt bare at skrive det. Hvad for de ud af det? Hvad skal fordre at de går igang med det på egen hånd?

-ide om en slags borgerhjælper/bisidderteam som følger borgeren i systemet og ikke sidder med pengene, men skal hjælpe borgen ind i-, gennem - og ud af systemet.

-bonusordning for dem der hjælper borgen godt (jf de sociale parametre vi nævner som pejlemærker for visionens mål i Jons ig Carstens høringssvar) i stedet for til dem, der sparer systemet for penge.

-der ligger et “os og dem” syn implicit i visionsteksten, fordi det at være socialt udsat beskrives statisk i stedet for dynamisk som noget man er i en periode af livet. Fold socialpolitikken ud som at det retter sig mod de perioder hvor vi mennesker er sårbare og har brug for hjælp. Fjern delen med eksemplerne(handicappede, misbrugere osv)

-tre kerneord for visionen:
Respekt for individet
Imod klientgørelse og kategorisering af mennesker
Ændring af rammerne

  • vi ser disse tre dele i visionen:
    Det almene om menneskesyn og individsyn
    Området der handler om systemet og konkret progressiv udførelse
    Forskning
    -Disse dele er dog noget spredt ud, så de kunne med fordel sættes bedre sammen.

(carsten borup) #7

På møde om visionen i Alternativet AARHUS vil vi gerne som indledning have præciseret et par overordnede statements:
Alternativet anser respekt for det enkelte menneske som en bærende værdi. De fleste mennesker oplever at de i perioder af deres liv er sårbare eller decideret katastroferamte og at de har brug for hjælp fra andre. Disse perioder gør ikke mennesker til en kategori eller til en anden person og det er i den enkeltes og samfundets største interesse at vi kan give den støtte som er nødvendig i respekt for det enkelte menneskes værdighed og selvbestemmelse.

Socialpolitik og beskæftigelses politik er væsensforskellige. Socialpolitikken skal skabe støttende redskaber i perioder med særlig sårbarhed, medens beskæftigelsespolitikkens fokus er at skabe arbejdspladser og at få dem besat.


(Jon Skjerning-Rasmussen) #8

Til medlemsmødet i Østjylland var der enighed om at teksten gerne må være mere klar omkring hvilket menneskesyn der bør gennemsyre socialpolitikken i Danmark. Den kunne fx indledes med følgende formulering:

“Alternativet mener helt grundlæggende at hvert menneske har værdi i sig selv.
Selvom det er vigtigt for at folk arbejder så samfundet kan hænge sammen økonomisk, må mennesket ikke primært blive set som en produktionsmaskine.
Alternativet ønsker derfor at adskille socialpolitikken fra beskæftigelsespolitikken, (undtagen på de punkter hvor beskæftigelsespolitikken direkte kan bidrage til socialpolitikken)”

På mødet i Østjylland var der også et ønske om at visionen definerer hvad vi mener med social bæredygtighed. For på den måde kan vi som samfund begynde at måle (og dermed styre) efter dette.
Det kunne fx være med følgende formulering:

“For Alternativet er det essentielt at vi som samfund er socialt bæredygtigt. Det betyder at vi skal skabe incitamentsstrukturer der tilskynder kommuner og myndigheder til at skabe overskud på den sociale bundlinje. Vi må, så at sige, ikke tære på vores sociale kapital. (På samme måde som det ikke hænger sammen hvis vi bruge flere penge end vi har eller forbruger flere resurser end naturen kan nå at genoprette).
For at sikre at vi ikke tærer på den sociale kapital, ønsker Alternativet at vi som samfund definerer en række områder som vi hvert år måler på, og som skal gå i den rigtige retning (og som i hvert fald ikke må gå den gale vej).”

Disse parametre kunne indeholde følgende:

  • Antallet af folk under fattigdomsgrænsen
  • Antallet af personer der oplever ensomhed
  • Antallet af mennesker der har generel tillid til andre mennesker og systemet.
  • Antallet af folk der har mindst en person som de kan tale med om deres problemer
  • antallet af folk der oplever at systemet hjælper dem når de har behov for det.
  • Antallet af folk der oplever generel tryghed.
  • Antallet af personer der oplever at de har adgang til fællesskab og netværk.
  • Glæde

(carsten borup) #9

Jeg er helt enig i at Helhedsloven er genial. Lad os få den tankegang udfoldet så hele den sociale situation i en persons liv tages med; Feks. hvis et ungt menneske rammes af depression så skal uddannelsesmulighederne, familiens ressourcer (og sociale vilkår), sundhedstilbud, fritidstøtte, økonomi set i en helhed,netværksstrategier mm. indtænkes for at kunne udfolde en bærende plan med den ramte. Silotænkningen SKAL nemlig nedbrydes.


(Andreas Gregersen) #10

Kære Carsten. Kan man virkelig adskille social- og beskæftigelsespolitik, som du gør det i dit indlæg ved at kalde dem ‘væsensforskellige’. Du skriver, at beskæftigelsenspolitikkens ‘mål’ er at skabe arbejdspladser og få dem besat, men er det ikke blot et middel til blandt andet et mere socialt bæredygtigt samfund? Det er vel ikke Alternativets politik at skabe arbejdspladser for enhver pris? I sidste ende er den miljømæssige og sociale bundlinje i mine øjne vigtigere - hvis jeg blev tvunget til at vælge, ville jeg hellere bo i et fattigt samfund end ét med galopperende ulighed, manglende sammenhængskraft og elendigt miljø/klima. Det at få så mange som muligt til at arbejde er i mine øjne kun vigtigt, fordi de fleste ønsker at bidrage med deres arbejdskraft til samfundet, samtidig med at det lige nu er mest solidarisk og gavnligt for den såkaldte 'samfundsmoral, at de fleste borgere er med til at få ‘Danmark A/S’ (eller måske snarere: ‘Jorden A/S’?) rundt. Giver det mening? :slight_smile:


(carsten borup) #11

Kære Andreas
Min hensigt er at adskille Socialpolitikken fra Beskæftigelsespolitikken i den socialpolitiske vision.
Alternativets Beskæftigelsespolitik vil have som mål at skabe et sundt erhvervsliv der er bæredygtigt både socialt, miljømæssigt og økonomisk. At udfolde den vision er vigtig også at få samstemt med den socialpolitiske.


(carsten borup) #12

Det er bare så vigtigt at få beskrevet en social kapital der måler sig i form af social bæredygtighed og ikke måles på økonomi eller miljø. Lad os få udarbejdet et sæt parametre som vi kan måle den sociale bundlinje på .


(Bina Aylen Seff) #13

Tak for jeres arbejde :slight_smile:

Vi har i Nordsjælland haft et medlemsmøde den 22/6 i Hillerød. Det var et hyggeligt og inspirerende møde, og vi har valgt at skrive hele visionen igen med vores forslag til ændringer:

"Social bæredygtighed løber som en rød tråd igennem Alternativets politik, sammen med den miljømæssige og den økonomiske. Det handler om arbejdet for en større social- og økonomisk lighed , om at tage udgangspunkt i mennesker og deres miljø så man kan lægge grunden til det gode liv.

Alternativets socialpolitik fokuserer i en særlig grad på at skabe muligheder for, at mennesker med sociale udfordringer og særlige behov kan udfolde deres livspotentiale på det højest mulige niveau. Det handler om at give mennesker, med brug for hjælp, den mest adækvate støtte, og skal derfor tage sit udgangspunkt i det enkelte medmenneskes ønsker og drømme om deres eget gode liv.

Den sociale indsats skal tage sit udgangspunkt i en tillid til, at enhver af os er ekspert på sit eget liv og en forståelse af, at et medmenneskes udfordringer skal løses i et nært samarbejde med den enkelte person og vedkommendes familie eller nærmeste netværk.

Det kræver en ændring i dansk socialpolitik, som Alternativet kalder for en bevægelse fra systemvelfærd til relationel velfærd.

Relationel velfærd indebærer at de sociale indsatser har fokus på relationens betydning for menneskers velfærd, modsat systemvelfærd, der tager sit udgangspunkt i standardiserede løsningsmodeller med en meget høj grad af kontrol og administration.

Relationel velfærd kræver, at samfundets sociale medarbejdere - sagsbehandlere, socialrådgivere, gademedarbejdere m.fl. - frisættes til at bruge deres faglighed på at skabe en tillidsfuld relation med personen, hvor den enkeltes individuelle ønsker, behov og drømme er omdrejningspunktet for indsatsen.

Det betyder, at vi skal være i stand til at flytte flere medarbejdere fra kommunale kontorer til byens rum, hvor de via sociale og kulturelle projekter kan være med til at skabe nogle sociale bydelsløft i samarbejde med de mennesker, der er berørte af sociale dilemmaer.

Vi vil bruge kulturen som en social forandringskraft, og vi ønsker et samarbejde på tværs af skellene mellem sundheds-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet. Samtidigt erstatter vi administration og kontrol med et system baseret på gensidig tillid, hvor man sammen med personen undersøger, hvad der skaber værdi og mening.

(Her har vi fjernet et afsnit: Vi er ikke uenige i, at der skal reinvesteres i det sociale område, men synes, at man skal undgå at nævne det i en vision, da en besparelse ikke er et mål i sig)

Alternativet støtter fri grundforskning på det sociale område. Forskningen skal videst muligt omsættes til kompetencer, der skaber værdi i det praktiske arbejde, og vi vil sikre at ny viden, når ud til de relevante uddannelser.

Socialpolitikken skal understøtte den relationelle velfærd, og et eventuelt frivilligt arbejde skal bygge på denne tilgang til mennesker og miljø. Vi vil også arbejde for at virksomhederne tager et socialt ansvar, og ser det som en integreret del af deres personalepolitik."

Vi nåede kun at kigge på forslag nr. 1. og havde nogle bekymringer mht om sådanne landsbyer kan få karakter af ghettoer (?)

Vi talte også om børnepolitik, som en meget vigtig del af socialpolitikken: De afledte effekter af dårlige livsvilkår er meget tydelige her.

Hvem skulle eventuelt sidde i et Ankenævn?

Vi talte om den opbyggende tanke: Trampolin :slight_smile:


(Jon Skjerning-Rasmussen) #14

Enig - sammenhængsloven er ikke et konkret forslag men mere en vision - som så skal foldes ud med konkrete forslag.


(Christa if jensen) #15

Og så er vi på vej mod et brutto-lykke-nationalprodukt. :blush: Spændende


(Christa if jensen) #16

Socialpolitken skal fungere som en trampolin. Ved sociale begivenheder bør hjælpen være en dynamisk “grund”, som kan hjælpe borgeren tilbage ved borgerens egen kraft - især mod og vilje foruden viden og færdigheder, men også som beskrevet egne ønsker for eget gode, meningsfulde liv.
I dag er socialpolitikken et net, som borgeren kan hænger fast i, og ofte gær det.


(Christa if jensen) #17

Kære Birgitte!
Jeg er helt på linje med analysen af de slavelignende forhold i aktiveringsindsatsen. Ligeledes mener jeg ikke, at det er rimeligt, at mennesker skal igennem praktikforløb og løntilskudsperioder, som jo æder af dagpengeretten, inden de kan ansættes på prøve jævnfør overrenskpmster. Alt lønarbejde bør selvfølgelig være ordinært, dvs bære overenskomstmæssige rettigheder.
Men, arbejde er ikke kun lønarbejde. Arbejde og løn hænger ikke uløseligt sammen. Så der er vi lodret uenige. Vi skal have aktiveringscirkusset væk - ved at indføre borgerløn, og en frivillig og kompetent hjælpeinstans.


(Birgitte Stær) #18

Hej Andreas

  • meget forsinket og med risiko for, at debatten herude bliver rodet. Du
    spurgte d. 27.6. til den mulige problemstilling i at ansætte frivillige i
    OFA - side om side med ‘rigtige’ (ulønnede) frivillige.

Jeg svarer med nedenstående, som jeg skrev med det samme … men jeg
syntes, det var for langt og ikke helt klart nok og ville ændre det.
Det er ikke sket, da jeg er syg pt., så her kommer det bare, som det var: (
:slight_smile: )

Kære Andreas
Jo, mentalitetsændring - men sådan en har vi netop set gennem de seneste
ca. 20 år, hvor der knap længere er nogen, der undres over eller opponerer
imod, at titusindvis af borgere arbejder uden løn og ordinære lønvilkår -
men i stedet modtager offentlig forsørgelse, også når de arbejder.
Med hvad dertil hører af klientgørelse og stigmatisering, mangel på
personlig frihed, lighed, rimelighed og respekt/selvrespekt, listen er lang.

Det er den aktive beskæftigelsesindsats med begrebet aktivering, der er
årsag til den glidebane, vi her har set i mentaliteten om, hvad arbejde
overhovedet er for noget.
Den offentlige forsørgelse modtages netop ikke som løn for et arbejde -
tværtimod er arbejdet betaling for overførselsindkomsten. Dette utrolige
mentalitetsskift er sket på få år gennem noget for noget-princippet. Med et
mærkværdigt omvendt fortegn.

Med andre ord: Skal man arbejde for overførselsindkomsten, eller skal man
have løn for at arbejde?

Det første har arbejdsmarkedets parter uden videre accepteret, og ligeså et
flertal af danskerne, i hvert fald, dem, der ikke selv er berørte af det.

OFA samler begge dele: Arbejde for overførselsindkomsten - men beløbet er
konverteret til lønindkomst på ordinære vilkår.
Det er grundtanken. Derudover er der masser af muligheder og perspektiver
i, hvordan de lediges ressourcer kan komme i spil som ‘win-win’ for alle
parter.

Men dit egentlige spørgsmål … om frivillige:
Ledige, der arbejder frivilligt, skal modtage løn (OFA). Frivilligt arbejde
udføres altid for et fællesskab, ligesom alt andet (lønnet) arbejde i
samfundet har værdi for samfundet økonomisk og/eller socialt.
Det er netop her, der er en (erklæret) gråzone mellem den offentlige sektor
og det frivillige arbejde, hvor den offentlige sektor samarbejder med den
civile og i høj grad værdsætter og benytter den frivillige/civile indsats.
Ægte frivillig er man dog kun, hvis man kan undvære fordelene ved det
frivillige arbejde. Dvs. at det ikke træder i stedet for et arbejde og
dermed en almindelig meningsgivende indsats og indhold i hverdagen.
Borgere uden for arbejdsmarkedet arbejder netop gerne frivilligt for at
opnå disse fordele. Det gælder både ledige borgere og pensionister.
Mens ‘ægte frivillige’ bruger deres fritid på frivilligt arbejde, og
altså som noget ekstra.

Så ja, - arbejde, der vurderes gavnligt for fællesskabet og udføres af en
ledig borger skal udløse OFA. Samtidig kan folkeskolelæreren og
pensionisten arbejde frivilligt og gratis, fordi de gerne vil yde den
ekstra indsats og tid, de har til overs efter endt arbejde eller endt
arbejdsliv.
I øvrigt behøver det ikke være fx en forening, der pludselig skal stå med
(OFA-)aflønnig af medarbejdere. Princippet om løn versus
overførselsindkomst kan varetages af Jobcentrene/ydelseskontorerne, en
slags OFA-lønafdeling (måske sammenligneligt med et vikarbureau).

Der findes mange foreninger, hvor enkelte er lønnede og flertallet er
frivillige. Der er brug for dem alle.
“Ægte frivillige” kan altid komme til at arbejde frivilligt og altså
gratis. De bør ikke generes af, at andre får en beskeden løn og derved
kommer ud af deres ledighed og ‘gæld’ til det offentlige.
Problemet opstår der, hvor den frivillige arbejdskraft består af ledige
borgere, som samtidig med at de arbejder (af behov for mening i hverdagen,
netværk osv.), alligevel teknisk set er arbejdsløse og skal stå til
rådighed for det selv samme arbejdsmarked, som de allerede bidrager til.

Her er der sammenfald mellem frivillige (ledige) og ledige, der arbejder
gratis eller støttet i ellers ordinært lønnede stillinger
(virksomhedspraktik, løntilskud osv.) i den offentlige og den private
sektor.
De arbejder. Men er samtidig ledige.

Så mentalitetsændringen er egentlig kun den at vende tilbage til det, der
for ikke så mange år tilbage blev anset for en selvfølge - at man får løn,
når man arbejder.
I dag er arbejdsbegrebet udhulet - ingen ved længere, hvad der bør udløse
løn. Noget gør, men rigtig meget andet gør ikke, selv om det er det samme
som det første.
Frivillighedsbegrebet er ligeledes udhulet, når ledige arbejder frivilligt
af nød - af mangel på lønnet arbejde.
Samlet set er der tale om en betydelig del af arbejdsmarkedet, der optages
af ledige borgere, som ikke får løn for deres arbejde, men fastholdes i
ledighed, endda også når de arbejder.

Jeg håber, jeg har gjort mig bare en smule forståelig … :slight_smile:
Både princippet og mentaliteten er egentlig meget enkle.
OFA er et skitseret bud på løsning af nogle af de mest åbenlyse skævheder
på arbejdsmarkedet i dag, som ikke alene skaber ulighed og misbrug af ledig
arbejdskraft, men også mistrivsel og tab af ressourcer. En nytænkning af
både beskæftigelsessystemet og arbejdsmarkedet går derfor hånd i hånd.
Og da arbejde, selvrespekt, mening, etc. etc. hører uløseligt sammen med
sundhed og trivsel, er hele problemstillingen også i allerhøjeste grad
socialpolitisk.
:slight_smile:

Den 27. juni 2017 kl. 11.11 skrev Andreas Gregersen <
webmaster@alternativet.dk>:


(Birgitte Stær) #19

Kære Christa
Tak for dine kommentarer. :slight_smile:
Jeg går også ind for borgerløn, men jeg tror, at en så fundamental
omlægning kan have meget lange udsigter. Borgerløn er oppe imod en meget
stærk ideologi/menneskesyn og (markeds-)kræfter, som ikke tror på, at
mennesker vil arbejde, hvis de får borgerløn uden at lave noget. Det er
desværre en ren trossag - og så stærkt funderet i neoliberalismen, at
enhver dokumentation om det modsatte konsekvent afvises.

Aktiveringscirkusset er til gengæld til at få øje på, herunder den
fuldstændige undergravning af, hvad der er lønarbejde - som i stedet er
såkaldte tilbud under beskæftigelsesindsatsen.

Vi står direkte med slavelignende forhold (ved godt, at man skal passe på
med denne sammenligning, men …). Ledige er ‘statens ejendom’ og arbejder
for forsørgelsen. De stjæler lønarbejde fra sig selv og hinanden gennem de
beskæftigelsesordninger, de er tvunget til at deltage i.
Erhvervslivet (og øvrige sektorer) modtager den gratis arbejdskraft som en
skjult erhvervsstøtte.
Med OFA bliver denne erhvervsstøtte bare åbenlys: Arbejdsgiver støttes af
det offentlige til aflønning af arbejdskraften på ordinære vilkår. De
ledige arbejder og får løn for det. Lønnen er den samme som
overførselsindkomsten, så pengene er de samme (deltidsarbejde).
Slut med tvungen praktik/aktivering og 225-timers regel. Og meget andet
samt hvad dertil hører.

OFA er en slags borgerret til at arbejde. Og arbejde er også i OFA et
videre begreb. Fx personlige projekter, der ‘godkendes’ som arbejde (: til
gavn for samfundet - økonomisk, socialt, kulturelt og ‘grønt’).

OFA imødekommer noget-for-noget-princippet og ‘arbejde for
kontanthjælpen/overførselsindkomsten’, som er stærke slagord, der har slået
dybe rødder i debatten
Uanset der netop ikke er tale om noget-for-noget (arbejde for løn), og
uanset at arbejde for kontanthjælpen faktisk er slaveri (… der var den
igen, men det er desværre rigtigt).

Derfor tror jeg, at OFA er mere realistisk gennemførlig end borgerløn.
OFA retter op på åbenlyse skævheder og åbenlyst urimelige vilkår.
Mens borgerløn er en helt anden måde at tænke på og derfor forudsætter et
ændret menneskesyn, som jeg som sagt (umiddelbart) tror, kan have lange
udsigter.

:slight_smile:

Den 4. juli 2017 kl. 10.37 skrev Christa if jensen <
webmaster@alternativet.dk>:


(Steen Blom Kirsten) #20

Hjemløselandsbyer er et godt forslag. Savner akut løsnings forslag: At vi også sideløbende har en akut indsats til start her og nu. Dvs.at der i de store byer København, Aarhus,Odense, Aalborg, Esbjerg (og andre byer med hjemløse) laves en akut indsats, f.eks. en sparring mellem privat og offentlig, så enhver hjemløs kan finde hus/overnatning. Halvdelen af hjemløse er psykiatribrugere, og den anden halvdel bliver det, hvis ikke de får akut hjælp til bolig og mad og klæder…
Konkret kunne det være udformet sådan: Kommunen har pligt til at have et akut beredskab til hjælp for hjemløse. Kommunen udformer selv sit akut beredskab derunder akut husnings lister. Ved overtrædelse af denne bestemmelse kan staten pålægge bødestraf til kommunen.