Obligatorisk partibidrag


(Søren Rønhede) #1

(Astrid Carl) #2

Der er mange meninger om partiskat, og de er ofte ganske faste. Jeg tror det kan være hensigtsmæssigt at skille principdiskussionen ad fra udførelsesmåde, for det er to forskellige diskussioner. Man kan godt være FOR partiskat og imod den foreslåede måde at indføre og udføre den på. Så i forlængelse af dette indlæg kunne jeg godt tænke mig at åbne spørgsmålet: hvad synes de forskellige medlemmer om PRINCIPPET i at vi skal betale partiskat i Alternativet? - Hvis der så er opbakning til princippet, kan vi vente med at drøfte hvem der skal fastsætte størrelsen ud fra hvilke kriterier.


(Søren Rønhede) #3

Det er et godt forslag at dele det op.
Min konkretisering kan måske inspirere folk, når de skal tage stilling, fordi den forsøger at bringe spørgsmålet i sammenhæng med, hvor Alternativet står politisk. Da vi Lokalt drøftede spørgsmålet blev det tydeligt, at et ja eller et nej kan være afhængigt af modellen, og hvordan den begrundes. Der er tilsyneladende tre måder at forholde sig til spørgsmålet på. Nogle vil sige ja uden forbehold, for andre vil det afhænge af den konkrete model, og nogle vil måske bare sige nej. Under alle omstændigheder er det vigtigt, hvordan man begrunder sit standpunkt.


(Astrid Carl) #4

Jamen når jeg har kastet en bold op, må jeg også spille den :slight_smile: Så hermed et svar til dig, Søren :slightly_smiling:

Jeg er også tilhænger af mindre ulighed i samfundet, og bryder mig ikke om den udvikling der har været i mange år. Men jeg mener ikke at partiskat er værktøjet til at reducere denne ulighed.

Det resultat den kommission kom med for nylig, om at folketingsmedlemmers løn skulle stige, og deres pension skulle reduceres, er jeg helt på linje med. Jeg synes faktisk at MF’erne får al for ringe løn, når man ser hvor kæmpestor en arbejdsbyrde de har, hvor stort et ansvar de har, og hvor vigtigt det er, at de kan holde sig fri fra bestikkelse og “fordele” fra lobbyister. Så med mindre lønnen stiger markant, er jeg ikke tilhænger af partiskat.


(Ivan Dan Kastrup Flændsdal) #5

Tænker lige at som menig medlem kan jeg selv bestemme om jeg vil betale 10, 20, 30 … O.S.V. Kr i kontingent om md. Hvorfor skal folkevalgte så ikke have samme ret?


(Nis Vilhelm Benn) #6

Kære Søren,

Jeg kan lige så godt erklære, at mit synspunkt ift. partiskat vil afhænge ganske meget af model.

Jeg vil spørge dig om et par ting:
a) Det er jo næppe ikke sådan, at al ulighed er dårligt. For at jeg skal købe din motivation af forslaget, så skal det være mere tydeligt, hvorfor denne ulighed er uretfærdig eller skadelig.
b) Hvis formålet er at bekæmpe ulighed - hvorfor skal pengene så ikke gives til en organisation, der arbejder mere direkte med (en form for) omfordeling - f.eks. Mødrehjælpen.
c) Hvorfor har I ikke foreslået det simple: en %-model. Det er nemmere at forhandle og lettere at forstå. Motivationen kan være den samme.
d) Angående ansatte: (nu er jeg selv ansat - og abonnerer i øvrigt på det du skriver om motivation/incitament) Jeg mener i praksis, at det må være Hovedbestyrelsen og Sekretariatsledelsen, der i praksis skal fastlægge lønniveauet. Kommentarer til dette bør falde under godkendelse af regnskab på årsmødet - men kan kun være vejledende for Hovedbestyrelsen. Løn er et felt blandt flere, der kan motivere - og det bør i mine øjne ikke være helt udelukket fra årsmødets side at anvende det. Det vil være mere skadeligt end gavnligt i mine øjne.

Gode hilsner,

Nis

PS. (redigering) Jeg kan se, at mine spørgsmål kan læses som lidt ‘spidse’ sprogligt. Det er ikke intentionen. Det er bare ment som ret åbne spørgsmål, hvor jeg gerne vil lære mere. Har aldrig tænkt specielt dybt over emnet.


(Søren Rønhede) #7

Du har en pointe. Sådan kunne en partiskat godt udformes.


(Søren Rønhede) #8

Jeg er helt med på, at det er den almindelige opfattelse, at der skal være sammenhæng
mellem indsats og aflønning. Denne opfattelse voksede frem sammen med
liberalisme/kapitalisme.
Før den tid var positionen det afgørende. Var man af
høj byrd, havde man ret til høj indkomst.
Det jeg foreslår er en tredje vej: Indsats afkobles fra aflønning.
Arbejdet som politisk valgt kan ses som et tillidshverv, der bærer lønnen i sig selv. Men
selvfølgelig skal de valgte sikres et indkomstniveau, som holder dem på god
afstand af enhver form for materiel nød.

Korruption er en funktion af kultur, ikke af indkomstniveau.


(Søren Rønhede) #9

Kære Nis

Dine spørgsmål er gode, og jeg forsøger mig med svar, der naturligvis kan uddybes:

  1. Det er ulighed og ikke lighed, der kræver en begrundelse.

  2. I forslaget er der peget på to anvendelsesmuligheder, men ellers er det åbent for enhver idé.

  3. Du har ret i, at %-modellen kan være nemmere at bruge. Det er den SF anvender. Og det kan være, den også er en løsning for Alternativet. Men så bør det nok være med et bundfradrag. Den model, der er fremlagt i forslaget, lægger op til en debat om ”det rette niveau”, som er besværlig, men samfundsmæssigt vigtig.

  4. Det er klart, at løn, som forholdene er, er en motivationsfaktor blandt flere. Enhedsløn er tiltalende, men kan naturligvis justeres efter forskellige faktorer (forpligtelser, alder m.m.).
    Den offentlige sektor fungerede ikke ringere (faktisk bedre) dengang (indtil for ca. 25 år siden), da der var en slags enhedsløn. Ledere lå ca. 50 % over de andre. Kulturen var langt sundere.

Bedste
hilsener
Søren


(Nis Vilhelm Benn) #10

Kære Søren

Lige til det med at afkoble indsats og aflønning synes jeg selv, at følgende diskussion er svær:

En person i et overenskomstbelagt arbejdsmarkedsområde får en forhandlet timeløn og ofte en overarbejdsbetaling per time. Hvis de arbejder 65 timer får de løn for 28 timer mere end, hvis de arbejdede 37. Der er en direkte kobling mellem indsats og aflønning i det system. Jeg siger ikke noget om, hvorvidt det er et godt system.

På andre områder af arbejdsmarkedet er der ikke den samme automatik, f.eks. ift. folkevalgte i Folketinget. Her er arbejdstiden nemlig 60-65 timer om ugen.

Men hvilken ‘del’ af arbejdsmarkedet skal man sammenligne sig med?

Jeg tænker, at du nok vil sige, at det drejer sig om netop at diskutere behov og løn ift. disse (og at det er svært). Det synes jeg er prisværdigt. Men i en organisation, der har frihed på dagsordenen, sådan som vi vel har (i bred forstand), så synes jeg det bliver svært at snakke om ‘faste’ behov. Hvor starter man diskussionen henne?


(Nis Vilhelm Benn) #11

Hej Søren

Tak for svar.

Lige ift. 1 - så synes jeg du svarer for kort. Definitionen (eller en grad af definition) på ulighed er afgørende - for at man kan tage stilling til som medlem af Alternativet, om man synes ulighed er problematisk. Er det ren økonomisk ulighed (løn og kapital) eller ulige aflønning eller kun ulige aflønning ift. forhold X, der udgør et problem/en uretfærdighed? Og hvor meget skal ulighed reduceres for at forslaget lever op til sin hensigt?

Når jeg fokuserer på det, er det fordi det er motivationen for dit forslag. En anden person kunne jo blot have sagt: Når organisationen investerer i personens/repræsentantens succes, så skal man også have lidt tilbage til organisationen - f.eks. til valgkampsopsparingen. Om det er en god motivation ved jeg ikke - men det er i hvert fald en mere simpel åbning ind til diskussionen.

Angående dine øvrige svar: jeg forstår dem og vil blot sige, at jeg håber, du vil fortsat bearbejde forslaget fremmod indsendelse til årsmødet, så forslaget får en form, der kan stemmes om. Ellers skal det blot lægges op som en principafstemning, hvor man f.eks. kan bede en arbejdsgruppe laver to modeller, der så skal stemmes om næste år - hvis der altså er opbakning i år til noget sådant.

Du kan altid ringe, og så kan vi drøfte, hvorledes snakken på årsmødet bliver mest konstruktiv og nyttig for Alternativet.


(Alexandra Benedicte Collin) #12

Jeg synes det er tankevækkende hvis man tænker på hvad timelønnen egentlig er for den enkelte, hvis vi skal se på parti skat. Jeg har ikke endnu forholdt mig færdig til hvad jeg synes om det og i givet fald hvordan og hvor meget. Jeg tænker på hvor meget de folkevalgte arbejder, og på hvilken måde - hvor pressede de er på mange områder og hvor meget de skal kæmpe og arbejde for, ikke bare deres områder, men hele måden hvorpå de arbejder. PÅ samme måde med folk fra sekretariatet, og i mine øjne får ingen en fyrstelig løn i forhold til indsats. Men jeg glæder mig til at følge dialogen om det og blive klogere på hvor vi står og hvor jeg selv står


(Thorbjørn Lau Christensen) #13

Jeg er principielt tilhænger af partiskat men dit forslag tager ikke højde for de - forhåbentligvis - mange hundrede folk vi om 2 år har siddende i byrådene. De skal varetage dette hverv i deres fritid. Der kan være andre hverv som fx hegnsynsmænd, domsmænd eller bare valgtilforordnet, der heller ikke er fuldtidsjob.
Når jeg ser på fx Enhedslistens og SF’s regler på området, så er de rimeligt omfattende og måske knap så forståelige, som man kunne ønske. Det burde ikke være nødvendigt med en revisoruddannelse for at knække den slags.
Så min holdning er: Keep it simple. En procentsats af alle indtægter for hverv opnået gennem Alternativet hvor kun evt. tab af overførselsindkomster kan modregnes. Og procentsatsen skal være kendt på forhånd, så hvis den skal besluttes af PoFo, skal det ske i god tid inden valg.


(Niels Poul Dreyer) #14

FORSLAG TIL ALTERNATIVETS ÅRSMØDE

Afgift på rejser for Alternativets repræsentanter og kandidater og MFer.

Baggrund

Jeg har været debattør i mange år og i min fritid været fuglekikker, der kan lide at rejse til udlandet. Dilemmaet har været, at der er en uoverensstemmelse mellem ens bekymringer om miljøet, klimaet og naturen og ens livsstil. Jeg har selv betalt til DOF klimafond. Men er det nok? På en måde burde det have konsekvenser, hvis man har den holdning, at vi skal begrænse vores forbrug for miljøets skyld og på den anden side flyve til verdens afkroge på ferie. Ved at vise det gode eksempel FOR Verden har jeg derfor udarbejdet følgende forslag:

Målgruppe til rejseafgift

Folk der er kandidater eller har tillidsposter i Alternativet er pålagt følgende afgift ved at tage på ferie. Pengene går til at bevare biodiversiteten og absorbere CO2 gennem bevarelse af naturområder i den tredje verden. Alternativet opretter en fond til dette formål og videregiver pengene til Rainforest Trust eller tilsvarende organisation der har til formål at opkøbe eller bevare natur. For at give pensionisten eller en studerende en chance for at tage på rejse uden at det bliver for dyrt, vil de første 3000 km være fritaget pr år og gælder alle kategorier.

  1. Der betales 1 kr. pr km. Hvis man rejser med fly eller tager på krydstogt.
  2. Der betales 0,5 kr. pr km pr bil
  3. Der betales 0,25 kr. pr km hvis man rejser med bus eller tog

Rejseaktiviteten opgives selv på en hjemmeside og pengene overføres inden nytår.
Hvis rejsen har et arbejdsmæssigt formål eller hvis man bidrager til frivilligt arbejde i et uland betaler man ikke miljøafgift.

Konsekvenser.

Nogle foreslår at indføre partiskat. Jeg synes en forbrugsafgift er en bedre løsning, fordi det er ens opførsel og ikke hvad man har, der påvirker miljøet. Ved at fritage de 3000 km. kan folk med mindre høj indtægt tage på tur i Europa uden at betale et for stort beløb. Til gengæld vil badeferien i Thailand koste ca. 16000 kr. ekstra. Det vil afholde mange fra at tage dertil og det er netop formålet med at vise sin bæredygtighed. Vi kan ikke tale om klima og samtidigt bevare troværdigheden ved at tage på ferie til fx Thailand. På den måde indfører Alternativet en form for puritanisme for sine egne medlemmer og kandidater.

Det er klart at medlemmer frivilligt kan vælge at tilmelde sig ordningen. Man kan glæde sig over at pengene går til at bevare naturen og man gør noget godt for sine børn og vores fremtid.

Hvis Alternativet vælger at pålægge sig denne afgift vil det være lettere for os at foreslå at flyrejser og turisme beskattes for at kompenser for dens belastning af miljøet.
Ideen kom fra http://politiken.dk/debat/ECE3111338/taberklassen-er-klar-til-haevnens-time/
Om det skal være i vedtægterne må man tage stilling til.


(Søren Rønhede) #15

Selvfølgelig skal flyrejser begrænses og skadevirkningen neutraliseres gennem afgifter, men
jeg ser det ikke som et alternativ til partiskat, da Alternativets bæredygtighedsbegreb er bredere end det miljømæssige.


(Søren Rønhede) #16

Kære Nis og Thorbjørn

Afkoblingen indkomst-indsats må forudsætte at man arbejder for sig og sine i et fællesskab, så en ekstra indsats ikke tilfalder uvedkommende (aktieejere eller lederlaget).

Selvfølgelig er der mere simple åbninger til diskussionen om partiskat end ulighed, men jeg (og andre her i Vordingborg) forsøgte at tænke spørgsmålet ind i overvejelser om ideel samfundsindretning. Spørgsmålet om økonomisk ulighed må omfatte både løn og kapital. Derfor kunne det overvejes, om formue og øvrige indkomst skulle influere på partiskattens størrelse.
Afvises incitament teorien er der intet argument for ulighed.

En procentuel afgift (med bundfradrag?) er nemmere at administrere - og måske også nemmere at gøre forståelig. Det kunne tale for at gå den vej. I så fald bør den være med en progressiv skala (som al beskatning i den vestlige verden før Reagan-Thatcher – tsunamien).

Der er ikke så langt til årsmødet; det kunne tale for, at årsmødet giver mandat til en arbejdsgruppe, som skal udarbejde modeller, der så skal stemmes om i god tid inden kommunalvalget.


(Niels Poul Dreyer) #17

Nej det er jeg meget imod. Hvordan får vi gode folk ind i partiet på den måde. Folk kan have en stram privatøkonomi og klarer ikke at betale mere i skat. En afgift på en mulig ferie er en anden sag. Den kan aflyses uden konsekvenser. Det kan en fast skat på formueog indkomst ikke. Lighed nås ved at lukke skattely, lukke bonusordninger og beskatte kapitalafkast samt gundskyld. Søren Alternativet skal ikke blive et nyt Tvind foretagende.


(Lone Birgitte Ladekarl) #18

Jeg har læst debatten om partiskat/afgift på rejser og har følgende kommentarer: Jeg er bekymret for en partikultur, der griber ind i den måde vi hver især forvalter vores liv på. Jeg ser ovenstående som noget, der kunne blive det første skridt i en retning hvor vi skal se på hinanden ud fra hvem der er de “rigtige” Alternative og hvem er ikke helt ok, fordi de rejser for meget …og senere at de ”rigtige” kun er dem der spiser økologisk - nej, dem der er vegetarer, nej dem der er veganere. Jeg kender denne diskussion fra 70’ernes politiske miljøer og diverse erfaringer fra at bo i kollektiv. Der var der en social kontrol f.eks. i forhold til hvem der brugte hårtørre (påbud: Du må ikke gøre dig for smuk som kvinde/hårtørreren bruger for meget strøm) hvem der havde hvilke kærester (ham din kæreste, han er jo ikke en del af den rigtige fløj i partiet). Det var selvfølgelig fordi vi søgte at leve et “rigtigt” liv, men det bliver ikke et socialt godt liv, når det er idealer der prægede hverdagen fremfor levet liv og tolerance.
Og hvad vil jeg så med dette indlæg, for tanken om partiskat/rejseafgift, er jo meget mere åben og nuanceret, og slet ikke som jeg beskriver de gamle miljøer. Mit svar er, at jeg vil lægge op til at vi har tillid til, at hver især forvalter sit liv på den måde man bedst kan i den givne periode i livet - at den mor der har en søn i USA selvfølgelig skal rejse derover uden at der bliver set skævt til det, selvom man selv lige har valgt at skære ned på en af flyferierne, at dem der gerne vil give midler til partiet gør det, mens man måske selv hellere vil støtte en given organisation eller sin gamle mor, eller spare sammen til drømmehuset. Samtidig skal vi selvfølgelig arbejde på lovgivning, der hjælper folk/os alle til at trække i den bæredygtige retning. Og samtidig kan vi, der har lyst finde vores eget lille Alternative indsatsområde, gøre det. Og vi kan inspirere hinanden i partiet og udenfor til at få ideer til et bæredygtigt liv. Jeg ser således ikke en modsætning i at man både er en del af Alternativet og samtidig ikke lever nøjagtig det liv, der står i partiprogrammet.
Måske maler jeg en vis person på væggen, måske er tiderne anderledes, med mere plads til os alle. Så se blot dette indlæg som en lille rejse tilbage til bagsiden af venstrefløjslivet i 70’erne.


(Søren Rønhede) #19

Gode forslag: lukke skattely, lukke bonusordninger og beskatte kapitalafkast samt grundskyld.

Oplægget til partiskat er åbent, hvad angår niveau/udformning. Det har jeg tydeliggjort med denne omformulering: "Derfor kunne det overvejes, om formue og øvrige indkomst skulle influere på partiskattens størrelse."
Når der tales om behovsbestemt indkomst er det udtryk for, at alternative repræsentanter ikke skal henvises til at leve på en sten.
En partiskat med bundfradrag og progressiv skala vil ikke bringe nogen i nød.


(Søren Rønhede) #20

Den pluralisme og rummelighed, du taler for Lone, er jeg helt med på.