Den offentlige sektors effektivitet og kvalitet

Den manglende tillid til den offentlige sektor som helhed - vore politikere medregnet - viser sig nu også som manglende tillid til “det overstatslige EU”

De, der stræber efter en “minimalstat” - og som derfor puster til mistilliden - kan måske godt bruge et liberalistisk EU til fremme af det privatejede erhvervsliv, men det er jo nu ret så klart, at dét kan vi almindelige mennesker ikke!

Nu ser det ud til, at Danmark skal have en ny EU-politik. Måske det kan bidrage yderligere til det voksende pres for, at EU bliver mere socialt.

Hej Arne.
Jeg mener at have forstået, at du vil noget andet end det eksisterende, men problemet med formuleringerne af de fleste af dine forslag er, at man kan se det eksisterende i dem. Hvis der skal ske noget radikalt nyt og interessant, vil vi skulle diskutere:

  1. hvem skal uddelegere hvilke kompetencer og ansvar for hvad?
  2. hvem skal føre tilsyn?
  3. hvem skal måle hvilke borgeres tilfredshed med hvad?
  4. hvem skal udgøre en enhed? Hvem skal bestemme det? Hvem skal afgøre hvad og hvordan noget ikke fungerer optimalt?
  5. hvem skal kontakte ministerierne om ikke at gøre reglerne for indviklede og afgøre, hvornår noget er for ‘indviklet’?

Og hvis svarene på spørgsmålene skal genere noget nyt i tiden, kan de ikke være ‘managers’, ‘embedsmænd’ eller nogen som helst anden administrativ instans, der ikke er forankret i og iblandt de personalegrupper, der varetager kerneydelserne, dvs ‘fodfolket’.

1 Synes om

Hej Gitte.
Min umiddelbare fornemmelse er, at du stiller spørgsmål af samme art som “Sir Humphrey” gør i den engelske TV serie: “Yes minister”.
Forhåbentlig har jeg uret :innocent:

Offentligt ansatte kan til enhver tid hævde, at blot de følger de demokratisk vedtagne love og bestemmelser, så kan enhver utilfredshed ignoreres.

Men det er jo netop dét, der får almindelige mennesker til at gøre oprør mod den politiske/juridiske/økonomiske “elite” - såvel her i landet som på EU-niveau - som vi netop har set det.

Måske løsningen her i landet kunne være en udvidelse af Ombudsmands-institutionen - som den er beskrevet her
http://www.ft.dk/Folketinget/Folketingets_institutioner/Folketingets_ombudsmand.aspx

Den offentlige sektor - fællesskabet - har behov for folkelig opbakning, og arrogance er bestemt ikke vejen dertil!

Hej Arne.

Spørgsmålene er skam stillet i største alvor og er udtryk for et ønske om
et opgør med ‘djøf-logik’ i den offentlige sektor og i samfundet i det
hele taget - og det er vel så her vandene skilles. Fortsat god debat.

Den mandag den 7. december 2015 skrev Arne Thomsen <
webmaster@alternativet.dk>:

Hej Gitte.

Jeg glæder mig rigtig meget over, at jeg misforstod dig, og at det i virkeligheden er “djøf-regimentet”, der bekymrer dig, når du stiller dine 5 spørgsmål ovenfor om “hvem, der skal hvad”.

Der er for mig ingen tvivl om, at de offentlige ansattes arbejdsglæde er en meget væsentlig del af vejen til både effektivitet og kvalitet i det offentlige.

Flere kommuner har i dag whistleblower-ordninger, og jeg har set, at et ekspertudvalg fraråder det, men ikke deres begrundelser.
Er det mon dem øverst i hierarkiet, der frygter “fodfolkets” anonyme ytringsfrihed?

Mig bekendt er der god tilfredshed med ombudsmands-institutionen, og det er derfor, jeg tænker, at den kunne være svaret på dine 5 “hvem”-spørgsmål ovenfor.

Under alle omstændigheder vil jeg mene, at Alternativet har behov for at udvikle en politik for den offentlige sektor, der sigter på effektivitet, kvalitet, borgertilfredshed samt de ansattes arbejdsglæde.

Det er nok ikke nogen nem opgave, men vel heller ikke umuligt - og lykkes den, vil det efter min mening have enorm stor værdi for vores samfund - her i landet - og måske endda tillige på EU-niveau.

Dette er også en meget vigtig diskussion. Jeg læser den som: hvordan er den ideelle fordeling og grænse mellem stat og marked? Jeg personligt mener, at statens regulering gennem lovgivning af den offentlige sektor skal kunne sammenlignes med en trampolin. Den offentlige sektor skal give afsæt for en dygtig befolknings handlinger, og ikke mere. Det betyder et godt sundhedssystem, et godt uddannelsessystem og gode systemer, der understøtter samkvem og et godt arbejdsmarked, hvor mennesker kan få de udfordringer, der udvikler dem - og nytænkning/ innovation, og hvor mennesker kan leve i fællesskaber, der understøtter de gode liv, de ønsker at leve. Grænsen mellem stat og marked går der, hvor vi kan blive enige om, at der ikke skal være profit. Sundhedssystemet er et af de områder efter min mening.
Jeg læste offentlig forvaltning i slut-firserne på Ruc. Det var mens man talte om “modernisering af den Offentlige sektor”. Den “modernisering” gik ud på at decentralisere opgaverne fra stat til kommunerne. Den decetralisering er pågået lige siden. I dag har kommunerne ansvaret for rigtig mange opgaver, men det er Staten, der har magten via lovgivning og økonomi. Kommunerne kan jo ikke selv bestemme, hvor store skatter de vil inddrive for at varetage opgaverne. Grønthøsteren har været igang i 30 år, og det har ført til effektivisering, også god effektivisering. Men 2% om året af et budget vil på et tidspunkt gå i nul, og det er det, der er ved at ske.
I Alternativets vision for en offentlig sektor bør magt og ansvar følges ad. Jeg synes, det kunne være opløftende at debattere selvforvaltning af de nære offentlige opgaver. Statslige selvejende institutioner f.eks, børneinstitutioner, skoler, uddannelsescentre, sundhedscentre, ældrecentre etc. Med bruger/pårørende/medarbejderbestyrelser, der havde magten og ansvaret for deres institution. Jeg ser, at der kunne effektiviseres og spares ret meget til gavn for kreative og visionære faglige løsninger ved helt at tage dem ud af kommunerne og sætte dem fri under ansvar. Oplæg til POLA???
Ang. styringen: New Public Management som netop har decentralisering og økonomisk incitamentstyring som grundlag, er mange steder blevet eller er ved at blive afløst af det, der kaldes “performance management”. Du måles på det, du viser, dine resultater. “Du” er her både medarbejderen, lederne på alle niveauer og afdelingen eller institutionen. For at klare sig i konkurrencestaten (se Ove Kaj Pedersen) i en globaliseret verden, skal du kunne “performe”, vise hvad du dur til. Væk er processtyringen (som kom til at dreje sig om kvantitet og ikke “den lærende Organisation” , der ellers var på alles læber i 90’erne) og ind kommer produktstyringen, der er fuldstændig kold over hvordan, du opnår resultater, blot du når dem, og du belønnes derefter. Væk er dermed også hele teamtanken - og at flere ved mere.
Denne udvikling er virkelig 'en som Alternativet kunne vise modstykke til. Oplæg til POLA.

Hej Gitte.
DR2-TV kører lige nu i 4 afsnit: “Spild af dine penge” - ikke just noget, der forbedrer den offentlige sektors renommé, men noget der - synes jeg - i dén grad kalder på en Alternativ-politik på hele dette område.

Meget spændende dialog her - måske er der brug for et skridt før en POLA? - det kan jo godt være det tager lidt tid før vi finder noget vi kan fremsætte som politik.

Du nævner en del styrings modeller og teori - det er et felt jeg arbejder med til hverdag som organisationspsykolog og konsulent. En af de mest interessante udviklinger er at mange store virksomheder er gået væk fra performance management (fordi det var for dyrt og fordi det gav en forkert kultur) og tilbage imod det man kan kalde kvalificeret ledelse. Det vil sige, mål er der stadig og der er stadig resultater der skal nås, men der er et meget større mandat til at lede i den retning man ønsker.

Af rigtig gode bøger på området er: Handlingens kunst, af Stephen Bungay, der handler om ledelse i komplekse systemer. Turn the Ship Around, der handler om hvordan klarhed, ansvarlighed og kompetencer kan løfte en kultur af bestlutningstagning. Og Six Simple Rules, der handler om hvor og hvordan man kan sætte meningsfulde mål, som fordrer samarbejde i stedet for opsplitning.

Jeg deltager gerne i debataftner/POLAer på det her :smile:

Hej Jesper - og Christa - og enhver interesseret.

  • Hvad skal være “offentligt” (demokratisk styret) og hvad skal være “privat” (f. eks. investor-styrede multinationale selskaber)?
  • Hvordan sikrer vi det offentliges effektivitet, kvalitet, borgertilfredshed og de ansattes arbejdsglæde?
  • Hvad skal være Alternativet’s politik her?

Det er bestemt ikke nemme spørgsmål. Socialister vil gerne have al produktion m.m. demokratisk styret, og liberalister vil hellere have mest muligt “privat” styret (“Minimalstat”).

Hvordan er politikerne og det offentliges topledere egentlig indstillet til den offentlige sektors effektivitet, kvalitet, borgertilfredshed og arbejdsglæde?

Hvad findes der egentlig af indsigt både i holdninger og metoder?

Det ville være skønt, synes jeg, hvis I, der har indsigt i disse emner kunne hjælpe aktivt med til, at Alternativet fik en politik her, som vi kan være bekendt :yum:

Jeg synes det er meget relevante og interessante emner - man kunne også sige, hvad skal være fælles eje og hvad skal ikke.

Naturen (luft, vand, jord, havet, olie, naturgas) det kunne godt være fælles og noget man så kan få lov til at bruge/låne af fællesskabet.

Jeg er også tilhænger af at det vi har skabt sammen er fælles eje (Sprog, retsvæsen, militær, “den danske model”, skolevæsen, internet, veje, infrastruktur, penge, bankvæsen) og vores omgang med det reguleres af det offentlige.

Jeg er ikke super tilhænger af styring, men mere regulering - det vil sige at der er åbent for variation og udvikling og autonomi på nogle lokale niveauer. Det mener jeg også er en del af en velfungerende offentlig sektor.

Helt overordnet, så skal der for den enkelte i sit arbejde i det offentlige være en balance mellem produktion af resultater, passion og faglighed. Den ledelse der er og de strukturer der er skal understøtte den balance og udvikle de enkelte dele.

Men altså, lad os holde nogle debat møder om det. Det kunne fx. være nogle onsdag aftner :smile:

Hej Jesper.
Skønt at se, at du gerne vi gå aktivt ind i en politikudvikling her
Du foreslår debatmøder.
Jeg aner ikke, hvordan man kan få sådan noget stablet på benene, men hvis du gør, så håber jeg, du tager initiativ dertil.
P.S.: Jeg glemte ovenfor, at vi vel også skal se på Kommunalfuldmagten

Hej Arne

Formanden for hovedbestyrelsen har lige spurgt på facebook, hvad vi som medlemmer gerne vil arbejde med i den kommende tid. Jeg har postet den her: "Hvad skal vi med den offentlige sektor? Humørikonet smile Det bliver lidt stort, men det handler om hvordan den kan få legitimitet igen og noget om hvordan vi undgår spild af ressourcer.

I mine øjne også, hvordan vi kan undgå at generalisere fra legitim faglighed hos en pædagog til spild af penge på IT systemer i SKAT. Der har været noget på Dialog i den retning.

Jeg er særligt optaget af institutioner som vuggestuer og børnehaver og har helt ondt i maven over det der sker lige nu. Så måske noget med minimumsnormeringer for at sikre børn og voksne ordentlige vilkår."

Der skal vist være et møde i Århus den 23 januar. Der vil jeg prøve at komme med, måske vil det være en lejlighed til at starte debatten bredere op.

Mvh

Jesper

Hej Jesper.

Herligt at du er aktiv – og held og lykke til :smile:

Angående begrebet legitimitet så er det for mig lidt uklart:
Hvis en borger er utilfreds med noget i den offentlige sektor, som sker ifølge gældende regler, så kan den offentligt ansatte, der modtager en klage jo blot ignorere denne med henvisning til, at reglerne er fulgt og demokratisk fastlagt af vore politikere.
Legalt er det jo, men er det også legitimt?

M.v.h. Arne :unamused:

Jeg bruger begrebet legitimt som en slags modsvar til dem der taler om at det offentlige kun er en udgift. Jeg tænker at vi har det offentlige som en nødvendighed sammen med fx. det frie marked og det er legitimt at synes det er i orden. Det gør jeg fordi jeg synes det er synd for dem som arbejder i det offentlige at de hele tiden skal forsvare sig, som om deres bidrag ikke er noget værd. En slags “plads til alle” eller “anerkendelse” til sektoren.

Alle kan tage initiativ til debatmøder, workshops, Politiske Laboratorier. (PoLa) Emnet om den offentlige sektor er enormt vigtigt og egner sig til landsdækkende PoLa, der kan føre til politiudvikling og evt lovforslag. Kontakt Det nationale PoLa team på Pola@alternativet.dk. De kan orientere om processen. Du har også selv valgte pola-koordinatorer i din kreds, som kan kontaktes.

Hej Christa.
Dejligt - synes jeg - at du interesserer dig for emnet - og mulighederne.
Du er øjensynligt hjemme i mulighederne for PoLa.
Det er jeg ikke.
Så det ville være skønt, om du kunne formås til at tage initiativet her.
M.v.h. Arne

Hej Arne!
Du kan gå på hjemmesiden Akternativet.dk og skrive POLA i søgefeltet, der kan du læse om meningen med POLA. Jeg vil også opfordre dig - og Jesper - og andre, der læser denne tråd at påvirke deres POLA-koordinatorer i deres egen kreds, så der kan blive flere, der gerne vil have dette emne op. Jeg tager det op i mit POFO - team i Nordsjællands storkreds og i januar med den nyansatte politikudvikler i sekretaratet pr 1/1 16. Men det er nødvendigt at udbrede kendskabet til emnet - også fra medlemmer og op. Det er jo Alternativets demokratiform. Medlemmer skal initiere politiudviklingen. Har din lokalforening eller storkreds en facebookgruppe eller anden kommunikationsplatform, hvor du kan gære opmærksom på emnet?

Hej Christa.
Tak for gode forslag.
Jeg har ikke rigtig kunnet finde ud af at følge dem og har i stedet henvendt mig til Landssekretariatet med dette:

På Alternativet Dialog diskuteres der om ”Den offentlige sektors effektivitet og kvalitet”
Den offentlige sektors effektivitet og kvalitet - #36 af Arne

Som det fremgår er vi flere, der mener, at dette omfattende emne bør tages op på landsplan.

M.v.h. Arne

1 Synes om

Alle tiders, Arne!

Hej Christa - og alle, som det kan interessere.

Min henvendelse til Landssekretariatet er blevet besvaret - endda af medlem af folketinget for Alternativet, gruppeforkvinde, ordfører for finans, økonomi, arbejdsmarked og retspolitik, Josephine Fock:

Tak for din mail
Det er også et område der optager mig meget og noget jeg vil tage fat på efter nytår.
Rigtig god jul
Med venlig hilsen

Det kan man da kalde en Julegave! :smile:

M.v.h. Arne.