ÆNDRINGSFORSLAG:
Klar positionering af Alternativets holdning til ethvert menneskesyn og enhver form for politik, lovgivning og administration, der straffer mennesker for at være syge, funktionsnedsatte eller handicappede.
Alternativet er baseret på det menneskesyn, at mennesker er ligeværdige.
Forslagets tekst
Tiden er inde til, at Alternativet melder klart ud, hvilken holdning partiet har til ethvert menneskesyn og enhver form for politik, der straffer mennesker for at være syge, funktionsnedsatte eller handicappede
KV17 har vist, at der hverken internt i Alternativet eller i den danske befolkning er et klart billede af, hvor partiet står i forhold til menneskesyn og politik, der straffer mennesker for at være syge, funktionsnedsatte eller handicappede, og at der derfor heller ikke er noget klart billede af, i hvilket omfang Alternativet prioriterer den sociale bundlinje (jf. KV17, navnlig i København).
I det danske samfund ser vi en stigende eksklusion, fattiggørelse og stigmatisering af mennesker alene pga. nedsat arbejdsevne, sygdomme og funktionsnedsættelser. Reformramte studerende, reformramte lønmodtagere og reformramte på landets jobcentre har mere til fælles, end man umiddelbart skulle tro. I sidste ende skal vi have ændret hele systemet i Danmark.
Alternativet kan ikke finde evidens for, at kortsigtede besparelser på bl.a. uddannelses- og sundhedsvæsenet og på landets mest udsatte borgere, også på længere sigt giver besparelser.
Der er behov for langtsigtede konsekvensanalyser af kortsigtede tilsyneladende besparelser.
Nedbrydende behandling af mennesker i de sociale systemer kan måske kortsigtet give en besparelse. Men på længere sigt kan det føre til (yderligere) sygdom, yderligere udgifter til behandling, yderligere pres på sundhedsvæsenet og dermed til yderligere udgifter. Det samlede resultat af kortsigtede “besparelser” kan blive forøgede udgifter.
Kortsigtede besparelser i uddannelsessystemet, der forhindrer funktionsnedsatte og handicappede i at tage en uddannelse, på de vilkår de magter, kan både føre til forøgede udgifter og mistede skatteindtægter:
Forøgede udgifter til offentlig forsørgelse og mistede skatteindtægter fra det arbejde, som de pågældende kunne have haft, hvis de havde fået en uddannelse.
Danmark bør satse på velfærd, værdighed og inklusion for alle danskere.
Alternativet ønsker ikke et samfund, hvor et menneskes værd alene måles efter dennes nytteværdi som skatteyder (dvs. som arbejdkraft for staten). I et sådant samfund ville den logiske konsekvens jo være, at man aflivede de mennesker, som ikke (mere) magter dette: De af os, der er syge, funktionsnedsatte, handicappede og/eller gamle.
Vi skal navnlig have gjort op med de såkaldte reformer, der straffer mennesker for at være syge, funktionsnedsatte og handicappede. Det gælder ikke mindst førtidspensions- og fleksjobreformen fra 2013 og mange af de universitetsreformer, der er blevet gennemført siden 2003.
Alternativet vil klart kommunikere, at partiet tager afstand fra ethvert menneskesyn og enhver form for politik, lovgivning og administration, der straffer mennesker for at være syge, funktionsnedsatte eller handicappede; der driver rovdrift på natur og som medfører en nedbrydende og uværdig behandling af mennesker. Alternativet bygger på det menneskesyn, at mennesker er ligeværdige.
Heraf følger blandt andet at
Alternativet vil arbejde for, at både lovgivning og administration af lovgivning hviler på det menneskesyn, at mennesker er ligeværdige.
Alternativet vil arbejde for en revision af førtidspensions- og fleksjobreformen fra 2013
Alternativet vil undersøge, i hvilket omfang universitetsreformer, der er blevet gennemført siden 2003, kræver revision for at ligestille funktionsnedsatte og handicappede borgere.
Alternativet vil arbejde for at både lovgivning og administration af lovgivning skal hvile på et klart sagligt grundlag.
Alternativet vil i denne forbindelse ikke medvirke til lovgivning med refusionsregler imellem stat og kommuner, der kan friste kommuner til at træffe afgørelser på usagligt grundlag til gavn for kommunekassen, men til skade for borgeren.
Alternativets valgte kommunalpolitikere vil ikke medvirke til en administration af lovgivning, hvor refusionsregler imellem stat og kommune til gavn for kommunen kan føre til usaglige afgørelser til skade for borgeren.
Alternativet vil arbejde for at der skabes økonomiske beregningsmodeller og metoder, der i højere grad kan inddrage langtsigtede konsekvensanalyser af nedskæringer af hjælp contra tildeling af saglig hjælp til syge, funktionsnedsatte og handicappede. Konsekvensanalyserne skal inddrage de forventede omkostninger til administrationen.
Alternativet vil arbejde for, at lægeerklæringer fra autoriserede, ansvarlige læger ikke skal kunne tilsidesættes administrativt af uautoriserede kommunale medarbejdere og ansvarsfri lægekonsulenter.
Alternativet vil arbejde for tilstrækkelig retshjælp til borgere til at få korrigeret usaglige, urigtige, misvisende og/eller mistænkeliggørende oplysninger i den dokumentation, som en offenligt myndighed kan lægge til grund for afgørelser.
Alternativet vil arbejde for tilstrækkelig retshjælp til borgere til klagesager og/eller til domstolsprøvelse i de tilfælde, hvor en borger har fået truffet indgribende afgørelser af en offentlig myndigheder på et usagligt grundlag.
BEGRUNDELSER FOR OMFORMULERING AF TEKSTEN
De væsentligste ændringer er disse:
1)
Oprindelig tekst:
Klar positionering af Alternativets holdning til
den neoliberale nedskæringspolitik,
der straffer mennesker for at være syge, funktionsnedsatte eller handicappede
Ændringsforslag:
Klar positionering af Alternativets holdning til
ethvert menneskesyn og enhver form for politik, lovgivning og administration,
der straffer mennesker for at være syge, funktionsnedsatte eller handicappede
Alternativet er baseret på det menneskesyn, at mennesker er ligeværdige.
2)
Konsekvenser af ovenstående i løbet af teksten
3)
KV17-afsnit (sproglig ændring):
både …. og …. ikke
erstattet af
hverken …. eller
4)
såkaldte reformer
(ordet såkaldte er tilføjet)
5)
Afsnit om skattelettelser er fjernet
Der er tilføjet et afsnit om, at kortsigtede besparelser kan medføre større langtsigtede udgifter samt mistede skattelettels
6)
Der er tilføjet et afsnit med forslag til, hvad Alternativet ønsker
Vedr.: Begreber brugt som skældsord / angrebsord
Nogle af ordene i forslaget kommer til at virke som skældsord, der intet konstruktivt fører med sig.
Neoliberalistisk, f.eks.:
Jeg har mødt mennesker, der opfatter sig selv som liberale, men som er mindst lige så oprørte som du og jeg over den ydmygende og nedbrydende behandling som syge, funktionsnedsatte og handicappede udsættes for.
Omvendt har jeg mødt mennesker, der kalder sig “sociale”, men som medvirker til nedbrydende behandling af andre.
De, som vi bruger skældsord imod, skydes fra os som potentielle konstruktive samarbejdspartnere.
Jeg mener, at det er vigtigt ikke at skabe fjendebilleder.
Vedr.: Menneskesyn og handlinger contra politisk benævnelser
Den nuværende formulering af forslaget kan føre til en blindgyde af en diskussion om hvad neoliberalisme er eller ikke er.
Vi ønsker ikke et menneskesyn og vi ønsker ikke politiske handlinger (lovgivning og/eller administration mv), der straffer mennesker for at være syge, funktionsnedsatte eller handicappede. Dette gælder UANSET om de pågældende kalder sig neoliberale, kommunister, socialister, nazister eller tilhængere af den ene eller den anden religion.
Det er jo hverken første eller sidste gang, der opstår noget svarende til en såkaldt “neoliberal nedskæringspolitik”
Med den oprindelige formulering af teksten kan man argumentere for, at det ville være OK at straffe mennesker for at være syge, funktionsnedsatte eller handicappede - hvis blot det skete ud fra et andet værdisæt end det neoliberale. Et nazistisk, f.eks. Eller et gammel-testamentligt religiøst, eller ……
Menneskesynet på Jesu tid og sted var, at sygdom og handicap var Guds straf. (Ifølge min gamle religionslærer)
Derfor er det en central lignelse/myte, at Jesus fik den blinde til at se og den lamme til at gå. Den handler ikke kun om magiske kræfter til at helbrede. Den handler om udvide bevidstheden i en befolkning: Det handler om at demontere et afstumpet menneskesyn!
En fantastisk smuk og håbefuld fortælling. (Selv for en ateist som jeg).
Vedr.: Nedskæringspolitik og skattenedsættelser
Ordet nedskæringspolitik og afsnitttet om skattelettelser er fjernet.
Den kortsigtede nedskæringspolitik er sandsynligvis ikke saglig ud fra en samlet økonomisk vurdering på længere sigt.
Vi mangler evidens for, at de kortsigtede besparelser også fører til besparelser langtsigtet. Tværtimod tyder meget på det modsatte. Relativt få besparelser kan føre til massive efterfølgende udgifter.
Hvis det var muligt at straffe mennesker til at blive raske, så ville det jo være en medicinsk landevinding. Og så kunne vi nedlægge hele sundhedssystemet! Det er da en besparelse, der vil noget!
Den kortsigtede nedskæringspolitik er ikke nødvendigvis KUN en følge af politiske idéer. Den kan også være en følge af et afstumpet menneskesyn og/eller uvidenhed og/eller mangelfulde økonomiske konsekvensanalyser og/eller alt for letkøbte politisk argumenter. (Det enkle er lettere at sælge end det komplekse)
Vedr.: De ting, som jeg skriver at Alternativet er for
En del af de ting, som jeg skriver at Alternativet er for følger faktisk af
- Grundloven
- almindelig forvaltningsret
- Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
- Persondataloven
Især kravene til
- lighed for loven
- saglighed,
- retten til domstolsprøvelse
- retten til at få korrigeret usaglige og misvisende oplysinger
Det, som jeg har foreslået tilføjet, er
- revision af de værste lovgivninger
- ønske om bedre økonomiske konsekvensanalyser i sociale sager
- faktisk adgang til retsmidler til borgerne (ikke kun teoretisk)
Problemerne er
-
dels at forvaltningsret, Grundlov, Persondatalov og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i utallige tilfælde IKKE efterleves i de kommunale administrationer.
(De der måtte være i tvivl om dette: Læs diverse praksisundersøgelser fra Den Sociale Ankestyrelse gennem årene. Se også nedenstående link og citat vedr. retssikkerhed i Københavns Kommune)
-
dels at de fleste borgerne ikke har midler til at gennemtvinge det, der efter loven er deres ret
-
dels at det kortsigtet kan betale sig for kommunerne at forvalte usagligt
-
dels at alvorligt syge, handicappede og funktionsnedsatte sjældent har kræfter eller viden til at føre klagesager uden advokathjælp - hvad de pågældende sjældent har råd til
-
dels at de administrative klageinstanser ikke af sig selv opdager urigtige og usaglige oplysninger i den kommunale dokumentation. Som hovedregel ANTAGER de at kommunernes oplysninger er saglige.
Udøvende magt er sat til at kontrollere udøvende magt 
Skønt et system ikke kan kontrollere sig selv.
3-delingen af magten er sat ud af spil:bangbang:
-
dels at vejen til domstolsprøvelse er spærret af de administrative klagesystemer: Fattige kan ikke få fri proces så længe en sag roterer mellem en kommune og et administrativt klagesystem. Og der er ingen grænser for, hvor længe dette kan vare.
Supplerende info, som ikke er en del af forslaget:
Man kan argumentere for, at der er uddelegeret så megen magt over enkelte borgere til de kommunale regimer, at det er i strid med Grundloven. Domstolsprøvelsen skulle jo beskytte borgerne imod magtmisbrug hos udøvende magt. Men netop domstolsprøvelsen er sat ud af kraft af lovgivingen om de administrative klagesystemer.
Det er noget argt vrøvl, at magtudøvelse blive bedre alene af at komme tættere på borgerne. Tænk bare på en hustyran.
Kommunerne kan fungere efter hensigten der, hvor kommunale afgørelser vedrører mange borgere. Tilsammen kan mange borgere påvirke politikerne. Men der, hvor afgørelserne vedrører den enkelte borger, går den kommunale magtudøvelse i alt, alt for mange tilfælde helt galt. Dette gælder ikke kun i sociale sager. Men også overfor f.eks. selvstændige erhvervsdrivende, boligejere med flere. Men de sociale sager kræver særlig årvågenhed, for de pågældende har sjældent ressourcer til at beskytte sig selv.
FORDELE OG ULEMPER VEDR OMFORMULERING AF TEKSTEN
FORDELE
-
Klarere markering af, at Alternativet går imod ENHVER form for menneskesyn og enhver form for politik, lovgivning og administration, der straffer mennesker for at være syge, funktionsnedsatte eller handicappede.
-
Klarere tilkendegivelse af, hvad Alternativet er for. Ikke mindst ligeværdighed
-
Mere konkret
ULEMPER
-
Mere komplekst.
-
Mindre generelt.
-
Manglende skældsord for de, der bliver ramt, som er i nød, og som har et behov for at komme af med deres berettigede vrede, frustration og angst for, hvordan de skal overleve.
BUNDLINIER
De nuværende kortsigede økonomiske beregninger er ikke saglige:
Det er overordentlig sandsynligt, at den nuværende førte politik overfor syge, funktionsnedsatte, handicappede eller på anden vis ressourcesvage borgere ikke alene virker menneskeligt nedbrydende - men også fører til større udgifter end besparelser.
Hvis man laver langtsigtede økonomiske konsekvensanalyser kan man styre efter nogle løsninger, som både giver et ligeværdigt liv for borgeren og er økonomisk fordelagtigt for samfundet.
I det omfang nedbrudte mennesker bliver endnu mere syge, medfører dette et øget forbrug af medicin og af behandlinger i Sundhedssystemet. Hvis man behandler mennesker værdigt og undlader at nedbryde dem yderligere, så undgår man også dette ressurcespild.
Nedbrudte mennesker har færre ressourcer til at være gode forældre for deres børn. Og den håbløse økonomi i de ramte familier betyder, at børn ikke kan deltage i aktiviteter på lige fod med deres jævnaldrene. Så konsekvenserne af den menneskeligt nedbrydende lovgivning og forvaltning rammer børnene. Folketing og kommuner står i disse år som producenter af social arv! Forslaget medvirker til at forhindre nedbrydning af mennesker og til at beskytte børnene i de ramte familier.
Forslaget påvirker derved både den økonomiske, den grønne og den sociale bundlinie positivt.
EKSEMPEL: LINK VEDR RETSSIKKERHED I KØBENHAVNS KOMMUNE
Hvor borgerne er så heldige at have en dygtig borgerrådgiver
Kontanthjælpsmodtagerne i København vinder klagesager på stribe
Citat:
“Mandag den 12. juni 2017”
”Årsberetningen fra Borgerrådgiveren i Københavns Kommune viser, at borgerne får medhold i næsten 80 procent af sagerne, når de klager over sagsbehandlingen på kontanthjælpsområdet. Eksperter peger på et generelt problem i balancen mellem kommunernes spare- og dokumentationskrav og borgernes retssikkerhed”
Der er også henvisning til Advokatrådets opfordring om
“at man nedsætter et retssikkerhedsråd, der skal skabe større klarhed over, hvornår og hvorfor borgernes retssikkerhed trædes under fode i forvaltningen”
Den 12 februar 2018, Christine