Der er noget der bekymrer mig.
Det er nødvendigt med visioner men hvor er de store klimaforandringer og deres følgevirkninger for alle dele af Danmark henne. Eksempelvis de beskrivelser som fremgår af Kystdirektoratets rapport fra juni 2016 https://www.masterpiece.dk/UploadetFiles/10852/36/Kortl%C3%A6gningaferosionogoversv%C3%B8mmelse.pdf hvoraf det fremgår f.eks. for Odsherred Kommunes vedkommende - at for hver 100 års storm - som fra og med om 15 år kan blive til en 2-5 årig begivenhed - så vil dette koste området mellem 3-10 mia. kr. hver gang. Beløb som ikke findes. Selv de nordsjællandske kommuners borgmestre har været ude og råbe højt om at staten må ind og bidrage. De klimatiske begivenheder får fatal betydning for samfundsøkonomien og betyder at der skal tænkes nyt i relation til hvert lokalsamfunds “overlevelse”, fysiske funktionsmuligheder (infrastruktur, boliger etc.) og sammenhængskraft. Løsningerne skal bl.a. findes igennem at eksperimentere på baggrund af andre parametre og derfor bliver det nødvendigt at indarbejde begrebet “eksperimentalzoner”.
Og ja det er gode visioner der skrevet - men de skal kunne kobles op på fremtidige forandringer og vilkår som er bekendt. Og det er desværre fraværende.
Jeg er enig i, at visioner er overordnede og tilpas generelle til, at de kan fungere som rammer for udviklingen af den egentlige politik. Og jeg synes, at det er et fantastisk arbejde, der er lagt i denne vision. Der er intet i denne vision, som jeg ikke går ind for. Jeg savner dog på visse punkter, at visionen er lidt mere visionær og konkret. Eksempelvis afsnittet om “Infrastruktur”.
Udbygning af den kollektive transport, som er essentiel for sammenhængskraften, forudsætter prioritering af transportmidler, der ikke anvender fossile brændstoffer og som er baseret på en logisk, retfærdig og minimal andel af brugerbetaling. Det gør det attraktivt, at pendle og mindre vigtigt om virksomheden ligger i København eller i Sønderjylland. Herved kan vi annullere kilometergodtgørelsen, som kun er en skattemæssig fordel for dem, som er i arbejde. Danmark skal både bindes sammen fysisk (kollektiv transport) og digitalt (gratis internet og telefon til alle i DK), det vil medvirke til, at de som p.t. er udenfor arbejdsmarkedet ikke nødvendigvis også står uden forbindelse til arbejdsmarkedet og andre Netværk.
Du skal ikke straffes socialt fordi du ikke er en del af arbejdsmarkedet og her kommer forslaget om “Indlicitering” ind. Forslaget understøtter sammenhængskraften imellem mennesker og menneskers motivation for, at tage ansvar og deltage demokratisk i lokalsamfundet. Der skal skabes grobund for, at Ildsjæles iderigdom, initiativ og arbejdskraft kan sættes i værk uden, at det kolliderer med arbejdsmarkedets parters visioner for et balanceret og effektivt arbejdsmarked. Der skal være gennemsigtighed i beslutningsprocesser og skabes forståelse for opgavernes mål og hensigt, samt skabes indsigt i hvordan opgavens løsning bibringer værdi for den enkelte og derigennem sammenhæng i samfundet.
Jeg tro, at INDLICITERING kan blive et meget vigtigt redskab til at skabe et sammenhængende Danmark. I Odsherred påtænker vi at gøre det til en mærkesag i forbindelse med KV17, se Visionen for Odsherred, glimt 5: Indlicitering. Helt kort kan begrebet forklares således: Indlicitering er, når et lokalsamfund påtager sig ansvaret for løsningen af en veldefineret opgave - det være sig en serviceopgave, en miljøopgave, lokal energiforsyning, organisering af pleje og omsorg for de ældre i området eller noget helt femte. Opgaven løses i en form for 4.sektor virksomhed (evt. som del af indsatsen i en eksperimentalzone). Der indgår frivillig arbejdskraft, men også former for aflønning, sådan at arbejdsløse kan tilbydes meningsfyldt arbejde i deres lokalområde. Initiativet skal komme fra lokalsamfundene selv - hvad man kan gøre fra politisk hold er alene at promovere muligheden samt sørge for de lovgivningsmæssige rammer. Jeg vil derfor foreslå, at der i Visionen om Et sammenhængende Danmark tilføjes et fjerde konkret bud: “Der nedsættes et råd, der arbejder med mulighederne i indlicitering, herunder hvordan arbejdsløse kan inddrages heri som en vej ud af passiv forsørgelse. Rådet bemyndiges til at promovere mulighederne over for kommuner og lokalsamfund”. Selve begrebet indlicitering kan kort introduceres allerede i visionteksten, fx i sammenhæng med: “Vi skal udfordre og nytænke måden, hvorpå borgere, myndigheder, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og civilsamfund spiller sammen på”…
Jeg synes helt overordnet godt om visionen.
I forhold til de konkrete forslag synes jeg umiddelbart pkt. 2 og 3 mest har karakter af lokalpolitiske forslag, idet der er vel ikke noget, der hindrer kommunerne i at gøre det allerede nu. Er det meningen, at der skal gøre noget fra centralt hold for at implementere det, eller er det bare en opfordring til kommunerne?
Spørgsmålet om Storebæltsbroen synes jeg er meget svært, da lavere pris helt sikkert vil generere mere biltrafik med deraf følgende forurening. Måske var det en idé at foreslå at gøre den gratis for el- og brintbiler?
Enig i din kritik af pkt 2 og 3 i handleforslag.
Som du ka n se af mit indlæg mener jeg, at handleafsnittet skal revideres i forhold til de gode forslag denne debat indtil nu har bidraget med. Angående storebæltsbroen kan jeg godt se din pointe. Den er værd at tænke videre over.
Ruth Johnsen
Medlem af pofo
Jeg deler umiddelbart de opfattelser, som jeg læser i kommentarerne. Visionen i sig selv kan jeg nikke fint genkendene til.
Når der står at vi skal tænke Danmark som ét land. Og at landdistrikter og øer er lige så meget en del af løsningen.
Så forstår jeg det som om, at vi selvfølgelig skal sikre en infrastruktur, der styrker både byer, øer og landdistrikter generelt.
Derfor så jeg gerne blandt andet “En sammenhængende infrastruktur” uddybet noget mere inden POFO godkender visionen.
Hvad skal der konkret gøres, for at fremme infrastruktur og kollektiv transport samt samkørsel?
Kan det overhovedet lade sig gøre - helt logistisk (og for mange tidsmæssigt også) set - særligt i landdistrikter og ø-samfund?
Dog må jeg indrømme - at jeg faktisk blev lidt forbavset over, at læse, at det har været den mest omfattende politikudvikling til dato. for det synes jeg desværre ikke skinner igennem i visionen. Slet ikke når den har været over et år undervejs.
Egentlig får lige præcis den sætning mig til at nikkende anerkendene til kommentarene om visionen; “fremstår svagt og uambitiøst” samt “jeg savner et mere “vildt” visionært forslag” samt “jeg savner dog på visse punkter, at visionen er lidt mere visionær og konkret”
Som jeg har forstået det, så er visionsforslag ikke konkret politik og skal nærmere være et “Katalog” som MF’erne kan dykke ned i og selv generere endelig politiske beslutnings og lovforslag ud fra (som derefter ikke behøver at godkendes af POFO inden de sendes til afstemninger i Folketingssalen - er det korrekt forstået??).
Hvis jeg har forstået den nuværende politiske (og nu også politiske visioner) procesudvikling internt korrekt - i forhold til visioner, så mener jeg, at det er yderst relevant, at de her visioner er mere konkrete i hvert fald i forhold til flere deciderede konkrete eksempler/handleforslag, som fx de der nævnes i de forskellige kommentarer her i tråden inden de ender i det - som i min optik - kan ende med at blive et “Katalog af fluffy overordnede visioner”, hvis vi ikke er opmærksomme på at være mere konkrete samtidig med at vi er vilde visionærer .
Ud over det - så super godt arbejdet - bliv endelig ved 
For så vidt nogle fine tekster, men som Rolf skriver, er der meget lidt “krudt i kanonen”.
Indlicitering, som Ivan skriver om, kunne være et markant tiltag, der giver både umiddelbar sproglig, samfundskonstruktiv og politisk mening.
Et andet forhold, som kun strejfes let i visionsteksten er (den hastigt reducerede) infrastruktur. Hvorfor forholder vi os ikke mere konstruktivt til den amputerede offentlige transportservice, der i realiteten betyder, at børnefamilier ikke længere kan bosætte sig udenfor storbyerne? I dag vil en families udflytning til en oplandskommune i realiteten betyde, at der skal være økonomi til 2 biler - med deraf følgende 2 fuldtidsjobs, som så igen resulterer i tab af lokal tilknytning, tab af lokal handel samt øget miljøbelastning!
En række teknologiske løsninger med (selvkørende) delebiler og samkørselsordninger er på trapperne, så ville det ikke være relevant, om vi som parti var de første til at komme med konkrete tiltag på området?
Gør den rådne banan grøn
Hans Meltofte
Færre mennesker, rigere natur og kvalitetsturisme er fremtiden for udkantsdanmark.
Affolkningen af udkantsområderne er uundgåelig. Der er ikke mere brug for de mange ansatte i landbruget, og andre erhverv foretrækker områder med stort udbud af kvalificeret arbejdskraft. Det er en proces, der har stået på i mere end 100 år, og den vil blive ved, lige meget hvor meget politikere og andre forsøger sig med mere eller - især - mindre helhjertede modforholdsregler.
Unge mennesker vil bo og leve, hvor der sker noget, og hvor de kan ”gemme sig” i mængden uden at være overvågede af nysgerrige og fordømmende naboer.
Løsningen er ikke flere svinefabrikker, som i forvejen har forpestet tilværelsen og miljøet i store dele af Danmark.
I stedet åbner der sig nye muligheder for en positiv udvikling i udkantsområderne. Det er i forvejen her, at Danmarks fineste naturområder findes, og det er her, at det største potentiale er for udvikling af et turisterhverv, der har rig natur og store oplevelsesmuligheder som grundlag.
I stedet for at uddanne unge mennesker til et endnu mere natur- og miljøødelæggende landbrug, skal uddannelsen satse på naturforvaltning, naturgenopretning og kvalitetsturisme.
Mulighederne er betydelige. Naturgenopretningen i Skjern Å-deltaet viser vejen. Her er der skabt en attraktion, som årligt tiltrækker i omegnen af 100.000 besøgende, og deres bidrag til den lokale økonomi er givetvis betragtelig i form af alt fra køb af benzin over mad og restauranter til campingpladser, sommerhuse og hoteller.
Et andet eksempel er Vadehavet, hvor der både er plads til masseturisme på øernes brede strande og til den mere naturorientere turisme, hvor alene en håndfuld lokale naturvejledere årligt giver mindst 40.-50.000 besøgende nogle enestående oplevelser i form af vadefladernes dyre- og fugleliv.
Det kunne være endnu bedre, hvis ikke et stadigt mere intensivt landbrug havde fordrevet så godt som alle ynglefuglene fra marskområderne, så der ”kun” er trækfuglene tilbage. De optræder til gengæld i tusindtallige flokke af f.eks. gæs og stære, som begge fortjener navnet Sort Sol, og som også er en af de største lokale attraktioner.
Men storkene, de fleste af kobbersnepperne, viberne og brushønsene er for længst forsvundet. Dem må den naturinteresserede turist lede forgæves efter i det, der engang var fuglerige marskområder ved Ribe, Ballum og Tønder.
I Nissum Fjord og store dele af Limfjorden samt tidligere også i Ringkøbing Fjord er selv trækfuglene forsvundet på grund af næringsstofbelastningen af vandmiljøet, som har kvalt de vandplanter, som fuglene skulle leve af. Årtiers diskussioner og flere forsøg på nødløsninger har ikke formået at ændre på dette. På trods af en række vandmiljøplaner udvaskes der stadig så meget næringsstof fra det industrialiserede landbrug, at kvælningen fortsætter.
Tilsvarende eksempler kunne gives fra de andre udkantsområder. Udviklingen går den gale vej, og det er på høje tid at ændre kurs:
Den såkaldt rådne banan fra Nordjylland, over Vestjylland, Sønderjylland, Det Sydfynske Øhav og Lolland-Falster skal ændres til den grønne banan, hvor der satses på en rig natur og store oplevelsesmuligheder for os danskere og for vores mange naturinteresserede turister. Det er der mere perspektiv i end dødfødte investeringer i statsinstitutioner og anden kunstig åndedræt - selv om befolkningstallet vil blive væsentligt lavere end i dag.
Jeg ser mange gode ting i visionen, men ud over de nævnte politiske bump på vejen, skal vi jo vende en hel udvikling, der pt. arbejder hen mod store enheder i form af gigantiske skoler og institutioner, der leder tankerne hen på fabrikker og fortidens anstalter. Alle undersøgelser viser dog, at de små enheder fungerer langt bedre - specielt socialt - så virker det lokalt kan symbiosen med de omkringliggende, små enheder blive begyndelsen til det komplimentære samfund. Tanken om ildsjæle og “lokalpatriotisme” bor i de fleste af os, og det giver langt mere mening at yde noget ekstra, hvis man direkte kan se resultatet og glæden hos folk, man kender fra sin hverdag.
Vedr. uddannelse finder jeg det især vigtigt at fokusere på den lokale grundskole, som er grundlaget for videreuddannelse - og dannelse generelt. Her er endnu en udfordring til det Excell-fikserede samfund, for det vil være en dyrere løsning på de nuværende betingelser. Her er så en enestående mulighed for at give det statslige duopol på grundskoleuddannelse fri til de meget roste Profilskoler.
En sidste bemærkning til et meget flot stykke arbejde:
Jeg synes, man også burde gentænke opbygningen af vores valgsystem, generelt. Det repræsentative demokrati har mistet sin berettigelse med IT-alderen, som har åbnet muligheden for direkte demokrati. Regeringer har som bekendt gennem tiden vist sig tit at være ude af trit med befolkningen - senest ved afstemningen om EU-forbeholdene, så det taler vel som et argument.
Et sådan “ægte” demokrati ville overflødiggøre valgkredsene, der reelt udpeger de kandidater, vælgerne har at vælge imellem, og øger muligheden for at kunne vælge en lokal kandidat, man har personligt kendskab og tillid til. Og så skal også lige kigges på betingelserne for at blive valgt til Folketinget.
Samlet kan sådanne tiltag styrke det lokale og samtidigt blive til gavn for hele befolkningen.
Godt Nytår
Walther
- Vi skal fjerne befordringsgodgørelsen for folk, der bor i København / Frederiksberg, så postnr. op til 2500, samt 8000. IKKE kan trække fradrag fra, hvis de pendler ud af byen for at arbejde. Så vi undgår, at ALLE vil bo i Århus midt eller København K.
De næste 10 år.
- De penge man “sparer” ved index 100 år - 2016, skal man bruge på max 5 mini byer, som ligger i top 10-20 i Danmark, hvor de må bruge pengene til at bygge kultur og forlystelser, som man har lyst til at flytte til byen for.
Fx. Kunne man jo lave Nykøbing F, om til noget der ligner en Amerikansk storby. Altså sørge for at hver by, for en vision og design bog, for at ændre hvordan den ser ud og kan bruges.
Fx. Kunne man i Nakskov, sørge for at ALLE steder, beholder et 1970’er look, så de skal gå tilbage i tiden i design og sørge for at i fremtiden, beholder de den vision.
-
Når man nu er igang med Iværksætterhuse. Så vil det være smart, at når man får et arbejde i en anden by, også kan få et sted at bo med det samme, fx. garanteret 20kvm
-
Så længe, der er licens, skal DR have 70% fokus på områder uden for København/Frederiksberg og Århus, og sørge for at produktionerne laves i udkanterne. Ja, man kunne vel sørge for at de fik en “politistation”, hvor de kunne have en base, så deres udgifter til overnatningerne ikke steg.
For meget menneske og kultur og alt for lidt dyr og natur. Et sammenhængende Danmark er også en sammenhængende infrastruktur for dyrene. Sammenhængende korridorer hvor det frie dyreliv og naturen får rammer som sikrer at de ganske få lommer dyr og natur lige nu “overlever” i, får en karakter som giver både dem og os håb for fremtiden. Pt er århundredets største naturtyveri ved at ske ved “havlys dag”. Havet er igang med at blive både industrialiseret og privatiseret. Alternativet bør bruge den store folkelige og velfortjente opbakning til at sikre dette IKKE sker. Alt for længe har vi gået i den forkerte retning, nu skal de gode viljer sættes i aktion så vi kan få vendt skuden. Dyreetik er nutidens værdikamp som heldigvis optager mange mennesker, men mange mange flere dyr lider under det ikke er på dagsordenen. Det kan vi ikke være bekendt. Øverst på dagsordenen med vores medskabninger, det er på høje tid.
Tak for input. Det er påskønnet.
Jeg vil kort, som ansvarlig for land og bypakken oplyse om politikken og processen, fordi de adresserer mange af jeres kommentarer.
Jeg mener ikke vores politiske visioner skal ikke være specifikke. De skal derimod åbne og inspirere og være katalysatorer for, at der udvikles mere politik på området. Og de skal sætte en retning.
Ovenstående visioner har skullet rumme 12 siders politikudvikling på en konkretisering over 2500 tegn. Jeg lover det har været en svær øvelse. Men også en vigtigt øvelse.
Mange af de konkrete forslag som er kommet her i kommentarerne med mere entreprenant kultur, iværksætteri, 4. Sektor og sociale fællesskaber som du selv også nævner, borgerdrevne løsninger på kommunale opgaver og eksperimentalzoner etc er allerede en del af forslagskataloget som kommer i høring på dialog ultimo februar.
Kataloget udbygger og underbygger visionerne og er som sagt på 12 sider. Jeg glæder mig til at få jeres input på dialog.
KH
Roger
Tak for input. Det er påskønnet.
Jeg vil kort oplyse om politikken og processen, fordi de adresserer mange af jeres kommentarer.
Jeg mener ikke vores politiske visioner skal ikke være specifikke. De skal derimod åbne og inspirere og være katalysatorer for, at der udvikles mere politik på området. Og de skal sætte en retning.
Ovenstående visioner har skullet rumme 12 siders politikudvikling på en konkretisering over 2500 tegn. Jeg lover det har været en svær øvelse. Men også en vigtigt øvelse.
Mange af de konkrete forslag som er kommet her i kommentarerne med mere entreprenant kultur, iværksætteri, 4. Sektor, sociale fællesskaber, borgerdrevne løsninger på kommunale opgaver, eksperimentalzoner, pionerbyer etc er allerede en del af forslagskataloget som kommer i høring på dialog ultimo februar.
Kataloget udbygger og underbygger visionerne og er som sagt på 12 sider. Jeg glæder mig til at få jeres input på dialog.
Mht til storebæltsbroen så er jeg slet ikke enig i din analyse. På flere måder. Vi er et grønt, entreprenant parti. Vi skal ikke udvide bilparken, og slet ikke uden elbiler. Vi skal booste samkørsel, lokal produktion og løsninger, så vi ikke behøver flytte os eller varer længere end nødvendigt på daglig basis. Så arbejder vi for roadpricing. Når det sker falder broafgifterne jo væk. Men at gøre broen gratis uden roadpricing skubber ikke flere mennesker over i den kollektive traffik, øger ikke elbiler, nedsætter ikke co2 og vi mister provenu til at investere i mere kollektiv traffik.
Du skal være meget velkommen til at bidrage til udviklingen af vores transportpolitiske visioner hvor laboratorier sættes i gang i løbet af 2017. Lad os fortsætte brosnakken der.
KH
Roger
Tak for input. Det er påskønnet.
Jeg vil kort oplyse om politikken og processen, fordi de adresserer mange af jeres kommentarer.
Jeg mener ikke vores politiske visioner skal ikke være specifikke. De skal derimod åbne og inspirere og være katalysatorer for, at der udvikles mere politik på området. Og de skal sætte en retning.
Ovenstående visioner har skullet rumme 12 siders politikudvikling på en konkretisering over 2500 tegn. Jeg lover det har været en svær øvelse. Men også en vigtigt øvelse.
Mange af de konkrete forslag som er kommet her i kommentarerne med mere entreprenant kultur, iværksætteri, 4. Sektor, sociale fællesskaber, borgerdrevne løsninger på kommunale opgaver, transport etc er allerede en del af forslagskataloget som kommer i høring på dialog ultimo februar.
En helt specifikt transportpolitik er dog separat under udvikling og polaer starter i løbet af 2017. Du skal være velkommen til at byde ind her.
Kataloget udbygger og underbygger visionerne og er som sagt på 12 sider. Jeg glæder mig til at få jeres input på dialog.
KH
Roger
Her kommer Østjyllands indlæg til visionen.
Vi har haft en proces over en uge, hvor Jon og Sarah (de to POFO’er fra Østjyllands Storkreds) har indbudt alle medlemmer til at skrive til os med deres tanker om visionen. Her er, hvad der kom ud af det:
Kort oprids af de forskellige inputs fra Østjylland:
-Visionen or tam/vitaminfattig - mangler bedre konkrete initiativer.
-Indlicitering er en spændende ide.
-Mere fokus på infrastruktur i landdistrikter, hvis de skal overleve.
-Erhvervslivet med i iværksætterhusene?
-Vigtigt at se visioner som langsigtede mål og ikke noget, der kan eller skal nås indenfor en kort årrække.
-Små lokalsamfunds overlevelse vil afhænge af ildsjæle og beliggenhed. Måske kan nogle lokalsamfund nedlægges med fordel nedlægges?
-Lokalsamfund dør pga. af tre hovedfaktorer: Skolelukning, lukning af lokale butikker og manglende offentlig transport/ infrastruktur.
-Større fokus på, hvad byerne kan få ud af at binde sig tættere til landet.
-Bankernes rolle i, at folk ikke kan få lov at bosætte sig i landdistrikterne.
Uddybninger:
Mads Ole Dall:
Den vision der ligger nu – er i mine øjne slet ikke en vision, men nogle løse tanker som kun de færreste kan være imod. Men der er ingen kraft eller ambition iden – og derfor vil den i sin nuværende for lide en stille død. Og rigtig slemt bliver det med de 3 konkrete initiativer som er så vitamin fattige at de som minimum skal i akut kuvøse…… og få lov at vokse sig store og stærke i helt nye former. …….f.eks. har jeg altså svært ved at få øje på det revolutionerende i at kommuner får lov til at uddele legater……… øh hvad??? Det har kommuner da måtter og gjort i mange år til særligt lovende et eller andet……
Forslag: Lad denne vision gå i dvale og lad den opstår når den har fået sul nok på kroppen.
Mogens Højgaard Larsen:
For så vidt nogle fine tekster, men som Rolf skriver, er der meget lidt “krudt i kanonen”;.
Indlicitering, som Ivan skriver om, kunne være et markant tiltag, der giver både umiddelbar sproglig,
samfundskonstruktiv og politisk mening.
Et andet forhold, som kun strejfes let i visionsteksten er (den hastigt reducerede) infrastruktur. Hvorfor
forholder vi os ikke mere konstruktivt til den amputerede offentlige transportservice, der i realiteten
betyder, at børnefamilier ikke længere kan bosætte sig udenfor storbyerne? I dag vil en families udflytning
til en oplandskommune i realiteten betyde, at der skal være økonomi til 2 biler - med deraf følgende 2
fuldtidsjobs, som så igen resulterer i tab af lokal tilknytning, tab af lokal handel samt øget miljøbelastning!
En række teknologiske løsninger med (selvkørende) delebiler og samkørselsordninger er på trapperne, så
ville det ikke være relevant, om vi som parti var de første til at komme med konkrete tiltag på området?
Peter Hahn:
Visionerne ser meget gennemarbejdede ud, så der er ikke det store at bidrage med
Jeg har dog et par enkelte bemærkninger, som jeg har skrevet ind med kursiv i teksten.
Jeg håber I kan bruge det.
Bemærkning: Bør erhvervsdrivende inviteres med i iværksætterhusene? Det kunne skabe en direkte kontakt mellem erhvervet og iværksættere så der kan skabes en synergi mellem det kreative, innovative element og erhvervets konkrete (og måske ukendte) behov. Det kan do konflikte med den socialøkonomiske virksomhedsidé.
Den socialøkonomiske virksomhedstanke er super god og der findes allerede i dag kommuner som har en del erfaring med at drive den form for virksomhed. Men bør iværksætterhusene KUN være baseret på den socialøkonomiske virksomhedstanke? Mit billede af en socialøkonomisk virksomhed er en virksomhed, som ser socialt udsatte som en ressource, der kan bidrage aktivt til samfundet. Der findes mange andre kreative og innovative miljøer, som sagtens kan blomstre op uden for de større byer, hvis bare rammerne sættes. Godsbanen i Aarhus er et eksempel på et kreativt og innovativt miljø, som får plads. Den model håber jeg meget på kunne udbredes til andre dele af landet uden for de større byer.
Tre ulemper
Det at skulle beregne eller medtage konsekvenserne for en given lovgivnings påvirkning af landdistrikterne og øerne kræver en prioritering af vilje, tid og ressourcer.
Visionen kan ikke gennemføres inden for en kort årrække. Visionen lægger op til ændringer som kræver indsatser og samarbejder fra mange forskellige aktører og på tværs af mange sektorer; myndigheder, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og civilsamfund. Er det ikke netop sådan med visioner, at de ikke er håndterbare indenfor en kort tidshorisont men synlige i horisonten? Det skal derfor ikke forventes, at visionerne realiseres indenfor en kort årrække, men at de agerer retningspil for en række initiativer a la forslagene herover?
Visionen kræver en stor indsats fra borgerne. Således er gennemførelse af visionen kun mulig, hvis danske borgere i et større omfang er villige til at bidrage og tage deres demokratiske autoritet på sig. Tænkes der her på borgernes engagement i lokalforeninger? Punktet virker lidt uklart.
Steffen Røhl:
Jeg har respekt for det store arbejde, som er gået forud for den første deltekst om “…et sammenhængende Danmark” og synes den er en både visionær og konkret.
Jeg har derfor kun følgende korte forslag til supplement til “Visionstekst for et sammenhængende Danmark”:
til indsættelse i indledningen (afsnittet der starter med "I Alternativet tror vi på, …):
I respekt for og anerkendelse af lokale skikke og kulturer fremme en bæredygtig selvberoenhed og selvforsyning.
Uddybning:
Jeg tror at en vigtig faktor i bevarelsen af et menneskeværdigt samfund er balance imellem borgernes dueligheder og livsudfoldelsesmuligheder.
I denne balance spiller nærhed, såvel menneskelig som praktisk, og mulighed for indflydelse på egne levevilkår, en stor rolle, hvad der også omtales i visionsteksten.
Men jeg synes det kan skærpe argumentationen ved eksplicit at omtale “respekt og anerkendelse af lokale…”, særligt i den aktuelle globaliseringsbefængte tid.
Jens CHr. Weidanz:
Jeg har med interesse gennemlæst visionen.
Den kan jeg bestemt ikke være uenig i - men det er jo som nævnt en vision.
Jeg (og min familie incl. 4 børn) boede indtil 2011 først i en landsby og senest på en gård midt i en skov. Jeg ville bestemt ikke have undværet den oplevelse, men valgte alligevel i 2011, at flytte ind til byen (Randers).
Vi har på nært hold oplevet hvordan landsbyer/lokalsamfund krakelerer/smuldrer og kan ud fra vores egne erfaringer ikke overraskende konstatere, at der er tre hovedårsager. Lukning af skoler i yderområderne, lukning af lokale butikker, nedlægning/manglende opgradering af den offentlige transport.
Tilbage ligger mere eller mindre dysfunktionelle lokalsamfund. Vi kan så forsøge at stimulere dem med mere eller mindre kunstige tiltag, som oftest vil stå eller falde med om der er lokale ildsjæle.
Med mindre vi kan/har råd til og vil ændre de kommunale prioriteringer, vil lokalsamfundenes fremtid, efter min overbevisning afhænge af lokale ildsjæle samt deres beliggenhed. Mange lokalsamfund vil givetvis også i fremtiden kunne tiltrække og fastholde beboere alene ud fra deres naturmæssige værdier. Andre er vi efter min bedste overbevisning bedst tjent med at afvikle. Og det mener jeg også, der kan komme noget positivt ud af - når den ubehagelige beslutning først er taget.
Sarah Roued Thomsen (POFO-medlem for Storkredsbestyrelsen Østjylland)
Først og fremmest kan jeg godt lide visionen, og at den er åben og bred. Det skal visioner være, som jeg ser det, for at kunne arbejdes med på mange plan og af mange mennesker.
Jeg kan rigtig godt lide ideerne om eksperimentalzoner og indlicitering. Jeg bor på Friland i Feldballe som er nuværende eksempler på begge dele. Jeg er dog helt med på, at det er konkreter, der ikke nødvendigvis behøver indgå i selve visionen, som Roger også nævner det.
Jeg har nogle fokuspunkter, jeg kunne tænke mig at nævne:
- Visionen lægger på til at nytænke samspillet i landet. Jeg kunne godt tænke mig et større fokus på “byfolkets” samspil med landdistrikterne, og ikke kun et overvejende fokus på, hvordan landet bliver bundet tættere til byerne. Jeg tror, at et godt samspil kræver syn for, hvordan by også kan gavne af land.
-Jeg forstår ikke helt, præcist HVAD det er ved omstillingen til vedvarende energikilder, der i sig selv gør, at landområderne vil få en nøglerolle, der vil virke som løftestang for lokalsamfundene. Vindmøller eller solcelleanlæg et sted gør vel ikke sådan uden videre et lokalsamfund stærkere. Det er uklart for mig, hvad der menes her.
-Jeg savner et fokus på, at økonomi og bankerne, som det er i dag, kan virke som en bremseklods for det at forsøge at skabe et meningsfuldt og lokalt liv i landdistrikterne. Jeg bor selv på Djursland og har set lokale ildsjæle brænde ud eller ikke kunne finde muligheden for at realisere sine drømme for området, fordi de ikke kunne få lov at købe et hus et sted, hvor bankerne ikke kunne se potentialet.
Super svar, Roger.
Tak for det. Og så er jeg i den grad meget mere tryg. Jeg glæder mig til
at se forslagskataloget.
Hvorfor er de ikke i høring på samme tid?
Kh Tanja
Den 05-01-2017 kl. 22:09 skrev Roger Courage Matthisen:
Hvor er det bare fedt at der med alternativet finders et sted hvor der rent faktisk er mennesker som seriøst diskuterer hinandens forslag til et bedre samfund / politik.
Jeg vil bidrage med 2 konkrete forslag.
- Vores arbejdsløshedssystem
Vi bruger i samfundet masser af penge på passiv forsøgelse. Dette medfører at de folk som mister deres arbejde, også mister tilknytningen til arbejdsmarkedet g senere i det klientliggørelsesforløb de udsættes for, mister de også deres eget selvværd.
Forslaget går ud på at vi istedet for dagpenge og kontanthjælp til arbejdsløse, opretter et antal statslige og kommunale jobs på f.eks daginstitutioner, hospitaler, i forvaltninger osv. Mister du dit job, så har du krav på et af disse job, det antal timer som en understøtteslse svarer til, men vel at mærke på overenskomstmæssige vilkår. Dvs at du har ret til ferie, og deltager på lige vilkår med alle de andre ansatte på den arbejdsplads du tilknyttes. Blot arbejder du et mindre antal timer, men til samme timeløn. Disse offentlige jobs skal være ekstra ressourcer som oprettes og må på ingen måde gå fra eksisterende stillinger. Jobbet er et tilbud. Dette skal selvfølgelig ikke gælde folk som er i det forkerte system, forstået på den måde at alle som ikke kan arbejde pga sygdom eller andre årsager, skal over i et andet system.
Fordele.
Vi “får noget for pengene” - eller med andre ord så fjerner vi hele den umyndiggørelse der idag følger med arbejdsløshed. Alle bidrager til samfundet og pengene spildes ikke.
Folk som bliver arbejdsløse mister ikke tilknytning til arbejdsmarkedet, og heller ikke identitet. Det betyder derfor også at der ikke er den samme sociale isolation som følger af udelukkelse og klientgørrelse.
Vi får hjulpet en trængt offentlig sektor - der er masser at gøre om det så er at hjælpe sygeplejesker, tale med de ældre på plejehjemmene, eller støtte pædagoger og lærer mm.
Ulemper.
Der er en vis risiko for at ordningen kan misbruges af kommuner med en trængt økonomi.
Folk skal være villige til at tage imod et af de tilbud de får. Alså ingen støtte mere - kun det at tjene sine egne penge. - Flad skat.
Udgangspunktet er en slags borgerløn på f.eks 100 000kr og al indtægt derefter skal beskattes med f.eks 35%. Ingen fradrag overhovedet.
Det vil få mig til at føle at vi er sammen om det her samfund - da jeg idag har en oplevelse af at dem som har råd til skattetænkningsadvokater osv, ikke deltager i vores fælles når det handler om at bidrage, men gerne benytte de fælles goder vi har.
Fordele
Større retfærdighed i systemet
Ulemper
Nogle vil blive ramt af en sådan ændring.
Glæder mig til at høre jeres reaktioner på dette indlæg!
Mvh Benny
Dejligt du bliver mere tryg.
De er ikke i høring på samme tid pga. Timing. Der er POFO i slut januar så
visionerne skulle afsted for at have hele pakken klar i marts til
lancering. Samtidigt er vi ved at få kataloget tryktestet hos vores
byrødder. Hvad kan lade sig gøre kommunalt allerede - hvor skal der ændres
lovgning. Hvad kan blive bedre etc. Vi er grundige som sagt :-). Når dette
er gjort kommer kataloget på dialog. Og så når vi det hele til marts.
Forhåbentligt!
KH
Roger
tor. 5. jan. 2017 kl. 23.07 skrev Tanja Schjellerup <
webmaster@alternativet.dk>:
Det er sådan at man kunne sejle ind med små skibe ad Fribrødre å på Falster, i tidlig middelalder. Og man byggede diger ved Tårnby og Kongens nytorv i kote 2,5m. Da København ikke har hævet sig, så må der være sket et sammenbrud af Vest Antarktis. Og dette må være sket flere gange, måske 25 gange, da der et system af strandvolde både på Grønland, Skagen og Møn.
Danmark burde være forberedt til en 2,5m. naturlig havstigning.
Det helt store massive politiske problem i Danmark er at finansministeriet ikke regner infrastruktur, forskning, uddannelse og børn, som inversteringer, men kun som udgifter. Allerhelst så finansministeriet Danmark nedlagt og pengene puttet i banken. Typisk så er det under 2% af statens budget, som bliver behandlet i folketinget og resten bliver fastlagt af embedsmændene uden nogen politisk kontrol.
Dertil kommer at alt den øvrige lovgivning koster penge, som ikke bliver bevilget samtidigt med loven. Ofte er det staten som lægger en udgift på kommuner, uden at penge følger med fra staten.