Hvad skal være Alternativets politik for forholdet mellem religion, kirke og stat?

Medlemsområde
1

En frivillig arbejdsgruppe har de sidste tre år arbejdet med Alternativets politik på dette område. Vi har holdt POLA’er, søndagssaloner og foredrag.

Trods det grundige arbejde er arbejdsgruppen dog grundlæggende uenig om, hvordan ligestillingen mellem tros- og livssynssamfundene skal foregå. Det er her, vi har brug for din hjælp til at give os et retningsgivende mandat.

I arbejdsgruppen er vi enige om tre ting:

  1. Alternativet vil tale om "politik for tros- og livssynssamfund” i stedet for “kirkepolitik” eller ”religionspolitik”.

  2. Alternativet vil understøtte et samfund præget af åndsfrihed.

  3. Alternativet skal arbejde for ligestilling mellem de danske tros- og livssynssamfund. Det indebærer, at folkekirken adskilles organisatorisk fra staten.

Det var enighedspunkterne.

I arbejdsgruppen er vi uenige om, hvordan ligestillingen mellem tros- og livssynssamfundene skal foregå.

Vi har brug for et retningsgivende mandat for Alternativets politiske vision for området.

Vi har udarbejdet to overordnede retninger, som vi har kaldt “Ligestilling opad” og “Ligestilling nedad”. Dem kan du læse om nedenunder.

Kort argumentation: “Ligestilling opad”

“Ligestilling opad” betyder, at staten tilbyder de anerkendte danske tros- og livssynssamfund at få samme rettigheder og pligter som folkekirken.

Denne politik hviler på en overbevisning om, at tro- og livssynssamfund spiller en særlig rolle i menneskers liv og dermed i samfundet, og derfor skal staten også behandle dem på en særlig måde.

“Ligestilling opad” betyder:

  • At staten aktivt anerkender menneskers tro og livssyn som vigtige for deres identitet.

  • At staten understøtter, at offentlige institutioner skaber plads og rum for folks tros- og livssyn.

  • At staten understøtter de anerkendte tros- og livssynsamfund på forskellige måder, herunder at tilbyde kirkeskattemodellen til dem alle, samtidig med at staten kan stille særlige krav til tros- og livssynssamfundene.

“Ligestilling opad” er altså en retning, vi kan arbejde os henimod. Den modsatte retning er ”Ligestilling nedad”.

Kort argumentation: “Ligestilling nedad”

“Ligestilling nedad” betyder, at staten behandler alle danske tros- og livssynssamfund som almindelige foreninger. Det betyder at staten fjerner de rettigheder og pligter som folkekirken, og de anerkendte trossamfund har.

Denne politik hviler på en overbevisning om, at tros- og livssynssamfund ikke bør behandles forskelligt fra andre foreninger.

“Ligestilling nedad” betyder:

  • At tros- og livssynsamfundenes anliggender som udgangspunkt ikke er noget, staten blander sig i.

  • At staten ikke understøtter, at offentlige institutioner indtænker tros- og livssynssamfund med for eksempel bederum eller hospitalspræster.

  • At staten ikke understøtter tros- og livssynssamfundene på nogen særlig måde, herunder at staten hverken tilbyder skatteprivilegier eller en kirkeskattemodel til tros- og livssynssamfundene. Dermed kan staten heller ikke stille særlige krav til tros- og livssynssamfundene.

”Ligestilling nedad" er altså en retning, vi kan arbejde os henimod. Den modsatte retning er “Ligestilling opad".

Hvis du vil have LIDT mere information, så klik HER.

Hvis du vil have MEGA-grunding information, så klik HER.

Afstemning

For at kunne stemme skal du være medlem af Alternativet og logget ind på Dialog med din Alternativet-konto. Ved du ikke hvordan du gør det, så tryk her for en guide.

Jeg ønsker, at Alternativet grundlæggende skal arbejde for retningen:

  • Ligestilling opad
  • Ved ikke
  • Ligestilling nedad

0 vælgere

Afstemningen lukker torsdag d. 8 februar kl. 17

2 Synes om
4

Grundig information:

Idéen bag “ligestilling opad”

“Ligestilling opad” betyder, at staten tilbyder de anerkendte danske tros- og livssynssamfund at få samme rettigheder og pligter, som folkekirken har.

Denne politik hviler på en overbevisning om, at tro- og livssynssamfund spiller en særlig rolle i menneskers liv og dermed i samfundet, og derfor skal staten også behandle dem på en særlig måde.

Denne overbevisning kan finde støtte i følgende argumenter:

  • Ifølge FNs og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har tro og livssyn netop en sådan særstatus og beskyttelse.

  • Offentlig anerkendelse og statslig støtte af tros- og livssynssamfundene vil invitere de mindre tros- og livssynssamfund ind i samfundet og ind i offentligheden. Økonomisk understøttelse fra staten i form af kirkeskattemodellen vil fx gøre muslimske trossamfund mere uafhængige af finansiering fra andre lande og dermed muliggøre en mere selvstændig udvikling af den islamiske teologi.

  • En fortsat proces med at anerkende tros- og livssynssamfund til denne særstatus sikrer at de anerkendte tros- og livssynssamfund lever op til visse minimumskrav, der skaber tryghed for den åndeligt søgende borger. Fx skal tros- og livssynssamfundenes lære og ritualer være offentlige, så de kan udsættes for kritik.

Politiske konsekvenser af “ligestilling opad”

“Ligestilling opad” betyder at staten anerkender tro og livssyn som vigtige markører for folks identitet. “Ligestilling opad” betyder at Alternativet generelt vil arbejde for:

  • At staten udvider kirkeskattemodellen, så andre tros- og livssynssamfund også kan indkræve deres medlemsbidrag via skattebilletten

  • At staten understøtter, at offentlige institutioner, som fængsler, hospitaler, asylcentre og uddannelsesinstitutioner, skaber plads og rum for folks tros- og livssyn.

  • At anerkendte tros- og livssynssamfund fortsat får vielsesbemyndigelse fra staten, så man kan blive viet med borgerlig gyldighed i et tros- og livssynssamfund

  • At staten understøtter universiteterne i at oprette en universitetsuddannelse i islamisk teologi (eftersom islam udgør langt det største mindretal)

  • At helligdagslovgivningen gøres mere fleksibel, så den kan tage hensyn til andre tros- og livssynssamfunds helligdage.

  • At public service-forpligtelsen skal supplere den kritiske dækning af tro- og livssyn med et øget fokus på at dække andre tro- og livssynssamfundene end det kristne ud fra et engageret-beskrivende udgangspunkt.

Idéen bag “ligestilling nedad”

“Ligestilling nedad” betyder, at staten anser alle danske tros- og livssynssamfund som almindelige foreninger. Det betyder, at staten fjerner de rettigheder og pligter, som folkekirken og de anerkendte trossamfund har.

Denne politik hviler på en overbevisning om, at tros- og livssynssamfund ikke er forskellige fra andre foreninger, og derfor skal staten ikke behandle dem anderledes end andre foreninger.

Denne overbevisning kan finde støtte i følgende argumenter:

  • Trossamfundenes påstande er gætværk, som ikke har meget at gøre med normal videnskabelige metode. Derfor skal staten ikke understøtte trossamfundene eller validere dem med tilskud.

  • “Ligestilling nedad” er den simpleste måde at ligestille alle livssyn. Således behøver ingen at blive anerkendt af staten.

  • Tros- og livssynsfrihed handler også om frihed fra tros- og livssynssamfundene. Kun ved “Ligestilling nedad" er mennesker uden for tros- og livssynssamfundene ligestillet med dem, der er organiseret i tros- og livssynsamfundene.

Politiske konsekvenser af “ligestilling nedad”

“Ligestilling nedad” betyder, at staten ikke regner tros- og livssynssamfundenes verdensforståelse som vigtigere end andres. “Ligestilling nedad” betyder, at Alternativet generelt vil arbejde for:

  • At staten fjerner statens opkrævning af folkekirkens medlemsbidrag via skattebilletten. Desuden at fordelagtige skatteforhold for tros- og livssynssamfund fjernes.

  • At staten ikke understøtter, at offentlige institutioner, som fængsler, hospitaler og uddannelsesinstitutioner, indtænker tros- og livssynssamfund.

  • At man fjerner vielsesbemyndigelsen fra tros- og livssynssamfundene, så man kun kan få en juridisk gyldig vielse på rådhuset.

  • At universitetsuddannelsen i kristen teologi nedlægges.

  • At helligdagslovgivningen skal gøres uafhængig af kirkens kalender.

  • At public service-forpligtelsen kun må dække tros- og livssynsspørgsmål ud fra et kritisk-distanceret udgangspunkt.

Er du klar til at give din stemme? Tryk her.

1 Synes om
5

MEGA-grundig information

Sådan har arbejdsgruppen arbejdet

Arbejdsgruppen har arbejdet i tre år. Udover møder med interne drøftelser har vi afholdt:

  • To opstarts-POLA’er (POLA=Politisk Laboratorium) i 2015

  • Ekspertforedrag

  • Fire søndagssaloner i foråret 2016 med repræsentanter fra tros- og livssynssamfund (Humanistisk Samfund, de muslimske trossamfund, folkekirken og en religionssociolog som repræsentant for de øvrige trossamfund).

  • To afsluttende POLA’er i januar 2018 (København og Aarhus)

Sådan hænger ligestillingsspørgsmålet sammen med spørgsmålet om tros- og livssynssamfundenes bidrag til samfundet

Vi har afholdt to politiske laboratorier i 2018. Samtalerne her har vist, at spørgsmålet om ligestilling op eller ned ikke kun hænger sammen med, hvad man mener om tros- og livssynssamfundenes bidrag til samfundet. Se nedenstående skema:

46
461646×520 113 KB

Sådan er arbejdsgruppen sammensat

Arbejdsgruppen består af fire medlemmer:

  • Anders Stjernholm, MF (suppleant) og tidligere formand for Ateistisk Selskab

  • Jens Biegel-Fogh, præst i Helligåndskirken og leder af Natkirken på Strøget

  • Trine Hertz, religionslærer i folkeskolen og tidligere medlem af bestyrelsen i Religionslærerforeningen

  • Mikkel Gabriel Christoffersen, præst (barselsvikar) i Vor Frelsers kirke på Christianshavn

Arbejdsgruppen har fået assistance fra flere facilitatorer, særligt

  • Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF

  • Charlotte Ditløv Jensen, selvstændig facilitator og foredragsholder

  • Sascha Faxe, projektleder og udviklingsmedarbejder i INSP

Er du klar til at give din stemme? Tryk her.

8

jeg har 2 spørgsmål omkring ligestilling nedad ?

hvordan er man kommet frem til at en universitetsuddannelse i kristen teologi skal nedlægges ??
Er det da ikke Statens opgave at sikre lige uddannelses muligheder for alle til ethvert erhverv uanset hvad det erhverv er.??

hvordan vil man lave om på helligdagslovgivningen tænker ikke at vi kan ændre den synderligt meget da det er traditionerne i Danmark der er ret faste også selv om man ikke er troende ?
er den ikke mere bundet af traditionerne i flertallet end af kirken i forvejen ?
at traditionerne og kirkens kalender så PT er ret ens er vel mere en konsekvens af den historie med næsten 1000 års kristendom som vi har i Danmark end noget andet ?

9

hvordan er man kommet frem til at en universitetsuddannelse i kristen teologi skal nedlægges ??
Er det da ikke Statens opgave at sikre lige uddannelses muligheder for alle til ethvert erhverv uanset hvad det erhverv er.??

Er religionsvidenskab (religionssociologi og -historie) ikke allerede passende? Eller tænker du, at man bør oprette teologiske studier for flere trosretninger?

hvordan vil man lave om på helligdagslovgivningen tænker ikke at vi kan ændre den synderligt meget da det er traditionerne i Danmark der er ret faste også selv om man ikke er troende ?
er den ikke mere bundet af traditionerne i flertallet end af kirken i forvejen ?
at traditionerne og kirkens kalender så PT er ret ens er vel mere en konsekvens af den historie med næsten 1000 års kristendom som vi har i Danmark end noget andet ?

Jeg er enig i problematikken, men kan en mulig løsning ikke være at give folk muligheden for at holde samme antal helligdage på andre tidspunkter? Så kunne man fx aftale med sin arbejdsgiver, at man arbejder i julen eller påsken men holder en anden uge hellig.

1 Synes om
10

Kan godt lide dit forslag om teologiske studier for flere trosretninger.

Tænker ikke at religionsvidenskab har den samme adgangsgivende effekt til at blive for eksempel præst. som jo er at betragte som et erhverv i Danmark. Derfor burde vi havde en adgangsgivende uddannelse til både imamer og de andre religioner også.
eller en uddannelse der kan specialisere sig i den retning man gerne vil.

Ellers kan vi jo ikke påstå at vi har et frit uddannelses system med lige muligheder for alle.

dit forslag om folk selv kan flytte rundt på deres helligdage lyder godt men tænker at det kan blive besværligt i praksis da det jo så ville give en arbejdsgiver ekstra pressions muligheder. da man jo ikke bare får lov til at erklære en dag for helligdag uden at arbejdsgiveren også siger god for at man holder den dag.

11

Kan godt lide dit forslag om teologiske studier for flere trosretninger.

Tænker ikke at religionsvidenskab har den samme adgangsgivende effekt til at blive for eksempel præst. som jo er at betragte som et erhverv i Danmark. Derfor burde vi havde en adgangsgivende uddannelse til både imamer og de andre religioner også.
eller en uddannelse der kan specialisere sig i den retning man gerne vil.

Ellers kan vi jo ikke påstå at vi har et frit uddannelses system med lige muligheder for alle.

Jeg er fuldstændig enig med dit sidste punkt. Men skal det så stadig være en fuld akademisk universitetsuddannelse (med mulighed for kandidat, ph.d. osv.) eller højst en professionsbachelor?

dit forslag om folk selv kan flytte rundt på deres helligdage lyder godt men tænker at det kan blive besværligt i praksis da det jo så ville give en arbejdsgiver ekstra pressions muligheder. da man jo ikke bare får lov til at erklære en dag for helligdag uden at arbejdsgiveren også siger god for at man holder den dag.

Ja, jeg tænkte godt, at det kunne blive et problem. Det kan også ende som et bureaukratisk helvede, hvis vi skal tage højde for en masse ting for at beskytte folks muligheder for at holde de helligdage, de ønsker. En måske nemmere løsning ville være at skrive årets helligdage for større tros- og livssynssamfund i et bilag i en bekendtgørelse. I det tilfælde kunne man melde arbejdsgiveren (ved ansættelse og inden hvert år), hvilket sæt helligdage man vil holde for året.

12

med hensyn til uddannelse så tænker jeg at det er op til efterspørgslen hvad for et uddannelses niveau der skal være.

ja tænker også at det kan ende som et bureaukratisk helvede. også selv med dit forslag om forskellige billag der er jo næsten et utal af tros- og livssynssamfund man skal tage højde for så.

13

Forstår jeg da godt hvorfor I har svært ved at tage stilling til, der er gyldige argumenter på begge sider.

Jeg er selv ateist, så for mig personligt synes jeg ikke at alle skal betale til en trosretningen eller for den sags skyld flere. Men jeg mener også at det “spiller en særlig rolle i menneskers liv og dermed i samfundet” - som I har skrevet det. Derfor er jeg i et kontrovers her - det er lidt som med Kongehuset for mig.

Hvad er forskellen på om vielsesbemyndigelsen er juridisk gyldig (nedad) eller om den er borgerlig gyldighed (opad)? Altså hvad gør det af forskel for et par som gerne vil giftes?

Når I skriver at stat og kirke skal opdeles, mener I så stadig at staten skal betale til vedligehold til f.eks. kirkerne rundt om i Danmark? Dette mener jeg staten burde gør, da det er en del af vores 1000 års kultur. Men mener ikke, at staten skal betale lønninger til præster osv. F.eks. betaler jeg heller ikke til fodboldtræneren i vores lokale fodboldklub, da jeg ikke spiller fodbold. Men jeg giver stadig gerne en hånd med i klubhuset når der skal gøres forårs rent, da jeg mener det er et vigtigt sted for lokal området.

Jeg ved meget lidt om dette emne og hvordan det fungere med økonomien i dette. Men hvis ligestilling opad, skal fungere for mig, så skal den økonomiske understøttelse fra staten være pr. medlem og ikke det samme beløb til alle trosretninger - er det sådan i dag, eller får f.eks. kirken et fast beløb af staten hvert år? Dette kunne dog ende i en masse trosretninger ville stå på gågader osv. for at få flere medlemmer, hvilket jeg ikke er fan af - hmm… Hvad tænker I om dette?

I ligestilling nedad - er det her planen at det stadig er i orden at have f.eks. præster, imamer osv tilknyttet offentlige institutioner som det er i dag? Som jeg forstår det ud fra teksten, så er det som i dag, bare uden statslig støtte!?
Jeg mener stadig godt man kan have universitetsuddannelser, som har med de enkelte trosretninger at gøre. Derved er det efterspørgselen på uddannelserne, som afgører hvilke uddannelser vi skal have inden for trosretningerne. Man kunne her evt. sætte nogle statslige “retningslinjer” f.eks. hvis en imam eller præst fast skal tale i en moske eller kirke i Danmark, så skulle man leve op til disse krav. Da vi ikke ønsker at nogle opfordre til at børn skal slåes i opdragelse osv.
-grunden til jeg skriver “fast skal tale i en…” er, at jeg synes det er vigtigt, at muligheden for at få gæstetalere stadig skal være muligt inden for alle trosretninger.

1 Synes om
14

Hej Steffen

Først og fremmest vil jeg sige, at de to forslag er blandt de mindre betydningsfulde i “ligestilling nedad”-modellen.

En del af teologistudiet overholder ikke de almindelige krav til et videnskabeligt studie. Det er ikke universiteternes opgave at stille en uddannelse til rådighed, der ikke kan forsvares som videnskabelig. Dernæst er uddannelse meget indrettet mod at uddanne præster til folkekirken. Hvis den først er fri af staten, bør staten heller ikke afholde udgiften til deres professionsuddannelse.

Helligdagene vil bestå, så længe der er dele af befolkningen, der afholder dem. Men hvilke helligdage, der skal være officielle i Danmark vil blive åbnet for debat med en ligestilling nedad.

mvh
Anders

15

Hej Viggo

Med en opad-løsning vil alle anerkendte trossamfunds vielsesritualer være juridisk gyldige.
Med en nedad-løsning vil de ikke være det. Da skal man via kommunen få den juridiske vielse, uanset hvordan man er blevet viet.

Bygningsbevarelsen af kirkerne vil med en nedad-løsning vil overgå til kirken selv for de af kirkerne, der fortsat blive brugt som foreningslokaler (med et teknisk ord) og til Kulturarvsstyrelsen for de kirker, der tæller som særlig kulturarv. Den varetager også vedligeholdelsen af gravhøje, museer og andet dansk kulturarv (som i dag forfalder hurtigere end kirkerne, da de ikke har samme gunstige økonomiske vilkår).

I ligestilling nedad - er det her planen at det stadig er i orden at have f.eks. præster, imamer osv tilknyttet offentlige institutioner som det er i dag? Som jeg forstår det ud fra teksten, så er det som i dag, bare uden statslig støtte!?
Helt korrekt.

“Derved er det efterspørgselen på uddannelserne, som afgører hvilke uddannelser vi skal have inden for trosretningerne.”

Jeg forstår tanken. Men skal universiteterne så også udbyde en uddannelse i Astrologi, hvis der er nok ansøgere? Universiteter er læringsanstalter, der skal uddanne med udgangspunkt i viden. Ikke med udgangspunkt i folks ønsker.

Mvh
Anders

1 Synes om
16

Skal vi brug penge paa at hjaelpe samfunden med thoughts & prayers, igennem staten? Nej, det er spild af tid - og ressourcer.

2 Synes om
17

Jeg er glad bruger af folkekirken, som varetager en opgave, som der i generationer har været brug for. Folkekirken tilbyder et sted, hvor ethvert menneske hver søndag kan gå ind og finde ro, bede en bøn, finde trøst, sende en tak. Man kan i kirkeligt regi finde fællesskab omkring værdier, som er stort set identiske med de værdier, som Alternativet bygger på. Måske er der en del af vores partis medlemmer, der ligesom jeg selv, har været ateister i nogle år, og i den tilstand er vi jo ikke specielt søgende eller opsøgende i forhold til at kende indholdet i f.eks. kristendommen. Jeg er blevet superglad for at høre morgenandagten, hvor jeg hver morgen på P2 kan lytte til både smuk orgelmusik, sang og en bøn, der får mig til at forholde mig til tilværelsen med omtanke for dem, som har langt vanskeligere vilkår end jeg selv. Bønnen handler ofte om et håb for kloden og mennesker, der er udsat for krig og katastrofer. Hver morgen tænker jeg, at præsten derinde i Domkirken må da også være medlem af Alternativet :smiley:
Det er helt fint, at andre trosretninger får støtte, men vi har en folkekirke, som er i en spændende fornyelse, og jeg ville blive ulykkelig, hvis mit parti besluttede at følge en ortodoks ateistisk linie!

8 Synes om
18

Hej Karen

Jeg kan godt forstå den tilgang, hvor man fokuserer på folkekirkens humanistiske udvikling, hvor den gradvist bliver mere inkluderende overfor f.eks. kvinder og homoseksuelle pga det verdslige, humanistiske pres fra det omkringliggende samfund. Men jeg synes, at den tilgang mangler det perspektiv, at folkekirken stadig er en drivkraft for konservatisme. Ikke kun i indre missionske kredse eller lignende, hvor FK-præster og menighedsråd fortsat har stor indflydelse på kulturen. Men også i forhold tli den generelle tilgang til videnskab. Og f.eks. er FK stadig fritaget fra ligestillingsprincippet ifb med ansættelser af præster. Ifølge loven kan et neighedsråd godt fravælge - og dermed diskriminere - en kvindelig ansøger til præsteembedet udelukkende pga hendes køn. Og den virker ikke til at være ivrig efter at komme af med den bestemmelse.

Hvad jeg prøver at sige her, er at folkekirken ganske vist er blandt de mest progressive trosforeninger i verden - men det er ikke på dens eget initiativ. Og sålænge den danske stat understøtter den, så understøtter vores samfund en konservatisme baseret på religiøse (og i sidste ende guddommelige) påstande.

mvh
Anders

19

Jeg synes, man er nødt til at anerkende, at kristendommen og folkekirken ikke kun handler om religion i Danmark men også er en del af vores kulturhistorie. Hvis man nedlægger kirkeskatten, så vil vi miste en masse kirker i hele landet, fordi de ikke kan vedligeholdes. Samtidig kan kirker i mindre samfund være et af de eneste samlingssteder der er i nærområdet. Alternativet bør netop være et parti der værner om at bevare de små samfund, og der mener jeg at kirkerne er vigtige eller har potentiale for at kunne bruges til fællesskaber.
Folkekirken er en vigtig del af dansk kulturhistorie, og Alternativet vil komme i modvind, hvis man ikke tager højde for det, men blot skærer den over en kam sammen med alle andre religioner.

8 Synes om
20

Anders, vil du fortælle mig, hvilke dele af teologistudiet, der ikke overholder de almindelige krav til et videnskabeligt studie? Teologi er først og fremmest et akademisk studie, ikke et trosstudie.

1 Synes om
21

Folkekirken er bestemt ikke konservativ. Den er blot meget forstående overfor det konservative mindretal. Folkekirken er givet den mest rummelige institution i Danmark.

Lad mig endvidere huske på, at menighedsrådene er demokratisk valgte.

3 Synes om
22

Jeg synes, det vil være bedre at nøjes med, at visionen fastlægger, at vi går ind for øget ligestilling.

Hvordan ligestillingen konkret skal ske, må så fastlægges i forhold til hvert enkelt konkret forslag. Dermed kan der være områder, hvor vi øger ligestillingen ved at ligestille opad og andre, hvor vi arbejder for øget ligestilling ved at ligestille nedad.

(Jeg har svaret “ved ikke” i afstemningen, da det er den mulighed, der ligger nærmest min holdning…)

2 Synes om
23

Hej Anders

Tak for et spændende POLA for nyligt.

Jeg kan ikke følge din argumentation mod teologistudiet. Alle uddannelser tager netop sigte på at uddanne borgere til at kunne varetage de forskellige professioner.

Eksempelvis er giver jurastudiet de grundlæggende juridiske kvalifikationer, som er nødvendige for at kunne ansættes som advokatfuldmægtig. Det videre uddannelse til advokat betales så af arbejdsgiveren, på samme måde som videreuddannelsen til præst på pastoralseminariet betales af Folkekirken.

Tilsvarende er det jo heller ikke COWI eller Rambøll, der betaler deres igeniørers uddannelse på DTU, og Novo betaler heller ikke for deres universitetsuddannelsen af deres kemikere, biologer, osv.

Uddannelsessystemet i Danmark er netop indrettet efter at sikre, at vi får uddannet nogenlunde det antal personer, arbejdsmarkedet efterspørger inden for de forskellige uddannelser/proffessioner.

I øvrigt er der vel allerede i dag ikke noget, der hindrer muslimske trossamfund i at lave en efteruddannelse til imam, der bygger videre på en kandidatgrad i religionsvidenskab med speciale i islam. Tilsvarende kan Humanistisk Samfund jo også ansætte offentligt uddannede humanister eller filosoffer til at praktisere deres ikke-religiøse livssyn.

Mvh Rasmus

24

det foreløbige resultat (50 - 46%) viser måske at Alternativet skal afhollde sig fra en fastlagt overordnet politik på området og lade folketingsmedlemmerne vælge individuelt, når der måtte komme forslag frem fra andre partier. Diskussionen er interessant og det er et flot arbejde gruppen har lave, men der er flere veje at gå end de to. Bl.a. den her foreslåede.

4 Synes om